dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Er Danmark blevet totalitært?
Afgjort ja. Sovjet 2.0 eller Nazityskland? Det er en smagssag.
Udgivet den 20. februar 2022
Af Carl Henrik Rørbeck, journalist & bedrageri- specialist
Foragt for loven og tilsidesættelse af Menneskerettighederne.
Den måde vores land bliver regeret på, minder mere og mere om totalitære regimer. I det følgende vil jeg påvise, at lovgivningen – og adfærden – bliver mere og mere totalitær, og at det aldeles ikke er ude af proportioner at ”trække nazikortet”. Vi har ikke koncentrationslejre, men der er i allerhøjeste grad lagt an til, at vi kan få dem, og om man spærrer mennesker inde bag et pigtrådshegn og holder dem i live med elendige og knappe rationer, eller man fratager dem forsørgelsen og henviser dem til tiggeri og / eller tvangsarbejde, kan i vidt omfang komme ud på et. I Danmark – som i Nazityskland – er et af problemerne, at middelklassen ikke ved, hvordan der ser ud på samfundets bund, ligesom den ikke aner, hvad der er ved at ramme den.
Vi har fået en forsmag under corona-krisen
På trods af 3 breve, d. 14. og 28. februar 2020 og d. 15. marts 2020, hvori chefen for vores sundhedsmyndighed SST, direktør Søren Brostrøm, gentagnede gange frarådede nedlukningen af landet, idet Covid-19 hverken var smitsom eller dødelig nok til at berettige et sådant skridt, valgte regeringen, godt hjulpet af et par overordentlig servile departementschefer, at tage dette skridt, uagtet at det med en til vished grænsende sandsynlighed, er i strid med Grundloven og med 100%’s sikkerhed er en grov krænkelse af menneskerettighederne.
Jeg har opregnet 14 artikler i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, som er krænket.
Nu er det selvfølgelig sådan, at visse rettigheder kan tilsidesættes, hvis der foreligger en katastrofesituation. Men det gjorde der ikke. Hverken reelt eller formelt. I følge Artikel 15 i EMRK, den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skal tilsidesættelsen af Menneskerettigheder som følge af en katastrofesituation omgående indrapporteres til Europarådet, hvor det pågældende lands regering nærmere skal opregne og begrunde de stedfundne afvigelser fra lov og ret. Det er for Danmarks vedkommende aldrig sket, og derfor foreligger der såvel reelt som formelt statsforbrydelse.
Foragt for retsstaten
Der findes talrige andre eksempler på denne foragt for retsstaten. For eksempel efter at Danmark 3 gange har fået at vide af Europadomstolen, at myndighedernes logning af borgernes kommunikation er ulovlig, har det regerende parti arrogant erklæret, at det skal man nok ikke tage så alvorligt. Justitsminister Nick Hækkerup har i et samråd tilladt sig at sige, at det er fordi ”Europadomstolen er på de kriminelles side.” Samme justitsminister har tillige erklæret i Folketinget, at ”(Menneske) rettigheder kun er noget, der eksisterer oppe i folks hoveder”. Det er udtryk for en magtarrogance, som man kun kender den fra totalitære regimer.
Voldsomme begrænsninger i ytringsfriheden
I tidligere artikel – “Påvirkningsloven – et totalitært mesterstykke“, har jeg beskrevet, hvordan straffelovens § 108 reelt forbyder borgerne, offentligt at give udtryk for holdninger til udenrigspolitiske spørgsmål, som er i strid med regeringens, og hjemler drakoniske straffe herfor med op til 12 års fængsel. En så modbydelig og retsstridig bestemmelse hører ikke hjemme i et retssamfund, og den indlysende konklusion er derfor, at Danmark ikke længere ER et retssamfund.
På de sociale medier, Facebook, Twitter, LinkedIn og flere, foregår en voldsom, usaglig og retsstridig censur. Denne censur er ikke alene sanktioneret af regeringen, det er i vidt omfang skiftende regeringer, der har taget initiativ til den og financierer den. Tjekdet.dk, de ”uafhængige faktacheckere”, har således modtaget mere en 10 millioner fra staten. Tjekdet og Facebook nedtager opslag, der indeholder uafviselige sandheder, hvis disse sandheder ikke er i overensstemmelse med regeringens narrativ.Links til uden- og indenlandske aviser, såsom The Telegraph. The Guardian, Washington Post og Berlingske Tidende bliver nedtaget, ligesom links til Danmarks Statistik, SSI, SST og andre, der fra tid til anden offentliggør opgørelser, statistikker og vurderinger, som ikke understøtter narrativet om Corona som ”farlig”. På LinkedIn censureres og udelukkes læger, jurister og andre fagpersoner, som tillader sig, at give deres faglige vurderinger til kende. Censorerne på de sociale medier er oftest journalistelever eller lignende ”non-kombattanter” – folk uden vidensmæssig baggrund.
