dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
FBF Team Jura har skrevet et opmærksomhedsbrev vedr. Corona-pas-tvangs-loven!
Torsdag den 25. november vedtog et flertal i Folketinget en lov, der giver arbejdsgivere ret til at forlange forevisning af Coronapas. Loven trådte i kraft den 26. november.
Som udgangspunkt skal du undersøge din egen situation sammen med din advokat eller din faglige organisation. Denne gennemgang er generel.
For at lette overblikket gennemgås loven nedenstående, som en række spørgsmål.
Er jeg pligtig til at forevise Coronapas?
Ja – ifølge § 1, så længe Covid-19 er en samfundskritisk sygdom.
Hvad sker der vis jeg ikke vil?
Så kan du blive afskediget.
Kan min arbejdsgiver bare meddele mig at nu vil han se mit Coronapas?
Nej – det skal gøres skriftligt. Det kan du læse om i § 1, stk. 2. hvor også tillidsmand og samarbejdsudvalg skal inddrages.
Har du ingen tillidsmand er fagforeningen din nærmeste tillidsmand.
Undlad at underskrive noget fra din arbejdsgiver før din fagforening har vurderet din sag.
Hvad sker der hvis min arbejdsgiver ikke vil meddele mig pålægget skriftligt?
Det følger af § 1, stk. 2, at:
” En arbejdsgiver SKAL skriftligt i overensstemmelse med gældende regler herfor informere den berørte ansatte (dig) om, at vedkommende vil blive pålagt forevisning af coronapas, jf. stk. 1, og arbejdsgiverens begrundelse herfor.”
Det vil sige at såfremt kravet ikke er skriftligt – er der ikke et krav. Muligheden for ansættelsesretlige sanktioner skal være fremsat skriftligt overfor dig. Ellers kan arbejdsgiveren ikke gøre sanktionsretten gældende. Det fremgår af § 6.
Kan min arbejdsgiver pålægge mig at blive testet?
Ja – ifølge § 3, kan en arbejdsgiver pålægge en ansat at blive testet, men pålægget skal være sagligt begrundet. Det er ikke nok at henvise til at Covid-19 er en samfundskritisk sygdom. Det skal være konkret i forhold til din arbejdsplads og din funktion.
Har jeg da slet ingen beskyttelse?
Jo – Hvis din arbejdsgiver pålægger dig test, skal det ske i arbejdstiden. Hvis det foregår ”ude i byen”, skal han tillige betale din kørsel og andre rimelige udgifter. Du kan læse om det i § 4.
Hvis min arbejdsgiver nu selv vil foretage testen, må han det?
Ja – men i følge § 5, kan du retsmæssigt sige nej, og herefter insistere på at det foregår ”ude i byen”. Dit valg medfører ikke bortfald af udgiftsdækning.
Er det kun mig der kan straffes?
Nej – Hvis din arbejdsgiver pålægger dig test og ikke overholder reglerne i §§ 3 eller 5, kan du få tilkendt en godtgørelse. Det kan du læse om i § 7
HUSK!
Læs hele loven her, så du kender hele indholdet. Ovenstående er kun et forsøg på at hjælpe dig i gang. Følg med. Snak med dine venner og familie. Men stå fast på dine rettigheder.
Pas på dig
FBF – Team Jura
__________________________
>>Tilbage til artikel oversigten<<
__________________________
>>Hvad gør dissensMEDIA? <<
__________________________