dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Fremstilling af kunstige æg- og sædceller rejser etiske spørgsmål
Forskning i fremstillingen af kunstige æg- og sædceller til formålet om at producere laboratorie-skabte menneskebørn skrider hurtigt frem. Målet er at omdanne almindelige kropsceller fra kommende forældre til kunstige æg og sædceller. Selvom dette tilsyneladende er udviklet for at hjælpe personer, der har nedsat eller manglende evne til at reproducere naturligt, åbner anvendelsen af laboratorieproducerede æg- og sædceller døren for rutinemæssig produktion og kommercialisering af “designerbabyer”. Disse er individer, hvis arvemæssige egenskaber er teknologisk modificeret for at opfylde en eller flere bestemte mål.
Udgivet den 25. juni 2023
Af dissenMEDIA
Forskere henviser til skabelsen af æg- og sædceller i laboratoriet som “in vitro gametogenese” eller IVG. Den eksperimentelle proces begynder med “somatiske” eller kropsceller, f.eks. fra blod eller hud. Disse celler er ikke dem, der normalt udvikler sig til æg- og sædceller under embryonal udvikling. De somatiske celler modificeres ved at tilføje ekstra DNA eller RNA eller ved at udsætte dem for proteiner eller lægemidler, hvilket får nogle af dem til at blive inducerede pluripotente stamceller (iPSC’er). iPSC’erne udsættes derefter for andre biomolekyler eller lægemidler for at omdanne dem til celler, der ligner specialiserede kropsceller, såsom æg- eller sædceller. Molekylære tests af kunstigt differentierede celler viser konsekvent, at de ikke er identiske med deres naturlige modparter.
Tilhængere af teknologien hævder, at IVG vil gøre det muligt for medicinsk infertile mennesker at få biologisk beslægtede børn uden at skulle søge autentiske æg- eller sædceller fra en donor. Derudover argumenterer fortalere for teknologiens kliniske anvendelse for, at den vil hjælpe mennesker med at få biologisk beslægtede børn, der ikke er medicinsk infertile, men som måske betragtes som “sociale” infertile. Denne kategori vil omfatte samkønnede par, homoseksuelle enkeltpersoner samt personer over reproduktionsdygtig alder. Teknologien vil også gøre det muligt for en frugtbar person, der ønsker at blive enlige forælder til et biologisk beslægtet barn, at gøre det uden æg- eller sædceller doneret af en identificerbar anden person (solo IVG).
Hvis teknologien fungerer, vil den også gøre det muligt at hjælpe en “uni-forælder” – en enkelt person, der ønsker at skabe genetisk relaterede tvillinger med sig selv. Forskere har allerede skabt enkleste former for kunstige kønsceller hos mus, men udviklingen af menneskelige IVG’er er stadig et eksperiment. Ved at opretholde kontrol over produktionen af kønsceller i laboratoriet håber forskere at løse de udfordringer, der stadig eksisterer, før teknologien kan anvendes klinisk.
En nylig workshop med titlen “In Vitro Derived Human Gametes as Reproductive Technology: Scientific, Ethical, and Regulatory Implications” forsøgte at udforske de videnskabelige og etiske spørgsmål vedrørende denne teknologi. Workshoppen blev dog mødt med kritik, da den primært fokuserede på teknologiens tekniske aspekter og dens vej til kliniske forsøg, frem for at omfatte en dybtgående diskussion af de etiske og samfundsmæssige implikationer.
Kritikere peger på, at fremstillingen af kunstige æg- og sædceller har potentialet til at øge efterspørgslen efter surrogatmødre og kan føre til en “kommertialisering” af reproduktion, især i fattige og patriarkalske samfund. De udtrykker også bekymring for, at teknologien kan give anledning til “designerbabyer”, hvor forældre kan vælge bestemte egenskaber for deres børn, hvilket kan føre til en form for eugenik og devaluering af børn født af donoræg- og sædceller. Desuden påpeges det, at konflikter med interesse kunne have påvirket nogle af præsentationerne på workshoppen, da visse forskere ikke oplyste deres tilknytning til kommercielle bioteknologiske virksomheder.
Kritikerne efterlyser en mere nuanceret og bred vifte af perspektiver, der omfatter forskellige interessenter, for at sikre en afbalanceret diskussion om teknologiens etiske, sociale og regulatoriske aspekter. De understreger også behovet for, at National Academy of Sciences, Engineering, and Medicine (NAS) giver uafhængig og objektiv rådgivning om kontroversiel teknologi, i stedet for at fremme dens accept og normalisering uden en grundig vurdering af de potentielle konsekvenser for samfundet.
Kilde: https://www.independentsciencenews.org/commentaries/children-from-gamete-like-cells-dishing-up-a-eugenic-future/