”Det er jo private virksomheder, de kan gøre hvad de vil”, er den ukyndige og mest almindelige indvending. NEJ, DE KAN IKKE. Den danske dommer ved Menneskerettighedsdomstolen, Jón Fridrik Kjølbro, fastslår dette: EU’s Menneskerettighedscharter forudsættes at virke ”horisontalt”, dvs. at det ikke BARE regulerer forholdet mellem borger og stat, men tillige forholdet mellem juridiske personer. Følgende er et citat fra Jon Fridrik Kjølbro’s ”Den europæiske menneskerettighedskonvention for praktikere”. S. 41 øverst: ”Hvis staten – formelt eller stiltiende -godkender handlinger, hvorved private krænker andre privates rettigheder i henhold til konventionen, vil staten ifalde ansvar for sådanne handlinger”. Det fremgår også af en dom fra Menneskerettighedsdomstolen fra 2009, Tierfabriken vs. Switzerland. En schweizisk TV-kanal havde ikke ret til at udøve censur, uagtet at den var 100% privatejet.
Hvilket naturligvis ikke friholder de private gerningsmænd for ansvar. Men her ser vi altså, at ikke alene svigter staten fuldstændig sin positive forpligtelse til at forsvare ytringsfriheden og den dermed associerede Menneskeret, nemlig retten til at MODTAGE informationer, den tager ligefrem initiativ til, at disse private virksomheder krænker borgerne. Og den lov, der lige nu ligger for Folketinget, vil cementere og udbygge denne censur under dække af, at komme ”fake news” til livs.
Det uløselige problem, associeret med dette begreb, er HVEM der skal afgøre, hvad der er sandt og falsk. Og regeringen – og dens akademisk korrupte rådgivere – fastholder altså i realiteten, at DEN har ret til at foretage sondringen mellem sandt og falsk.
Det store problem i denne forbindelse er, at intet individ og ingen organisation lyver så meget og så groft som regeringen. Det er jo derfor, at ”fake news” og ”konspirationsteorier” opstår. Når personer, som i mange tilfælde ved bedre, præsenteres for en mindre troværdig historie eller hvad der umiddelbart kan konstateres at være en lodret løgn, så ligger det i sagens natur, at vedkommende udvikler en idé om, hvad der sandsynligvis kan være sandt.
For blot at nævne et par ud af snesevis af eksempler på grove løgne fra regeringens side under corona-krisen, så har det vist sig, at påstanden om, at ”Myndighederne anbefalede nedlukningen” har vist sig at være 100% løgn. Som nævnt ovenfor FRARÅDEDE SST tværtimod nedlukningen i meget klare vendinger. Corona-passet skulle ifølge regeringen kunne redde tusindvis af mennesker fra en smertefuld død, men SSI meldte på et tidspunkt helt klart ud, at Corona-passet var en politisk og IKKE en sundhedsfaglig beslutning. Det samme gælder kravet om masker. Vi kan finde videoer fra ”pandemiens” start, hvor Søren Brostrøm latterliggør brugen af ansigtsmasker og fastslår, at de er fuldstændig virkningsløse, hvad utallige undersøgelser siden da også har påvist.
“Konspirationsteoretikere”
Ordet ”konspirationsteoretiker” er det bedste eksempel på den forsimplede, for ikke at sige fordummende retorik, der præger propagandamaskiner og masse-manipulation. Betegnelsen er nedsættende, og uden reelt semantisk indhold eller referens. Den er udtryk for en slags intellektuel racisme. Hvis man er ”konspirationsteoretiker”, så er man godt nok dum. Det er den mere SUBTILE og mindre voldsprægede del af den totalitære adfærd, i forhold til beherskelsen af informationsstrømmen og narrativet.
Én ting er aldeles gennemgående, når vi ser på historien: Når magthaverne har følt sig nødsaget til at censurere grupper og individer og straffe ytringer, der ikke indeholder trusler, så er det fordi de selv taler usandt. Hvis man taler sandt, kan man også dokumentere det. Og så er ytringer, der påstår noget andet bare kompromitterende for afsenderen.
Det man gør nu, er derfor, at man lyver, og prøver at latterliggøre enhver, der udtrykker tvivl om narrativets sandhed, UDEN at fremlægge dokumentation. Det er rimelig subtilt. Der er sket meget på den front siden Goebbels’ dage. Men snart vil latterliggørelse, udskamning og udelukkelse ikke være nok. For sandheden har det med at bryde igennem. Det er derfor, vi har fået ”påvirkningsloven”, og det er derfor vi hører stadig flere beretninger om, at læger, jurister, journalister og lærere, der udtrykker tvivl om de herskende narrativer, udsættes for sanktioner i form af degradering, fyring og efterfølgende udelukkelse fra arbejdsmarkedet – i hvert fald inden for deres fag – politikerne mener jo så, at de kan dele aviser ud eller gøre rent.
