Har du udfordret dit eget narrativ i dag? – har du tvivlet på andres?

brainwashCOVER

Har du udfordret dit eget narrativ i dag? – har du tvivlet på andres?

Den romerske filosof og læge Sextus Empiricus (160-210 e.Kr.) var tilhænger af tvivl. Det var han i sådan en grad, at han mente, at man som menneske havde et ansvar for at kunne vurdere fænomener med objektivitet og uden fordomme. Han mente, at mennesket hurtigt blev dogmatiker i sin bevidsthed, og at den eneste måde at frigøre sig fra sine egne usande overbevisninger om verden, var at tvivle på det meste og kontinuerligt undersøge. Dette kaldes skepticisme.
Udgivet 17. juni 2022.
Af Ulrik Søberg

 

Når folk undersøger et emne, er det sandsynlige resultat enten en opdagelse af sandheden eller en benægtelse af opdagelse og en tilståelse af uforståelighed, eller også en fortsættelse af efterforskningen. Dette, nej-tvivl, er grunden til, at også i tilfælde af filosofisk undersøgelse har nogle sagt, at de har opdaget sandheden, nogle har hævdet, at den ikke kan opfattes, og andre er stadig i gang med at efterforske. De som kaldes dogmatikere i ordets rette betydning tror, at de har opdaget sandheden – for eksempel Aristoteles og Epikurs og stoikernes skoler og nogle andre. Skolerne af Clitomachus og Carneades og andre akademikere har hævdet, at tingene ikke kan opfattes. Og skeptikerne efterforsker stadig.[1]

Ifølge Sextus påberåber en skeptiker sig ikke at have fundet sandheden om et emne eller andet problem værdig for undersøgelse. Ej heller påstår skeptikeren, at det er umuligt at kende sandheden, hvorimod dogmatikeren har udråbt at kende sandheden om tingene, eller at sandheden slet ikke kan findes. En skeptiker holder sig sandheden for øje i alle sine undersøgelser og afprøvelser af sin tvivl. Dog får sandheden aldrig lov til at overskygge undersøgelsen af nuværende del-spørgsmål, der kan være vejen til sandheden. Hvis en form for afgørelse på tvivlsspørgsmålet ikke kan forefindes for nu, fortsætter skeptikeren sin undersøgelse kontinuerligt. Og uroen ved ikke at vide, kan kun svales på denne måde, ifølge Sextus. Ved at tvivle og undersøge.

Den skeptiske filosofi kaldes da også Undersøgende, fra dens Virksomhed med at efterforske og forhøre, Opsættende, fra den Følelse, der opstår hos Spørgeren efter Undersøgelsen; Aporetisk, enten (som nogle siger) fra det faktum, at det undrer sig over og undersøger alting, eller også af, at det er i tvivl om, hvorvidt det skal acceptere eller benægte… [2]

For en skeptiker er det et spørgsmål om at modgå sine egne forforståelser og domme. Vi tror alle, at vi kender til verden og livet, indtil vi erfarer på tværs af vores overbevisninger. Denne tro er vores sikkerhed for, at vi føler vi har kendskab til verden, og det giver mening til vores selvopfattelse og vores sociale liv. Også selvom vores overbevisning ikke er korrekt. Dermed kan vi f.eks. tro på noget, der får os til at føle os sikre, selvom det ikke faktuelt gør os mere sikre end før. Ifølge Sextus er den eneste måde at gøre op med sine egne sandheder, at få dem udfordret ved at tvivle på dem. Når man udfordrer sine egne sandheder og overbevisninger, opnår man ifølge Sextus en følelse af at have “sindsro i sine meninger om tingene”. Det at føle, at man har ret i sin mening, glider i baggrunden til fordel for den følelse af tvivl og nysgerrighed, der opstår i én. Følelsen omformer sig derfor til en lyst til at undersøge og blive klogere; ikke at have ret. Først når sindsro har indfundet sig, kan man reelt erfare og forstå det, man undersøger uden påvirkning af f.eks. almen populær opfattelse eller social-relationel værdi-indflydelse.

