Tolerancens paradoks

para

 

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Tolerancens paradoks

Det liberale samfunds dødedans

Udgivet d. 14.11.2022
Af Uffe Jonas, ph.d., forfatter

 

Det var Karl Popper, der formulerede det tolerante samfunds paradoks: I den sidste ende er man i et liberalt samfund nødt til at være intolerant over for de intolerante. Demokratiet er skrøbeligt, og derfor i den sidste ende nødt til at beskytte sig selv imod de kræfter, som vil omstyrte det. Ellers ender sortskjorterne med at skabe det intolerante autoritære samfund, som de går og drømmer om, under dække af de tolerantes tolerance.

Mennesker skal holde sig væk fra fanatisme for at fortjene tolerance”, som Voltaire formulerede det. Vi skal altså ikke tolerere de intolerante. Og det er netop tolerancens paradoks, for på en måde hævdes og ophæves tolerancen jo i samme åndedrag.

Nazismen og kommunismen er de foretrukne lærebogseksempler på den nævnte mekanisme. Det er nemmere for os i dag at forstå, at man burde have forhindret nazismens fremmarch, som førte til et rædselsregimente, end det var for folk i ’30erne, som endnu ikke havde set, hvad det hele endte med.

Den historiske bagklogskab gør, at vi med slet skjult arrogance let kan føle os klogere end vores oldeforældre, der tog så grueligt fejl af den der lille hidsige mand med det komiske overskæg, som Chaplin lærte os at grine af. Vi glemmer, at det først var efter krigens afslutning, da vi igen fik lov at se amerikanske film, at tingene blev så enkle og selvindlysende.

At samfundet ifølge Popper i den sidste ende må være intolerant over for de intolerante, betyder dog ikke, at alle former for intolerance skal forbydes. Poppers pragmatiske løsning på tolerancens paradoks er, at man som magthaver i det åbne samfund bør udstrække tolerancen så langt som muligt, før man sætter ind imod de intolerante. Så længe de intolerante er villige til at indgå i åben dialog og debat, og kan tolerere, at deres teser bliver udfordret af andres argumenter, bør de tolereres:

“Jeg antyder for eksempel ikke, at vi altid skal undertrykke ytringer talt ud af intolerante filosofier; så længe vi kan imødegå dem med rationelle argumenter og holde dem i skak gennem den offentlige mening, vil en sådan undertrykkelse bestemt være uklogt.

Men vi må hævde retten til at undertrykke dem, om nødvendigt med magt; for det kan let vise sig, at de ikke er parat til at møde os på de rationelle argumenters niveau, men tager udgangspunkt i afvisningen af ethvert argument. … I tolerancens navn må vi derfor forbeholde os retten til ikke tolerere de intolerante. Vi må hævde, at enhver bevægelse, der prædiker intolerance, sætter sig selv uden for loven, og vi må anse opfordringer til intolerance og forfølgelse som kriminelle handlinger.”

Så i et frit og åbent samfund skal der altså være et stort spillerum for de intolerante, så længe de ikke unddrager sig samfundsdebatten, eller slår over i aktiv vold og undertrykkelse af andres synspunkter og ret til at være her. For det er det, der kendetegner et frit og tolerant samfund: vi er forskellige og har forskellige synspunkter på tingene, men vi skal allesammen være her, og kunne tage del i samfundet og samfundsdebatten, så længe vi blot respekterer de andres eksistens og er villige til at lytte til deres synspunkter.

I dette åbne, til tider ophedede, men aldrig direkte truende eller voldelige debatfelt lever og trives demokratiet og den folkelige og videnskabelige oplysning. Så meget for teorien, det har stået som et markant filosofisk pejlemærke for det åbne liberale samfund i efterkrigstiden.

Men hvad så med denne nyere variant af tolerancens paradoks med et ironisk twist:

Lige nu har vi såkaldte ‘liberale regeringer’ over hele verden, som indfører forsamlingsforbud, censur og berufsverbot imod deres politiske modstandere ud fra påståede ‘videnskabelige kriterier’, idet man forsikrer befolkningen om, at det er for deres egen sikkerheds og sundheds skyld.

