dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Censur og overvågning på sociale medier
De såkaldte ”Twitter filer” er en af de største skandaler i mands minde, og de vidner om den censur som kritiske profiler har oplevet de sidste snart 3 år. En af filerne dokumenterer, hvordan Twitter hjalp Pentagons med deres skjulte online PsyOp-kampagne. Til trods for løfter om at lukke hemmelige statsdrevne propagandanetværk, viser Twitter filerne også, at den sociale mediegigant direkte assisterede det amerikanske militærs indflydelsesoperationer.
Udgivet den 8. januar 2023
Af dissensMEDIA
Vi har igennem de sidste 2 år skrevet en del om, hvordan censur og overvågning bliver fremlagt som beskyttelse af borgere. Blandt andet skrev Carl Henrik Rørbeck en artikel om demokratiets fjender i forbindelse med Nick Hækkerups udtalelse om, at ”frihedsrettigheder ikke er noget der er gældende, men noget der foregår oppe i hovedet på folk”. Fra folketingets talerstol har Nick Hækkerup således udtalt, at “med overvågning stiger trygheden”. Det er en absurd retning for en retsstat.
I Australien vil man indføre pas til de sociale medier
For at slå ned på misbrug på sociale medier, overvejer den australske regering nogle radikale tiltag. Et af dem består i et pas, som australierne skal anvende, når de vil logge på Facebook, Twitter m.fl. Det kommer til at bestå af en 100 point-ID-formular, som den enkelte bruger skal kunne registreres på, for at opfylde regeringens krav til adgang på sociale medier. Kravene fremgår af formular som du finder her.
Politiet vil derudover have adgang til brugernes konti, som et middel til at slå ned på online misbrug. På den måde kan brugerne blive holdt ansvarlige og anklaget for at sprede misinformation og endda risikere strafferetlig forfølgelse. Det er alt sammen en del af regeringens plan i forsøget på at afskrække befolkningen fra én i deres opfattelse “dårlig opførsel” på de sociale medier.
Anbefalingen om at indføre dette tiltag blev fremlagt ved en parlamentarisk undersøgelse og overvejes nu af den australske regering, som udtaler, at der er lovlig mulighed for at fjerne den enkelte brugers rettighed til at være anonym.
Stadigt flere lande lukker for borgernes adgang til sociale medier
I en artikel fra Jyllands-Posten i 2019 fremgår det, at flere lande er begyndt at begrænse adgangen for deres borgere til sociale medier. Denne udvikling er bl.a. også bragt til Europa med et britisk lovforslag. Eksempelvis lukkede Sri Lankas regering ned for adgangen til sociale medier som Facebook, YouTube og Instagram efter terrorangrebene i påsken 2019. Formålet var at standse spredningen af misinformation, som kunne føre til optøjer, men udviklingen vækker uro hos menneskerets- og ytringsfrihedsfortalere.
”Den britiske regering fremlagde før påske et forslag, som skal gøre Storbritannien til »det sikreste sted i verden at gå på internettet« ved bl.a. at fjerne »skadeligt indhold« såsom terrorbilligelse. Det skal samtidig være muligt at gøre direktørerne for it-selskaberne personligt ansvarlige, hvis indhold ikke fjernes, og et nyt tilsyn skal kunne blokere adgangen til tjenesterne om nødvendigt”.
Forslaget har mødt kritik for, at det er svært at afgøre, hvad der er ”skadeligt indhold”, og at det kan føre til overdreven censur fra f.eks. Facebooks side blot fordi regeringen vil være på den sikre side. I kølvandet på bl.a. ovenstående forslag fra den britiske regning, har vi kun set en forværring af situationen. Der er øget censur i form af ”udelukkelse fra” sociale medier og ”indefrysning af konti”, når brugerne overskrider ”fællesskabsregler”, som ikke er veldefinerede og det er ofte svært eller umuligt at få svar på hvorfor.
Twitterskandalen viser tydeligt, hvordan regeringer har presset og betalt sociale medieplatforme til at censurere brugerne, når de forsøger at bringe politisk betændte sammenhænge på banen. Det gælder også meget erfarne fagfolk, som vi så det specielt under de første etaper af ”Corona krisen”, hvor læger og videnskabsfolk stillede sig uenige i den førte politik. I sidste ende vil det alt sammen føre til en fordummelse af befolkningerne, samtidig med at det beskytter politikere og kapitale magtinteresser. Men så længe den almindelige borger føler sig ”tryg og sikker” og beskyttet mod ”forkert” information, kan illusionen om en fri presse og frie sociale medier opretholdes.
Vi skal ”opdrages”
Som borger er ”opdragelsen” til korrekt adfærd på sociale medier nu noget, som politikere i stigende grad mener, at de skal varetage. Menneskesynet bygger på antagelsen af, at en uniform adfærd på nettet bidrager til bekæmpelse af bl.a. misinformation, chikane og grænseoverskridende adfærd. Spørgsmålet er jo bare, hvilke grænser der er tale om og om de grænser kan siges at være generelle for alle? Politisk set kan det være en fordel med en nedre grænse for acceptabel adfærd, idet den beskytter politikerne mod angreb for deres politik og adfærd. Prisen for dette er, at den demokratiske samtale vil blive udvandet. De filtre og algoritmer, der lægges på data, vil jo være politisk bestemt og giver grobund for dyb korruption og magtmisbrug. Vi har set det med censur overfor de kritiske røster i forhold til Corona håndteringen og vi ser det også allerede nu i forhold til narrativerne om krig i Europa og ”klimakrisen”.
Vi ved ikke præcist, hvad der i så fald opfattes som “grænseoverskridende”. Nogle har en lav tolerance og andre har en høj. Det handler i bund og grund om at tage personligt ansvar. Det kan man påtage sig ved at undgå at deltage i diskussioner eller læse noget, der overskrider ens grænser, hvis man har det sådan. Omvendt skal forfølgelse, chikane og kriminalitet håndteres, men det kan umuligt kun gøres med algoritmer og filtre. Det giver således ingen mening potentielt at kriminalisere alle borgere, fordi de vælger at bruge sociale medier. Overvågning og kontrol er ikke lig med frihed – eller sikkerhed for den sags skyld.
Læs “Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere i 5 dele her:
Pingback: Westminster-Erklæringen - Frihedsbevægelsens Fællesråd