dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Det officielle Danmarks Radio mener at Øberg er forhenværende, banal og dum, fordi han kritiserer DRs inkompetente/falske brug af
“eksperter” og kilder. Hvad foregår der egentlig på DR?
Artiklen på DR.dk, skrevet af journalist Amalie Rokkedal Simonsen, handler om russisk disinformation og spredning af falske historier med russiske dagsordener. I artiklen henvises der til eksperter, som angiveligt har bidraget med deres vurderinger. Jan Øberg som er dansk freds- og fremtidsforsker, med ph.d. i sociologi, og læser af artiklen, har sendt en henvendelse til Amalie og bedt hende om at navngive eksperterne, samt udtrykt sin bekymring over, at artiklen delvis indeholder disinformation.
Udgivet den 21 juni 2023
skrevet af Jan Oberg ph.d. i sociologi.
Følgende artikel er udgivet i samarbejde med www.janoberg.me
Den 17. maj i år bragte DR.dk en analyse af russisk disinformation – “Er du stødt på russisk disinformation? Få fire eksempler på det her. Historierne, som ifølge eksperter er falske og med til at fremme russiske dagsordener, er spredt af et stort netværk.”
Journalisten hedder Amalie Rokkedal Simonsen hvis Linkedin-profil man finder her. Af den fremgår det at hun har en professionsbachelor i journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2019-2023. I de sidste 4 år har hun været bartender, vuggestuevikar, studentermedhjælper, tjener samt chefredaktør på “Illustreret Bunker,” journalistpraktikant frem til juli 2022 og siden da journalist på DR.
Da jeg havde læst artiklen skrev jeg til hende:
Hej Amalie Rokkedal Simonsen
I dagens DR-artikel af dig henviser du flere gange til ”eksperter.” Vil du være venlig at, for hver gang, give mig navnet på den/dem, du har talt med og hvad de har sagt.
For det andet, er du selv bevidst om at det du i denne artikel spreder delvist er disinformation – f eks vedrørende Nordstream – med en tilsyneladende blind tro på EU euvsdisinfo.eu. Jeg kan give dig mindst ét konkret eksempel på at man på denne site selv lyver ret op og ned.
Det er uansvarligt – og usandt – når du i artiklen giver udtryk for at det er Ruslands eneste udtalte opfattelse at Nordstream blev ødelagt af USA. At det mest sandsynlige er, at det faktisk var USA der gjorde det – bl a men ikke kun fordi Biden og Nuland selv har sagt det – er en udbredt hypotese blandt seriøse forskere. Rusland hovedlinje har derimod været at kræve en uvildig international analyse af hvem og hvordan den blev ødelagt.
Må jeg endelig spørge hvilken uddannelsesmæssig baggrund, du har for at skrive om et så svært og spændingsfyldt emne som dette. Jeg har gået igennem din Linkedin-profil og ting, du tidligere har skrevet om, og det synes ikke at været ret meget. Forhåbentlig tager jeg fejl. Jeg spørger fordi den der skriver om international politik må være mindst lige så meget hjeme på det område som en sportsjournalist må være vidende og erfaren vedrørende sport, en madskribent vedrørende mad, etc.
Enhver journalist er personligt ansvarlig for sin skriverier, også selvom der findes en ansvarshavende redaktør. På baggrund af over 40 års akademiske studier og praksis i internationale spørgsmål kan jeg uden at blinke sige at din artikel ikke på nogen måde lever op til public service-kriterier om viden og alsidig belysning.
Det kan du så grunde over, være enig eller uenig i.
Mit ønske er at du lister de eksperter, du har været i kontakt med og henviser til gentagne gange.
De eksperter, DR bruger, kan slet og ret ikke holdes anonyme. Slet ikke når DR’s politik er at f.eks. Seymour Hersh skal censureres bort for at have anvendt en anonym kilde.
Jeg ser frem til at høre fra dig, men tag endelig den tid, du har brug for.
Med venlig hilsen
Jan Øberg
22 maj 2023 kl. 10:48 skrev Amalie Rokkedal Simonsen DR:
Kære Jan
Tak for din henvendelse til DR, som jeg betragter som en klage og derfor sender til besvarelse i vores officielle henvendelsessystem.
Du er velkommen til fremadrettet at skrive direkte ind i dette system, når du kontakter os via denne kontaktside: https://dr.custhelp.com/. Her kan du blandt andet vælge, om der er tale om en fejl, et spørgsmål, ris og ros eller en klage.
Venlig hilsen
Amalie Rokkedal Simonsen
Hertil svarer jeg samme dag:
Hej Amalie
Tak. Det er naturligvis din ret at betragte det som sådan og sende den videre. Men det som både i indledningen og som afslutning er mit ærinde er dette:
“Mit ønske er at du lister de eksperter, du har været i kontakt med og henviser til gentagne gange. De eksperter, DR bruger, kan slet og ret ikke holdes anonyme. Slet ikke når DR’s politik er at f.eks. Seymour Hersh skal censureres bort for at have anvendt en anonym kilde.”
Det forekommer mig ejendommeligt, at du ikke i en håndevending kan nævne navnene på de eksperter, du henviser til i en artikel skrevet af dig. Der er jo ganske enkelt tale om personligt ansvar for det skrevne ord. Du kan jo ikke henvise til eksperter med mindre du har haft kontakt med dem eller læst deres udsagn.
Det er netop derfor mit brev ikke er til DR, som du skriver, men til dig personligt. Det personlige fremkommer også derved at jeg nævner, at jeg har forsøgt at forstå din baggrund bl a via Linkedin. Det har intet med en klage til DR som sådan at gøre. (Jeg skal i den forbindelse undskylde, at det jeg nævnte om hvad du har skrevet som ikke så meget skulle have klargjort, at jeg mente at du ikke har skrevet – som det ser ud – ret meget om international politik.)
Må jeg derfor foreslå at du blot lister de anvendte eksperter og undlader at belaste det officielle system – og lade mig vente i uger, som den procedure normalt tager.
Venlige hilsener
Jan
Den 25. maj kommer dette – nok så interessante – svar fra DR’s officielle henvendelsessystem, forfattet af redaktionschef Casper Walbum Høst.
Han havde på det tidspunkt en profil på Linkedin her, men når man i dag trykker på den findes denne profil ikke. Hans Instagram-profil er også fjernet. Her er imidlertid hans Twitter-profil.
Hej Jan Øberg
Tak for din henvendelse. Jeg starter med at konstatere at uddannelsesmæssig baggrund er af betydning for dig og at du som akademiker hylder den alsidige belysning. Det undrer mig derfor såre, at du henvender dig på så nedladende en måde og forventer en gavnlig dialog. Særligt i lyset af at du betitler dig selv som (forhenværende) fredsforsker, forekommer det at være slet og ret banalt og dumt. Jeg har ikke gennemgået din Linked-in profil, men baseret på hvad jeg kan søge mig frem til, forekommer det mig at være længe siden du selv har publiceret akademisk forskning. På den måde tror jeg faktisk, at vi er nogenlunde på niveau, så lad os komme til sagen.
Du har jo selv gjort dig særligt bemærket – på det seneste dog ikke så meget på det akademiske felt – med skriverier om international politik for blandt kinesiske statsmedier. Måske derfor selekterer du lidt voldsomt i artiklens oplysninger. Det russiske narrativ har nemlig ikke alene drejet sig om at USA stod bag bombningen af Nord Stream, men også Storbritannien, hvilket tydeligt fremgår af artiklen. Det undrer mig at du, som bryster dig af at være trænet i akademisk metode, argumenter så upræcist, når du henviser til ‘at det mest sandsynlige er, at det faktisk var USA der gjorde det’. Det lyder for mig som en henvisning til din egne logiske slutninger – og desværre glemmer du at nævne, hvilke ‘seriøse forskere’, der også rejser denne hypotese. Jeg hører selvfølgelig gerne om hvilke forskere, der er tale om.
Som du kan læse i artiklen angiver vi tydeligt kilden til artiklen således: En taskforce i EU’s fælles udenrigstjeneste har siden 2015 overvåget og analyseret russisk disinformation. Her er fire eksempler på disinformation fra deres database, EUvsDisnfo.
East Stratcom oplyser at de har 16 fuldtidsansatte med forskellig baggrund – herunder også akademisk. Vi har brugt talsmand Søren Liborius i dækningn. Dertil har vi brugt eksperter fra RUC, der har specialiseret sig i disinformationsnetværk. De har optrådt med navn og titel i dækningen.
Lad os derefter se på, hvad vi faktisk skriver:
Vi skriver at russiske aktører har spredt narrativet om at Ukraine selv stod bag Butja-massakren. Dette er tilbagevist af FNs menneskerettighedsråd
Vi skriver at russiske aktører har spredt narrativet om at Ukraine er fyldt med nazister og at invasionen skal udrense dem.
Vi skriver at russiske aktører har spredt narrativet om at angelsakserne står bag bombningen af Nord Stream. Ingen har endnu været i stand til at fremlægge beviser mod nogen skyldig part. Det er korrekt at Rusland argumenterer for en international undersøgelse.
Vi skriver at russiske aktører har spredt narrativet om amerikansk finansierede bio-laboratorier i Ukraine. FN har afvist dette.
Mange hilsener
Redaktionschef Casper Walbum Høst.
Hvad foregår der egentlig i DR?
- Der er åbenbart tale om centralstyre. Det er anden gang på kort tid at en DR journalist afviser at stå for sine egne tekster og betragter et ønske om en oplysning/forklaring som en klage. Det er til det officielle henvendelsessystem, man skal skrive til.
- Jeg tillader mig at mene, også selvom det er “akademisk” og nedladende, at det ikke er ganske ligegyldigt hvilke kvalifikationer de journalister har, som skriver om endog meget komplicerede internationale forhold og om krig og fred.
- Casper Walbum Høst (CWH) dokumenterer i sin – i følge ham selv givetvis ikke-nedladende – omtale af mig at han ikke magter at søge på nettet. Med det han skriver kan han ikke have besøgt hverken Den Transnationale Stiftelse, jeg er chef for og som har hundreder af analyser af mig, eller min officielle hjemmeside Jan Øberg hvor min baggrund findes. Linkedin undersøger han heller ikke.
Derimod henviser han åbenbart til en side på den danske Wikipedia om mig, der er en slags politiserende smædeskrift og anklager mig for ikke at være politiske korrekt. Det man i fagsproget kalder “framing.” Øverst står f.eks. at jeg tager imod penge for at skrive for kinesiske medier, og at der findes nogen, der har kritiseret mig …
Deet er vel sådan man gør i DR: Vælger de kilder, der passer til formålet? - CWH mener, at jeg har betitlet mig selv som forhenværende fredsforsker. Det er usandt og ikke så godt for en redaktør at digte når han/hun ikke gider at undersøge centrale kilder.
- Selvom han selv sidder på et statsligt medie – DR – kan han godt kritisere mig for at skrive for statslige kinesiske medier.
- Han udelader – bevidst må jeg tro – at jeg eksplicit nævner at Biden og Nuland selv har sagt at USA ville destruere Nordstream. (Og der er noget, DR stort set har holdt uden for diskussionen fordi det ikke passer i DRs politiske opgave, nemlig at fjerne mistanken fra USA – hvad der også er årsagen til at enhver reference til Seymour Hershs Nordstream-analyse for længe siden er blevet fjernet – hvad jeg har behandlet i detaljer her).
- CWH fortsætter med at påstå, at “vi (har) brugt eksperter fra RUC, der har specialiseret sig i disinformationsnetværk. De har optrådt med navn og titel i dækningen.” Enhver, der vil, kan selv checke, at Rokkedal Simonsens artikel, som denne sag drejer sig om, ikke indeholder et eneste navn på “eksperter,” som hun hele otte gange refererer til. En artikel på DR.dk skal kunne stå alene og ikke forudsætte, at læserne har set andre artikler eller DR-programmer.
- Den eneste ekspert, der nævnes er Søren Liborius. Ham kan man læse mere om på Linkedin – hvor det fremgår at han helt igennem er systemets mand med baggrund i blandt andet Udenrigsministeriet, EU’s udenrigsledelse, NATO og forsvarsministeriet. Han er givetvis ekspert, men først og fremmest en loyal embedsmand, der ikke på nogen måde burde kunne anvendes som uvildig, fritstående eller på anden måde habil ekspert på dette område. På hans Twitter-profil kan du se at Liborius er en soleklart ensidig deltager i mediekrigen mod Rusland. Når han bruges af DR er det naturligvis for han er den type af ekspert, som jeg har beskrevet tidligere.
- Det kan naturligvis ikke strejfe CWH, at EU og dets enhed til imødegåelse eller bekæmpelse af russisk disinformation selv skulle kunne bringe disinformation. Vesten er jo sandheden, de andre løgnen. Det slår hverken ham eller DR, at den slags disinformations-bekæmpende enheder er deltagere i en mediekrig – at det, de “afslører” om modparten skal sætte denne i dårligt lys og implicit fremme vores egen sag – at der er tale om totalt politiserede institutioner på begge sider, der samtidig for enhver pris skal undlade at omtale parternes egen disinformation – eller det, jeg kalder FOSI: Fake + Omission + Source Ignorance.
I praksis fremmer DR et bestemt narrativ, der er til “vores” fordel og “de andres” ulempe. Vi skal selv fremstå i positivt lys, de andre som slyngler: Se bare hvordan vi kan vise, at de lyver hele tiden! Det gør vi ikke.
Det er med andre ord ikke ligefrem sammenlignende studier eller objektiv analyse. EU, som CWH og den nævnte artikel bruger som sandhedsvidne er en central deltager i konflikten med Rusland omkring NATOs ekspansion i almindelighed og Ukraines optagelse i NATO i særdeleshed. I praksis er det public service for US/NATO; jeg kan ikke huske en eneste kritisk analyse eller vinkel på disse landes udenrigs- og sikkerhedspolitik. I det aktuelle tilfælde er alt, ifølge DR, Ruslands skyld og Rusland er kun en trussel mod os/NATO mens de ikke har nogen anledning at se os som en trussel.
Hvad CWH – og altså DR – mener er, at hvis EU har sagt ditten eller datten så er det per definition sandt. Og dermed er alt hvad Rusland siger i sine medier løgn på løgn, som vi skal være på vor vagt overfor; desuden er adgangen til en række russiske blevet lukket af, så man ikke skal kunne vide hvordan Rusland ser på hele denne sag.
Alt dette har naturligvis ikke noget med journalistik at gøre.
Derfor bider CWH naturligvis ikke på det, jeg skriver om at i mindst ét tilfælde lyver EU versus Disinformation, nemlig her. Det gælder de særdeles vel-dokumenterede løfter, som Gorbatjov fik af alle vigtige vestlige ledere om at NATO ikke ville ekspandere hvis han accepterede at det forenede Tyskland kunne være NATO-medlem. Dokumentationen herfor findes “i kaskader” i National Security Archive på George Washington University og over mere ned 500 sider i det mest dybdeborende stykke forskning på denne verdenshistoriske epoke, nemlig M E Sarotte’s “Not One Inch.” Jeg – den forhenværende forsker – har gennemgået det hele i denne online-analyse fra sidste år på omkring 160 A4-sider. Videre:
Her ser du hvor falskt EU gennemgår diskussionen om hvorfor der blev krig i Ukraine. Udeladelse er en sport.
Og her ser du hvorledes Vestens påstande om folkemord i Kinas Xinjang-provins videnskabeliggøres af to forskere fra et af verdens mest høgeagtige institutitter, ASPI, i Australien, der stort set er financieret af USA og en serie våbenfirmaer. Men skriver EU dét? Svaret er nej, fordi denne enheds opgave hedder mod-propaganda.
Véd de det godt på DR, véd dets redaktionschef og mere eller især mindre erfarne journalister hvordan den slags fungerer? Hvis de gør må de jo vide, at de farer med propaganda – FOSI. Hvis de ikke gør, så er de slet og ret amatører, der intet ved om kildekritik eller alsidighed. Eller bruger internet…
Hvis man skal opretholde illusionen om DR som objektivitets-stræbende public service – der respekterer mangfoldighed, kildekritik og folkeoplysning må man have top-down kontrol og anvende nyudklækkede skribenter, der ikke véd særlig meget om international politik og formentig føler sig stolte over at få den hér slags opgaver.
Når nogen sidenhen påpeger at det meste er humbug så skal mere erfarne redaktører højere oppe stå på mål, forklare og – forsøge at – frame kritikeren.
Dette er det officielle Danmarks Radios politik.
Og så bliver alting bare endnu værre. Som du ser af Casper Walbum Høsts nærmest ufrivilligt komiske svar til mig – som for nogle uger siden også chefredaktør Thomas Falbes ditto: Den blinde tro på og propaganda for USA/NATO/EU-politik endog med påstanden om at dér findes sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden. Og dét er selvbedrageri blandet med opportun uvidenhed.
Der er i dén grad brug for en offentlig debat om hvad det egentlig er, der foregår i disse år på DR på det udenrigspolitiske område. Men hvilket medie eller forskningsinstitution i dagens Danmark ville vel med rene hænder kunne tage initiativ til en sådan debat?
