Det moralske og etiske forfald

FBF SKABELON (2)

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Det moralske og etiske forfald

Menneskelig etik og moral er fundamentale principper, der hjælper os med at navigere i verden og interagere med andre på en måde, der er ansvarlig, retfærdig og respektfuld. Mens de specifikke etiske og moralske principper kan variere mellem kulturer og samfund, er ideen om at leve efter disse principper universel.

Udgivet den 5. marts 2023
Skrevet af Malue Montclairre

På et grundlæggende niveau refererer etik og moral til en persons evne til at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert, og at træffe beslutninger og handle i overensstemmelse hermed. Dette omfatter at opføre sig på en måde, der er ansvarlig, retfærdig, respektfuld over for sig selv og andre.

Mens nogle mennesker måske tror, at etik og moral er begrænset til religiøse doktriner eller filosofiske teorier, er det vigtigt at anerkende, at disse principper i høj grad er relevante i alle aspekter af vores liv. Fra vores personlige relationer til vores professionelle og samfundsmæssige interaktioner, spiller etik og moral en afgørende rolle i at sikre, at vi behandler andre ansvarligt, respektfuldt og retfærdigt.

En vigtig del af at leve efter etiske og moralske principper er at tage ansvar for vores egne handlinger og beslutninger. Dette betyder, at vi må være opmærksomme på de mulige konsekvenser, der er af vores egen adfærd og tage hensyn til, hvordan de kan påvirke andre mennesker og samfundet som helhed. Det betyder også at tage ansvar for vores fejl og forsøge at rette op på dem og lære af dem.

Etik og moral er også en vigtig del af vores evne til at skabe meningsfulde relationer og samarbejde med andre. Når vi opfører os på en måde, der er retfærdig, respektfuld og ansvarlig, kan vi opbygge tillid og respekt hos andre og skabe stærke og givende relationer, ligesom vi skaber det samme i vores forhold til os selv. På samme måde kan manglende overholdelse af disse principper føre til mistillid, konflikt og manglende respekt. Implicit ligger der altså en sammenhæng imellem vores forhold til andre mennesker og os selv, og en bevidsthed og efterlevelse af vores moralske og etiske værdier er starten på at kunne leve i høj integritet.

Endelig spiller etik og moral også en vigtig rolle i vores evne til at skabe en retfærdig og fri verden. Når vi træffer beslutninger og handler i overensstemmelse med vores etiske og moralske principper, kan vi bidrage til at skabe en verden, der er mere retfærdig, fredelig og fri. Dette omfatter, at vi hver især tager hvert vores personlige ansvar seriøst, så vi med vores egen adfærd støtter retfærdighed og lighed for alle og bidrager positivt til at forbedre det samfund, som vi indgår i.

Selvom det kan være udfordrende at navigere i komplekse etiske og moralske spørgsmål, er det vigtigt at huske på, at ingen er perfekte, og at det er en proces at leve op til disse principper. Det er vigtigt at tage sig tid til at reflektere over vores handlinger og beslutninger og være åbne over for at lære og vokse som mennesker.

I sidste ende er etik og moral en vigtig del af vores menneskelige eksistens, og det er op til os som individer at leve efter disse principper og bidrage til at skabe en bedre verden for os alle.

Menneskelig moral og etik har været en del af vores eksistens i tusinder af år og har udviklet sig over tid. I gamle civilisationer blev moral og etik ofte dikteret af religionen eller kulturelle normer. For eksempel blev love og regler i oldtidens Egypten og Mesopotamien baseret på religionen og blev håndhævet af en hierarkisk samfundsstruktur.

I græsk filosofi var etik og moral en central del af mange af de store tænkeres filosofiske teorier, herunder Platon, Aristoteles og Epikur. Aristoteles’ teori om dyder fokuserede på at opnå et godt liv gennem en balance af moral og etik, mens Epikur betonede vigtigheden af at opnå lykke gennem personlig velvære og indre fred.

I kristendommen har moral og etik også en stor betydning. Jesus lægger vægt på at elske sin næste som sig selv og at behandle andre med barmhjertighed og medfølelse. Dette har formet kristne moralske og etiske begreber og overbevisninger i århundreder.