For skeptikere begyndte at lave filosofi for at afgøre blandt tilsyneladende og for at forstå, hvilke der er sande og hvilke falske, for at blive rolige; men de stødte på et udlignende bevis for og imod og da de ikke var i stand til at afgøre det, suspenderede de dommene, og da de suspenderede domme fulgte tilfældigt med, ro i meningsspørgsmål.[3]

Men hvad har en antik romer med moderne massepsykologisk ensretning af mening og holdning at gøre? Jo, for det første var Sextus en etisk mand eller det må vi tolke, idet han overleverede til sin samtid en forklaring på menneskets erkendelse af verden og på hvordan det enkelte menneske kan modgå at tro på misinformation og stole på egen fornuft. Han bruger i alt fem bind på at beskrive den menneskelige psyke og de mekanismer, der gør, at nogle er overbevist om noget, andre mener er usandt. Han giver med sine skrifter ethvert menneske mulighed for at lære at tænke selv og at frigøre sig fra egen samtids senat og akademi-magthavere og deres forvrængninger af viden. For det andet kan Sextus´ skrifter om menneskelig psykologi også misbruges. Og når nogle påberåber sig at enten have fundet sandheden, eller at de har fundet, at der ikke findes nogle sandheder, mener Sextus, at man gør sig til dommer over, hvordan mennesket, etik og verden skal tolkes Deraf benævnes de dogmatikere. Velvidende at de ikke nødvendigvis kender sandheden, besnærer de masserne med misvisende fortællinger om verden og ophøjer dem til sandhed, samt de vedbliver at argumentere med rationalitet og logik for deres sag. Og folk følger dem og deres forklaringer også når det er åbenlyst for udenforstående, at det er til skade for dem selv og andre.

 

Mental Forkrøbling

Mental forkrøbling[4] er en meget gammel metode og for totalitære magthavere en måde hvorpå at indlejre deres egne virkelighedsopfattelser på en befolkning. Sådanne “shake and bake” overbevisninger kan herefter så distribueres gennem medier og afspilles gentaget igen og igen, indtil den offentlige mening og overbevisning om et emne retter sig i den retning magthavere ønsker. Når et budskab gentages på denne måde og kører i ens daglige liv som ”baggrundsstøj”, koder det bevidstheden til et særligt tankemønster, som magthaverne ønsker. Disse budskaber er såkaldte ”færdiglavede” overbevisninger og sandheder som oftest i sig ikke rummer nogen åndelig dybde eller har blik for det enkelte menneskes iboende værdi og ret til at udvikle sig via at lære at tænke selv.

Hvis man lider under denne mentale forkrøbling, ved man det ikke selv. Det er første advarselssignal. Her følger ni andre tegn på mental forkrøbling:

  1. Du ser ukritisk TV dagligt.
  2. Du læser ukritisk aviser og tidsskrifter.
  3. Du lytter ukritisk radio.
  4. Du er åben for og deltager i SoMe kampagner, der involverer meget af din daglige opmærksomhed (stand with…).
  5. Du følger ukritisk populærkulturens idealer.
  6. Du støtter ukritisk den nuværende humanitære eller økologiske krise, der udbasuneres via medier.
  7. Du ved, at dine egne overbevisninger og meninger er SANDHED, på trods af at du aldrig har undersøgt modstridende viden og ikke har udviklet dine egne argumenter for, hvorfor du har ret. Ukritisk papegøje-snakker du andres holdninger, som du blindt har opfanget gennem medier og socialt netværk og deres samstemmende holdninger.
  8. Du gentager ukritisk klicheer som ”stol på videnskaben” for hele tiden at svale din egen kognitive dissonans over kontinuerligt at blive konfronteret med modsat af, hvad du føler er sandheden. Jo mere du gør af dette, jo mere tager du en slags kamikaze tros-spring og tror på ALT det du ikke bør. Deriblandt en regering, der er taget på fersk gerning i misinformation, løgne og udemokratisk adfærd. Kun for at overbevise din egen psyke om, at du har ret.
  9. Du mistror alle dem ”baggrundsstøjen” har fortalt dig, er løgnere. Især de, der har argumenter og beviser for, at du tager fejl, står for skud i dit forsøg på at få dig selv til at føle, at du har ret. Læg mærke til, hvordan du ukritisk siger, at andre er konspirationsteoretikere uden hold i videnskaben, mens du selv uden videnskabelig ballast, fremturer med henvisning til at de, der er uenige, er konspiratoriske og uvidenskabelige og ikke stoler på videnskaben. Især mistror du dem, der er tæt på dig, som f.eks. familie og venner og kilder der er fremmede for dig, som fx etiske uafhængige journalister og medier, samt reportere med beviser fra selve begivenheden,
  10. samt reportere med beviser fra selve begivenheden.

Målet med denne indoktrinering af en befolkning er totalitarisme. Og en sådan totalitarisme er altid på udkig efter afvigere, sociale normbrydere og andre, der ikke gør som flokken. Denne form for styre har sjældent konkrete beviser, og det hele er baseret på insinuationer, hentydninger og tågede etiske grundlag for hvorfor de godt må begå overgreb mod dine rettigheder.

De fleste, hvis ikke alle af os, kan højst sandsynligt nikke genkendende til et eller flere af de ovenstående punkter. Dette er simpelthen fordi, der ikke er noget mærkeligt ved det. De fleste af os har vores egne liv med de udfordringer, det nu byder på; derfor er både du og jeg for optagede af livets genvordigheder. Derfor lytter vi til eksperter, som forklarer os verdens gang, i stedet for at vi samtidig med denne ekspertvidens udsagn sideløbende undersøger sagerne selv.

Desværre er dette en fatal fejl for ens evne til at tænke kritisk og dette er helt normalt. Det er normalt, fordi der ved det at være menneske findes en bio-neurologisk mekanisme i alt vi opfatter, ved og forstår.

“Mennesket fødes frit og overalt er det i lænker”. Sådan indleder Jean-Jacques Rousseau sin tekst Samfundspagten. Rousseau skrev meget om friheden i alle dens former. Han skrev om, hvorledes et civiliseret moderne samfund kunne bestå af frie demokratiske borgere, der i fællesskab bidrog til at skabe et værdigt samfund for alle. Her følger ni andre gode metoder til at helbrede sig selv for denne forvrængning af sindet, der altid er mulig at gøre op med på individuelt plan. Husk at der i virkeligheden ikke er noget at miste ved det, andet end egoets malplacerede stolthed ved, at det vil have ret.

  1. INDRØM DU TOG FEJL! Desværre er samfundet i dag alt andet end frit, og på næsten alle tænkelige måder er frihed i alle dens afskygninger forsøgt begrænset eller omdefineret. Selv vores frie evne og ret til at få viden og vurdere denne viden personligt, bliver med medierne forplumret og saboteret. Vi vil alle på et tidspunkt falde for mediepropagandaen og vi alle lader os på et tidspunkt besnære og tro på falske informationer. Dette er der absolut ingen skam i.

Som nævnt er der en bio-neurologisk prototypisk mekanisme ved kroppen og hjernen, der nogle gange forråder os. Derimod er det et tegn på visdom, ydmyghed og ægte skeptisk fornuft at indse og indrømme, at man er blevet snydt. Det er både åndeligt kraftfuldt og modigt at ville undslippe den bedøvende tåge af mental programmering, man opdager, man befinder sig i. Lad være at føle skyld og skam over at være blevet snøret. Hvad er trods alt det, der viser mest styrke, menneskelighed og fornuft? At tro på noget nogle medier og politikere fortalte ud fra den viden man nu har, eller at tage opgøret med eget ego og indrømme, at man kan blive snøret og faktisk nu arbejder ihærdigt for ikke at blive snøret i fremtiden? De fleste af os er, uddannelse sat til side, velinformerede og oplyste intelligente mennesker, der i en travl hverdag forsøger at vurdere informationer efter bedste evne. Ikke desto mindre er alle beslutninger vi træffer baseret på følelser, som igen skaber vores forståelse af vores omgivelser. Der findes yderst intelligente mennesker, som stadig er bemærkelsesværdigt enfoldige og der findes mennesker som logisk og intellektuelt kan betragtes som enfoldige, som dog træffer bedre beslutninger i det virkelige liv end de med høj intelligens. Denne opfattelse bunder i, at vi tror, at der findes en logisk fornuft et sted i hjernen eller mennesket. En særlig form for rationalitet, som dirigerer menneskets bevidste tanker og handlinger. Dette vil så betyde, at nogle er dummere end andre og de der fx falder for medie-propaganda, er de dumme. Dette er dog komplet misvisende. Alle tanker, bevidste som ubevidste kommer neurologisk og dermed på grundniveau fra følelserne. Hjernen har ikke specifikke centre for særlige tanker, følelser eller handlinger, men arbejder i en mange-til-én funktion, hvor samme dele af hjernen bruges til mange forskellige ting. Dermed er det stort set samme dele af hjernen der er i brug, når vi bruger sprog, føler empati og erindrer vores barndom, som når vi fantaserer eller drømmer om natten og en række andre psykologiske fænomener (Feldmann-Barrett, 2014, 26-27) blandt andet hvilke nyheder og politikere vi vælger at tro på. Derfor kan ingen, som i ingen undsige sig, at de bruger deres følelser, når de skal vurdere og forstå fx en nyhed. Det handler nok i virkeligheden mere om at træffe gode beslutninger, som er tilpasset den situation, man nu befinder sig i. Især gælder dette for sociale relationer, og ægte fornuft er fra et neurologisk perspektiv derfor at træffe sunde følelsesmæssige vurderinger,hvilket er svært med et liv og alle dets forpligtelser og udfordringer. Samtidig har der været en konstant misinformation og en ensidig uvidenskabelig medie-baggrundsstøj, som uskøn tema muzak til ens hverdag igennem mere end to år. Intet under at hjernen og følelserne på et tidspunkt lader sig besnære. Men der er en måde at modgå denne bedøvelse af sindet og følelserne.

Det er din hjerne og dine følelser. Derfor er det kun dig, der kan befri dig selv fra at få forkrøblet din evne til at tænke skeptisk og kritisk. Du kan skabe nuancer ud af hjernens tendens til at stille tingene op sort/hvidt. Ved at fx undersøge ting selv. Ved at huske på, at hjernen kan spille os et puds ved at få os til at føle noget beroligende ved ting, kun fordi vores hjerne er kodet til den følelse[5], og at denne følelse af beroligelse ikke er det samme, som at det man gør eller tænker er baseret på egne ønsker og etik.

  1. SLUK FOR DIT TV! Både tv og internettet er fyldt af baggrundsstøj, der er ment til at kode hjernen efter visse følelser, knyttet til specifikke emner og idealer. Det er der intet odiøst i efterhånden og har endda fået et navn: nudging. TV’et skubber dermed følelserne i en vis retning, når det gælder fx politiske emner og oftest i en ensidig retning. Dermed er de begge opmærksomhedsrøvere, der stjæler dit fokus og tid. Med konstante nye variationer af det samme indhold bedøver de sanser og følelser og koder hjernen derefter.
  2. LAD VÆRE AT LÆSE AVISER UDEN AT LÆSE UAFHÆNGIGE AVISER SAMTIDIG! Alle større aviser, tidsskrifter og magasiner osv. er i dag ejet af en gigantisk mediekoncern og denne har naturligvis et politisk tilhørsforhold og deres information er oftest forvrænget og fortæller kun til fordel for regeringen eller mediekoncernens investorer. Søg i stedet for frie, uafhængige skribenter som på fx Substack. Her kan du være mere sikker på, at viden og information ikke bliver ændret eller censureret. Her kan du også finde uafhængig viden: https://off-guardian.org, https://www.lewrockwell.com, https://brownstone.org, https://www.zerohedge.com, https://childrenshealthdefense.org, https://americandigest.org.
  3. MINIMER DEN TID DU BRUGER PÅ SOCIALE MEDIER! Undgå alle berømtheder, nyheder og sladder. Når du har vænnet dig til at leve uden denne viden, vil du nok føle at du bruger din tid og fokus mere konstruktivt. Det vil føles friere og du vil være mere opmærksom på det, du føler, du bør bruge tid på i livet. Hvis du skal bruge sociale medier, skal du begrænse din tid og fokusere på at forbinde dig med mennesker, du kender, elsker og respekterer.
  4. BRYD UD AF BIGTECH OG DERES VIDENSFÆNGSEL Du bør indse, at alle store kendte kilder til viden er blevet ensidige og politisk styrede. Indse at Wikipedia, Google og alle andre store platforme, censurerer eller forplumrer viden, der ikke passer til det narrativ deres pengemænd og politikere ønsker. Søgeresultater ender langt nede og visse søgeresultater favoriseres øverst, alt efter deres fordel. Som nævnt er vores opfattelse af historien og virkelighed til en vis grænse kodet til et specifikt narrativ. Derfor: drop Google som søgemaskine. Som det mindste så prøv søgemaskiner som: https://presearch.com, https://www.qwant.com eller https://search.brave.com. Prøv andre platforme for videoer end Youtube som fx: https://rumble.com, https://www.bitchute.com, https://odysee.com, https://brandnewtube.com. I stedet for kun at lytte til eksperter der snakker på tv, internet og radio, så lav dine egne undersøgelser. Led efter modstridende punkter i alt du får fra populærmedier. Søg efter artikler efter interesse på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov, https://www.researchgate.net. Tag dig tid til at læse indholdet igennem – ikke kun abstract og konklusionen. Ofte laver forfattere med vilje disse dele for at omgå censur, men selve dataene fortæller en anden historie. Andre gange er studier simpelthen designet til at mislykkes.[6]