Så sent som for ganske nylig hørte jeg en journalistisk kommentator på DR, som uden blusel påstod, at Elon Musks fyring af hele Twitters censur-kommissariat – alle de såkaldte ‘faktatjekkere og moderatorer’ – skulle udgøre en fare for brugerne af Twitter, fordi den manglende moderation af Twitters indhold kan udsætte alle disse umyndige og ubefæstede Twitter-brugeres sjæle for holdninger og synspunkter, som ikke understøttes af de regeringsunderstøttede faktatjekkere.

Men hvad er egentlig forskellen på den holdning til ytringsfriheden og enevældens? Hvis det kun er de regeringsunderstøttede og privatejede tech-mediers og meningsmageres holdninger, som bør være tilladt på platformene i det fagre nye samfund, fordi de tolerante ikke længere vil tolerere regeringskritiske og anti-videnskabelige holdninger og ytringer, såsom modstand imod medicinske masseeksperimenter, vaccinetvang og holdningscensur, som af alle frie, tolerante og rettroende borgere må anses for uvidende og intolerante menneskers utålelige angreb på den myndighedsåbenbarede “videnskabelige sandhed”, hvad blev der så af det frie, åbne og tolerante samfund?

Hvordan forsvarer man det åbne samfund imod dets fjender, hvis det nu pludselig er de såkaldt ‘liberale’ og ‘tolerante’ regeringer, som tager fat på at forfølge dem, som de selv har udpeget som de ‘intolerante’, ‘konspirationsteoretikere’, ‘trumpister’, ‘terrorister’, osv. Ikke fordi disse ‘intolerante’ på nogen måde har opfordret til vold, terror og ulovligheder, men fordi de tolerante magthavere ikke bryder sig om sindelaget, tonen og argumentationsgangen i de intolerantes regerings- og videnskabskritiske ytringer?

Hvordan forsvarer man det åbne samfund imod dets fjender, når det nu ikke længere er de intolerante, der opfordrer til vold og samfundsomstyrtning, men derimod de tolerante og liberale regeringer, der forsvarer sig med vold, politimagt, overvågning, udskamning og fyringer imod dem, der ikke vil tolerere disse tolerante regeringers efter deres opfattelse alt for hårdhændede, vilkårlige og grundlovstridige udøvelse af magten. Ja, hvem er så egentlig de intolerante?

Hvis ikke man som borger må støtte sig til den viden, forskning, og personlige livserfaring, man selv finder mest troværdig, og hvis ikke man kan få sin holdning afprøvet og korrigeret i en fri og åben offentlig meningsudveksling. Hvis alt, hvad der ikke flugter med statsmagternes og deres rådgivende sundhedsmyndigheders autoritative påstande og vurderinger, betegnes som usaglige samfundsfarlige anslag, der bortcensureres og udskammes af massemedierne. Hvis end ikke forskerne og lægerne i dette frie og åbne samfund tør sige, hvad de mener, hvis ikke de mener det rigtige; og hvis alle, der tillader sig at mene og sige noget andet, får fradømt deres taleret og medieadkomst og bliver truet på deres job, hæder og ære som kulsorte trumpister, obskurantister og konspirationsteoretikere af dem med de rette oplyste og statsautoriserede holdninger, hvad blev der så af det åbne samfund, den frie forskning, og den oplysende videnskabelige og folkelige debat?

Hvis ikke der skal andet og mere end omdøbningen af et par simple begreber til for at få befolkningen med på ideen om, at videnskaben og alle dens fakta og fagligheder per definition altid befinder sig på regeringsmagtens, sundhedsmyndighedernes, medicinalindustriens og faktakommissærernes side. Hvis ikke den folkelige og videnskabelige samfunds-, myndigheds- og mediekritik på disse vitale områder længere er velkomne i det åbne samfund, ja så er det måske på høje tide, at vi vogter os for dets fjender nogle andre og langt mere nærliggende steder end i en sort naziuniform fra for 80 år siden.

 

Del artiklen

dissensMEDIA i , , | Nøgleord , ,

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

1 kommentar til “Tolerancens paradoks”

  1. Pingback: Kulturkampen om kønnenes virkelighed tager en ny drejning - Frihedsbevægelsens Fællesråd

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Åbent brev til Sundhedsstyrelsen af advokat Eric A. Sørensen 

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Åbent brev/debatindlæg og anmodning om aktindsigt til Sundhedsstyrelsen af advokat Eric A. Sørensen    Af Advokat Eric A. Sørensen Udgivet på dissensMEDIA med tilladelse af Advokat Eric A. Sørensen Den 11. marts 2024 Det følgende er en …

Åbent brev til Sundhedsstyrelsen af advokat Eric A. Sørensen  Læs mere »

‘Menneskerettigheder er fiktion, ligesom Gud’

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør WEF Mastermind: ‘Menneskerettigheder er fiktion, ligesom Gud’ Denne kommentarer, udtalt af Yuval Noah Harari, en højtstående rådgiver for World Economic Forum (WEF), blev fremsat i en nyligt fundet video. Harari, ofte betragtet som hjernen bag WEF’s anti-menneskelige …

‘Menneskerettigheder er fiktion, ligesom Gud’ Læs mere »

Fauci’s HIV = Aids svindel – Den rigtige Anthony Fauci

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmailFauci’s HIV = Aids svindel – Den rigtige Anthony Fauci Fauci vil blive husket som en af de mest produktive seriemordere og torturbødler i historien. Til ære for mindet om Nobelprisvinderen Kary Mullis (1944-2019), forskeren og rettighedsaktivisten Hank Wilson (1947-2008), forfatteren …

Fauci’s HIV = Aids svindel – Den rigtige Anthony Fauci Læs mere »

En afslørende samtale med Andrew Bridgen, MP

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmailEn afslørende samtale med Andrew Bridgen, MP Mød den engelske politiker Andrew Bridgen til en ærlig samtale. Udgivet den 23.12.2023 Af dissensMEDIA FBF Formand Malue Montclairre har talt med Andrew Bridgen til en samtale om magt, WHO og en invitation om …

En afslørende samtale med Andrew Bridgen, MP Læs mere »

En juridisk gennemgang og analyse af WHO’s pandemi traktat og IHR aftale

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Betænkning om udviklingen af retten i WHO Denne juridiske gennemgang og analyse, originalt kaldet “Betænkning“, er skrevet af Morten Walløe Tvedt, professor i retsvidenskab, Høyskolen i Innlandet, Norge. Udgivet på dissensMEDIAden 9. november 2023 Af FBF Formand, …

En juridisk gennemgang og analyse af WHO’s pandemi traktat og IHR aftale Læs mere »

Er Danmark ved at afgive suverænitet til WHO?

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Er Danmark ved at afgive suverænitet til WHO? Opbygningen af et massivt og dyrt globalt biosikkerhedssystem er i gang, angiveligt for at forbedre vores beredskab til fremtidige pandemier eller biologisk terrorisme.  Udgivet den 8. november 2023 Af …

Er Danmark ved at afgive suverænitet til WHO? Læs mere »

Åbent brev til Sundhedsminister Sophie Løhde

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Åbent brev til Sundhedsminister Sophie Løhde af speciallæge Jeanne Rungby    Udgivet på dissensMEDIA den 6. november 2023 Opdateret den 24. december 2024 med svar fra Lægemiddelstyrelsen   Af Jeanne A. Rungby, Speciallæge i Otorhinolaryngologi   Som svar på …

Åbent brev til Sundhedsminister Sophie Løhde Læs mere »

“Træd tilbage eller åbn op for en ordentlig debat!”

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Svensk pressemeddelelse – “Sundhedsminister Acko Ankarberg Johansson – Træd tilbage eller åbn op for en ordentlig debat!”   Udgivet den 6. november 2023 Af dissensMEDIA Overstat til dansk af Jeanne A. Rungby, Speciallæge i Otorhinolaryngologi Denne pressemeddelelse …

“Træd tilbage eller åbn op for en ordentlig debat!” Læs mere »

MasterCards nye “Digital ID” giver regeringer mulighed for at spore offentlighedens vaccinationsstatus.

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør MasterCards nye “Digital ID” giver regeringer mulighed for at spore offentlighedens vaccinationsstatus. MasterCards nye “Digital ID”-projekt har en dystopisk funktion, der tillader foruroligende sporing og overvågning af offentligheden. Udgivet den 6. november 2023 Af dissensMEDIA Det følgende …

MasterCards nye “Digital ID” giver regeringer mulighed for at spore offentlighedens vaccinationsstatus. Læs mere »