I moderne tider har forskellige filosofiske og videnskabelige teorier også haft en indflydelse på vores forståelse af moral og etik. For eksempel introducerede Immanuel Kant sin deontologiske etik, der fokuserer på pligten til at handle moralsk korrekt, uanset konsekvenserne af handlingen. John Stuart Mill introducerede sin utilitaristiske etik, der fokuserer på at maksimere lykke og minimere smerte for det størst mulige antal af mennesker.

I dag er moral og etik stadig en central del af vores samfund og kultur. Mange lande har love og regler, der regulerer adfærd og forretningspraksis for at sikre, at alle bliver behandlet retfærdigt og lige. Der er også mange organisationer og grupper, der fokuserer på at fremme etik og moral i samfundet og på arbejdspladser. Samtidig bliver der stadig diskuteret etiske og moralske spørgsmål, og der er fortsat behov for refleksion og diskussion om, hvordan vi kan leve efter principperne om moral og etik i vores moderne verden.

Men i en digital tidsalder, hvor teknologi har gjort det muligt for os at forbinde os med hinanden og dele information på en måde, som aldrig før har været mulig, er moral og etik blevet mere vigtigt og kompleks end nogensinde før. Dette skyldes flere faktorer.

For det første kan information og data spredes og manipuleres på en måde, der kan have alvorlige konsekvenser for individuelle brugere såvel som samfundet som helhed. For eksempel kan falske nyheder og misinformation sprede sig hurtigt på sociale medier og skabe forvirring og forvridning af fakta. Dette kan føre til polarisering og forværre eksisterende spændinger og konflikter i samfundet. Men det kan også starte konflikter, som slet ikke ville være opstået, hvis der var et sundt moralsk og etisk kompas på plads.

For det andet kan teknologien bruges til at krænke privatlivets fred og rettigheder. Der er risiko for, at personlige oplysninger og data kan blive delt og brugt uden samtykke, hvilket kan føre til chikane, diskrimination eller endda kriminelle handlinger.

Endelig kan teknologi også føre til en forstærket magtkoncentration i nogle områder af vores samfund, hvilket kan føre til misbrug af magt og overgreb på menneskets integritet. For eksempel kan teknologivirksomheder og platforme udnytte deres magt til at forme opinionen og påvirke beslutninger på personligt niveau. Dermed har teknologien magt til at ændre menneskelige og personlige meninger, som kan bruges til at skabe større ulighed, overgreb på det enkelte menneske og magtforvridninger som strider imod grundlæggende menneskerettighedskonventioner.

Moral og etik spiller derfor en afgørende rolle i at sikre, at teknologien bruges på en måde, der er ansvarlig og gavner samfundet som helhed. Det kræver en bevidsthed om, hvordan teknologien bruges, og hvilke konsekvenser det kan have. Nogle taler for et behov for etiske retningslinjer og standarder for at sikre, at teknologien bruges på en måde, der er i overensstemmelse med vores moralske og etiske værdier. I FBF taler vi stærkt for, at mennesket skal finde sine iboende moralske og etiske værdier for på den måde selv at tage ansvar for sin adfærd og brug af teknologien, så ikke også dét bliver lagt i hænderne på magten og staten. Detailstyring af vores adfærd er en glidebane som vi gerne ser stoppet.

Det er svært at udpege en enkeltstående største risiko, når det kommer til moral og etik, men særligt i en digital tidsalder er der flere forskellige faktorer, der spiller ind. Her følger nogle af de største risici:

