dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Clintels solide analyse påviser alvorlige fejl i den seneste IPCC-rapport.
IPCC ignorerer afgørende fagfællebedømt litteratur, der viser, at normaliserede katastrofe-tab er faldet siden 1990 og at menneskelig dødelighed på grund af ekstremt vejr er faldet med over 95% siden 1920. IPCC drager de modsatte konklusioner uden anden dokumentation end én håndplukket og fejlagtig artikel. Det er de vigtige konklusioner i rapporten The Frozen Climate Views of the IPCC, udgivet af Clintel Foundation.
Udgivet den 17. maj 2023
Følgende artikel er udgivet i samarbejde med klimarealisme.dk
Den 180 sider lange rapport er – så vidt vi ved – den første seriøse internationale “vurdering” af IPCC’s sjette vurderingsrapport. I 13 kapitler viser Clintel-rapporten, hvordan IPCC omskriver klimahistorien, lægger vægt på et utroværdigt værst-tænkeligt scenarie, skævvrider til fordel for ‘dårlige nyheder’ og imod ‘gode nyheder’, og holder de gode nyheder ude af Sammendragene for Beslutningstagere (SPM).
Fejlene og skævvridningen, som Clintel dokumenterer i rapporten, er langt værre end dem, der førte til undersøgelsen af IPCC af Interacademy Councel (IAC Review) i 2010. Clintel mener at IPCC bør reformeres eller nedlægges.
Med den nyligt offentliggjorte Synteserapport afsluttede IPCC sin sjette vurderingscyklus, bestående af i alt syv rapporter. Et internationalt hold af forskere fra Clintel-netværket har analyseret flere påstande fra WG1 – Arbejdsgruppe 1 (Fysisk Videnskabelige Basis) og WG2 – Arbejdsgruppe 2 (Påvirkninger, Tilpasning og Sårbarhed)
I hvert kapitel af The Frozen Climate Views of the IPCC dokumenterer Clintel skævvridninger og fejl i IPCC’s vurdering. Fejlene er værre i WG2-rapporten end i WG1-rapporten.
I betragtning af den politiske relevans af den såkaldte ”Tab-og-Skade fond” (på de årlige COP-møder forhandler adskillige lande donationer til en tab-og-skade-fond) ville man forvente en grundig gennemgang af den relevante litteratur.
Men Clintel viser, at IPCC har fuldstændig fejlet i denne henseende. For eksempel viste en samleartikel om emnet, offentliggjort i 2020, at 52 ud af 53 fagfællebedømte artikler, der beskæftiger sig med “normaliserede katastrofetab”, ikke så nogen stigning i skader, der kunne tilskrives klimaændringer.
IPCC fremhævede den eneste artikel, der påstod en stigning i tab. Den artikel er – ikke overraskende – fejlbehæftet, men at IPCC fremhæver netop dette studie antyder, at de rigtig godt kunne lide dets konklusioner.
Klimarelaterede dødsfald
“Vi er på en vej til klimahelvede”, sagde FN-chef Gutierres for nylig.
Men en dybtgående undersøgelse af dødsfaldsdataene viser, at klimarelaterede dødsfald er på det laveste niveau nogensinde. Den kendte økonom Bjorn Lomborg offentliggjorde den vigtige information i en fagfællebedømt artikel fra 2020, men IPCC valgte igen at ignorere det.
IPCC’s strategi synes at være at skjule enhver god nyhed om klimaændringer og overdrive alt, hvad der er dårligt.
Omskrivning af klimahistorien
Arbejdsgruppe 1-rapporten er heller ikke fri for skævvridning og vildledende konklusioner. Clintel dokumenterer problemer i hvert kapitel.
IPCC har forsøgt at omforme klimahistorien ved at slette eksistensen af det såkaldte Holocene Thermal Maximum (“Holocæne Temperatur-Maximum”), en varm periode mellem 10.000 og 6.000 år siden. Panelet har introduceret en ny hockeystav-graf, som er resultatet af proxies (stedfortrædermålinger), der er håndplukket til at vise det, man gerne vil vise. Og har ignoreret temperaturrekonstruktioner, der viser mere variation i fortiden, såsom den veldokumenterede Lille Istid.
IPCC hævder, at der er en acceleration i hastigheden af stigning i havniveauet i de seneste årtier. Clintel viser, at denne påstand er fejlbehæftet, fordi IPCC ignorerer tiårs variationer i havniveauet. Vi viser også, at IPCC’s havniveau-fremskrivninger – gjort offentlig tilgængeligt for første gang – viser et mystisk og usandsynligt spring opad i 2020.
Klimafølsomhed
Den Canadiske økonom Ross McKitrick har påpeget, at IPCC’s globale klimamodeller regner for varmt i troposfæren, både globalt og i troperne (hvor modellerne forudsiger et ‘hotspot’).
Dette viser at modellerne ikke duer.
En ‘spektakulært’ resultat af IPCC’s AR6-rapport var forhøjelsen af den nedre grænse for det klimafølsomme sandsynlige interval fra 1,5°C til 2,5°C, hvoraf det fremgår, at lave værdier for klimafølsomhed nu er usandsynlige.
Clintel-rapporten viser, at denne forhøjelse ikke er berettiget.
Clintel-rapporten viser på basis af den observerede opvarmning mm., at det rigtige tal for den lave klimafølsomhed sandsynligvis er under 2°C og at det er usandsynligt, at det er over 2,5°C. Det betyder også, at det bedste estimat for klimafølsomhed, som IPCC siger er 3°C, ikke er berettiget.
Derudover påvises, at IPCC misbruger det højeste emissionscenarie, den såkaldte RCP8.5 (eller nu SSP5-8.5).
I de seneste år har flere artikler vist, at dette scenarie er helt usandsynligt og ikke bør bruges til politiske formål.
Langt inde i WG1-rapporten erkender IPCC, at dette scenarie har en ‘lav sandsynlighed’, men denne meget vigtige bemærkning blev ikke fremhævet i Sammendraget for Beslutningstagere, så denne vigtige målgrupper holdes i uvidenhed om problemet.
RCP8.5 er det scenarie, der oftest henvises til i IPCC-rapporten. Til trods for at IPCC selv anser det for usandsynligt.
IAC-gennemgang
Tilbage i 2010 førte fejl i WG2-rapporten fra den Fjerde Vurderingsrapport (AR4) til undersøgelsen af IPCC af Interacademy Council (IAC). Denne gennemgang anbefalede blandt andet, at “hvis man har et hold af forfattere med forskellige synspunkter, er det det første skridt hen imod at sikre, at hele feltet af gennemtænkte holdninger er taget i betragtning.“
Denne vigtige anbefaling bliver stadig ignoreret af IPCC. Værre endnu, vi dokumenterer, at Roger Pielke Jr., en videnskabsmand med betydelig ekspertise på disse områder, betragtes som en slags ‘Voldemort’ af IPCC, og de undgår bevidst at nævne hans arbejde eller endda hans navn. Dette fører til skævvredne konklusioner.
Reform
Vi må desværre konkludere, at IPCC har gjort et dårligt stykke arbejde med at vurdere den videnskabelige litteratur. Alle lande bruger IPCC-rapporterne som grundlag for deres klimapolitiske beslutninger, og størstedelen af medierne stoler blindt på panelets påstande.
Clintel-rapporten The Frozen Climate Views of the IPCC viser, at denne tillid ikke er berettiget.
Efter vores opfattelse bør IPCC reformeres til at rumme en bredere vifte af synspunkter. Videnskabsmænd med andre synspunkter, såsom Roger Pielke Jr. og Ross McKitrick, bør ubetinget inviteres til at deltage mere aktivt. Hvis en sådan inklusion af forskning bliver mødt med modstand af IPCC, bør IPCC nedlægges.
Vores egne konklusioner om klimaet – baseret på den samme underliggende litteratur – er langt fra så dystre.
Global opvarmning er langt mindre farlig for menneskeheden end IPCC fortæller os. På grund af stigende velstand og fremskridt inden for teknologi er menneskeheden i vid udstrækning immun over for klimaændringer og kan uden større omkostninger tilpasse os til det hele.
OM CLINTEL
Climate Intelligence Foundation (Clintel) blev grundlagt i 2019 af professor emeritus i geofysik Guus Berkhout og videnskabsjournalist Marcel Crok.
Clintels hovedmål er at generere viden om og forståelse af årsagerne og virkningerne af klimaændringer samt virkningerne af klimapolitikker. Clintel offentliggjorde Verdens Klimadeklaration, som nu er underskrevet af mere end 1500 videnskabsmænd og eksperter. Dens centrale budskab er “der er ingen klima-nødsituation“, oversat her.
