Nyhed cover pict.

torsdag 7 oktober, 2021 Kl. 22:17

Ikke nok med at vi forventes at følge statens drakoniske og ulovlige love, som det tydeligt ikke er alle som klar over at de har underskrevet, men når vi så konfronterer dem med det, er det med en fuldstændig hovedløs arrogance som overhovedet ikke hører hjemme i et ordentligt samfund!

I 2018 var Kristian Jensen Finansminister i den daværende regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Det var således Kristian Jensen som underskrev en hensigtserklæring mellem World Economic Forum og Danmark.

Kristian Jensens underskrift på hensigtserklæringen med WEF

 

 

 

 

 

Vi konfronterede Rasmus Jarlov til Folketingets åbning tirsdag 05.10.2021 med denne hensigtserklæring, og under samtalen erkendte Rasmus Jarlov ærligt, at han ikke kender detaljerne i aftalen. Dette er vi naturligvis helt uforstående overfor, idet det fremgår på side 5 af denne liste over agendaer og aftaler som Folketingspolitikere har tilgået, at Rasmus Jarlov selv har tilkendegivet sig som værende “tilhænger” af WEF.

Folketingspolitikerne ikke er klar over hvad de underskriver! 

Rasmus Jarlov er åbenbart ikke klar over hvad han har underskrevet, og det er potentielt en mulighed at det samme er gældende for de øvrige medlemmer af Folketinget; De kender ikke nødvendigvis til en aftales indhold og dermed heller ikke til de konsekvenser det måtte have for danske borgere. Eller gør de?

Vi har læst hensigtserklæringen! Vi ved derfor at den bygger på The 4. Industrial Revolution med alt hvad denne “revolution” nu indeholder af detaljer og livsændringer for danske borgere, fordi det står skrevet så ufatteligt mange steder. Blandt andet står det beskrevet i Agenda 21, udfærdiget af UN tilbage i juni 1992, og trods det ligner en agenda som tilkendegiver en strategi for bæredygtig udvikling, så er Agenda 21 i virkeligheden intet andet, end en kontrolplan for al land, vand, mineraler, planter, dyr, ejendomme, midler til produktion, mad, energi, informationer og alle mennesker i hele verden.

Ialt har 179 lande tilsammen udgjort en enighed om, at Agenda 21 er en fællesaftale for det 21. århundrede. En enighed om globalisering af alle systemer, uddannelser, politi, lovgivende magter etc. som alle skal afbalanceres i forhold til hinanden, for skabelsen af en central kontrollering.

Målet med Agenda 21 er i korte træk, én verdensorden! 

Den såkaldte Covid-19 krise er dermed blot et dække for, at alle verdens borgere skal lade sig underkaste denne agenda, som i øvrigt også er beskrevet i The Great Reset, og det kan derfor være umådelig svært at tro, at politikerne ikke er bevidste om, hvad de laver.

Det er derimod ikke svært at få øje på, hvordan nogle politikere ikke mener at vi skal stille spørgsmålstegn til noget som helst, og ydermere gør de sig den ulejlighed at udstille deres egen arrogance og ignorance overfor almindelige borgeres bekymringer. Det fik vi at føle på Twitter, hvor vores samtale med Rasmus Jarlov sent tirsdag aften blev delt – et Tweet som Kristian Jensen bliver “tagget” i:

Kristian Jensen Tweet

 

Kristian Jensen hentyder til følgende udtalelse fra Ida Auken:

Et statement fra 2016 som står på World Economic Forum‘s eget website, hvor Ida Auken malerisk beskriver hvordan verden ser ud i år 2030! En verden som i øvrigt også er blevet beskrevet i detaljer af Rockefeller Foundation tilbage i 2010.

Kristian Jensen mener øjensynligt, at han som politiker og diplomat for FN kan tillade sig at stemple bekymrede danske borgere, som værende “bindegale og optaget af en kæmpe konspirationsteori” på trods af de enorme mængder af beviser vi har på, at der er al grund til at være bekymrede, for danske politikere har solgt Danmark som et nødvendigt onde, for at Danmark som nation kan indtræde i én samlet verdensorden!