  • Misbrug af personlige data: En stor risiko i forhold til moral og etik i den digitale tidsalder er risikoen for, at personlige data og oplysninger bliver misbrugt. Med den store mængde af data, som er tilgængelig online, kan det være fristende for nogle at udnytte disse oplysninger til at manipulere, presse eller diskriminere brugere.
  • Spredning af misinformation: Med den store mængde af information, der er tilgængelig online, kan det være svært at adskille sandhed fra løgn. Falske nyheder, propaganda og misinformation kan sprede sig hurtigt på sociale medier og andre platforme, og det kan have alvorlige konsekvenser både for samfundet som helhed, men også for det enkelte menneske.
  • Automatisering af arbejdsprocesser: Automatisering af arbejdsprocesser og brugen af kunstig intelligens kan også være en risiko, når det kommer til moral og etik. Nogle kan frygte, at denne teknologi vil føre til tab af arbejdspladser og økonomisk ulighed. Derudover kan der være risiko for, at automatiseringen fører til diskrimination, forudsigelige fejl i beslutningsprocesser og skævvridninger i vores tilgang til brugen af kunstig intelligens.
  • Social kontrol og overvågning: Teknologi kan også føre til øget social kontrol og overvågning. For eksempel kan overvågningskameraer og sensorer føre til mistillid og følelsen af, at man altid bliver overvåget og kontrolleret. Derudover kan brug af algoritmer og kunstig intelligens til at sortere og analysere data føre til diskrimination og manglende retfærdighed samt overtrædelse af vores rettigheder.

Disse risici kræver, at vi tager ansvar og arbejder for at skabe et mere etisk og moralsk ansvarligt digitalt samfund, hvor vi sætter værdier og principper foran personlig profit og magt. Vi skal selv tage ansvar for vores handlinger og beslutninger og også konsekvensen af dem, og den bedste navigatør er et stærkt moralsk og etisk kompas.

Moralsk og etisk fordærv kan manifestere sig på mange forskellige måder og i mange forskellige områder i samfundet. Her er nogle eksempler på områder, hvor vi i dag ser moralsk og etisk fordærv:

  • Finanssektoren: Finanssektoren har tidligere været involveret i nogle alvorlige etiske og moralske brud, herunder insiderhandel, bedrageri og manipulation af finansielle markeder. Disse handlinger har ført til store økonomiske tab og undermineret tilliden til finansielle institutioner.
  • Teknologiindustrien: Teknologiindustrien har også været under stigende kritik for nogle af deres handlinger, herunder manglende beskyttelse af brugeres personlige data, spredning af misinformation og skabelsen af afhængighedsskabende teknologi. Disse handlinger kan have alvorlige konsekvenser for individuelle brugere og samfundet som helhed.
  • Medicinalindustrien: Det moralske og etiske skred startede for mange år siden, da Rockefeller Foundation overtog John Hopkins University, hvor uddannelsen af læger har sat standarden for resten af verden. Her startede en årelang ændring i den holistiske tilgang til mennesket med behandling og helbredelse ved brug af naturlige lægemidler – en tilgang som mennesket har brugt igennem tusindvis af år. I dag opfattes mennesket mere og mere, og i uhyggelig grad udelukkende, som et biologisk væsen, og den almindelige opfattelse at naturlige lægemidler anses for ”alternativ behandling”, som lægeverdenen generelt ikke finder hverken valid og brugbar. Dermed har man erstattet tusinde års erfaring med naturlig urtemedicin til kun at bruge kemisk fremstillet medicin, i stedet for at tage ”det bedste fra begge verdener”. Årsagen er den simple, at man ikke kan patentere naturen, og dermed har medicinalindustrien ikke den samme økonomiske gevinst. Af samme årsag er medicinalindustrien i mange år blevet kaldt ”medicinalmafiaen”, og den omsætter for ubeskriveligt mange penge, hvilket vi senest har set med den såkaldte Covid-19-vaccine.
  • Politisk ledelse: Politisk ledelse lider også under moralsk og etisk fordærv, idet politikere og beslutningstagere bruger deres magt til personlig gevinst og ikke til at tjene samfundet og dets borgeres bedste interesser. Korruption, magtmisbrug og lobbyisme er alle eksempler på, hvordan politisk ledelse bliver fordærvet af grådighed, uansvarlighed, hykleri og respektløshed. Samtidig ser vi også en uhyggelig ændring af politikernes udførelse af magtens syn på mennesket i vores samfund. Håndteringen af den såkaldte ”coronakrise” er et eksempel på en magtstruktur, som tilsidesatte sundhedsvidenskaben og udelukkende med politiske beslutninger lukkede hele verden ned. For Danmarks vedkommende betød det overtrædelse af ikke mindre end 14 artikler i menneskerettighedskonventionerne.

Lidt simplificeret kan vi skelne mellem mikro- og makrosamfund, hvor mikrosamfund henviser til vores personlige relationer og de strukturer vi indgår i, i vores private liv, og makrosamfund henvisende til det samfund, vi er en del af på et større niveau.

Illustrationen viser hvordan samfundsstrukturer og mønstre gensidigt påvirker både mikro- og makrosamfund således, at det vi accepterer i vores makrosamfund også påvirker normen og vores opfattelse af rigtigt og forkert, i vores mikrosamfund. Omvendt forstærker vores mønstre og tendenser inden for den overordnede sociale struktur i vores mikrosamfund, de ændringer som sker i vores makrosamfund.

Den populære og velkendte udtalelse fra Gandhi om, at vi selv skal være den forandring vi ønsker at se i verden, viser sin vigtighed, og rigtighed, lige nu i denne periode af menneskets historie. Uanset de store forandringer vi oplever, der sker i vores makrosamfund (= systemet), må vi være den forandring vi ønsker ved at starte med os selv.

Brugbare redskaber som alle kan bruge til alle tider i alle situationer er de ”3 x R”. De indebærer følgende:

  1. Registrer hvordan det føles at gøre, sige eller skrive det, som du er i gang med eller som du påtænker
  2. Reflekter over, hvordan det evt. kan gøres, siges eller skrives anderledes
  3. Reguler det, du har til hensigt at gøre, sige eller skrive, så det matcher dit moralske og etiske kompas

Vi kan ikke tage ansvar for andre end os selv, og vi kan ikke ændre andre end os selv. Men ved ændring af os selv, demonstrerer vi i vores mikrosamfund, hvilken verden vi ønsker os i stedet for den, vi har.

Frihedsbevægelsens Fællesråd (FBF) er en organisation som arbejder hårdt for at modarbejde disse former for moralsk og etisk fordærv og fremme mere ansvarlige næstekærlige måder at være i verden på. Uanset hvor end vi ser hen i vores samfund og på de strukturer, som systemerne er bygget på, så er det mennesker, som skaber dem, og for manges vedkommende har de mistet deres integritet og er dermed bukket under for det moralske og etiske fordærv, som i større eller mindre omfang ses overalt i vores samfund.

I FBF mener vi at ”den herskende klasse”, dvs. vores politikere og embedsværket (= makrosamfundet), de sidste +20 år har forringet den almindelige danskers vilkår markant, og at de yderligere gennem en række retspolitiske overgreb har beskåret vores adgang til at handle og gøre noget ved det.

Vores vision er et samfund, hvor manipulation, indoktrinering og magtmisbrug ER afsløret, og hvor vejen til et reelt demokrati er banet med genetablering af et reelt retssamfund, overholdelse af Grundloven og internationale menneskerettigheder, OG hvor borgerne har et aktivt og personligt ansvar og dermed direkte indflydelse på eget nærmiljø.

FBF er en politisk uafhængig forening, som er demokratisk og faktabaseret, og vi arbejder for dig og din medfødte ret til at leve som det frie og selvstændigt tænkende menneske, du er.

Ved at skabe mere bevidsthed om hvert vores personlige ansvar, kan vi arbejde for at finde løsninger, så vi i fællesskab kan skabe en mere retfærdig og fri verden for alle. Med et medlemskab i FBF støtter du vores aktive arbejde, og du bliver samtidig bevidst om dit eget ansvar i det fælles arbejde, som vi har foran os. Der er brug for det fællesskab. For det er i fællesskabet at vi er stærkest og kan gøre den største forskel, til alles højeste og fælles bedste.

 

Del artiklen

dissensMEDIA i , | Nøgleord

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Nægtes publicering af studie om COVID-19-vaccinerne

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Nægtes publicering af studie om COVID-19-vaccinerne Peter Gøtzsche kan ikke får publiceret sin systematiske gennemgang af “alvorlige skader ved Covid-19-vaccinen”. “Det er meget svært at publicere noget om COVID-19-vaccinerne, der går imod den officielle fortælling”, siger Peter Gøtzsche  Udgivet den 13. maj 2023 af dissensMEDIA & FBF medlem Peter Gøtzsche er top …

Nægtes publicering af studie om COVID-19-vaccinerne Read More »

Internationalt COVID-topmøde III i Europa-Parlamentet

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Internationalt COVID-topmøde III – Vidneudsagn i Europa Parlamentet den 3. maj 2023 Fire medlemmer af Europa-Parlamentet samt blandt andre Dr. Robert Malone har stædigt holdt fast i retten til at være kritisk overfor den håndtering af covid, som de har set foretaget overalt i Europa og resten af verden. Det har …

Internationalt COVID-topmøde III i Europa-Parlamentet Read More »

”Vi præsenterede ikke misinformation” – Dr. Byram Bridal

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør ”Vi præsenterede ikke misinformation, vi præsenterede primære data” – Dr. Byram Bridal Det følgende er en transskription af Dr. Byram Bridal’s tale ved pressekonferencen den 4. maj 2023, i forbindelse med det tredje Internationale Covid- topmøde i Europa Parlamentet den 3. maj 2023.  Udgivet den 12. maj 2023 af dissensMEDIA Transskription …

”Vi præsenterede ikke misinformation” – Dr. Byram Bridal Read More »

Skriftlig samtykkeerklæring til forældre

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Skriftlig samtykkeerklæring til forældre Udgivet den 4. maj 2023 af dissensMEDIA i samarbejde med Aktive Borgere Mange forældre er bekymrede for om myndighederne uden at informere, har indført mRNA-teknologien i andre vacciner end Covid-19-vaccinerne. De har hørt om nanolipider, DNA og tungmetaller i vaccinerne. De er ikke generelt imod vacciner, men …

Skriftlig samtykkeerklæring til forældre Read More »

Kogalskab

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Kogalskab Det er jo en fantastisk Verden vi lever i, hvor der er tid og råd til den slags arbejde, der ikke tilfører menneskeheden nogen som helst form for gavn. Den dag, klimasagen kollapser, vil der kunne frigives enorme mængder af forskningskapacitet, der så forhåbentligt kan kanaliseres over i mere nyttige …

Kogalskab Read More »

Sig NEJ til den nye pandemi-traktat fra WHO

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Lad din stemme blive hørt! Sig nej til den nye pandemi-traktat fra WHO! Udgivet den 2. maj 2023  af dissenMEDIA i samarbejde med Aktive Borgere  Holder du af det (tidligere) danske demokrati? Er du bevidst om, hvor det er på vej hen, at det danske demokrati er ved at blive taget …

Sig NEJ til den nye pandemi-traktat fra WHO Read More »

Joe Biden vrøvler

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Joe Biden vrøvler Vi andre har grund til stærk bekymring, fordi den største trussel i hele klimasagen absolut er utilsigtede følger af en ugennemtænkt grøn omstilling og forsøg på at bremse udvindingen af fossile brændstoffer. Her har Joe Biden excelleret og allerede gjort betydelig skade på det amerikanske samfund og økonomi. …

Joe Biden vrøvler Read More »

Hockeystavene og Climategate

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Hockeystavene og Climategate Som vi flere gange har været inde på her på siden, er graferne over de seneste 2000 års (eller længere) globale temperaturer et helt afgørende punkt i klimasagen. Hvis vi skal betragte CO2-udledningerne som farlige, er det nødvendigt, at vi tydeligt kan se, at de gør en stor …

Hockeystavene og Climategate Read More »

Massedannelsespsykose

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Hvorfor Robert Malone ikke fandt på udtrykket “massedannelsespsykose” – lige så lidt som jeg fandt på udtrykket “massedannelse” Udgivet den 25. april 2023 Oversat af Malue Montclairre Det følgende er en oversættelse af nyhedsbrev fra Mattias Desmet dags dato. Mattias Desmet formulerede teorien om massedannelse under COVID-19-pandemien. Han er professor i …

Massedannelsespsykose Read More »