dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
(Disclaimer: Denne blogpost er på ingen måde finansielle råd og udgør kun holdninger og meninger fra skribenten side)
Den japanske yen er på sit laveste niveau siden 1990 i forhold til den amerikanske dollar og handlen med 10-årige statsobligationer er stort set gået i stå. Endnu en gang ser vi at priskontrol fra centralbankers side kun gør alting værre.
Udgivet den 23. oktober 2022
Af Stig V. Andersen
Denne uge bød på store overskrifter, når det kommer til det finansielle marked i Japan og for den sags skyld også i resten af verden. Efter kun 44 dage måtte Liz Truss trække sig som premiereminister i UK, efter at hun næsten var skyld i en ny global, finansiel krise. Bank of England måtte for første gang i historien ud for at rede det engelsk marked på grund af en politisk udtalelse. Som jeg beskrev i min sidste blogpost, vidner dette om, hvor sårbar verdensøkonomien er, og det er indlysende, at hun ikke kunne forsætte. Mange forhold kan politikere slippe afsted med – alt fra ulovlige angrebskrige til slaveri af befolkningen og overtrædelse af menneskerettigheder, men er de skyld i turbulens af den kaliber på det finansielle marked, er det ud på røv og albuer, for vi ved jo godt, at de kun er marionetdukker for centralbankerne. Sådan er det for den sags skyld også i Danmark. Der er det bare ikke Nationalbanken, de referer til men ECB. De kan gøre lige hvad de vil, så længe det falder inden for de rammer som ECB udstikker. Det er ikke noget der bliver aftalt på hemmelige møder eller er forbundet med anden form for konspiration. Det er meget mere simpelt – gør de det ikke, så ender det ligesom i UK og så mister de deres position.
Der kommer ingen løsning på inflationskrisen for inflation er den vare, som centralbankerne sælger. Så længe vi har et gældbaseret, monetært system, bliver vi hele tiden nødt til at låne flere penge i dag end vi gjorde i går for at kunne afbetale gælden med renter. Centralbankernes opgave er at sikre at dette forsætter i en vis hastighed. Hvis det går for langsomt, kan vi ikke afbetale gælden og går det for hurtigt kollapser systemet for hurtigt på grund af for høj inflation, og et great reset er nødvendigt. Dette faktum er der ingen politiker, der kan lave om på, uanfægtet hvad der kommer ud af munden på dem. Systemet har været insolvent siden den første pengeseddel blev trykket.
Boris Johnson agter at genopstille som premiereminister på trods af at han måtte trække sig for et par måneder siden, og det lader til, at han har opbakning fra sit bagland. Hvis der fortsat sidder én derude og tvivler på, om det politiske system bare er spil for galleriet, er dette beviset. På underlig vis har britisk politik overhalet den britiske populære sitcom serie ‘Allo ‘Allo! i satire.
Ugens store emne på den finansielle front var Japan. 4 dage i træk blev der ikke solgt en eneste 10-årig statsobligation. Den japanske yen er på det laveste niveau siden 1990 og Bank of Japan manipulerer markedet til det yderste, hvilket har fået investorer til at flygte. Hvad, der skulle havde været en redning, er blevet til et selvmål. Japan har i de sidste mange år ikke oplevet nogle videre vækst og på baggrund af dette haft de haft ingen/negativ rente for at stimulere økonomien.
source: tradingeconomics.com
source: tradingeconomics.com
Dette fortsatte under den store forkølelse i 2020-2021, hvor de lige som alle andre lande var nødt til at stimulere økonomien massivt. Fast forward til start 2022, USA står nu ligesom EU med en inflation på himmelflugt, men inflationen i Japan er fortsat lav, så Bank of Japan forsætter deres kurs med lav rente for at få gang i økonomien igen, hvorimod The Federal Reserve vælger at hæve renten.
source: tradingeconomics.com
En flugt af investorer er sat i gang, hvilken får værdien af yen til at falde, for, hvorfor skal man holde på Yen med ingen rente, når man kan købe US $ og få lidt rente i et marked, der krakker?
Dominoeffekten ruller derudaf. Yens værdi forsætter med at falde og trækker værdien af japanske 10-årige statsobligationer med sig. Bank of Japan har igangsat ubegrænset opkøb af statsobligationer for at holde værdien kunstigt oppe ved at overbyde marked. Katastrofen er fatal for måske kan de holde værdien kunstigt oppe, men investorerne har mistet tilliden og alle sælger. Dette resulterede i, at der i 4dage i træk i sidste uge ikke blev solgt en eneste statsobligation, hvilket aldrig er set før. Bank of Japan er gentagne gange inden for den sidste måned blevet nødt til at opkøbe yen på de udenlandske markeder for at undgå et reelt krak, men alt peger i én retning og det er ned af! Som ZeroHedge så smukt beskriver det:
Desværre er nedsmeltningen i obligationsmarkedet global. Det er ekstremt, hvad vi oplever i Japan lige nu, og det kan hurtigt sprede sig. I et centralbanksspil med rentestigninger er det, den der hæver først og mest, der vinder, når dagen er omme. Rentestigningerne handler ikke om at tæmme inflationen men om at tiltrække investorerne, og regningen ender på mainstreet.
Tal fra Schweiz viser, at bankverdenen begynder at slå revner. Først trak Credit Suisse overskrifter da deres aktie styrtdykkede med 50%, men der tegner sig et billede af, at det ikke kun er Credit Suisse, der halter. Mange andre banker har også tabt stort på deres aktier.
Hver onsdag holder SNB (Swiss National Bank), hvor de udsteder US-dollar til kommercielle og investeringsbanker, auktion. Men som regel møder ingen op for det har de ikke brug for. Hvis de skal bruge US-dollars, finder de en anden bank og tager et kontralån i dét, der kaldes Eurodollar; hvilket vil sige et lån udstedt i dollar, men som er skabt uden for USA og ikke er underlagt samme regulativer. Hvis du ønsker at lære mere om Eurodollarsystemet, vil jeg anbefale dig at følge Jeff Snider og Emil Kalinowskis arbejde.
Dét system fungerer ganske fint, når alting kører, men, når likviditetskriserne begynder at spøge, holder bankerne op med at stole på hinanden og så går de til SNB. Hvis vi ser på salget af dollar op til krisen i 2008 i forhold til i dag, så tegner der sig et foruroligende billede. Her er opgørelserne over salget på auktionerne. Dét, som du skal holde øje med, er de sidst tre rubrikker, som beskriver antallet af købere og summen de køber for.
Vi går fra 0 købere til 17 købere på blot 6 uger og det er store beløb, de køber for.
Hvis vi ser tilbage på krisen i 2008, er det faktisk den samme mængde og næsten de samme beløb. Du kan se alle posteringer her.
Vi lever i en tid, hvor intet næsten kan overraske længere. På et tidspunkt må noget briste et sted i systemet, om så det bliver obligationsmarked, aktiemarked eller en storbank, der går konkurs. Én ting er sikkert – det går kun én vej, for nu handler det om, hvem der overlever de næste par år, og hvad der kommer bagefter. Personligt vil jeg kun sætte mine penge i fysisk Guld, Sølv samt kryptovaluta. Og jeg sikrer mig altid at have kontanter liggende, så jeg kan klare mig i noget tid, for når først helvede bryder løs denne gang, kommer det til at skabe turbulens, og ingen ved, om det er din eller min bank der står for skud.