  5. KULTIVER DIT SIND – DYRK DIN NYSGERRIGHED SOM EN HOBBY! Forsøg for sjov at tvivle på selv de mest ligegyldige nyheder og informationer fra populærmedierne. Spørg dig selv, hvor du har din viden om et emne fra. Har du selv opnået denne viden eller har du læst det et sted? Hvem skrev det? Reducer dine overbevisninger og holdninger om verden ned til grundpræmisser og se om de holder vand. Når du støder på “nyheder”, så brug sund fornuft og viden om historie. Brug din hukommelse af dit liv; generel sundhedsrådgivning; og generindr dine rettigheder og friheder som de var før Covid-19. Forestil dig, hvordan dit før-pandemi-selv ville se den moralsk omvendte, totalitære verden, vi lever i nu og de absurditeter, du er blevet trænet til at acceptere gennem psykologisk betinget manipulation og gentagelse. Arbejd og tal åbent imod gruppetænkning.[7] Prøv at tage et skridt tilbage og observer om alle mener det samme om de samme emner. Som John Stuart Mill (1806-73) foreslog: vær modig og indtag modstanderes synspunkt! Se tingene fra det helt modsatte perspektiv af dit eget, og forsøg at leve dig ind i det.
  6. LÆS BØGER, MANGE BØGER OM VIDENSKAB, PSYKOLOGI, FILOSOFI. SE INTERVIEWS, FOREDRAG OG ANDET OPLYSENDE INFORMATION FRA DE EKSPERTER OG STEMMER, POLITIKERE OG MEDIER SIGER, DU SKAL GRINE AF OG FRYGTE! At give slip på populærmediernes strøm af bedøvende underholdning og ligegyldige nyheder om personer, hvis liv ikke vedrører dig, kan være befriende. Samtidig frigør det en mængde tid i din hverdag, som du nu kan bruge på bl.a. at sætte dig ind i emner, der før virkede uopnåelige. Som fx at læse en bog om, hvordan hjernen egentlig virker. Eller fx lytte til en podcast om medicinalindustriens indflydelse gennem historien. Der er en masse viden derude, der er værd at undersøge. Det eneste der ikke er, er en undskyldning for ikke at bruge en smule tid af sin dag på at undersøge tingene selv. Bøger giver dig muligheden for at selv studere, hvor alle såkaldte eksperter har deres fortolkninger og viden fra. Og det meste du vil støde på, er kun fortolkninger af en problematik, ikke sandheden. Derfor bør du læse selv og danne din egen fortolkning, som du kan sammenligne med eksperternes. Især bøger om filosofi, psykologi og bøger om samfundet og mennesket som sociale væsner er nyttige.
  7. OPBYG IMMUNITET IMOD MENTAL ENSRETNING OG FORKRØBLING! Uanset om du dyrker yoga eller tai-chi, går lange ture eller bare sidder i naturen. Uanset om du går i terapi eller sørger for en sund og harmonisk kost eller om du bruger en kombination af dem alle, så brug dem hver dag eller så ofte som muligt. Vær opmærksom på hvad der ændrer noget for dig, når du fx læser en nyhed eller i sociale relationer står overfor folk der udtrykker tvivl over fx mediernes udlægning af en begivenhed. Brug ændringerne til at i tide, opdage og adressere de fire mentale helbredsudfordringer, der gør dig modtagelig for usund medie formidlet masse-psykologisk ensretning. De er: A) du føler dig isoleret og alene. B) du føler at dit liv er meningsløst. C) du har intense og hyppige tilfælde af fritsvævende angst. Altså angst for noget diffust du ikke kan definere. D) du oplever fritsvævende frustration og aggressivitet. Igen en vrede og frustration rettet mod noget ukendt og som du ikke kan sætte ord på. Erkend, at du har været udsat for intensivt følelsesmæssigt misbrug i de sidste to år, da regeringen har arbejdet igennem alle stadier af tvang som formuleret af Biderman.[8] Som mange ofre for fysisk eller psykisk misbrug, grusomhed eller tortur, har du knyttet et bånd til din undertrykker og forsvaret ham mod dem, der forsøger at hjælpe dig til at frigøre dig fra din misbruger.

Overgang fra offer til sejrherre. Løft din næve for at slippe din frygt, angst og raseri. Træk vejret dybt og lad kærlighed, frihed og liv fylde dit åndedræt.

Alle mennesker er født med samme nysgerrighed og iver for at undersøge. Denne evne er en naturlig egenskab og ret, ethvert menneske har, uden at denne evne skal kapres og bruges imod én selv. Filosoffen Michael Polanyi får lov at afslutte med disse ord:

Vi må konkludere, at tilfælde af viden, hvor alle egenskaber der er nødvendige for at finde og forstå videnskabelig viden, er fuldt udviklede, er dette altid kun viden om at nærme sig en opdagelse. At have sådan viden er en handling, der er dybt engageret i overbevisningen om, at der er noget der skal opdages. Det er personligt, i betydningen at involvere personligheden hos ham, der holder det, og også i betydningen af at være ensom som reglen; men der er intet spor af selvoptagethed. Opdageren er fyldt med en overbevisende følelse af ansvar for jagten på en skjult sandhed, som kræver hans tjenester for at afsløre den. Hans handling med at kende til viden, udøver en personlig dømmekraft ved at relatere beviser til en ydre virkelighed, et aspekt af hvilket han søger at forstå.[9]

Litteratur & Links

Annas, Julia & Barnes, Jonathan: Sextus Empiricus – Outlines of Scepticism, Cambridge University Press, Cambridge, 2000

Arendt, Hannah: Eichmann in Jerusalem – A Report on the Banality of Evil, Penguin Books, London, 2006

Arendt, Hannah: The Origins of Totalitarianism, Harcourt Inc, New York, 1976

Damasio, Antonio: Descartes’ Error: Emotion, Reason and the Human Brain, Avon Books, New York, 1994

Damasio, Antonio: The Feeling of What Happens: Body and Emotion in the Making of Consciousness, Harcourt Brace, New York, 1999

Damasio, Antonio: Looking for Spinoza: Joy, Sorrow and the Feeling Brain, Harcourt Brace, Orlando Florida, 2003

Feldmann-Barrett, Lisa: How Emotions Are Made – The Secret Life of the Brain, Pan Books, London, 2018

Huxley, Aldous: Fagre Nye Verden, Hovedland, Århus, 2019

Mill, John Stuart: Om Frihed, Batoche Books Limited, Ontario, 2001

Polanyi, Michael: The Tacit Dimension, Doubleday & Company, Garden City New York, 1966

Rouseau, Jean-Jacques: Samfundspagten, Forlaget Rhodos, København, 2013

Rømer, Thomas Aastrup: Den Store Nedlukning – Dagbog fra Biostatens Første År, U Press, København, 2021

Fagre Nye Verden

Bonhoeffers Theory of Stupidity

dr. Mattias Desmet om gruppepsykologi hos mennesket(dr. Mattias Desmet)

Bryd Vanetænkningen

Platons Hule

Platons Hule 2

Medier og platforme

https://www.oval.media/en/home/

https://planetlockdownfilm.com/full-interviews/

https://www.thepressandthepublic.com/latest

https://rumble.com/c/TheCoronaInvestigativeCommitteeGrandJury

https://rumble.com

https://odysee.com

 

 

  1. Outlines of Scepticism, bind 1, vers 1-3
  2. Outlines, bind 1- vers 7
  3. Outlines, bind 1 vers 26
  4. på engelsk: menticide
  5. Fx smil=glæde
  6. https://pierrekory.substack.com/p/fraudulent-trial-on-ivermectin-published?s=r
  7. https://www.britannica.com/science/groupthink
  8. https://margaretannaalice.substack.com/p/letter-to-a-tyrant?s=w.
  9. Polanyi 24-25, 1967

 

Del artiklen

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkommen og hvis du har interessant historie du vil dele med os? Skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

1 kommentar til “Har du udfordret dit eget narrativ i dag? – har du tvivlet på andres?”

  1. Pingback: En hverdag uden MitID? - Frihedsbevægelsens Fællesråd

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Var FTX årsagen eller resultatet?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør   (Disclaimer: Denne blogpost er på ingen måde finansielle råd og udgør kun holdninger og meninger fra skribenten side) På bare 18 dage er FTX gået fra at være en af verdens største kryptobørser til en finansiel krise i kryptoverdenen. Var FTX historien om det største krypto-scam vi har set til …

Var FTX årsagen eller resultatet? Læs mere »

Alvorlige fejl i godkendelsen af vaccineproduktionen Den svenske lægemiddelstyrelse lukker øjnene

Alvorlige fejl i godkendelsen af vaccineproduktionen Den svenske lægemiddelstyrelse lukker øjnene, Vi spørger nu,om det samme er sket i Danmark? Oplysninger, som Epoch Times har fået kendskab til, og som dissensMEDIA sammen med en svensk lægegruppe i lang tid har undersøgt, viser, at den svenske lægemiddelstyrelse (Läkemedelsverket) har givet tilladelse til import af hundredvis af …

Alvorlige fejl i godkendelsen af vaccineproduktionen Den svenske lægemiddelstyrelse lukker øjnene Læs mere »

Alt det der ikke bliver fortalt

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Alt det der ikke bliver fortalt I anledning af den Europæiske filmpremiere på dokumentarfilmen Under the Skin sætter Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte i den kommende weekend fokus på vacciner, virkninger og bivirkninger. Udgivet den 17. november 2022 Af dissensMEDIA Med udgangspunkt i den omstridte HPV-vaccine inviterer Landsforeningen for HPV-Bivirkningsramte til en hel dag …

Alt det der ikke bliver fortalt Læs mere »

Marxisme here we come!

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør   (Disclaimer: Denne blogpost er på ingen måde finansielle råd og udgør kun holdninger og meninger fra skribenten side) Grønland vælger, at Danmark skal forsætte i retning af marxisme og følger i Kinas fodspor. Danske Bank aktien eksploderer med udsigten til et minus på 5,5 milliarder i år. Alting krakker, og …

Marxisme here we come! Læs mere »

Tolerancens paradoks

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Tolerancens paradoks Det liberale samfunds dødedans Udgivet d. 14.11.2022 Af Uffe Jonas, ph.d., forfatter Det var Karl Popper, der formulerede det tolerante samfunds paradoks: I den sidste ende er man i et liberalt samfund nødt til at være intolerant over for de intolerante. Demokratiet er skrøbeligt, og derfor i den sidste …

Tolerancens paradoks Læs mere »

Der er ingen, der kører bussen

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Der er ingen, der kører bussen – om den kollektive styrke i at mestre sit eget samtykke Udgivet d. 25.11.2022 Af Charles Eisenstein Oversat af forfatter Uffe Jonas   Autoritarismens vaner stikker dybt. Lydigheden er blot det mest overfladiske tegn. Dybere nede finder vi trangen til at se autoriteterne som sandhedskilder. …

Der er ingen, der kører bussen Læs mere »

Vaccinetvivl – er frygtboblen bristet?

Vaccinetvivl – er frygtboblen bristet? Naturlig immunitet giver langt bedre beskyttelse end antaget og skaber vaccinetvivl Af speciallæge i almen medicin Claus Hancke, fysioterapeut Michael Schultz og statistiker og økonom Max Schmeling. Artiklen er delt efter aftale med forfatterne     Bange for virus? En vaccine mere? Er du i tvivl? Årtiers studier viser nu, …

Vaccinetvivl – er frygtboblen bristet? Læs mere »

Det økonomiske overgreb på den danske befolkning

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør (Disclaimer: Denne blogpost er på ingen måde finansielle råd og udgør kun holdninger og meninger fra skribenten) Det økonomiske overgreb på den danske befolkning Først fik vi krigen imod smitten, som endte i et overgreb på befolkningen. Dernæst kom krigen imod Rusland, som skal vindes ved at fratage borgerne i EU …

Det økonomiske overgreb på den danske befolkning Læs mere »

Sammenfaldende mønster i fald af fødselstal det seneste år i 18 EU lande

Omfattende analyse af fødselstal i 18 europæiske lande med tungtvejende beviser for sammenhængen mellem vaccination og fald i fertiliteten DissensMEDIA har tidligere beskrevet Hvorfor er der stort fald i fødsler det seneste år?  DissensMEDIA har modtaget denne veludførte rapport fra Raimund Hagemann, med data fra 18 lande, der viser et lignende skræmmende mønster med fald …

Sammenfaldende mønster i fald af fødselstal det seneste år i 18 EU lande Læs mere »

STOP

CENSUREN

Vi tager censurstævningen til

den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg