Sunday 26 March, 2023 Kl. 08:51

Det Kunstige Menneske – om magtens menneskesyn og de problemer det har ført med sig

 

 

FBF inviterer til foredrag fredag den 14. april 2023

 

Problem

Som i de fleste lande i verden ser vi også i Danmark, hvordan magten styrer sin befolkning, hvilket har store konsekvenser for vort samfund. Magten har gradvist udviklet et menneskesyn, der bl.a. kommer til udtryk i et krav til borgerne om større produktivitet. Et sådant teknokratisk menneskesyn, hvor mennesket betragtes som ”et element i et tandhjul”, reducerer mennesket til en biologisk maskine og en funktion i magtens profitstruktur.

Problemet med dette er, at mennesket kun får værdi i form af den nytte, som det tilfører det teknokratiske samfundsmaskineri, og at vores følelser og individuelle oplevelser af, hvad der er det gode liv, ikke har magtens interesse, bevågenhed eller omsorg.

Reaktion

Konsekvensen af et sådant menneskesyn er, at samfundskulturen skaber en fortælling om, at livets ”mening” kun består i det, som kan købes for penge. Samfundets borgere kan dermed erhverve sig ”meningen” med livet med de penge, som magten tilbyder, at de kan tjene ved at indgå som et led i magtstrukturens maskineri.

Det teknokratiske menneskesyn tilbyder borgerne denne version af det gode liv som den eneste løsning ud fra en transhumanistisk ideologi (”det kunstige menneske”), og vores samfund styres dermed af overvågning og af narrativer om vacciner, Ukraine-krig og ”samfundssind”. Mennesket har dermed mistet sin individualitet og sin iboende værdi.

Løsning

Som en modsætning til den transhumanistiske ideologi findes det oprindelige og helt grundlæggende natur- og menneskesyn, hvor mennesket er en helhed. I denne menneskeopfattelse er kroppen og følelserne indgangen til al sundhed og viden om mennesket, og i denne proces lærer mennesket sig selv at kende som et åndeligt væsen bundet sammen af sjæl, krop og sind.

Dette foredrag henvender sig til dig, som:

– har erkendt, at vores samfund er på vej i den gale retning.
– har erkendt, at magtstrukturen ikke anerkender din version af det gode liv.
– ønsker at tage ansvar for dit eget liv, sundhed og lykke.
– ønsker viden om, hvordan du kan indtræde i skabelsen af en fælles fremtid, hvor åndelige perspektiver er det grundlæggende udgangspunkt.

Tid

Fredag den 14. april 2023 19:00 – 21:00

Program

• Kl. 19:00 – 19:45 – 1. del
• Kl. 19:45 – 20:00 – pause
• Kl. 20:00 – 20:45 – 2. del
• Kl. 20:45 – 21:00 – spørgsmål
• Kl. 21:00 – Tak for i dag

Sted

Østerbrohuset
Århusgade 103
2100 København Ø.

Lokale: ”Salen” 1. sal

Billetpris

Medlemmer af FBF kr. 100,-
Ikke-medlemmer kr. 150,-.
Betaling på Mobilepay 506898. Husk at skrive dit navn og/eller medlems nr.
Du kan også betale kontant i døren. Send en mail til info@fbf.one, og skriv navn på den/de som ønsker at deltage.

Prisen inkluderer kaffe/the og vand i pausen.
Der er plads til max. 90 mennesker
Østerbrohuset ligger i gåafstand fra Nordhavn Station og der er også parkeringsmuligheder på adressen.
Foredraget er arrangeret af Frihedsbevægelsens Fællesråd (FBF).
Vi glæder os til at se dig ❤

1 thought on ““Det kunstige Menneske””

  1. Sanne Møller

    Wauv et spændende og sigende foredrag👍 desværre er jeg på ferie denne dag øv øv men et rigtig godt tiltag🙏🏼 rigtig god foredrags dag🤗
    Kh Sanne😎

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *