dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Kulturkampen om kønnenes virkelighed tager en ny drejning
Med en ny inddragelse af biologi som et strategisk værktøj, tildeles aktørernes påstande autoritet, ved at etablere deres status som sandhed. Målet er, at påstanden i befolkningens øjne netop går fra blot at være en påstand til, at være en ubestridelig kendsgerning der ikke kan argumenteres imod, og dermed lukker enhver diskussion, kritik og modstand ned.
Udgivet den 11. december 2022
Af Kat Jordan
Med et stigende offentligt fokus på LGBT+, kønsroller og kønsidentitet hos både den civile befolkning og politikere, har de fleste af os nok for længst lagt mærke til, at et centralt emne for offentlig og politisk debat omhandler, hvor mange køn, der findes, og en udbredt tendens, der gør oprør mod den traditionelle opfattelse af køn, hvor flere og flere personer erklærer, at de ikke tilhører kategorierne ”mand” og ”kvinde”, men et tredje, fjerde, femte køn eller endda, at de slet ikke har noget køn.
Det er de færreste mennesker, som er bevidste om denne debat, som derfor vil afvise, at den markerer en af de mest skelsættende og potentielt samfundsomvæltende kulturkampe, som den vestlige verdens samfund befinder sig i lige nu. Debatten er centreret omkring eksistentielt afgørende og samfundsdefinerende spørgsmål som: findes der 2 køn i en binær mand-kvinde konstruktion eller findes der mange køn? Hvad er en mand? Hvad er en kvinde? Kan en person, som biologisk set er en mand skifte køn og blive til en kvinde, og omvendt?
Men hvorfor er denne debat overhovedet vigtig? Hvorfor denne stædige insisteren på, at der kun findes to køn? Hvad er faren ved at acceptere, at der findes mere end to køn?
For at forstå alvoren af og faren ved denne udbredte tendens i samfundet, skal den placeres i et bredere perspektiv. Debatten er nemlig et spørgsmål om selve konstitutionen af virkeligheden og den afspejler, at vi lige nu er under angreb fra en verdensomspændende agenda, sat i værk af ledende globale aktører, som ønsker at destruere og forvrænge vores forståelse af os selv og den virkelighed, som vi befinder os i. Og befolkningens forståelse af virkeligheden om mennesket, om kønnene, er en central brik i spillet. En brik, der strategisk set er nødt til at blive sat i bevægelse for, at de næste brikker kan blive rykket.
De aktører, som fastholder, at køn ikke er en binær mand-kvinde konstruktion, men et spektrum bestående af mange variationer af de to, argumenterer primært ud fra postmodernismens grundlæggende ide sæt: det postmodernistiske virkelighedssyn er et radikalt opgør med realismens tankesæt, der hævder, at der findes en objektiv virkelighed, som vi kan observere, studere og erhverve viden om. Det betyder, at kønnene mand og kvinde er rodfæstet i en objektiv virkelighed, nemlig biologien, og at det er muligt at opnå eksakt sand viden om dem. Postmodernismen derimod hævder, at der ikke findes en objektiv virkelighed, som vi kan observere og erhverve viden om. Der findes til gengæld udelukkende vores fortolkninger af disse køn og de narrativer, som vi konstruerer om dem og implementerer i samfundet. Kort sagt, den eneste sandhed, der findes, er den, som vi selv formulerer.
Ifølge postmodernismen, der i høj grad er baseret på den franske filosof Michel Foucaults tænkning, udbredes disse specifikke narrativer i samfundet om fx definitionen af køn og tilhørende kønsroller, af magthavere i samfundet, med det formål at udøve social kontrol med henblik på at regulere og kontrollere befolkningens adfærd, så samfundets institutioner kan indrettes på magthavernes ønskede måde.
Den aktuelle debat har indtil videre været filosofisk og baseret på spekulative argumenter, hvor hovedargumentet hos fortalerne for eksistensen af mere end to køn således har været, at begreberne ”mand” og ”kvinde” er sociale konstruktioner baseret på narrativer, der er udbredt i samfundet og som samfundets borgere så har accepteret som repræsentationer og skildringer af virkeligheden.
Men debatten har taget en ny drejning idet fagfolk inden for naturvidenskaben nu begynder at blive bragt frem som repræsentanter for denne ideologis position.
Lektor i biologi, Peter Busk skriver i et Facebook opslag, at;
”Biologien understøtter ikke opfattelsen af, at der kun er to køn. Det er en social konstruktion.”
Busk forklarer, at der findes to ”primære køn”, nemlig mand-kvinde, men at der derudover findes ”mange biologiske varianter af køn”.
Busk kalder dem, som falder uden for kategorien af de to primære køn for ”varianter” og som bevis på eksistensen af disse ”varianter” fremhæver han i opslaget personer, som lider af diverse genetiske syndromer og sygdomme, som Turner syndrom, Kleinfelter syndrom, interkøn og personer med defekte kønsreceptorer.
For yderligere at understøtte sin konklusion om eksistensen af flere køn skriver Busk i kommentarfeltet, at;
”Nogle mennesker har en genfejl, som gør, at de er mennesker, men ikke har de karakteristika, som får dem til at passe ind som hankøn eller hunkøn.”
Naturligvis er disse personer bevis på eksistensen af variationer af den genetiske sammensætning hos mennesker. Men at bruge dette som videnskabelig evidens for eksistensen af flere køn, er en komplet forfejlet og absurd konklusion, der strider mod alle regler for logisk argumentationsførelse.
Busks konklusion om eksistensen af ”variationer” af køn er falsk, fordi den er funderet i ulogisk argumentation, baseret på fejlagtige præmisser; Det afgørende er, at de ”mange varianter” af de to køn, som Busk fremhæver for at bevise sin påstand, er personer, som lider af diverse genfejl og kromosomfejl. Med reference til Busks og den biologiske videnskabs egen terminologi og definitioner, har vi tydeligvis at gøre med personer med biologiske defekter og afvigelser. Der findes ligeledes mennesker, som fødes med 12 fingre i stedet for 10. Der findes mennesker, som fødes uden arme. Der findes mennesker, som fødes uden ben. Men alle er enige om, at dette er afvigelser fra den biologiske norm og ingen fagfolk påstår, at disse personer er beviser på, at der findes varianter af andre typer af mennesker. Den biologiske norm, dét der biologisk set definerer mennesket som menneske er stadig, at mennesker har 10 fingre, 2 arme og 2 ben, selv om der findes mennesker, som ikke opfylder disse biologiske kriterier.
Altså, den biologiske norm er stadig, at der findes to køn, mænd og kvinder, selv om der findes personer, som afviger fra de biologiske kriterier.
Hvorfor er den her drejning så vigtig at bemærke?
I et interview med Radio 24/7 den 9. december 2022 afviser Busk, at hans udtalelser er et bidrag til den aktuelle debat om kønsidentitet og transkønnethed, og at han udelukkende forholder sig til biologisk viden. Men hans bidrag har afgørende betydning for denne debat, fordi det markerer et strategisk skift i agendaen. Busks udsagn har til funktion at fundere påstande om flere køn, der indtil nu har været rent filosofiske og spekulative, i en konkret objektiv virkelighed, der kan bakkes op af videnskabelig evidens.
Denne nye inddragelse af biologi er et strategisk værktøj, der bruges til at tildele aktørernes påstande autoritet, ved at etablere deres status som sandhed. Målet er, at påstanden i befolkningens øjne netop går fra blot at være en påstand til at være en ubestridelig kendsgerning, der ikke kan argumenteres imod, og dermed lukker enhver diskussion, kritik og modstand ned.
Peter Busks indslag spiller en afgørende rolle i destruktionen og forvrængningen af vores forståelse af det naturlige menneske, fordi det udgiver sig for at præsentere konkret og ubestridelig biologisk evidens for, at den forvrængede opfattelse om flere køn afspejler virkeligheden.
Strategisk set anvendes Busks bidrag som faglig autoritet til at undergrave befolkningens forståelse af den biologiske virkelighed om menneskets køn som binær mand-kvinde konstruktion, ved at etablere en ny virkelighed bestående af en mangfoldighed af forskellige køn. De fleste almindelige mennesker har respekt for fagfolk og vil naturligvis tænke, at hvis en lektor i biologi siger det, hvem kan så argumentere imod det? Så må det jo være sandt og vi må alle bøje os for eksperten og acceptere den nye virkelighed.
Men denne nye virkelighed er slet ikke virkelighed, men ren fiktion og en meget farlig en af slagsens, fordi hvis fiktionen accepteres som virkelighed, så vil det forhindre os i at opnå en korrekt forståelse af, hvem vi er som mennesker. Den vil skabe et distanceret og forvrænget forhold til os selv, til vores krop og korrumperer vores selvforståelse, vores forståelse af andre mennesker og vores relationer til dem. Man kan ikke basere et samfund, eller sit eget liv, på fiktion og illusioner, uden at det medfører alvorlig skade.
Denne artikel er et forsøg på at forhindre, at den skade opstår.
Læs også:
