dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Den globale klima deklaration
Et globalt netværk af mere end 1500 forskere og faguddannede står bag dette presserende budskab. Klimaforskning bør være mindre politisk, og klimapolitik mere videnskabelig. Forskerne bør være åbne omkring usikkerhederne og overdrivelserne i deres forudsigelse af global opvarmning, og politikerne bør se uhildet på de reelle omkostninger såvel som de mulige fordele ved de politiske tiltag.
Udgivet den 20. maj 2023
Af dissensMEDIA
Klimavidenskab burde være mindre politisk, og klimapolitik burde være mere videnskabelig. Ikke mindst burde forskerne fremhæve, at deres modeller ikke er et magisk redskab: Computermodeller er skabt af mennesker. Hvad der kommer ud af dem afhænger helt og aldeles af, hvad teoretikerne og programmørerne har lagt ind i dem: hypoteser, formodninger, sammenhænge, parametre der skal indgå i beregningerne, stabilitetsbegrænsninger osv.
Desværre bliver disse faktorer ikke oplyst i den herskende klimavidenskab. At tro på resultatet af en klimamodel er at tro på det, som model skaberne har lagt ind i den. Det er netop problemet med dagens klimadebat, hvor klimamodeller spiller så stor en rolle.
Klimavidenskab er blevet degraderet til en diskussion, baseret på tro, og ikke på sund, selvkritisk forskning, og vi bør befri os selv for den naive tro på forenklede klimamodeller. Fremover bør klimaforskning lægge langt mere vægt på den empiriske videnskab.
Der er ikke nogen klimakrise
Et globalt netværk af mere end 1500 forskere og faguddannede står bag dette presserende budskab. Klimaforskning bør være mindre politisk, og klimapolitik mere videnskabelig. Forskerne bør være åbne omkring usikkerhederne og overdrivelserne i deres forudsigelse af global opvarmning, og politikerne bør se uhildet på de reelle omkostninger såvel som de mulige fordele ved de politiske tiltag.
Både naturlige og menneskeskabte faktorer bidrager til opvarmningen
De geologiske vidnesbyrd fortæller os, at Jordens klima har varieret i lige så lang tid, som planeten har eksisteret, med naturligt kolde og varme perioder. Den Lille Istid sluttede så sent som i 1850. Det er derfor ikke overraskende, at vi nu oplever en periode med tiltagende varme.
Opvarmningen går meget langsommere end forudset
Klodens opvarmning har været langt mindre end forudset af IPCC ud fra deres modeller for menneskeskabt klimaforandring. Afstanden mellem modellernes verden og den virkelige verden er et vidnesbyrd om, hvor utilstrækkelig vores forståelse af klimaforandringerne er.
Klimapolitikken er baseret på utilstrækkelige modeller
Klimamodeller har mange svagheder og kan ikke fungere som basis for en global klimapolitik. De overdriver effekten af drivhusgasser som CO2. Desuden ignorerer de det faktum, at CO2 også har en positiv effekt på atmosfæren.
CO2 er plantenæring og basis for alt liv på jorden
CO2 er ikke en forurener. CO2 er nødvendigt for alt liv på kloden. Fotosyntese er en velsignelse. Mere CO2 er godt for naturen og giver en grønnere planet: Øget CO2 har fremmet væksten af planteliv overalt på jorden. Det er også gavnligt for landbrugets afgrøder, hvor det har bidraget til et større udbytte på globalt plan.
Den globale opvarmning har ikke skabt flere naturkatastrofer
Der er ikke noget statistisk belæg for, at den globale opvarmning har givet voldsommere orkaner, oversvømmelser, tørke eller lignende naturkatastrofer, eller har gjort dem mere hyppige. Til gengæld er der vægtige beviser for, at CO2-begrænsende initiativer er både ødelæggende og omkostningstunge.
Klimapolitik må respektere videnskabelige og økonomiske realiteter
Der er ikke nogen klimakrise. Derfor heller ingen grund til frygt og panik. Vi tager kraftigt afstand fra det skadelige og urealistiske Net-Zero-mål, som er fastlagt til 2050. Hvis bedre muligheder opstår, og det vil de med sikkerhed gøre, har vi rigeligt med tid til at genoverveje og tilpasse os. Målet for en global politik bør være ”velstand for alle”, hvor man til enhver tid vælger stabile energikilder, der er til at betale. I et velfungerende samfund er mænd og kvinder veluddannede, fødselsraterne er lave, og mennesker tager hensyn til det miljø, de lever i.
Tak til nedenstående danske forskere og fagpersoner, som har underskrevet The World Climate Declaration.
Epilog
The World Climate Declaration (WCD) har samlet et stort og varieret udvalg af dygtige videnskabsfolk fra hele verden.* Den betydelige mængde viden og erfaring, som denne gruppe repræsenterer, er uundværlig, hvis man skal opnå et balanceret, objektivt syn på klimaforandringerne.
Fremover vil denne gruppe fungere som ”Global Climate Intelligence Group”, en global klima tænketank. Denne CLINTEL-gruppe vil bidrage, både på opfordring og uopfordret, med rådgivning til regeringer og virksomheder om klimaforandringer og omstilling af energikilder.
*Det er ikke antallet af eksperter, men kvaliteten af argumenterne, der tæller.
World Climate Declaration’s ambassadører:
NOBELPRISMODTAGER PROFESSOR IVAR GIAEVER NORGE/USA
PROFESSOR GUUS BERKHOUT / HOLLAND
DR. CORNELIS LE PAIR / HOLLAND
JENS MORTEN HANSEN / DANMARK
PROFESSOR REYNALD DU BERGER / FRANSKTALENDE CANADA
BARRY BRILL / NEW ZEALAND
VIV FORBES / AUSTRALIEN
DR. PATRICK MOORE / ENGELSKTALENDE CANADA
PROFESSOR LÁSZIÓ SZARKA / UNGARN
PROFESSOR SEOK SOON PARK / SYDKOREA
PROFESSOR JAN-ERIK SOLHEIM / NORGE
STAVROS ALEXANDRIS / GRÆKENLAND
FERDINAND MEEUS / HOLLANDSK TALENDE BELGIEN
PROFESSOR RICHARD LINDZEN / USA
HENRI A. MASSON / FRANSKTALENDE BELGIEN
PROFESSOR INGEMAR NORDIN / SVERIGE
JIM O’BRIEN / IRLAND
PROFESSOR IAN PLIMER / AUSTRALIEN
DOUGLAS POLLOCK / CHILE
DR. BLANCA PARGA LANDA / SPANIEN
PROFESSOR ALBERTO PRESTININZI / ITALIEN
PROFESSOR BENOÎT RITTAUD / FRANKRIG
DR. THIAGO MAIA / BRASILIEN
PROFESSOR FRITZ VAHRENHOLT / TYSKLAND
THE VISCOUNT MONCKTON OF BRENCHLEY / STORBRITANNIEN
DUŠAN BIŽIĆ / KROATIEN, BOSNIEN OG HERZEGOVINA, SERBIEN OG MONTE NEGRO
Du kan læse deklarationen på engelsk her samt læs mere om organisationen og underskriverne her
Læs også mere om klimaproblematikken på dansk hos foreningen Klimarealisme her
Læs de seneste 3 relaterede artikler:
Pingback: Dagens overblik - Frihedsbevægelsens Fællesråd