Fra demokrati til tyranni

total

dissensMEDIA – respektfuld uenighed

Fra demokrati til tyranni – vi bliver nødt til at tale om, hvor samfundet er på vej hen


Af Michelle S. Mikkelsen

”De sociale dynamikker, der udfolder sig lige nu, har meget til fælles med de første faser af totalitarismen i Nazityskland og Sovjetunionen.” – Professor Mattias Desmet, klinisk psykolog

Mange tror, at fordi vi lever i et demokrati, så vil 1940’ernes grusomheder aldrig ramme os. Mange tror, at det hører fortiden til, og at vi med Nazityskland og Sovjetunionens fald har passeret en målstreg, der for evigt beskytter os mod at lide samme skæbne. Men det er netop dén naive tankegang, der som bind for øjnene forhindrer os i at genkende faresignalerne, der breder lige nu sig – som en steppebrand.

Hvis mennesker verden over skal have en chance for at overleve med vores menneskelighed i behold, er vi nødt til at få øjnene op for, at regeringer anvender pandemien til at demontere demokratiet og erstatte det med en totalitær samfundsmodel, hvor magthaverne er vores enevældige ejere. Hvor frihed og menneskerettigheder kan kasseres med et vift med hånden som ligegyldige, overflødige detaljer.

Billede fra Independent UK

Flere har indvendt, ”Hvorfor skulle regeringer og sundhedsmyndigheder lyve over for befolkningen og fratage os vores rettigheder? Der er ikke noget motiv.” En sådan indvending vidner ikke kun om en komplet uvidenhed om menneskehedens historie, for siden hvornår har magt ikke været et tilstrækkeligt motiv for politiske ledere? En sådan indvending vidner også om et niveau af naivitet angående menneskelig adfærd, der kommer til at frembringe enden på demokratiet og vores rettigheder og værdi som mennesker.

Når de fleste tænker på totalitære regimer, tænker de automatisk på koncentrationslejre og folkedrab. Derfor afvises alle paralleller mellem Nazityskland og Corona-situationen.

Men koncentrationslejre og folkedrab var det allersidste skridt i en mangeårig, omfattende psykologisk manipulation af den tyske befolkning. Når Frihedsbevægelsens Fællesråd drager de paralleller, mener vi specifikt de tendenser, der var udbredt i de indledende faser, der førte til etableringen af totalitære styre som Nazityskland.

Vores eneste beskyttelse mod et nyt totalitært styre er at lære af historien og forstå essensen af totalitarismen, og de psykologiske processer, som befolkningen i 1930’ernes Tyskland blev underlagt, der endte i folkedrab mange år senere.

Første skridt må være genoptagelsen af spørgsmålene:

Hvordan kunne det ske?

Hvad er kendetegnene?

Hvordan kunne så mange mennesker falde for Hitlers tydeligt sindssyge ideer?

Hvordan kunne så mange overtales til at begå de værste forbrydelser mod uskyldige mennesker?

Fortiden vender tilbage – genkend totalitarismens tegn

Jeg mistænker, at afvisningen skyldes en forveksling af diktatur med totalitarisme: I et diktatur adlyder befolkningen ud af frygt for diktatoren, mens det totalitære styre er mere udspekuleret, og opstår gradvist: Her anvendes psykologiske metoder og propaganda, hvor folk manipuleres til at adlyde lederen ”for samfundets skyld”. Lyder det bekendt?

Billede fra Facebook

Den kliniske psykolog fra Belgien, Mattias Desmet har i mange år analyseret de psykologiske processer i totalitære regimer som Nazityskland og Sovjetunionen. Professor Desmet konkluderer, at Corona-pandemien har bragt os ind i de indledende faser af det næste totalitære styre:

Kendetegn nr.1 – Regeringen skaber masse-formation i befolkningen

Mattias Desmet påpeger, at alle totalitære regimer starter med at forme en masse-formation, fordi masse-formationen realiserer det totalitære styre – og masse-formationen etableres altid med et narrativ.

