Vaccineskade indberetninger

Nedenstående indberetninger opdateres løbende her i samarbejde med Biopat Anne Winther som via sin Facebookside Sundhedsbevægelsen modtager henvendelser fra private borgere i Danmark

 

1.Beretning

Zoneterapeut Ena Fuglsang – tilladelse er givet af klienten i videoen.

Ena Fuglsang beretter om klienter:

En del med en ekstrem træthed, stadig nu flere måneder efter.

En, er nu blevet diagnosticeret med Fibromyalgi (fordi de ikke kan finde ud af, hvor alle hendes diffuse smerter kommer fra), blev vaccineret i januar.

En, går nu som med spasmer (sender film til dig, som jeg har fået lov til at dele).

De spastiske bevægelser kom 20 min efter 1. stik.

Hun har fravalgt 2. stik.

Filmen er taget efter 3. behandling med vacuumterapi.

1.gang hun kom her, kunne hun næsten ikke gå, og slet ikke gå og snakke samtidig.Video kan se på Sundhedsbevægelsen.

Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


2. Beretning

Fra en 40 årig kvinde/mor:

Jeg fik AZ i marts.

Ca. 10 dage efter fik jeg føleforstyrrelser, hvor mine nerver i benet begyndte at buzze/summe, sove. Det spreder sig til hele benet, underliv, lænd og højre ben. Konstant snurren, summen, nervesmerter, og nedsat kraft. Kunne ikke stå på benene. Jeg var ved at besvime og ringede 1813 og blev tjekket. Intet fandt de.

Jeg kom til subakut tid hos neurolog som udelukkede farlige sygdomme. Fik scanning af ryg og hjerne. Heller intet at se. Føleforstyrrelser overalt, nervesmerter, indre vibreren og muskeltick (overalt- selv på tungen)

Min egen læge vil ikke sende mig videre, da jeg er undersøgt neurologisk. Han mener at man ikke kan gøre noget. Den eneste som har kæmpet, er neurologen, men selv hans henvisninger til medicinsk og allergi afdeling bliver afvist.

Jeg gik fra at være trænet og aktiv, til at tabe 8 kg. Og næsten ikke kunne gå. Jeg kan mere nu, men kan ikke træne da alt stadig snurrer eller kramper. Mit liv er ikke det samme mere. Og har efterfølgende fået stress.

Dette har stået på 6 mdr. Jeg lider stadig af føleforstyrrelser og indre vibreren. Har ikke samme kræfter eller overskud. Skal hvile flere gange om dagen. Og mødet med skeptiske læger som ikke lytter har gjort mig angst. Ingen troede på mig i starten.

Alle hendes bivirkninger:

Snurrende ben
Snurrende muskler
Ticks
Vibreren
Stød i nerverne
Svaghed i ben
Elektrisk sitren i ben
Snurren i underliv
Snurren i rygrad
Tinnitus i form af dunkende rytmisk lyd
Hævet lymfe
Svimmelhed
Besvimelse
Nervesmerter
Snurren i hovedbund
Buzzende nerver i hæl
Tiks i hals, næse
Hævet følelse i skjoldbruskkirtel efterfulgt at sitren i kroppen
Osteklokke
Følelsesløse områder
Kolde fingre
Trænings intolerant
Vægttab 8 kg
Muskeltab
Rynket hud
Stødlyde i hjernen
Rysten i søvne, med små kramper
Følsomt bindevæv/hud. Alt snurrer
Snurrende arm
Snurren omkring hjertet
Snurren i lænd
Rysten/tremor på hænder
Tør hud
Kløende udslæt på hofterne
Hvide brændende streger i håndflade og under fod
Hårtab

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


3. Beretning

Det er en voldsom tid og jeg personligt, kan snart ikke holde til mere Håber min og andres historier bliver læst, taget ind og åbner Danmarks – ja hele verdens øjne.

Her min historie:

Navn: Tina
Alder: 43 år
Bosat: Midtjylland
Sprøjte 1: Pfizer (den 1. juli 2021)
Sprøjte 2: AFLYST

Bivirkninger: Fem minutter efter injektionen begyndte det at summe og prikke i højre side af kroppen (stiksiden). Både ansigt, hovede, arm, hånd og fingre – en meget tydelig opdeling. Blev bedt om at blive længere til dissensMEDIAervation og måtte tilsidst gerne køre, selvom det ikke var væk. Blev voldsom utilpas og svimmel i bilen på vej hjem og nåede lige at kaste bilen ind til siden og måtte kravle ud og ligge i rabatten.

Jeg har siden haft føleforstyrrelser i halvdelen af kroppen. Kontinuerligt i ansigt, hoved/hjerne, hals, skulder, arm, fingre og sporadisk i ben og fod. Jeg døjer med halvsidet hovedpine, spændinger, sporadiske stiksmerter/jag i hele kroppen ind imellem, træthed og koncentrationsbesvær.

Højre side af ansigtet (huden omkring øjet, kind og mundvig) øre, øregang, halsen, siden af tungen og store dele af hovedbunden føles fyldt med smålammelser i underhuden. På overfladen føles huden stram (maskeagtig), selvom den er blød.

Hørelsen på højre øre er skærpet og jeg føler mig småsvimmel ind imellem. Hjernen føles som om den er pakket ind og lidt bedøvet. Jeg er pludselig udfordret, når tekst skal læses/skrives, føler ikke jeg tænker så hurtigt og skal koncentrere mig meget for at holde fokus. Jeg hørte ordet “Brain fog” i en video fra US og det beskriver det meget godt.

Har været ved neurolog og er MR-scannet uden forklaring. Blodprøverne ser fine ud – på nær Ferritin – her ligger jeg højt, men ikke noget, der har betydning siger de. Er “opgivet” med den forklaring, at egen læge, vaccinationslægen og neurologen ikke ved nok og intet får at vide omkring bivirkningerne ved disse sprøjter.

