CBS. Ole Bjerg og Rasmus Hougaard Nielsens brev til de studerende

CBS

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

CBS. Ole Bjerg og Rasmus Hougaard Nielsens brev til de studerende

 

Udgivet den 25. januar 2022
Af dissensMEDIA

 

”Kære HA studerende

Den 31. januar var det meningen, at undervisningen i makroøkonomi skulle begynde.

Som I ved, har CBS før jul valgt at indføre krav om fremvisning af det såkaldte coronapas for at få adgang til campus. Vi (Ole og Rasmus) vil ikke være med til at undervise på de vilkår, da dette krav strider imod en række etiske og juridiske principper. Her er vores bevæggrunde:

Suverænitet

Vi går ikke selv med maske, da vi oplever masken som et dehumaniserende symbol på underkastelse. Vi lader os heller ikke selv teste, da vi føler det som et overgreb mod vores kropslige suverænitet. Og vi har heller ikke taget nogen genterapiindsprøjtninger, da vi mener, at de i bedste fald er en unødvendig foranstaltning mod en relativt ufarlig sygdom, og i værste fald er en eksperimentel behandling med risiko for alvorlige bivirkninger. Da vi forventer, at andre mennesker og samfundsinstitutioner respekterer vores kropslige suverænitet, vil vi heller ikke medvirke til at presse studerende og til at overskride deres kropslige suverænitet.

Ligestilling

At diskriminere mellem mennesker, der er vaccinefri, og mennesker, der ikke er vaccinefri, er for os at sidestille med diskrimination på baggrund af køn, race, seksualitet og religiøs overbevisning. Det hører ikke hjemme nogen steder og slet ikke på et universitet. For os er der ingen væsentlig forskel på coronapasset og det jødepas, som blev indført under Anden Verdenskrig. Begge dele vidner om en manglende respekt for universel menneskelig værdighed.

Sandhed

De begrundelser for lockdowns, masker, tests, indsprøjtninger og andre coronarelaterede restriktioner, som vi er blevet udsat for i løbet af de seneste to år, er ikke baseret på facts, sund fornuft og videnskabelig viden. Restriktionerne er i stedet blevet båret frem af løgne, frygt, panik, massehysteri, vildledende brug af statistik og rå magt. Sandhed og videnskabelig viden er grundlaget for al praksis på et universitet. Hvis vi ikke står ved det princip, så har vi ingen berettigelse i samfundet. CBS’s beslutning om at indføre kravet om coronapas og masker hviler på en stor løgn. Vi vil ikke stå og undervise unge mennesker i filosofi og økonomi på et løgnagtigt fundament. Vi vil ikke være med til at lade som om, det er normalt og rationelt, hvad der foregår.

Ansvar

Som det fremgår af Universitetsdirektørens svar på Oles henvendelse før jul, så begrunder CBS sin beslutning om at indføre coronapas på campus således: ”I håndteringen af COVID19 på CBS følger vi myndighedernes retningslinjer.” Denne begrundelse er som taget direkte ud af Hannah Arendts Eichmann i Jerusalem, der handler om, hvordan embedsmænd efter Anden Verdenskrig undskyldte deres delagtighed i forbrydelser mod jøderne med, at de blot fulgte ordrer fra en højere autoritet. Formålet med uddannelsen i filosofi og økonomi, som I studerer, er netop at uddanne fremtidige ledere og medarbejdere, der ikke bare blindt parerer ordrer, men derimod er i stand til at bruge deres egen dømmekraft og stå ved deres egne etiske overbevisninger. Hvis ikke vi kan gå foran som undervisere og bruge vores egen dømmekraft og stå ved vores egne overbevisninger, så er uddannelsen jo bare meningsløse ord. De seneste to år har været præget af, at alt for mange mennesker i de offentlige systemer har suspenderet deres sunde fornuft, moralske kompas og har undladt at tage fuldt ansvar for deres egne handlinger. Nu er tiden kommet til, at vi begynder at tage ansvar som voksne mennesker.

Legalitet

Spørgsmålet om ansvar handler ikke bare om etik og ledelse. Det handler også om jura. Indførelsen af coronapasset på CBS er i strid med en række love og konventioner (Europarådets resolution 2361 pkt. 7.3.1 og 7.3.2; Straffelovens § 150; FN Verdenserklæring om menneskerettigheder artikel 1 og artikel 27, stk. 1; EU´s Charter om grundlæggende rettigheder artikel 21, er blot et udpluk af disse). CBS har selv en whistleblowerordning, hvor medarbejdere opfordres til at indberette ’overtrædelse af gældende love, forordninger eller andre regler gældende for CBS’ virksomhed.’ I dette tilfælde vælger vi så præventivt at undlade at medvirke til lovbrud i stedet for efterfølgende blot at lave en indberetning. Vi forudser, at der kommer et retsligt efterspil på de sidste to års håndtering af coronakrisen. Nogle taler sågar om en Nürnbergproces 2.0. Også derfor er det vigtigt for os at holde vores sti ren. Den store konklusion på den oprindelige Nürnbergproces efter Anden Verdenskrig var netop, at man ikke fritages for ansvar og straf, blot fordi man har fulgt ordrer fra en højere autoritet.

I takt med at flere og flere mennesker har ladet sig indsprøjte med vaccinen, og at den begynder at virke i deres kroppe, så dukker der også flere og flere beretninger om vaccineskader og vaccinerelaterede dødsfald op. Sådanne bivirkninger ville jo have vist sig, hvis vaccinerne var blevet ordentligt testet efter de procedurer, der normalt gælder for lægemidler. Men fordi vaccinerne er blevet hastet igennem og kun er blevet godkendt som eksperimentel behandling, viser de mere langsigtede virkninger sig naturligvis først nu og i den kommende fremtid. Det har jo f.eks. allerede vist sig, at indsprøjtningerne faktisk ikke beskytter mod smitte og således dårligt nok lever op til definitionen på en vaccine.

Indsprøjtningernes virkning rejser et civilretsligt spørgsmål: Hvem har erstatningsansvaret, hvis en studerende har følt sig presset til at tage vaccinen for at kunne gennemføre sin uddannelse, og efterfølgende rammes af en alvorlig vaccineskade (lammelse, blødninger, ufrivillig abort, infertilitet, hjertemuskelbetændelse, eller en af de andre bivirkninger, som nu nævnes i forbindelse med vaccinerne)? Vi vil jo helst ikke, at nogen skal føle sig presset til at lade sig vaccinere. Men vi vil heller ikke bringe os selv i en situation, hvor vi vil kunne gøres juridisk ansvarlige for en vaccineskade.

Makroøkonomi

Som I nok kan fornemme på denne besked, så tager vi, Ole og Rasmus, denne sag meget alvorligt. Under de nuværende omstændigheder bliver der således ikke nogen undervisning i makroøkonomi med os som undervisere. Det bliver op til CBS, hvad der så skal ske. Vi er ikke interesserede i et kompromis, hvor vi får lov at gennemføre undervisningen online. I snart to år er I som studerende blevet holdt for nar. Ligesom vores demokrati og retsstat er blevet sat i undtagelsestilstand med henvisning til en sygdom, der med tiden jo har vist sig at have en dødelighed, som er sammenlignelig med almindelig influenza, så er jeres uddannelse og studietid jo også blevet sat i undtagelsestilstand, og I er blevet spist af med livløse zoom-forelæsninger. Det er et kæmpe svigt af hele jeres generation. Det er på tide, at det falske cirkus stopper. Og det gør det først, når folk slipper frygten, vågner op og begynder at sige nej til vanviddet. Den bevægelse er heldigvis i fuld gang overalt i verden, og den vil tage til i de kommende uger og måneder. Dette her er vores lille bidrag til bevægelsen.

Ole Bjerg, Lektor og Rasmus Hougaard Nielsen, Ekstern Lektor”

 

Læs også:

Ledelsen på CBS ignorerer to ansattes spørgsmål
og
Ole Bjergs mail til CBS rektor – den 18. december 2021

Del artiklen

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

1 thought on “CBS. Ole Bjerg og Rasmus Hougaard Nielsens brev til de studerende”

  1. jeg stødte på noget fælt også om Mit ID i forhold til Nem ID
    er der nogen der har beskæftiget sig med det ?
    iforhold om og hvordan man kan undgå det i forhold til hvis man har brug for at handle på nettet ?

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Det handler om børnene – del 3 – Kender du til sundhedsmyndighedernes talrige bedrag for at overtale forældre til at vaccinere deres børn?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Det handler om børnene – del 3 – Kender du til sundhedsmyndighedernes talrige bedrag for at overtale forældre til at vaccinere deres børn? Kender du til sundhedsmyndighedernes talrige bedrag for at overtale forældre til at vaccinere deres børn? Bedrag vedr. flokimmunitet? Bedrag vedr. epidemiens alvorlighed ? Bedrag vedr. smittetal? Bedrag vedr. …

Det handler om børnene – del 3 – Kender du til sundhedsmyndighedernes talrige bedrag for at overtale forældre til at vaccinere deres børn? Read More »

Flertal i Folketinget afpresser befolkningen til at blive vaccineret med forslag om Covid-pas

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Flertal i Folketinget afpresser befolkningen til at blive vaccineret med forslag om Covid-pas Med manipulation vil et flertal af Folketingets politikere tvinge befolkningen til at lade sig vaccinere. Bl.a. ved indførelse af et coronapas, der straffer personer der ikke er vaccineret med en eksperimentel behandling, der ikke er ordentlig testet for …

Flertal i Folketinget afpresser befolkningen til at blive vaccineret med forslag om Covid-pas Read More »

Global vaccinationsplan ødelægger menneskets naturlige immunforsvar.

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Global vaccinationsplan ødelægger menneskets naturlige immunforsvar. Virolog og vaccineudvikler advarer kraftigt mod at vaccinerne kan ødelægge menneskets naturlige immunforsvar. Der er risiko for at det ender i en global katastrofe at vaccinere, fordi det kan ødelægge vores immunforsvar. Derimod kan naturlig immunitet beskytte 100% mod nye mutationer og livsvarigt takket være …

Global vaccinationsplan ødelægger menneskets naturlige immunforsvar. Read More »

Holdes pandemien kunstigt i live af PCR-tests?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Holdes pandemien kunstigt i live af PCR-tests? Det mener eksperter, som kræver anvendelsen stoppet Alvorlige fejl i Corman-Drostens PCR-rapport – Forskerne konkluderer, at den globale anvendelse af PCR har ført til “verdensomspændende fejl-diagnosticering”, der har affødt endnu større samfundsmæssige konsekvenser og tab af liv, fordi nedlukninger fortsat er baseret på disse …

Holdes pandemien kunstigt i live af PCR-tests? Read More »

Hvorfor stoler du på Sundhedsmyndighederne?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Hvorfor stoler du på Sundhedsmyndighederne? Hverken EMA, SST, Lægemiddelstyrelsen  eller Brostrøm har noget videnskabeligt grundlag for den garanti at Vaccinen ikke er skadeligt . På et pressemøde erkendte Søren Brostrøm, at dokumentationen ikke er “overvældende”. I det studie, de baserer deres beslutning på, har man kun fulgt de 12-15 årige i …

Hvorfor stoler du på Sundhedsmyndighederne? Read More »

Loven beskytter medicinalfirmaerne, men beskytter den også borgerne?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Loven beskytter medicinalfirmaerne, men beskytter den også borgerne? Den britiske regering har lavet en særlig lov der giver Pfizer fuld immunitet og beskyttelse for retsforfølgelse i tilfælde af vaccineskader. Hvorfor har Pfizer behov for en sådan beskyttelse nu når de siger at vaccinerne skulle være sikre? Der er noget der ikke …

Loven beskytter medicinalfirmaerne, men beskytter den også borgerne? Read More »

Moderna og Pfizer’s Coronavaccine har ikke påvist, at den kan beskytte dig mod Covid-19, siger overlæge fra Moderna

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Det er IKKE undersøgt om Moderna og Pfizer/BioNTech vaccinerne beskytter mod infektion eller redder liv. Det har vores myndigheder ellers fortalt danskerne. Målet for om disse vacciner er “effektive” er blot defineret som at de er i stand til at reducere symptomer. Mon ikke nærmere salget af vaccinerne gavner firmaerne frem …

Moderna og Pfizer’s Coronavaccine har ikke påvist, at den kan beskytte dig mod Covid-19, siger overlæge fra Moderna Read More »

Ny dokumentation på, at Covid-19 pandemien er baseret på falske smittetal

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Ny dokumentation på, at Covid-19 pandemien er baseret på falske smittetal: CDC erkender, at PCR-”test” ikke tester specifikt for SARS CoV-2 CDC erkender nu at PCR-testen er helt uegnet til at afgøre om man smittet med SARS-CoV-2. Dvs. at testpandemien hviler på et falsk grundlag. Det er et tydelig bevis på …

Ny dokumentation på, at Covid-19 pandemien er baseret på falske smittetal Read More »

Organisationer, agenturer, advokater og læger kræver Covid-19 vacciner stoppet!

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Covid19 vaccinerne er farlige for mennesker. Der er nu rigeligt med beviser for at det er tilfældet. Med Covid19 vaccinerne risikerer du at få blodpropper, blødninger i hjertet, neurologiske lidelser, dødsfald, lammelser, parkinson mv. Det er dermed uomtvisteligt, at ulemper og risici ved vaccinerne er langt større end fordele! Udgivet 31 …

Organisationer, agenturer, advokater og læger kræver Covid-19 vacciner stoppet! Read More »