Platon skrev, at den, som styrer narrativet, regerer over samfundet. Fordi den, som styrer narrativet, definerer befolkningens opfattelse af virkeligheden. I forlængelse af dette skriver den jødiske filosof, Hannah Arendt, som selv sad i koncentrationslejr, i ”The origins of totalitarianism” (1951), at “masserne skal vindes med propaganda”, idet propaganda er kernen i psykologisk krigsførelse og befolkningens tilslutning til den totalitære leder.

Professor Desmet fremhæver fire primære betingelser, der skal være opfyldt i et samfund, før det er modtageligt for masse-formation:

  1. Der skal være en mangel på sociale bånd
  2. Der skal være en udbredt følelse af, at tilværelsen er meningsløs
  3. Der skal være en udbredt tilstand af frit-svævende angst, hvor folks angst ikke har noget konkret objekt eller identificerbar årsag
  4. Der skal være en udbredt tilstand af vrede, utilfredshed og frustration – hvilket udspringer af den frit-svævende angst og meningsløshed

Professor Desmet forklarer, at når de fire psykologiske betingelser er omfattende i samfundet, og regeringen samtidig kommer med et narrativ, hvor de præsenterer befolkningen for en konkret trussel, samtidig med, at de præsenterer en tydelig strategi for, hvordan den trussel skal håndteres, vil de fleste mennesker være exceptionelt villige til at adlyde regeringen til en sådan grad, at de gladeligt ofrer deres frihedsrettigheder. Fordi de føler, at de på den måde udtrykker deres villighed til at ofre sig selv ”for samfundets skyld”.

Kendetegn nr.2 – Regeringen skaber stærke sociale bånd og mobiliserer masse-formationen til en kamp mod en fælles trussel

Den enorme villighed til at være lydig skyldes, at folks angst, der før ikke havde noget objekt, nu har fået et konkret objekt. Samtidig har de fået en konkret måde at håndtere angsten og truslen, hvilket har enorme psykologiske gevinster:

Corona-narrativet og deltagelsen i Corona-tiltag opfylder dybe eksistentielle, psykologiske behov ved at etablere stærke sociale bånd, som folk manglede før. Befolkningen har nu en fælles trussel, som de sammen kan bekæmpe ved at deltage i regeringens strategi (mundbind, restriktioner, tests, vaccination). Det vækker følelsen af, at de deltager i en nærmest heroisk kamp mod en fælles fjende og skaber ikke kun meget stærk solidaritet, men forvandler også den meningsløse tilværelse til en meningsfuld tilværelse.

Ifølge professor Desmet fører denne solidaritet til en ”mental beruselse”, der gør det umuligt at overbevise folk ved at fremvise videnskabelige undersøgelser og data, der modsiger narrativet.

Kendetegn nr. 3 – Regeringen bruger Corona-narrativ til at skabe fjendebillede, som masse-formationen kan vende sig mod

Professor Desmet forklarer, at masse-formationen kun kan eksistere, hvis den har en fjende, fordi masse-formationen netop etableres på baggrund af en fælles kamp mod en fælles fjende – det var som nævnt også tilfældet med Nazisterne karakterisering af jøderne som fjenden af folket:

”Masse-formationen kan kun eksistere, hvis den har en fjende, et angst-objekt. Totalitære systemer er altid nødt til at opfinde nye fjender, nye angst-objekter, fordi hvis der ikke er noget angst-objekt, har masse-formationen ingen grund til at eksistere, fordi den behøver følelsen af kontrol over angsten. Og lederne af masserne frygter, at angsten forsvinder, fordi så vågner masserne op…” – Dr. Mattias Desmet

Corona eller SARS-CoV-2 var i denne sammenhæng den første trussel, som blev præsenteret for verdens samfund. Corona var dermed det oprindelige angst-objekt, der blev brugt til at etablere masse-formationen.

Med mRNA-vaccinerne er virussen blevet skiftet ud med en ny trussel, et nyt angst-objekt, de ikke-vaccinerede. Corona som angst-objekt var forudsætningen for at overbevise befolkningen om, at de ikke-vaccinerede nu bringer ALLES liv i fare.