Det er i sig selv en absurd tilgang til det selvsamme folk, hvis interesser Kristian Jensen sidder på sin taburet i FN for at varetage – og særligt når det er Kristian Jensen’s egen underskrift som står på selve hensigtserklæringen! Men det er ydermere en dybt kritisabel håndtering af en uoverskuelig udfordring, som vi som danskere står med netop på grund af denne aftale – som ingen danskere i øvrigt er blevet spurgt om deres holdninger til!

Ved Kristian Jensen ikke hvad han har underskrevet? Er han lige så uvidende om indholdet af hensigtserklæringen, som Rasmus Jarlov tydeligt og ærligt indrømmer, at han er? Eller har Kristian Jensen i virkeligheden bevidst indgået en aftale fordi Danmark som et lille land, ikke kan klare sig i verden, hvis ikke Danmark tiltræder den samme New World Order som de øvrige 178 medlemslande gjorde det tilbage i 1992? Eller måske er Danmark forpligtet og bundet til denne gammel aftale, som Kristian Jensen konfirmerede med sin underskrift i 2018 – men i så fald, hvorfor ikke inddrage danske borgere?

Under alle omstændigheder kan vi konstatere følgende:

  • Demokratiet er stendødt og danskerne er ikke blevet hørt!
  • Aftalen får fatale konsekvenser for samtlige danske borgere!
  • Danskerne bliver løjet for og bedraget i et omfang som aldrig er set før!
  • Og sidst men ikke mindst; Systemets funktioner er indrettet for at beskytte systemet og ikke danskerne!

Derfor er vi i Frihedsbevægelsens Fællesråd udprægede systemkritikere og vi kæmper for, at de menneskerettighedslove som står skrevet sort på hvidt (EU’s Menneskerettighedscharter, EMRK, Oviedo Konventionen samt Grundloven) bliver respekteret og overholdt! Vi kæmper for retten til, at danskerne kan leve som frie mennesker med alt hvad det indebærer, og det kan korrupte politikere aldrig ændre på! Strategisk velovervejet afslører vi stille og roligt bedraget og alle deltagere, aktiv eller passiv vidende, i de forbrydelser som er i fuld gang med at blive begået mod danskerne og menneskeheden, vil naturligvis blive holdt ansvarlige!

Og vi stopper aldrig!

Sammen er vi stærkest!

Team FBF 🌱

 

Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev her. Ønsker du, som mange allerede gør det, at støtte vores arbejde med et engangsbeløb eller et fast støttemedlemskab, takker vi mange gange.

6 kommentarer til ““I virker bindegale” – citat Kristian Jensen (tidl. MF, Venstre)”

  1. Gitte Bendixen

    Det triste er, at selvom det faktisk står i teksten og selvom enhver kan læse, at det er rigtigt, at vi blot skal leve som slaver, så vil folk ikke engang læse det, fordi vi bliver kaldt skøre og bindegale, når vi siger, præcist hvad der står.

  2. Jeg er oprigtigt i tvivl om vores politikere er blinde (Som feks Jesus han beskriver dem som ikke kender ham).. Eller om Christian Jensen og resten af det radikale Venstre- folketing simpelthen er bevidst onde, og trækker Danmark ned i dyndet, for at kunne frelse os med en FN- udvalgt “verdens frelser” (verdenshersker).?? Vh Mikael Westen

  3. Hvis i vil have folk til at forstå det, så skal de se det med egne øjne, MEN det store flertal vil ALDRIG tage sig tiden til at læse alle siderne. Derfor bør i henvise til side nr. og gerne ved hvilken linje tingene står skrevet.

    Alternativt kunne i screenshotte siderne og understrege hvor det står, og samtidig have et link der henviser til det originale dokument, således at folk selv kan tjekke om det er den rigtige tekst i har vist dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *