Kulturkampen om kønnenes virkelighed tager en ny drejning

Kulturkrig

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Kulturkampen om kønnenes virkelighed tager en ny drejning

Med en ny inddragelse af biologi som et strategisk værktøj, tildeles aktørernes påstande autoritet, ved at etablere deres status som sandhed. Målet er, at påstanden i befolkningens øjne netop går fra blot at være en påstand til, at være en ubestridelig kendsgerning der ikke kan argumenteres imod, og dermed lukker enhver diskussion, kritik og modstand ned.

Udgivet den 11. december 2022
Af Kat Jordan

Med et stigende offentligt fokus på LGBT+, kønsroller og kønsidentitet hos både den civile befolkning og politikere, har de fleste af os nok for længst lagt mærke til, at et centralt emne for offentlig og politisk debat omhandler, hvor mange køn, der findes, og en udbredt tendens, der gør oprør mod den traditionelle opfattelse af køn, hvor flere og flere personer erklærer, at de ikke tilhører kategorierne ”mand” og ”kvinde”, men et tredje, fjerde, femte køn eller endda, at de slet ikke har noget køn.

Det er de færreste mennesker, som er bevidste om denne debat, som derfor vil afvise, at den markerer en af de mest skelsættende og potentielt samfundsomvæltende kulturkampe, som den vestlige verdens samfund befinder sig i lige nu. Debatten er centreret omkring eksistentielt afgørende og samfundsdefinerende spørgsmål som: findes der 2 køn i en binær mand-kvinde konstruktion eller findes der mange køn? Hvad er en mand? Hvad er en kvinde? Kan en person, som biologisk set er en mand skifte køn og blive til en kvinde, og omvendt?

Men hvorfor er denne debat overhovedet vigtig? Hvorfor denne stædige insisteren på, at der kun findes to køn? Hvad er faren ved at acceptere, at der findes mere end to køn?

For at forstå alvoren af og faren ved denne udbredte tendens i samfundet, skal den placeres i et bredere perspektiv. Debatten er nemlig et spørgsmål om selve konstitutionen af virkeligheden og den afspejler, at vi lige nu er under angreb fra en verdensomspændende agenda, sat i værk af ledende globale aktører, som ønsker at destruere og forvrænge vores forståelse af os selv og den virkelighed, som vi befinder os i. Og befolkningens forståelse af virkeligheden om mennesket, om kønnene, er en central brik i spillet. En brik, der strategisk set er nødt til at blive sat i bevægelse for, at de næste brikker kan blive rykket.

De aktører, som fastholder, at køn ikke er en binær mand-kvinde konstruktion, men et spektrum bestående af mange variationer af de to, argumenterer primært ud fra postmodernismens grundlæggende ide sæt: det postmodernistiske virkelighedssyn er et radikalt opgør med realismens tankesæt, der hævder, at der findes en objektiv virkelighed, som vi kan observere, studere og erhverve viden om. Det betyder, at kønnene mand og kvinde er rodfæstet i en objektiv virkelighed, nemlig biologien, og at det er muligt at opnå eksakt sand viden om dem. Postmodernismen derimod hævder, at der ikke findes en objektiv virkelighed, som vi kan observere og erhverve viden om. Der findes til gengæld udelukkende vores fortolkninger af disse køn og de narrativer, som vi konstruerer om dem og implementerer i samfundet. Kort sagt, den eneste sandhed, der findes, er den, som vi selv formulerer.

Ifølge postmodernismen, der i høj grad er baseret på den franske filosof Michel Foucaults tænkning, udbredes disse specifikke narrativer i samfundet om fx definitionen af køn og tilhørende kønsroller, af magthavere i samfundet, med det formål at udøve social kontrol med henblik på at regulere og kontrollere befolkningens adfærd, så samfundets institutioner kan indrettes på magthavernes ønskede måde.

Den aktuelle debat har indtil videre været filosofisk og baseret på spekulative argumenter, hvor hovedargumentet hos fortalerne for eksistensen af mere end to køn således har været, at begreberne ”mand” og ”kvinde” er sociale konstruktioner baseret på narrativer, der er udbredt i samfundet og som samfundets borgere så har accepteret som repræsentationer og skildringer af virkeligheden.

Men debatten har taget en ny drejning idet fagfolk inden for naturvidenskaben nu begynder at blive bragt frem som repræsentanter for denne ideologis position.

Lektor i biologi, Peter Busk skriver i et Facebook opslag, at;

Biologien understøtter ikke opfattelsen af, at der kun er to køn. Det er en social konstruktion.”

Busk forklarer, at der findes to ”primære køn”, nemlig mand-kvinde, men at der derudover findes ”mange biologiske varianter af køn”.

Busk kalder dem, som falder uden for kategorien af de to primære køn for ”varianter” og som bevis på eksistensen af disse ”varianter” fremhæver han i opslaget personer, som lider af diverse genetiske syndromer og sygdomme, som Turner syndrom, Kleinfelter syndrom, interkøn og personer med defekte kønsreceptorer.

For yderligere at understøtte sin konklusion om eksistensen af flere køn skriver Busk i kommentarfeltet, at;

Nogle mennesker har en genfejl, som gør, at de er mennesker, men ikke har de karakteristika, som får dem til at passe ind som hankøn eller hunkøn.”

 

Naturligvis er disse personer bevis på eksistensen af variationer af den genetiske sammensætning hos mennesker. Men at bruge dette som videnskabelig evidens for eksistensen af flere køn, er en komplet forfejlet og absurd konklusion, der strider mod alle regler for logisk argumentationsførelse.

Busks konklusion om eksistensen af ”variationer” af køn er falsk, fordi den er funderet i ulogisk argumentation, baseret på fejlagtige præmisser; Det afgørende er, at de ”mange varianter” af de to køn, som Busk fremhæver for at bevise sin påstand, er personer, som lider af diverse genfejl og kromosomfejl. Med reference til Busks og den biologiske videnskabs egen terminologi og definitioner, har vi tydeligvis at gøre med personer med biologiske defekter og afvigelser. Der findes ligeledes mennesker, som fødes med 12 fingre i stedet for 10. Der findes mennesker, som fødes uden arme. Der findes mennesker, som fødes uden ben. Men alle er enige om, at dette er afvigelser fra den biologiske norm og ingen fagfolk påstår, at disse personer er beviser på, at der findes varianter af andre typer af mennesker. Den biologiske norm, dét der biologisk set definerer mennesket som menneske er stadig, at mennesker har 10 fingre, 2 arme og 2 ben, selv om der findes mennesker, som ikke opfylder disse biologiske kriterier.

Altså, den biologiske norm er stadig, at der findes to køn, mænd og kvinder, selv om der findes personer, som afviger fra de biologiske kriterier.

Hvorfor er den her drejning så vigtig at bemærke?
I et interview med Radio 24/7 den 9. december 2022 afviser Busk, at hans udtalelser er et bidrag til den aktuelle debat om kønsidentitet og transkønnethed, og at han udelukkende forholder sig til biologisk viden. Men hans bidrag har afgørende betydning for denne debat, fordi det markerer et strategisk skift i agendaen. Busks udsagn har til funktion at fundere påstande om flere køn, der indtil nu har været rent filosofiske og spekulative, i en konkret objektiv virkelighed, der kan bakkes op af videnskabelig evidens.

Denne nye inddragelse af biologi er et strategisk værktøj, der bruges til at tildele aktørernes påstande autoritet, ved at etablere deres status som sandhed. Målet er, at påstanden i befolkningens øjne netop går fra blot at være en påstand til at være en ubestridelig kendsgerning, der ikke kan argumenteres imod, og dermed lukker enhver diskussion, kritik og modstand ned.

Peter Busks indslag spiller en afgørende rolle i destruktionen og forvrængningen af vores forståelse af det naturlige menneske, fordi det udgiver sig for at præsentere konkret og ubestridelig biologisk evidens for, at den forvrængede opfattelse om flere køn afspejler virkeligheden.

Strategisk set anvendes Busks bidrag som faglig autoritet til at undergrave befolkningens forståelse af den biologiske virkelighed om menneskets køn som binær mand-kvinde konstruktion, ved at etablere en ny virkelighed bestående af en mangfoldighed af forskellige køn. De fleste almindelige mennesker har respekt for fagfolk og vil naturligvis tænke, at hvis en lektor i biologi siger det, hvem kan så argumentere imod det? Så må det jo være sandt og vi må alle bøje os for eksperten og acceptere den nye virkelighed.

Men denne nye virkelighed er slet ikke virkelighed, men ren fiktion og en meget farlig en af slagsens, fordi hvis fiktionen accepteres som virkelighed, så vil det forhindre os i at opnå en korrekt forståelse af, hvem vi er som mennesker. Den vil skabe et distanceret og forvrænget forhold til os selv, til vores krop og korrumperer vores selvforståelse, vores forståelse af andre mennesker og vores relationer til dem. Man kan ikke basere et samfund, eller sit eget liv, på fiktion og illusioner, uden at det medfører alvorlig skade.

Denne artikel er et forsøg på at forhindre, at den skade opstår.

 

Læs også:

 

Del artiklen

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Grøn omstilling og nykolonialisme

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Grøn omstilling og nykolonialisme Klimamodellerne bygger på, at stigende udledning af CO2 fører til stigende global temperatur. Det er rigtigt, at udledningen af CO2 er steget og fortsat stiger, men klimamodellerne overvurderer den globale opvarmning, og kløften imellem den målte temperatur og modellernes forudsigelser bliver større og større. Udgivet den 5. …

Grøn omstilling og nykolonialisme Read More »

Skadelig CO2-skat

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Skadelig CO2-skat Man må erkende, at hele vores eksistens er baseret på at tage ting fra naturen ”bæredygtige” eller ej, og når vi taler om ”Netto-nul” af ligegyldigt hvad, ignorerer vi dette fundamentale grundlag for vores tilværelse. Dermed ikke være sagt, at vi ikke skal have som mål at nedbringe vores …

Skadelig CO2-skat Read More »

Tidligere nazister i onkel Sams tjeneste

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Tidligere nazister i onkel Sams tjeneste Dette er historien om BND (Bundes Nachricten Dienst),og dets grundlægger Reinhard Gehlen og dets loyale tjeneste for Washington. Fra historien om en så strategisk vigtig myndighed som BND kan det konkluderes, at Tyskland stadig ikke er et fuldt suverænt land. Udgivet den 28. februar 2023 …

Tidligere nazister i onkel Sams tjeneste Read More »

Covid Tyranniets Profet

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Covid Tyranniets Profet Giorgio Agamben var den, der så klart, da venstrefløjen svigtede sin samfundskritiske rolle Udgivet den 26. februar 2023 af Geoff Schullenberger Det følgende er en tekst læst på Facebook, som hermed deles med tilladelse fra oversætteren. “For tre år siden var den nye coronavirus på vej fra Wuhan …

Covid Tyranniets Profet Read More »

Ny trussel fra WHO

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Ny trussel fra WHO Mange mennesker ved slet ikke, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, netop i denne tid arbejder på at få medlemslandene til at underskrive en ny pandemi traktat. Udgivet den 25. februar 2023 af dissensMEDIA Vi har været her før. I sommeren 2022. og nu er vi her igen. WHO giver …

Ny trussel fra WHO Read More »

Sådan blev NordStream2 sat ud af spil af USA

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Sådan blev NordStream2 sat ud af spil af USA Seymor Hersh, Pulitzer prisvinder og mangeårige anerkendt journalist, udgav den 8. februar 2023, en redegørelse for det som han vurdere er beviser nok, til at udtale dette modige statement; At det var USA som sprængte NordStream2 i stykker på bunden af Østersøen, …

Sådan blev NordStream2 sat ud af spil af USA Read More »

Ekstra Bladet’s propaganda

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Ekstra Bladet’s propaganda Ekstra Bladet fører en shit storm mod Nye Borgerlige’s nye næstformand Henriette Ergemann, fordi hun har italesat hvad mange danskere har tænkt, om de mennesker som har truffet absurde beslutninger på bekostning af danskerne! Udgivet den 16. februar 2023 Af dissensMEDIA Således propaganderer Ekstra Bladet for splittelse og …

Ekstra Bladet’s propaganda Read More »

Pfizer indrømmer alvorlige bivirkninger fra mRNA Covid-19 injektionerne

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Pfizer indrømmer alvorlige bivirkninger fra mRNA Covid-19 injektionerne Efter den seneste tids afsløringer om såkaldt målrettet evolution, som mest af alt fungerer som gain of function, har Pfizer i en feberredning været nødt til at svare på kritikken i form af en pressemeddelelse. Pressemeddelelsen havde langt fra den ønskede effekt, da …

Pfizer indrømmer alvorlige bivirkninger fra mRNA Covid-19 injektionerne Read More »

Foretager Pfizer mutation af virus?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Foretager Pfizer mutation af virus? De amerikanske føderale sundhedsmyndigheder (FDA) er blevet fanget af Big Pharma og har groft forsømt deres pligter under hele pandemien. “Det er på tide, at Kongressen undersøger vaccineproducenterne og hele godkendelsesprocessen for COVID-19 -vaccinen grundigt“, udtaler Ron Johnson. Udgivet den 4. februar 2023 Af dissenMEDIA skrevet …

Foretager Pfizer mutation af virus? Read More »