Det der kendetegnede Danmark under den Kolde Krig, hvor vi VIRKELIG var udsat for en trussel fra en aggressiv supermagt, var total åbenhed og fri debat. Vi havde et Sovjet-tro kommunistparti med 7 mandater i Folketinget, som fuldstændig åbenlyst støttede Sovjetunionen mod NATO og videregav Sovjets argumenter og holdninger i den offentlige debat. De blev måske af nogen betragtet som en potentiel 5. kolonne, men de blev ikke kriminaliseret og ikke udsat for ”Berufsverbot” eller chikane i øvrigt. De fik oven i købet spalteplads i de borgerlige aviser, Politiken og Berlingeren. Min vens far, den stærkt venstreorienterede og meget farverige advokat Mads Haslund, der konsekvent underskrev sig: ”Mads Haslund – livsfange i EF” (EU), fik sine læserbreve optaget i Berlingske. KAP, Kommunistisk Arbejder Parti, var endnu mere yderliggående og hyldede Kinas version af kommunismen. De var oven i købet meget fagligt aktive og skabte ballade på ikke så få arbejdspladser. Større strejker – og dem var der mange af den gang – var oftest organiseret af de små kommunistpartier.
Kunne man forestille sig sådan en frihed i dag? Umuligt. De små kommunist-partier, KAP, SAP, TAP, DKPML osv. er slået sammen i Enhedslisten, der kun retorisk er forbundet med socialisme, mens de i virkelighedens verden medvirker til legitimeringen af NATO’s – og Frankrigs – aggressionspolitik overfor den 3. Verden, og på hjemmefronten uden nogen hørlige protester har ladet uligheden i samfundet vokse til et niveau, vi sidst har set i 1700-tallet. Om den utrolige udvikling på det økonomiske område kommer min næste artikel til at handle.
Det 3. Riges retspolitik genopfundet
Hitler kom som bekendt til magten med helt legitime midler. Han behøvede ikke at gennemføre noget kup, selv om han langt fra havde flertallet i Rigsdagen. Ved det valg, der bragte Hitler til magten, fik Nazi-partiet kun 33,1 % af stemmerne. Men i koalition med Centrum og De Konservative lykkedes det ham alligevel at blive kansler, og med disse partiers hjælp fik han gennemført bemyndigelsesloven, der satte ham i stand til at regere alene, uden Rigsdagen. Det er nøjagtig den taktik især Socialdemokratiet har forfulgt. Den infame Epidemilov indeholder en række bemyndigelsesbestemmelser, der sætter forskellige ministre i stand til at udstede bekendtgørelser, der har lovkraft. Dette sker, uden at bekendtgørelserne er forelagt Folketinget. Et godt eksempel på, hvorledes regeringen har udnyttet denne mulighed, er BEK 36 af 13. januar 2021.
Følgende er en beskrivelse af forløbet.
Oktober 2020 fremlagde regeringen en ny epidemilov, der skulle erstatte epidemiloven af marts samme år. Den indeholdt en mængde drakoniske bestemmelser om tvang og frihedsberøvelse, som vakte vrede og forargelse i hele samfundet. Regeringen blev nødt til at fjerne de værste skampletter fra forslaget, og den 22. december 2020 blev det ændrede forslag så offentliggjort – uden tvang og vold. Men den 13. januar 2021 udstedtes så BEK 36 – som ikke blev offentliggjort andre steder end i Lovtidende. Denne bekendtgørelse – som er udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i epidemiloven fra marts 2020 – indeholder alle de elementer af tvang og vold, som regeringen havde fjernet fra epidemiloven. I følge BEK 36’s henvisninger er denne bekendtgørelse IKKE omfattet af den såkaldte ”solnedgangsklausul”, og bekendtgørelsen ville derfor stadig være i kraft, dersom ministeren ikke havde ophævet den ved bekendtgørelse af 4. maj 2021, formentlig efter betydeligt pres. Der står bl.a. i BEK 36:
”Styrelsen for Patientsikkerhed kan på tilsvarende vis påbyde enhver, der lider af Coronavirussygdom 2019 (covid-19), eller som formodes at kunne være smittet med Coronavirussygdom 2019 (covid-19), at lade sig tvangsmæssigt behandle.
Stk. 2: Politiet kan om nødvendigt og under anvendelse af den fornødne magt i overensstemmelse med lov om politiets virksomhed yde bistand til gennemførelsen af den tvangsmæssige behandling.”
Hvad dette viser, er:
1) At regeringen er parat til at benytte bekendtgørelses-instrumentet til at regere uden om befolkning og Folketing
2) At kravet om, at borgerne skal være bekendt med lovgivningen (”ukendskab til loven kan ikke føre til straffrihed”) er en ren illusion.
Sovjets dissident-trick gentaget?
Og regeringen fortsætter med at regere på denne måde, også andetsteds i sundhedsvæsenet. Det er klart, at tyranni bliver mere spiseligt, hvis det sker under dække af, at varetage de stakkels forvildede patienters interesser. Det var jo også derfor, at Sovjet-styret fandt på at indlægge (især kendte) dissidenter på psykiatriske afdelinger og fylde dem med psykofarmaka i stedet for at spærre dem inde i en arbejdslejr i Sibirien.
Meget kunne tyde på, at man i Danmark planlægger at kopiere denne ”teknik”. For år tilbage blev Psykiatriloven ændret af Anders Fogh, som hævdede, at målet med ændringen var at forbedre ”retssikkerheden” for psykiatriske patienter. Resultatet blev det stik modsatte. Hvor tvangsindlagte patienter tidligere – ligesom alle andre frihedsberøvede – havde adgang til en domstolsprøvelse indenfor 24 timer, skal den tvangsindlagte nu igennem en lang klageproces, der kan tage op til 8 uger, før en retslig prøvelse finder sted. I denne periode kan patienten tvangsmedicineres i en sådan grad, at vedkommende ikke er i stand til at sige to ord i sammenhæng, når han/hun endelig bliver stillet for en dommer. Af den nye bekendtgørelse fremgår det:
- 3. Sygehusmyndigheden kan i husordenen fastsætte regler om at afskære eller begrænse patientens adgang til mobiltelefon, computer eller lignende kommunikationsudstyr af hensyn til patienten, med-patienter, personale, pårørende, offentlige myndigheder, m.v. ved opførsel som åbenbart vil være imod patientens egne interesser eller ved åbenlys chikanende opførsel.
Dette er ikke alene en grov krænkelse af den ”sindssyges” Menneskerettigheder, og forhindrer den tvangstilbageholdte i at anfægte selve tvangsforanstaltningen, det er også i strid med loven selv, idet der i §12, stk. 3 står: Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret, personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med patienten under dennes indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
”Patientrådgiveren” er den person, systemet har udpeget til at varetage den tvangsindlagtes interesser. Men han – eller hun – er ansat og betalt af systemet. Det indebærer nogle indlysende begrænsninger i vedkommendes handlefrihed i forhold til at varetage patientens interesser. Forringelsen i forhold til en beskikket advokat er indlysende for enhver. I følge bestemmelsen kan han eller hun altså skrive og ringe ubegrænset til patienten, men patienten kan ikke besvare hans opkald eller beskeder. Man kan med rette spørge, hvilken berettigelse § 3 overhovedet har. Hvis nogen føler sig chikaneret af opkald eller beskeder, kan de blokere nummeret eller adressen. Det er en bestemmelse, der kun kan have ét formål: At tyrannisere den indlagte, som ikke kan komme i kontakt med sine pårørende ELLER den, der skal sikre hans/hendes rettigheder, hvilket med al sandsynlighed vil forværre patientens sygdom, hvis en sådan da overhovedet forefindes. Ellers kan selve foranstaltningen måske fremkalde én.
Man kunne lige så godt skrive: ”Sundhedsministeren bemyndiges til at meddele de psykiatriske afdelinger ret til at tilføje de indlagte en hvilken som helst krænkelse, som de pågældende afdelinger måtte skønne hensigtsmæssig”.
Har danske dissidenter en fremtid som psykiatriske patienter?
Meget kunne tyde på det.
Fortsættes i kommende artikel.
Links:
- FBF – Høringssvar på Epidemiloven
- FBF – Censur-stævning
Vi anbefaler dig at nedenstående artikler:
- https://fbf.one/politiske-ledere-erklaerer-krig-mod-menneskeheden/
- https://fbf.one/fra-demokrati-til-tyranni/
EN advokat citat de sidste 20 år er sket et skred iforhold til ytringer som politiet for 20 år siden aldrig ville røre ved. NU SKAL kritik / Ytringer især mod den pt. Sidende leder gøres til den ene retsag efter den anden.
Pingback: En hverdag uden MitID? - Frihedsbevægelsens Fællesråd
Pingback: Hvad er det egentlig vi skal stemme om den 1. juni? - Frihedsbevægelsens Fællesråd