Jeg skal kæmpe selv, selvom kræfterne ikke er. Det påvirker psyken voldsomt og jeg er officielt sygemeldt nu og meget bange.

Har ingen underliggende sygdomme udover endometriose og er ellers sund og rask – indtil fem minutter efter injektionen.

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


4. Beretning

Jeg vil gerne dele min historie og bivirkninger efter mit møde med vaccinen.

Jeg er 36 år og mor til 2.

Sidst i juli fik jeg mit første stik med Moderna vaccinen.

Allerede få timer efter begyndte jeg at få en nedsat følelse i mine fingre og sovende fornemmelser i venstre arm. Efterfølgende har det spredt sig til ben og fødder som kommer og går. Jeg har ondt i hver en muskel og led i kroppen. Nervesmerter og brændende fornemmelser i mine lår.

Øget tendens til store blå mærker med knuder som om jeg har slået mig voldsomt. Træthed og hovedpine/ hedeture og svimmelhed/ prikken for øjnene og meget lysfølsom.

Min læge har henvist mig til en neurolog som jeg først kan komme til her i september. Da jeg bestilte tiden understregede sekretæren at det nærmest var spild af tid da de intet vidste om bivirkningerne og jeg skulle ikke forvente noget.

Jeg har kæmpet rigtig meget med at få lægerne til at tage det seriøst. Bliver tit afvist I telefonen så snart de hører ordet vaccine.

Her først i august var jeg på sygehuset til blodprøver da de ville udelukke en blodprop.

Lægen sendte mig hjem igen med besked om jernmangel hvilket var skyld i min krops immunforsvar kæmpede med vaccinen.

Efterfølgende har jeg så selv set mine svar og min d-dimer test var forhøjet hvilket gør mig vildt bekymret da ingen ser ud til at tage det alvorligt. Jeg har fået en jerninfusion men alle mine symptomer er der stadig.

Indenfor de sidste uger har jeg fået meget store synlige blodårer på mine ben og begyndende åreknuder. Og ser ud til det spreder sig, hvilket nærmest har givet mig dødsangst. Den sætning jeg har hørt allermest de sidste 2 måneder er:

“Kom igen hvis det bliver værre”.

Jeg er dybt rystet over man kan behandle syge mennesker på den måde.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


5. Beretning

45 årig kvinde, sund og rask, sporty med sund kost, før.

Jeg fik Moderna d 16/6 og har ikke siden fået mere end dette ene stik.

Jeg blev syg med influenza to dage bagefter. 6-7 dage efter starter åndenød og brystsmerter, hoste, feber on and off og træthed. Tillige har jeg blødningsforstyrrelser.

Jeg ryger ind og ud af lægehus, sygehus til blodprøver, røntgen flere gange og til sidst finder vi en lungebetændelse midt juli. Jeg får penicillin og det tager toppen og feberen.

Da mine symptomer fortsætter bliver jeg henvist til CT scan af lungerne. Denne viser nu arvæv/udposninger på højre lunge og er nu videre henvist til lungemedicinsk regi.

De kan ikke finde ud af hvorfor jeg stadig har luftvejssmerter, og til tider åndenød og hoste næsten dagligt. Fundet på CT scanningen kan ikke forklare alle mine gener.

Jeg har fået en tid i det private midt september heldigvis men jeg har ikke noget håb om at de kan gøre noget.

Det er jo et stort forsøg det her og der vil komme mange de ikke kan hjælpe.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


6. Beretning

54 årig kvinde.

Jeg har også en bivirkningshistorie.

Jeg er 54 år. Har altid dyrket masser af sport og levet ret sundt.

Ca. 8/10 dage efter mit andet stik med Pfizer fik jeg kramper i maven. De næste timer spredte det sig til hele kroppen. Samtidig begyndte mine håndflader og fingre at brænde og svide. De skiftede udseende, de blev helt røde og hvide med pletter og streger og fingerspidserne bliver ofte blålige.

Mine blodårer er ekstrem tydelige. Har tabt mig meget hurtigt. Jeg har nu haft disse gener i 5 uger. Pga. kramper og tiks alle vegne har jeg mange smerter i alle muskler. Jeg kan ofte ikke gå mere end 5/10 minutter. Ligger bare mest ned. Har svært ved at være og holde på ting.

Mine fingre på venstre hånd har permanent sat sig forkert, pga alle de kramper jeg har. Mine arme og ben og bryst brænder. Har også fået ømme bryster. Den ømhed man har når man har menstruation. Men jeg har været i overgangsalderen 12 år og har ikke haft ømme bryster siden.

Har pludselig fået for højt blodtryk. Blodprøver og EKG viser intet. Jeg skal nu til neurolog.

Jeg er så ked af det og føler mig ladt i stikken. Jeg har hele tiden være den store fortaler for vaccination og alle børn og mand har fået den…. Men jeg skal ikke have et tredie stik hvis det kommer op tale, det tør jeg ikke.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


7. Beretning

Josefine, 25 år.

Her kommer min korte historie. Jeg lider i forvejen af kronisk helvedsild, ME, POTS og genmutationer i M2 og G2 receptorerne.

Efter det første stik med Pfizer (juli måned) fik jeg følgende bivirkninger:

Svimmel
Ondt i muskler og led
Smerter taget til I Hele kroppen
Hænder sover
Snurren i kroppen
Tung krop
Vejrtrækningen er dårligere
Meget træt
Hovedpine
Madlede
Meget slim
Lys og lyd følsom
Opkastninger har taget til
Tics i ben
Slem lungebetændelse
Corona (for anden gang).

Jeg drøjer fortsat med disse bivirkninger.

2 stik med Pfizer d.11/8 havde jeg disse:

Startede min kroniske helvedsild så jeg fik anfald, fik blå hænder og rystelser (indenfor de første 15 min.)

Dagen efter:

Søvnbesvær
ondt i underlivet
ondt i kroppen
ondt i hovedet
svimmel
åndedrætsbesvær
stikken og strålen ud i venstre arm
ufrivillige spjæt
kan ikke mærke hænder
taber ting, iskolde hænder
Uro i kroppen
huden på benene gør ondt

Der er endnu ikke sket bedring

Dette var kort fortalt.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


8. Beretning

Jeg er en kvinde på 33 år.

Jeg har fået 2 stik Pfizer vaccine.

1 vaccine d. 12 juli: Under ventetiden efter stikket, får jeg det meget skidt, min krop går i chok og begyndte at ryste voldsomt. Lægerne begyndte at snakke om at give mig noget imod allergisk reaktion. Efter en times tid kom kroppen til sig selv igen.

2 vaccine d. 10 august: Allerede på vejen hjem i bilen får jeg en meget slem hovedpine, så jeg måtte gå direkte i seng, da jeg kom hjem. Jeg vågnede nogle timer efter og opdager at mit ansigt og mundvige hænger i højre side.

Blev hentet med ambulance og modtog blodfortydende medicin. Lægerne sagde “Pfizer blodpropper” da jeg blev kørt ind i MR-scanner. (Det skræmte mig at de ligefrem har et ord for det)

Til mit held viser det sig ikke at være en blodprop. Men en perifer facialisparese, ansigtslammelse. Grundet immunitet overfor vaccine, blev der sagt. Lægen indberettet det som vaccine bivirkning.

Så sidder jeg her, med et hængende ansigt, et øje der ikke kan lukkes, en mundvig der savler, pirat klap, øjensalver, prednisolon kur og træningsprogram.

Dagene efter fik jeg nervesmerter i ansigtet og en kæbe der summede. Fik kvalme, hovedpine og svedte. Jeg følte mig som forgiftet.

I dag er der fremskridt på ansigtet. Men jeg føler mig stadig syg i kroppen.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


9. Beretning

Kim, 51årig mand som har modtaget Pfizer.

Jeg vil gerne dele hvilke to ting jeg mener kan være bivirkninger og som jeg har indberettet til lægemiddelstyrelsen.

Den første er kløende små knopper på hele venstre arm (den jeg blev vaccineret i) som jeg fik nogle dage efter andet stik. Det forsvandt i løbet af nogle dage.

Den anden er en stor blodsprængning i en stor del af mit højre øje, også efter andet stik.

Det aftog efter en uges tid.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


10. Beretning

55årig mand.

Bivirkninger fra Pfizer vaccine.

Efter første stik fik jeg en metallisk smag i munden Læste at det kunne være en eftervirkning og at det ville forsvinde ved at jeg begyndte at tage Zink, det forsvandt rigtigt nok efter 4 uger.

Ligeledes fik jeg træthed hvor det tog lang tid at få energien igen.

Ved næste stik fik jeg feber dagen efter og var hjemme fra arbejde, men kun i en dag. Igen fik jeg træthed, men ikke i lige så lang tid som første gang.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


11. Beretning

Kvinde 43 år.

Pfizer

Første stik 16. juni.

Andet stik 28. juli (ja, jeg gik så 43 dage…)

Efter 1. fik jeg en totalt fornyet energi, men den forsvandt hurtigt. Efter 4 timer blev jeg svimmel, fik hovedpine, kvalme og min arm hvori jeg fik stikket gjorde pludselig meget ondt, og dette tiltog.

Jeg gik i seng (lidt i 18 på lidt smertestillende), men smerter i arm og hovedpine tiltager. Måtte sygemelde mig næste dag, og kunne ikke bruge min arm i flere dage. Desuden en ubeskrivelig træthed som sidenhen har forfulgt mig til den dag i dag.

Efter 2. stik gik jeg direkte hjem i seng (kl 11), og sov næsten to døgn.

Døjer med maveproblemer, hovedpine, kvalme, stikken i brystet, hævede lymfeknuder i brysterne, uregelmæssige hjerteslag, uregelmæssig menstruation, træthed samt smerter i armen.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


12. Beretning

Majbrit Watt om sin søn Sebastian 17 år.

Pfizer.

Min søn Sebastian på 17 år – har fået en lammelse i ansigtet.

Ca 3 uger efter den første vaccination blev han pludselig lammet i dem højre side af ansigtet.

Lægerne tog blodprøver og spinalprøve men intet at finde. Vi blev sendt hjem med beskeden “det kan pludselig opstå”

Nu er med klap for øjet om dagen plaster på om natten, penicillin og øjendråber.

Vi har også fået nogle øvelser som skal laves 3x dagligt og de håber og det gør vi selvfølgelig også…..at det bliver bedre.

Sebastian skulle have haft sit andet stik denne uge – men lægen på Herlev frarådede os det for nu.

Intet er sikkert på hvad der har gjort det – men som mor sidder man og tænker (kunne det være vaccinen)

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


13. Beretning

Jeg er 58, kvinde.

Jeg fik Astra Zeneca som første vaccination. 10/3 – med efterfølgende hovedpine 2 dage og Moderna som næste 3/6 fik de sædvanlige symptomer – men på anden dag blev det så slemt høj puls, hovedpine snurren i arme, det gik dog over, men hovedpinen forblev.

Blev stakåndet, er normal i god træning, med løb, det kunne jeg heller ikke.

Konfus, kunne ikke passe mit arbejde, øm i kroppen, brændte indvending. Rystende hjerne.

Blev delvis sygemeldt – og desværre udsat for et for stort pres fra arbejdsgiver(Tandlæger 3 STK) .

Og i dag fuldt sygemeldt.

Jeg har ikke kunnet koncentrere mig, ikke tåler larm, høj musik, som jeg normalt kan.

Alt er tjekket ved læge og neurolog MR scanning normal.

Går til psykolog nu (1 gang) har stress og måske på vej i depression.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


14. Beretning

Jeg hedder Michael og 53 år.

Jeg fik første stik Pfizer 29/6.

Efterfølgende hovedpine jævnt hele tiden.

Den 13/7 blev jeg lam i tunge og stemmelæbe i venstre side. Meget lysfølsom og stikken i venstre øje.

Kom på OUH til flere scanninger. Konklusion bristet blodkar i venstre side af hjernen. Og med kun en uge til andet stik, frarådede lægen på N1. OUH. at jeg skulle udsætte andet stik.

Jeg har ligeledes kraftig muskel nedsættelse i venstre arm hvor jeg er stukket.

Jeg er langtids sygemeldt pga bristet blodkar og kørselsforbud i tre mdr.

Jeg er normalt aldrig syg og altid arbejdet. Nu sidder jeg og læser om flere lignende tilfælde. Først tænker man det ikke har noget med vaccinen at gøre, og alligevel når man så læser fra andre.

Nu 6 uger efter. Har jeg stadig hoved pine og stikken i øjet i Venstre side. Lammelsen har fortaget sig lidt i tungen. Jeg går til genoptræning ved tale pædagog.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


15. Beretning

Shane, 36 årig kvinde.

Pfizer.

Jeg har så mange smerter i ryggen der går ned i benene så jeg må gå med krykker. Jeg har ufrivillig vandladning og afføring.

Jeg har et følelsesløs venstre lår og de steder jeg ikke er følelsesløs føler jeg min hud den brænder i låret.

Får blå mærker hele og der skal ingenting til.

Min epilepsi er blevet værre, har haft 23 epileptisk anfald på 2 uger.

Min skizofreni er også værre, jeg er psykotisk 5-6 gange i ugen… Jeg blev vaccineret i marts…

Hvis jeg går uden krykker synker jeg sammen i benene… De er som kogt spaghetti… Det er ingen muskler tilbage…Jeg bliver nødt til at løfte mine ben op i sengen.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


16. Beretning

Susanne, 49 år

Pfizer

Efter 1. STIK: træt i 14 dage

Efter 2. Stik: LIGE EFTER: MEGET KRAFTIGE svedeture, starter samme nat og skifter t-shirt 3 gange pr nat. Sveder næsten aldrig, grundet jeg er adopteret fra Korea.

Jeg er i begyndende overgangsalder, men har ALDRIG svedt på DEN MÅDE, OG sjovt det lige starter samme nat, efter 2.stik. Det fortsætter i 3 uger… Er væk igen… (jeg får aldrig feber, så det er måske måden, min krop reagere på, ved voldsomme infektioner. Sidste gang jeg ikke havde feber, men var syg med svedeture, der havde jeg 236 i infektionstal…)

Endnu mere træt end normalt… (har en arbejdsskade, som gør, jeg er dagligt træt, men er så endnu mere træt, dengang og stadigvæk meget slem hovedpine…)

Svimmel/snubler. DÅRLIG Hukommelse

5. Dagen:

Troede jeg havde fået bøjet et ribben, da jeg vågnede om morgenen. Stod på med Åndenød. Vejrtræknings problemer. Ligesom med Bøjet Ribben. Føles som Kramper i venstre side/Hjerte regionen….

SYMPTOMER Stadigvæk d.6.8.21:

Endnu mere træt. DÅRLIG Hukommelse Kan få det som føles som en krampe i venstre side/hjerteregionen stadigvæk… Bare ikke dagligt… Min læge vil ikke sende mig ind til test for D-Dimer, da hun ikke kan høre noget på hjerte og lungerne, da hun lyttede med stetoskopet.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


17. Beretning

Vibekes historie om sin far på 83.

Pfizer.

Her er min fars historie.

Lægerne vil ikke indberette det som bivirkninger, de mener det er for længe efter vaccinen til at det kan være grunden til min fars sygdom. Den udskrivelse læge sagde det var en virus.

Jeg har lige været igennem noget af det sværeste i hele mit liv. Min sunde, raske far på 83 år, blev indlagt torsdag aften.

Grundlæggende har han Kol, men ikke i en grad der har været at mærke på hans aktivitetsniveau. Ellers ingen sygdom.

Han er færdig vaxet 28/4, med Pfizer. Dette på trods af alle mine advarsler. Han er meget autoritetstro og gør, hvad regeringen befaler. Dog har jeg mærket at han langsomt har flyttet sig. Fra at være totalt afvisende overfor mine påstande om vax, til at sige “jeg håber ikke du har ret”

Han har altid passet hus, have, hans drivhus samt hjulpet min mor med det huslige. De har ingen hjælp udefra.

Hen over sommeren er han blevet mere og mere inaktiv, ville til sidst helst sidde i hans stol og sove. Jeg kunne se det kneb med at passe det hele, som han plejer.

Nu, senere erfarer jeg at, han har følt sig glemsom, haft koncentrationsbesvær, svært ved at holde balancen og problemer med synet.

Lørdag 7/8 aflyste han besøg af sit barnebarn og oldebørn. Det er ALDRIG før sket.

Onsdag 11/8, var jeg på besøg, hvor jeg kunne se at hans mundvig hang i højre side og hans højre ben var spændt, han talte utydeligt. Det havde, hverken mor eller far lagt mærke til, så jeg ved ikke, hvor længe det har stået på. Han havde ryk/trækninger i armene og tabte nogle få ting.

Min far er meget stædig og jeg kunne desværre ikke få ham overtalt til at søge læge. Efter jeg havde en alvorlig snak med min mor 12/8, accepterede far til aften at jeg kontaktede lægen. Der havde far sovet siden onsdag aften, da jeg tog hjem. Men han kunne vækkes og svarede relevant.

Jeg var nr. 42 i køen til vagtlægen og derefter ventede vi 4 timer på at Falck skulle hente ham. Jeg rykkede for det og fik at vide man normalt regner med en ventetid på 2 timer!

Det var nu meget udtalt med hængende mundvig i hø side og nu hang hans venstre øjelåg også, talen var snøvlende og uforståeligt han havde så voldsomme ryk/trækninger i begge arme at han ikke kunne holde noget. Hans iltning af blodet var 50 i ambulancen, normalt 96-97.

Han endte ukontaktbar i respirator på intensiv. I CT scanning kunne der ikke ses nogen blodpropper, hverken i hovedet eller i lungerne. (Det vidste jeg i forvejen, da jeg har læst om vaccineskader i hundredevis af timer.) Der lå min far og kæmpede for sit liv i de næste 10 timer.

Klokken 10 fredag formiddag 13/8, blev det bestemt at slukke for respiratoren. Hans lunger blev vurderet til ikke at kunne udlufte kuldioxid, som han ophobede. Og derved blev forgiftet. Samtidigt vurderede man at hans hjerneskade var for stor, og at han ville få et uværdigt liv, hvis han overlevede. Som et mirakel, mens vi ventede på min svigersøn, vågnede far op.

Han kunne kende os alle, der er absolut ingen hjerneskade.

Nu ligger han på lungemedicinsk, har stadig problemer med at udlufte kuldioxid, som han får hjælp til og ilt derimellem. Hans lunger har taget skade, men hans hovede fejler gudskelov ikke noget.

Jeg er ikke ét minut i tvivl om, at alt dette skyldes den forbandede vax og bittesmå blodpropper i fars hjerne og lunger. Jeg vil selvfølgelig gå videre med det, på trods af den modstand jeg mødte hos 2 af de 3 læger der var involveret i min fars behandling. Men de kunne ikke give en forklaring, og hele situationen var fuldstændigt ukarakteristisk.

Den læge der var til stede da min far mirakuløst vågnede op, har aldrig set noget lignende.

Jeg ved at min far ikke havde overlevet, hvis han ikke var blevet indlagt i torsdags.

Jeg er så fortvivlet over min fars situation og alle de stakkels, stakkels mennesker der er/bliver ofre for dette va((ine vanvid. Undskyld mit lange skriv, jeg har et stort behov for at dele med alle jer, der deler min holdning til vanviddet.

Samtidigt håber jeg at disse informationer kan hjælpe til at opdage lignende tilfælde, og reagere, inden det er for sent.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


18. Beretning

Gitte, 38 år.

Moderna.

Mit liv efter Moderna.

Jeg får første stik d 28/2-21 mærker intet udover ømhed ved indstiksstedet.

2. stik d 3/4-21 kl 9.00, hvor jeg sidst på eftermiddag begynder at fryse, hoster og snotter. Tænker det er bare vaccinen. Det udvikler sig til ekstrem hoste i 7 uger, hvor det er mig umuligt at sove liggende og gå mere end 20 meter uden at stoppe op og tage dybe vejrtrækninger – altså jeg er så for pustet at jeg skal stå stille min 5-7 min.

Jeg tager til lægen og tænker jeg har muligvis fået en virus i mine luftveje.

Det skal siges jeg er sund og rask – har løbet/gået dagligt min 3 km.

Jeg får lavet div undersøgelser, tager blodprøver og til sidst efter 1 times undersøgelse vælger egen læge at sende mig i røntgen, hvilket heller ikke viser tegn på en evt pleumoni eller andet.

Efter 2 uger med normale test mm, så laver de en lungefunktionsundersøgelse og finder ud af jeg mest af alt har tendens til astma. Jeg starter op på Prednisolon kur (4 stk) og dagligt astma medicin – både som fast x 2 og pn.

Her d 19/8-21 blev det så erklæret som en permanent astma som bivirkning af Moderna vaccine

Øv øv!

Det hele er indberettet og afventer nu.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


19. Beretning

Carolina, 48 år

Pfizer

Min historie:

8. juni 1 stik:

Svimmelhed, utilpas, ondt i øjne og lysfølsomhed. Hovedpine on and of. Øjenlæge og blodprøver hos egen læge, men intet synligt at vise. Nævner for lægen om vaccinen kan være skyldig, men hun afviser!

18. juli: 2 stik.

Lidt kulderystelser og utilpashed de første dage. Kan stadig gå på arbejde.

På 4 dagen: rigtig skidt. Kraftig hovedpine begynder, svimmelhed, synsflimmer og lysfølsomhed. Kvalme og diarre. Ekstrem træthed. Kan ingenting. Kommer på akutmodtagelsen 1 uge efter stik nu, da jeg har det så skidt. De tager blodprøver og hjertekardiogram men kan intet se!

Det bliver nu indberettet som mulig bivirkning. Sendt hjem igen og lægen siger, at de desværre ikke kan hjælpe mere, da deres tavle er ren!

Jeg ligger syg herhjemme og i dag er det præcis 6 uger siden stik 2.

Er sygemeldt fra job.

Har været ved lægen flere gange, og fået en neurolog tid engang i oktober. Ellers en henvisning til fysioterapeut som måske kan hjælpe mod de nakkespændinger hovedpinen giver.

Jeg føler mig bange og alene i det her. Mit liv er ændret fuldstændig. Og det bliver ved og ved. Hovedpine og svimmelheden og den her drænende træthed er det værste.

Kan ingenting.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


 20. Beretning

Bragt med tilladelse af nært familiemedlem.

Mand, 49 år

1 x Pfizer

Dagen efter injektionen trykken for brystet, brystsmerter og stråling ud i armene.

Til alt held, når han at ringe 112.

Dobbelt blodprop i hjertet og efterfølgende dobbelt ballonudvidelse – 5 cm i alt. Var ellers sund og rask.

Skal nu medicineres resten af livet. Har i dag gener fra de “stents” der er sat ind i form af svie ved bevægelse.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


21. Beretning

Thomas, 45 år.

Moderna.

Jeg vil gerne dele min historie her.

Jeg fik første og eneste vaccine med Moderna d. 13 juni. Om aftenen mærkede jeg meget pludseligt en ekstrem træthed som jeg aldrig har prøvet før og den kom som at vende en hånd.

Dagen efter havde jeg de almindelige bivirkninger som træthed, utilpas, hedeture og svimmelhed.

Her starter så over 2 måneders mareridt. Ugerne efter er jeg konstant svimmel og utilpas og meget træt. Jeg føler en uro i kroppen som er svær at beskrive. Føler det lidt som spændinger og ufrivillige tricks fra musklerne.

En aften ligger jeg og hviler mig på sofaen da jeg ikke har det godt. Jeg vågner med en vild uro i kroppen og følelsen af at jeg har svært ved at bevæge venstre arm.

Jeg kontakter straks vagtlægen da jeg føler noget er helt galt. Vagtlægen siger at det godt kan være bivirkninger fra vaccinen selvom der var gået 14 dage. Hun udelukkede blodprop, som jeg var lidt bange for på dette tidspunkt. Og så er det bare fortsat.

Mine symptomer nu over 2 måneder efter er svimmelhed /køresyge. Til tider ubeskrivelig ør i hovedet, koncentrationsbesvær, som også nogle dage bevirker synet.

Jeg har nogle dage nedsat kraft i venstre arm og ben.

Meget ømme muskler rundt om i kroppen, lidt som om der er en betændelsestilstand i dem.

Prikken og sovende fornemmelse i huden, særligt i ansigt, arme og ben. Jeg døjer nu også med tørre øjne og mund på det sidste.

Jeg har været sygemeldt efter ferien og har svært ved at overskue en hverdag. Jeg har fået tage mange blodprøver og de ser super fine ud. Jeg har gudskelov en læge som nu tager mig alvorligt og er næsten sikker på det er bivirkninger fra vaccinen, da jeg ikke før har fejlet noget.

Jeg har været hos neurolog og fået hovedet MR skannet for at udelukke bla sclerose og andre alvorlige ting. Alt så fint ud, men jeg fik at vide at de havde andre med nogen lignende symptomer efter vaccinen som mig.

I morgen skal jeg på gigt hospitalet og have taget nogle prøver.

Tak fordi jeg måtte dele min historie her. Det er så frustrerende at gå fra at være aktiv 24/7 til at næsten ikke kunne noget. Og uvidenheden om hvad det er der sker og hvornår det går væk igen.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


22. Beretning

Mand 56 år.

Pfizer.

Pfizer vaccination for halvanden måned siden…

Jeg – mand på 56 og sund i øvrigt, fik for 2 uger siden blodprop i hjertet med efterfølgende stent indopereret.

Kun smerter i brystet – ingen stråling ud i arme eller lignende.

Det bemærkelsesværdige er at 3 af mine venner – også vaccineret med pfizer, også sunde ellers, også har fået blodpropper i henholdsvis hjerte og lunger efter et par måneder…

Bliver lidt bekymret for et eventuelt 3 stik.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


 23. Beretning

Tina, 45 år, har fibromyalgi.

Moderna

Jeg kan oplyse at jeg har fået Moderna. Fik feber og utilpashed efter 1.stik..men 2 stik var en kedelig overraskelse.

Høj feber og en vanvittig hovedpine. Hovedpinen er der stadig nu efter 6 uger.

Og i sidste uge begyndte jeg at være stakåndet og svært ved at trække vejret helt ned i lungerne.

Læge i fredags. Blev sendt hjem da ekg og puls så fin ud med meldingen om at jeg nok bare var angst????

Har bedt om ny tid hos anden læge fredag. Føler mig vildt sårbar og stemplet som hysterisk.

Håber jeg formår at banke i bordet. Skræmmende ikke at kunne få vejret!..

Jeg fortryder så inderligt den vaccine.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


24. Beretning

Camilla 34 år

Moderna

Jeg er bare så træt af at kæmpe og endnu mere træt af at hører på hvor dumt et valg det var, at tage imod vaccinen…

Jeg var selv utroligt meget i tvivl, inden jeg takkede ja til mit første stik med Moderna, D. 8/7-21.

Jeg læste og læste, og rådførte mig med alle, både læger og venner. De fleste sagde jeg var tosset hvis jeg ikke tog den… Selv frygtede jeg bivirkninger og efterfølgende bivirkninger den kunne komme med om 3-5-7 år.

Jeg fik mit 1. Stik D. 8/7 og nåede kun lige ud og få et glas saft, da jeg reagerede. Jeg blev svimmel, fik tunnelsyn, blev forvirret, og kunne ikke fokusere ordentligt. Fik opspilede pupiller, angst, begyndte at ryste og blive urolig.

Jeg blev hentet og kært om bagved i kørestol, efter blot få minutter. Jeg havde høj puls, og måtte ned og ligge med hovedet nedad og benene op. Fik saft. Blev følelses løs i armen hvor vaccinen blev givet. Det summede i skulderen og ind mod brystet. Efter 1 time kunne jeg gå. Helt udmattet og vildsomt træt. Med lidt rædt udslæt på benet som ikke betød så meget og kunne være et myggestik, tænkte jeg.

Dagen efter, om fredagen, var jeg træt, hovedpine, uoplagt, feber, ondt i kroppen. Jeg begyndte at få nogle underlige grøn/blå mærker rundt omkring på kroppen. Ikke mange, men de var der. Jeg blev en smule bekymret, men forsøgte at sige det nok var fordi jeg var gået ind i noget, eller sådan..

Lørdag morgen, begyndte det at brænde og svie i min brystkasse og ind over lungerne. Jeg blev forpustet og kunne dårligt gå, uden at hive efter vejret!! Stadig lidt smattet i kroppen, og med den røde prik/udslæt der kløede voldsomt! Jeg forsøgte at tvinge mig igang og ud og gå og gå og gå. Min mand var støttende og gik med mig.

Dagen efter, altså Søndag, var det ok igen. Jeg var bare træt.. ulideligt træt!

Mandag d. 12/7 startede det med at klø lidt i mit venstre øje. Det lignede et lille bygkorn jeg var ved at få. Jeg slog det hen, og sov det meste af dagen væk. Stadig med feber, hovedpine og enormt træt!! De grønne eller blå mærker fortsatte, og på armen, benet, lysken, ryggen og på siden kom de.

Tirsdag, var mit øje helt rødt og hævet… Det begyndte at svie i begge øjne, og brænde og kløe som en i pokker! Ingen betændelse at se, heller ikke rød inde i øjnene. Men hævet og rød langs vippekanten, og rundt om. Jeg lignede en allergi hund med briller på! Jeg fik øjendråber mod “allergisk begrænsende” af egen læge, og det hjalp!! Men kun for en kort stund, for der hævede jeg ind over næsebenet og øjnene startede forfra!!

Så D. 19/7 satte hun mig på behandling med Stærke antihistaminer, Telfast 180mg. 3 X dagligt…

Jeg var helt smadret af kløe og svie, og ofte virkede de ikke (pillerne) så jeg måtte midt i mit arbejde, gå hjem og ligge med kolde omsvøb på mine øjnene. Hele min sommerferie blev smadret af det. Ikke super morsomt at rende rundt i bagende sol, med øjne der brænder!!

Min læge ville have en blodprøve da hun så min grøn/blå mærker på halsen, maven, siden og benet. Blodprøven sagde alt var ok mht. blodplader osv.  Mere blev der ikke gjort.

Efter flere uger med telfast, som kun virkede on/off, forlangte jeg at blive sendt videre i systemet… hun har sendt mig videre med teksten: “Følgeskader efter Moderna vaccine 1. Stik. Udreddes for om 2. Stik må gives” Jeg er stadig ikke blevet oprettet eller set på af en læge.

Min egen læge har forsøgt at få hjælp til mig, men der er ingen at hente. De modtog hendes henvisning på medicinsk afd. roskilde, 9/8 og stadig er jeg ikke engang indkaldt til en samtale eller noget.

De sagde i tlf da jeg pressede på, at man gir 2. Stik når folk er i behandling med telfast….. men at de ikke ved hvad der sker med dem efterfølgende, for de vender ikke retur!!

Jeg tror ikke 2. Stik er vejen frem for mit vedkommende. Jeg frygter sgu hvad det gør ved min krop!!! Uden tvivl, var det her en kraftig og alvorlig allergisk reaktion!!

Det var min historie herfra. Super sindssyge vacciner de har gang i!! Og ingenmandsland når man rammes.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


25. Beretning

Kvinde 40 år

AstraZeneca & Pfizer

Jeg fik første stik med AstraZeneca 21. februar 2021.

Lige efter blev jeg lidt svimmel men lagde det over til at være pga spændingen ved endelig at være i gang. Få timer efter knap 40 i feber og hvad dertil hører. Det varede i 2 dage.

Svimmelheden fortsatte og på 6 dagen blev jeg ramt af ekstrem svimmelhed med voldsom opkast og en trykken i hovedet. Vandrede rundt ude på terrassen hele natten mens jeg kastede op. Troede det var en blodprop.

Ringede til vagtlægen som sagde at det ikke var vaccine relateret da der var gået 6 dage siden vaccinen. De mente det var en virus.

Jeg var sygemeldt i 2 uger. Svimmelheden aftog en smule. En gang om ugen fik jeg kraftig svimmelhed. Jeg begyndte også at få ekstra systoler og tinnitus.

Den 14 maj får jeg Pfizer efter samråd med min læge. Svimmelheden kommer igen sammen med føleforstyrrelser, tinnitus, stikken i kroppen, problemer med synet, indvendig tremor, opkast, knasende lyde i ørerne, træthed, mørke tanker, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, propfornemmelse i ørerne og lydfølsomhed.

Jeg har prøvet zoneterapi, kiropraktor, akupunktur, oesteopat og homøopati. Jeg har været ved 3 forskellige ørelæger, audiologisk klinik og på svimmelhedsklinik. Jeg har selv betalt for en MR scanning af hoved og ører. Jeg har været ved neurolog flere gange.

Jeg har fået taget blodprøver flere gange.

I starten var mit infektionstal forhøjet og mit blodtryk lavt men ellers har alle prøver været normale.

Jeg går nu ved en Homøopat som forsøger at hjælpe mig. Jeg har stadig samtlige bivirkninger – og er begyndt at få kramper i maven som giver enten refluks eller opkast. Jeg er begyndt at få synlig rysten på mine hænder og så er mine føleforstyrrelser og stikken i kroppen blevet en del forværret.

Min læge mener jeg er ramt af vaccine skader men aner ikke hvad hun skal gøre. Min neurolog nærmest grinede af mig og bad mig tage sovepiller og få en gang massage.

Næste skridt er Holter ved en kardiolog samt en lumbal punktur.

Jeg har været sygemeldt fra mit job som lægesekretær siden min Pfizer vaccine. 5 uger efter blev jeg fyret.

Jeg havde for en måneds tid siden flere sammenhængende gode dage men nu er der efterhånden langt imellem dem. Jeg har – som mange andre – passet meget på mig selv, andre og patienterne på mit arbejde i corona året. Nu er det så en vaccine som har gjort mig syg. Og nu er der ingen der passer på mig. Ingen læger vil røre ved det. Medierne vil heller ikke (det er forsøgt).

Jeg er ikke imod vacciner – jeg tog 2 stik!

Mine børn følger vaccinations programmet men jeg er imod censur og jeg er imod at man ikke spiller med åbne kort.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


26. Beretning

Kvinde 57 år

Pfizer

Hej, har oplevet flg med min vaccine.

Er der andre der har prøvet lignende, som du har hørt om? “Gigtlignende smerter og buler ved led – andre med samme bivirkninger?

Første stik i marts; ondt i stik stedet, dagen efter hele arm som lammet. Ondt hist og her – symptomerne varede en uge.

Anden vaccine i april: smerterne og stive led kom snigende, forvandlede min bevægelige, funktionel krop til forkrøblet, smerteplaget oldinge kadaver i løbet af 2 mdr.

Til egen læge, som tog blodprøver: ingen gigt. Men bulerne, gevæksterne ved led var synlige. F.eks. i den ene tommelfinger ca 3 mm høj spids midt på leddet.

Jeg fik binyrebark hormon, to omgange, ca 6 uger i alt. Det fik “bulerne” til at flade ud, smerterne er aftaget. Kun den ene midtfinger og det ene sædeben gør stadigvæk ondt,…

Nu taler de om 3. omgang vaccine,… Det tør jeg vitterligt ikke, tænk, hvis bulerne havde sat sig i indre organer eller hovedet?”

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


 27. Beretning

Kvinde, 27 år

Pfizer 1. stik januar.

Jeg fik den bivirkning, at jeg lige siden 2. Stik er blevet lidt følelsesløs ved munden, læberne, hagen og næsen.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


28. Beretning

Kvinde 46 år

Jeg fik min 1. Pfizer vax den 6. Juli og har været syg siden.

Jeg kører på 11. uge nu.

Ulidelig hovedpine, udslæt forskellige steder på kroppen, bumser, opblussen af mit rosacea som jeg ellers har spist mig ud af, rystelser, opkast, synsforstyrrelser, kraft nedsættelse i venstre side.

Ringede til lægen på dag 4 og hun udskrev Naproxen som bruges til svage smerter – trods det at jeg havde forklaret en hovedpine på 9/10!

Var så til egen læge (vikar) på dag 10 og blev afvist med begrundelsen om at jeg bare havde spændinger i nakken.. Jeg krævede dog at få taget blodprøver og det fik jeg, men ikke alle og han ringede dagen efter at der ingenting var i dem.

Holdt fast og bestilte endnu en tid hos min egen læge da hun kom fra ferie.. Hun troede mig heller ikke, men sendte mig videre for at lukke munden på mig, jeg endte på infektionsmedicinsk afd på Kolding sygehus..

Her var der en læge der troede på mig, hun sendte mig videre til neurologisk afd og jeg blev så MR scannet i sidste uge og man fandt 2 blødninger på indersiden af mit hoved.

Jeg er 46, mor til 3, selvstændig og er ellers ALDRIG syg… Jeg følte mig presset af mine omgivelser og gav desværre efter.

Jeg er nu i genoptræning (venstre side) 2 gange om ugen, må ikke køre bil, må ikke lave noget som får trykket op i mit hoved og kan ikke passe min business som ellers er netop at hjælpe andre med at få det bedre via kost, træning og de rigtige kosttilskud.

Jeg spiser stort set ikke kød, ingen sodavand eller koffein, ingen sukker, meditation, Qi gong og meget korte gå-ture fordi jeg ikke kan holde til noget – ca 5-600 mtr før jeg er træt..

Sidste skud på stammen er, at lægen fra neuro nu har ringet og sagt at mine tal for lupus er forhøjede – så den skal tages igen om 12 uger og jeg skal scannes igen om 4 uger for at sikre at der ikke er mere blødning.

I øvrigt røg jeg ind akut med ambulance i torsdags pga voldsomme synsforstyrrelser, svimmelhed og snurren i arme og ben.. Dog ingen yderligere blødning heldigvis

Flere læger i forløbet har enstemmigt sagt, at der er sammenfald tidsmæssigt med blødningerne og min vaccine og fordi jeg ellers ALDRIG fejler noget, og alle mine blodprøver viser at jeg er super sund på alle måder – så er det fremprovokeret – ja, jeg har fra dag 1 kunnet mærke, at der var noget HELT galt i min krop, og lægerne siger også, at jeg ABSOLUT ikke skal have mere vax – og SELVFØLGELIG skal jeg ikke det – ville bare ønske jeg havde kunnet klare presset og lyttet til min intuition!

Det gør jeg fremover!!!

Jeg plejer at være fuld af energi og kunne hjælpe andre – nu kan jeg ikke være der ordentligt for mine børn eller mine omgivelser..

4 øvelser x 5 reps om dagen er hvad jeg kan holde til og så den lille gå-tur…

Det er ikke et liv.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


29. Beretning

Mand 53 år

Pfizer.

Jeg fik andet stik først i juli md. ligesom nr. 1 fik jeg det i v skulder. Jeg mærkede ikke noget efter 1 stik og heler ikke umiddelbart efter 2 stik.

Men ca. 10 dage efter 2 stik var hele v. skulderparti og v side af hals fikseret og det gjorde ondt at bevæge mig.

Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut og har da før haft spændinger i en skulder, men det her var anderledes.

Ved hjælp af åndedrætsøvelser og lejret godt med puder og dyner og to Panodiler gik det over efter et døgns tid.

Jeg kan ikke sige at det var grundet vaccine, men jeg havde en fornemmelse af det.

Min læge afviser pure at der skulle være en sammenhæng.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


30. Beretning

Kvinde 46 år

Pfizer

Jeg har fået vac stik 1 og 2 Pfizer. Jeg har efter andet stik haft smerter i mine lunger.

2 gange har jeg nu været til lægen som siger det er mine lungehinder. Dog ikke bevist det er det.

2 uger efter sidste stik har jeg haft brænden og svien i mine lunger. Hovedpine og kvalme. Jeg har dog kol, så følte jeg måtte tage vac. Men de smerter har jeg aldrig haft før.

Jeg mærker det hver dag hele tiden. Ved ikke om det er vac el hvad det er. Men mine symptomer startet alle samtidig.

Jeg føler utilpashed, synsforstyrrelser hovedpine og konstant svien og brændende fornemmelse i lungerne.. Det er smerter jeg ikke kan dulme med medicin el smertestillende.

 

Anonym – Anne Winther Sundhedsbevægelsen, bekræfter af have modtaget beretningen personligt.


Anne Winther kan kontaktes på denne mail: annewinthershop@gmail.com
Følg også Anne Winther på hendes blog her