Når de ikke-vaccinerede overtager pladsen som det nye angst-objekt, medfører det naturligvis, at de mennesker, som indgår i masse-formationen, nærer en dyb foragt for dem, fordi de ikke tager del i kampen og derfor udgør en trussel mod deres liv. Den foragt fører til en kollektiv følelse af, at det er fornuftigt og retfærdigt at straffe og udstøde dem fra samfundet, for at beskytte samfundets borgere.

Kendetegn nr. 4 – Dehumanisering af angst-objektet, de ikke-vaccinerede

Corona-narrativet har gjort ikke-vaccinerede til det nye angst-objekt, den nye samfundstrussel, og det billede er ved at blive bredt accepteret i befolkningen og når dét er lykkedes, følger dehumaniseringen hastigt trop.

Som nu afdøde jurist og landsdommer Holger Kallehauge (d.2014) skrev, er intet mere farligt i et samfund end dehumanisering, fordi det indebærer, at folk distancerer sig fra deres medmennesker til en sådan grad, at de mister alle menneskelige egenskaber, og tilbage står kun en, som man afskyer:

”Man ser ingen menneskelig lighed eller i hvert fald ikke nok til at opleve medfølelse og gør alt det, der er forkert, uden at få dårlig samvittighed. Det er derfor alle de groveste menneskerettighedskrænkelser som deportation, forfølgelse og tortur indledes med propaganda og handlinger, som diskriminerer de udvalgte ofrer.”

Dehumaniseringen er en nødvendig forudsætning: Den destruerer det sociale bånd, der forhindrer et menneske i at begå overgreb mod et andet menneske.

Dehumaniseringen af ikke-vaccinerede vil retfærdiggøre diskrimination, forskelsbehandling og overgreb – udført med uden samvittighedskvaler, fordi forskelsbehandling, fratagelse af rettigheder og overgreb vil blive anset som berettigede og retfærdige konsekvenser for de ikke-vaccinerede.

Kendetegn nr.5 – Stigmatisering af ikke-vaccinerede – De nye udstødte

Konsekvenserne af dehumaniseringen af ikke-vaccinerede viser sig allerede:

Den svenske statsminister udnævnte på et pressemøde ikke-vaccinerede som så stor en trussel, at befolkningen opfordres til at undgå fysisk kontakt med dem:

Alvoren af det her kan ikke understreges nok! Befolkninger pumpes fulde med så meget frygt, at de opfordres til ikke længere at have kontakt til dem. Vi er nået til et farligt punkt, hvor vi er udråbt til at være for farlige til at være fysisk i nærheden af.

Konsekvensen af omfattende statspropaganda i 1930’erne resulterede i, at jøderne fik forbud mod at have kontakt til ikke-jøder, fordi de var ”urene” mennesker, som udgjorde en trussel for hele samfundet. Derfor blev de forbudt at arbejde. De blev forbudt at leve blandt ikke-jøder. De blev deporteret til at leve i koncentrationslejre. Hvor mange handlinger skal vi efterligne før folk lægger to og to sammen og forstår, hvilken verden vores såkaldte ledere er ved at skabe?

Kendetegn nr. 6 – Den totalitære løgn: ”Der findes ingen anden løsning”

Hannah Arendt og professor Desmet fremhæver, at et essentielt karakteristikum ved det totalitære system er illusionen om, at regeringens handlingsplan og strategi er den eneste mulige løsning. Dette fordi det forstærker masse-formationens tilknytning til narrativet, og sikrer masse-formationens lydighed over for regeringen.

Regeringens Løgn: ”der er intet alternativ, vaccinerne er vores eneste løsning”

Påstanden om, at der ikke findes nogen anden løsning er tæt forbundet med ovennævnte dehumanisering af ikke-vaccinerede. Idet folk tror på, at Corona-situationen er så alvorlig, at der ikke findes noget alternativ til vaccination af alle mennesker, mobiliseres et had til dem, som nægter at blive vaccineret. Dette vil føre til accept af overgreb på dem grundet, at mange mennesker ikke længere vil føle den empatiske forbindelse til dem, som forhindrer folk i at begå overgreb.

Kendetegn nr. 7 – Overtrædelse af alle etiske grænser

Hannah Arendt advarer i sin bog ”The Origins of Totalitarianism”, at når det lykkes en regering at overbevise sin befolkning om, at der ikke findes et alternativ til deres løsning, resulterer det uundgåeligt i overtrædelsen alle etiske grænser.

Det er derfor Frihedsbevægelsens Fællesråd vurdering, at fordi befolkninger verden over bildes ind, at der ikke er noget alternativ til vaccinerne, bliver det automatisk anset for at være uacceptabelt at nægte vaccination. Det vil føre til retfærdiggørelsen af at indføre vaccinationstvang, diskrimination af ikke-vaccinerede, nedlukning for ikke-vaccinerede, eller isolation i karantænefaciliteter.

”Det er meget lettere for dem, som indgår i masse-formationen, at i stedet for at tro på, at narrativet er forkert, at rette al deres frustration og angst mod dem, som modsiger narrativet.

Derfor ender masse-formation ofte i grufulde forbrydelser, fordi disse mennesker er overbeviste om, at de udfører en nærmest hellig pligt ved at følge regeringens anvisninger. Det bliver nærmest en hellig pligt for dem at være onde mod dem, som protesterer.” – Mattias Desmet, klinisk psykolog

Accepteres regeringens narrativ om, at ikke-vaccinerede udgør en trussel mod befolkningen, vil den logiske konklusion blive, at den eneste løsning er at isolere dem fra resten af samfundet, med ordene ”vi er nødt til at beskytte danskerne.”

I Nazityskland var vi vidne til, hvordan alle etiske grænser blev overtrådt. Netop fordi det lykkedes nazisterne at overbevise tyskerne om, at jøderne var fjender af befolkningen, blev overgreb og folkedrab set som nødvendige og retfærdige. Jøderne blev ikke længere set som mennesker, men som en trussel, som man havde til pligt at undertrykke og udrydde.

Formand for EU-Kommission ønsker at ofre menneskerettigheder og indføre tvangsvaccination

Overtrædelsen af alle etiske grænser blev til virkelighed, da formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, forslog, at alle EU-lande bør diskutere indførelse af obligatorisk vaccination. Hun foreslår dette på baggrund af den ovennævnte totalitære løgn – at der ikke er nogen anden løsning på pandemien end vaccination af hele verdens befolkning.

Billede fra CEPS.eu

Von der Leyens forslag om obligatorisk vaccination er et brud på adskillelige artikler i Den Europæiske Unions Charter, der sikrer borgernes frihed og menneskerettigheder – som Unionen har til opgave at beskytte:

Artikel 1 dikterer, at ”Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Den skal respekteres og beskyttes.”

Von der Leyens opfordring til obligatorisk vaccination er en direkte krænkelse af den menneskelige værdighed, fordi værdighed indebærer menneskets ret til at bestemme over egen krop. Hvis man er af den holdning, at man har ret til at påtvinge andre mennesker nogen som helst form for medicinsk behandling, så umyndiggøre man dem. Det betyder, at menneskets værdighed ikke længere anses som værdig til beskyttelse.

Artikel 3 dikterer, at ”Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.”

Artikel 3, stk. 2. dikterer, at

I forbindelse med lægevidenskab og biologi skal især følgende respekteres:

  1. frit og informeret samtykke fra den berørte person i overensstemmelse med lovens bestemmelser.”

von der Leyens ønske om obligatorisk vaccination kan kun tolkes som et udtryk for mangel på respekt for menneskets fysiske og mentale integritet, idet obligatorisk vaccination må siges at være den største krænkelse af denne integritet.

Obligatorisk vaccination fratager mennesket dets ret til frit og informeret samtykke. I stedet gør staten sig til ejer af menneskes krop og fratager det enhver frihed til at træffe sine egne beslutninger.

Forslaget er ligeledes brud på Nüremberg Koden, der blev etableret i 1947 som resultat af retsforfølgelsen af nazi-læger og -videnskabsfolks forbrydelser mod menneskeheden. Koden blev implementeret med det formål at beskytte menneskeheden mod at blive udsat for medicinske forsøg mod deres vilje.

Covid-19 vaccinerne er eksperimentelle medicinske produkter, der ifølge Lægemiddelstyrelsen kun er tildelt betinget godkendelse.

Modernas egne dokumenter viser, at tredje faser af de kliniske forsøg først afsluttes i først i oktober 2022.

Pfizer/BioNTechs egne dokumenter viser, at tredje faser af de kliniske forsøg først afsluttes i januar 2023.

Dermed kan ingen tvinges ved lov, eller andre form for tvang og afpresning, til at tage imod dem.

 

Kendetegn nr.8 – Overgreb mod befolkningen, tvangsvaccination og diskrimination af ikke-vaccinerede ER allerede virkelighed

Når befolkningen overbevises om, at massevaccination er den eneste løsning, og at ikke-vaccinerede bringer andres liv i fare, ender det med en retfærdiggørelse af tilsidesættelsen af grundlæggende menneskerettigheder, for truslen skal jo destrueres, som Mattias Desmet siger. Dét resulterer i accept og opbakning til overgreb mod de medmennesker, netop fordi folk vil se det som en samfundspligt i ”beskyttelsens” navn.

Totalitære tendenser og overgreb breder sig verden over

Corona-narrativets karakterisering af de ikke-vaccinerede som den nye fjende af folket har allerede haft den forventede dehumaniserende effekt. Det nedenstående er blot eksempler på, at flere lande nu retfærdiggør diskrimination og overgreb mod ikke-vaccinerede på baggrund af den karakterisering.

Dette fordi løgnen, ”Der er ingen anden løsning end vaccinerne”, uundvigeligt fører til holdningen, at målet helliger midlet. Dermed bliver alle midler til at opnå det mål tilladt, selv hvis det sker på bekostning af menneskers rettigheder, frihed, helbred og sikkerhed. Selv, hvis det indebærer, at ikke-vaccinerede udelukkes fra samfundet. Selv, hvis det indebærer, at ikke-vaccinerede nægtes livsnødvendig organtransplantation. Selv, hvis det indebærer, at ikke-vaccinerede mister livet –

Danmark er allerede klar til at internere ikke-vaccinerede

Helt tilbage i marts 2020 offentliggjorde Berlingske den danske karantæneplan, der består af et samarbejde mellem militæret, politiet og regionerne. Flere militærkaserner står dermed allerede klar til at internere tusindvis af danskere, bag indhegning og under politibevogtning.

Planen er, at karantænefacilliterne tages i brug, hvis smitten kommer ud af kontrol. Dette er bekymrende, eftersom vi i disse dage netop hører fra sundhedsmyndighederne, at smitten er ude af kontrol pga. Omikron varianten.

Ønsker nogen at dykke dybere i dette, kan man læse

Bekendtgørelsen om isolationsfaciliteter til indkvartering af borgere i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19)

Derudover er hæren er nu blevet sat ind for at optrappe smittesporing.

Østrig indfører tvangsvaccination

Berlingske skriver, at Østrig indfører obligatorisk vaccination per 1. februar 2022, hvor nægtere vil blive straffet med bøde op til 27.000 kr. og/eller 6 ugers fængselsstraf.

Østrig indfører nedlukning udelukkende for ikke-vaccinerede

Nedlukningen for ikke-vaccinerede i Østrig betyder allerede, at ikke-vaccinerede kun må forlade hjemmet for at købe mad eller gå på arbejde. Og per. 1. februar, når vaccinationskrav indføres, vil dem, som stadig nægter at lade sig vaccinere blive straffet med bøder på helt op til 27.000 kr.

Tysklands kansler ønsker tvangsvaccination

Sundhedspolitisk Tidsskrift skriver, at den nye forbundskansler, Olaf Scholz, ønsker at indføre vaccinepligt – hvilket er politisk spin for ”tvangsvaccination”.

Tyskland indfører nedlukning for ikke-vaccinerede

Det amerikanske nyhedsmedie Fox News beretter, at Tyskland indfører nedlukning, der udelukkende fælder ikke-vaccinerede per 2. December 2021

Italien indfører nedlukning udelukkende for ikke-vaccinerede

Daily Mail UK beretter, at Italien har indført nedlukning udelukkende for de ikke-vaccinerede, som forbydes adgang til det offentlige, sociale liv i landet. Kun personer, som har fået to doser Covid-19 vaccine kan nyde disse frihedsrettigheder.

Med inspiration fra nazismens lærebog vil det italienske politi løbende føre Coronapas kontrol med borgere på restauranter, koncerter, barer, biografer og andre offentlige arrangementer.

USA – Nyt lovforslag vil fratage ikke-vaccinerede sygesikring

Det amerikanske nyhedsmedie Chicago Sun Times beretter, at et nyt lovforslag i Illinois, USA vil fratage ikke-vaccinerede deres sundhedsforsikring, så de ikke længere vil være dækket af sygesikring, men skal betale for behandling og operationer ud af egen lomme.

Queensland, Australien nægter livsnødvendig organtransplantation til ikke-vaccinerede

I en pressemeddelelse fortæller Queenslands premierminister, Annastacia Palaszczuk, at hospitaler i Queensland, Australien aflyser organtransplantationer for patienter, som ikke er vaccineret.

Dette er et klart brud på den Hippokratiske ed, lægeløftet, som alle læger er underlagt: ”Først, forvold ikke skade.” At nægte personer organtransplantation, der er nødvendig for at redde deres liv, kan ikke betragtes som andet end indirekte mord.

Det britiske nyhedsmedie Daily Mail UK beretter, at fra d.17. december 2021 udelukkes ikke-vaccinerede fra barer, restauranter, biografer, teatre, koncerter, fodboldkampe, biblioteker, museer.

Diskriminerende tiltag mod ikke-vaccinerede er brud på Nüremberg Koden og Den Europæiske Unions Charter

Ovennævnte eksempler på diskrimination og overgreb mod ikke-vaccinerede viser den bekymrende udvikling, hvor grundlæggende rettigheder ikke længere betragtes som rettigheder, men som privilegier, forbeholdt dem, som adlyder kravet om vaccination. Vaccination er simpelthen blevet betingelsen for, at vi som mennesker overhovedet besidder rettigheder.

Men ovennævnte tiltag mod ikke-vaccinerede er klare brud på Nüremberg Koden, der blev gennemgået i afsnit 7.

Artikel 1 dikterer, at, at en persons informerede samtykke ”er absolut essentielt” og

”Personen skal være i en sådan situation, at han er i stand til at træffe et frit valg, uden at være underlagt nogen form for tvang, svindel, bedrag, overlast, eller andre begrænsninger af hans frihed eller pres.”

Tiltagene er ligeledes klare brud på Den Eurpæiske Unions Charter, der også blev gennemgået i afsnit 7.

Hele befolkningen er underlagt indirekte tvang, fordi vi underlægges konstant medie-propaganda, der spreder så meget frygt, at mange føler, at de ikke har andet valg end at blive vaccineret. Vi trues med at miste vores arbejde, hvis vi ikke er vaccineret. Vores frihed begrænses så vi ikke kan færdes frit i samfundet. Vi forbydes at rejse til udlandet. Vi nægtes lægebehandling. Tiltagene er de facto tvang, fordi enhver fri mulighed for at sige nej til vaccinen er elimineret. Enhver, som samtykker under de eksisterende vilkår, giver samtykke under tvang – deres samtykke er dermed ugyldigt.

For en dybdegående gennemgang af de psykologiske mekanismer, der bruges mod befolkningen og de totalitære tendenser, baseret på professor Mattias Desmets analyse: læs denne tidligere artikel fra Frihedsbevægelsens Fællesråd.

 

Del artiklen

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

7 thoughts on “Fra demokrati til tyranni”

  1. Jeg vil rigtig gerne læse mange af jeres art. Men jeg har virkelig problemer med skrift størrelsen . Nu bruger jeg en ipad. Jeg prøver at skriften større i indst. Men det virker ikke hos fbf.
    Så jeg må tit opgive at læse det.
    Måske er jeres it system ikke indstillet til at samarbejde med apple ipad!

    Med venlig hilsen

    Michie Holm
    🤓🤓🤓🤓🤓

    1. Hej Michie

      Tak for din besked og vi har lige bestemt at vi fremadrettet vil bruge en størrer skriftstørrelse, så det kan forhåbentlig afhjælpe de problemer du har oplevet.

      God dag herfra

      dissensMEDIA

  2. Pingback: Zeitgeist - Velkommen til din virkelighed. - Frihedsbevægelsens Fællesråd

  3. Pingback: Er verden blevet forrykt - Frihedsbevægelsens Fællesråd

  4. Pingback: Samtaler om Frihed #2 Er Danmark på vej ind i endnu en ulovlig krig? - Frihedsbevægelsens Fællesråd

  5. Pingback: Påvirkningsloven – et totalitært mesterstykke - Frihedsbevægelsens Fællesråd

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

PCR Bedraget — Syg indtil det modsatte er bevist

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør PCR Bedraget — Syg indtil det modsatte er bevist Analyse af  22 forskere konkluderede  at Corman-Drosten rapporten om RT-PCR ”indeholder alvorlige fejl, hvad angår dens biomolekylære og metodologiske design.” De konkluderede, at disse ”alvorlige fejl i Corman-Drosten rapporten har ført til verdensomspændende fejldiagnosticering af infektioner, der er blevet attribueret til SARS-CoV-2 og associeret …

PCR Bedraget — Syg indtil det modsatte er bevist Read More »

Demokratiets fjender

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Demokratiets fjender Nick Hækkerup er utroværdig når han siger, at han er bekymret for den frie og demokratiske debat. Ifølge ham er ”frihedsrettigheder ikke er noget der er gældende, men …”. Endvidere betaler regeringen Facebook og tjekdet.dk for på DIKTATORISK vis at udøve censur, selv til forsvar for demokratiet, blot fordi …

Demokratiets fjender Read More »

Ishockeystaven – Hvorfor lyver FN´s klimapanel IPCC om temperaturforandringerne i de seneste 1000 år?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Det vides at temperaturforløbet de sidste 1000 år har været således (1). Før 2001 fremgik det at FN´s klimapanels (IPCCs) rapporter, at der på jorden havde været en lille istid fra 1300 til 1850, samt at der var varmt i middelalderen. B. Den gennemsnitlige temperatur i Europa i °C er rekonstrueret …

Ishockeystaven – Hvorfor lyver FN´s klimapanel IPCC om temperaturforandringerne i de seneste 1000 år? Read More »

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 1

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 1 Har du bemærket at den foretrukne metode til at imødegå kritik af regeringens håndtering af coronakrisen er at begå “karaktermord” på kritikerne? Men er det i virkeligheden kritikerne der udgør den største trussel mod vores samfund? Staten arbejdet på …

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 1 Read More »

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 2

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 2 Kritikere af statens håndtering af Covid19 stemples med utallige navne. Er det fordi det gør det nemmere at ikke at lytte til kritikken, og at censurere dem? Og er det for at få befolkningen til at opponere mod kritikerne, …

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 2 Read More »

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 3

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 3 Problem ==> Reaction ==> Solution er en gammelkendt metode brugt af diktatorer. Problemet er bl.a. skabt gennem massiv test af raske mennesker + skræmmekampagner i pressen 24/7/365. Vidste du at der opponeres mod det der sker i hele verden? …

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 3 Read More »

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 4

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 4 Hvordan kan der tegnes et billede af kritikere af staten som legitimerer vold og overgreb mod kritikerne? Den 9. januar 2021 anvendte politiet politiagenter som provokører blandt demonstranterne, senere med dobbeltstraf til følge – fx. 1 års fængsel for …

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 4 Read More »

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 5

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 5 Er statens øgede overvågning af borgerne og regeringens “Tryghedspakke” et forsøg på at skræmme befolkningen fra at kritiserer den proces der udspiller sig i Danmark for tiden? Hvor er vi henne hvis regeringen kan forbyde demonstrationer mod deres politik? …

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 5 Read More »

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 6

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 6 Er pressens “smittetal” og “muterede varianter” af Coronavirus en måde at fastholde frygten i befolkningen? En ekspert advarer mod at undersøge ting i dybden og tænke kritisk. Hvis fx. en person betegnes som en “anti-vaccine aktivist” på Wikipedia, er …

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 6 Read More »