dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Akutpakke for klimaet
Der drømmes om tvang og drastiske indgreb over for alt og alle, og det uden tanke for nyttevirkningen, som jo for Danmark isoleret set er nul. Vi skal være ”foregangsland”, men det består jo netop ikke kun i at nå et tal på et stykke papir, men derimod at vise en farbar vej, som andre lande i teorien kunne få lyst til at følge. Forslagene her virker stik modsat, alt og alle bliver smadret, og Danmark står tilbage i ruiner
Udgivet den 23. juni 2023
Af dissensMEDIA – skrevet af Søren Hansen
Følgende artikel er udgivet i samarbejde med klimarealisme.dk
En sammenslutning af organisationer har under navnet 92-Gruppen udgivet en pamflet ved navn ”Akutpakke for Klimaet”. Organisationerne bag er vist på fig. 1, og man må spørge sig selv om, hvorvidt alle deres medlemmer virkeligt kan gå ind for en omgang som denne her.
fig 1
Pamfletten lægger hårdt ud:
Der er to år til 2025. Her skal vi have opfyldt Danmarks første klimamål. Vores 2025-mål er 50-54%. I dette virkemiddelkatalog præsenterer vi politiske tiltag, der kan få Danmark til at leve op til 54% reduktion i 2025. Vi kræver, at Danmark lever op til den høje ende af 2025-målet, og det er der flere grunde til.
Derefter får vi at vide, at 2030-målet på de 70 % er udregnet fra et restbudget for CO2-udledninger, og idet vi er bagude p.t., skal den have en ekstra tørn, hvis vi skal ”begrænse den globale temperaturstigning så meget som muligt.
Dertil forsøger vi i kampen mod klimakrisen at undgå klimatiske tipping points. Jo mere temperaturen når at stige, des større er risikoen for tipping points, og vi ved ikke med sikkerhed, hvornår vi overskrider dem.
Det er jo den sædvanlige sammenblanding af, hvad Danmark gør og så ”redningen” af det globale klima. Hvad Danmark gør isoleret, har jo ingen som helst indflydelse på den globale temperatur eller hypotetiske ”tipping points”, men det overser man behændigt.
92-Gruppen regner sig nu frem til, at vi mangler 4,4 millioner tons CO2-reduktioner i 2025. Regeringen kalkulerer med noget opsamling af CO2 (svarende til 0,9 mio. tons), men den vælger 92-Gruppen at se bort fra, da man mener, at det er usandsynligt, at det kan gennemføres så hurtigt, og det er jo nok meget fornuftigt.
Pamfletten giver nu sine bud på CO2-reduktioner i form af et idékatalog, der faktisk i alt vil give godt 6 mio. tons, hvis man realiserer det hele. Her bliver der gået hårdt til den.
F.eks. skal salg af nye benzin- og dieselbiler ophøre allerede i 2024. Herom skriver man:
Ved at stoppe for salg af nye fossilbiler inden 1. januar 2025 vil 115.000 benzin og dieselbiler og 23.670 varebiler ikke blive købt.
Alle de mennesker kan næppe i stedet bare købe en elbil, dels er de meget dyrere, og dels er der ikke nok på markedet. Men det kan ikke genere store ånder.
Der skal kraftigt forhøjede afgifter på benzin og diesel. Der skal ”politiske tiltag” til at forhindre bilparken i at vokse. Det gøres på følgende måde:
De politiske tiltag der kan sættes i værk for at undgå vækst i bilparken, omfatter blandt andet: øge den grønne ejerafgift, halvering af befordringsfradrag for fossilbiler, højere benzin- og dieselafgifter, skrotningstilskud, indførelse af flad vejafgift (både el og fossil), mm.
Landbruget skal for alvor slagtes. Brugen af kvælstofgødning skal nedsættes yderligere med 15%, antallet af husdyr skal ligeledes begrænses med 15% inden 2025, og så skal CO2-afgiften på de 750 kr./ton træde fuldt i kraft i 2025. At det vil tvinge halvdelen af landmændene til at dreje nøglen om, anses ikke for at være noget problem.
Sjovt nok skal der også være mere økologisk landbrug, arealet brugt hertil skal fordobles, og moms skal fjernes fra økologiske produkter. Vi har allerede set, at økologi ikke er specielt klimavenligt, men det er jo alligevel politisk korrekt uanset hvad.
Der skal inden 2025 omstilles yderligere 50.000 boliger fra gas/olie-opvarmning til el og lægges 3 gigawatt solpaneler på tagene. Industrien skal også have hævet sin CO2-afgift med et par hundrede kroner.
Der er ikke den store tiltro til, at dette her vil resultere i de ønskede reduktioner, så derfor introduceres begrebet ”nødforanstaltninger”:
Nødforanstaltningerne iværksættes kun i det omfang den pågældende sektor ikke med andre tiltag lykkedes med at opfylde sektorens reduktionsmål. Nødforanstaltningen kan for landbruget eksempelvis være, at alle dyretilladelser i 2025 reduceres med en tilstrækkelig procentsats til landbrugets reduktionsmål er opfyldt.
Der drømmes om tvang og drastiske indgreb over for alt og alle, og det uden tanke for nyttevirkningen, som jo for Danmark isoleret set er nul. Vi skal være ”foregangsland”, men det består jo netop ikke kun i at nå et tal på et stykke papir, men derimod at vise en farbar vej, som andre lande i teorien kunne få lyst til at følge. Forslagene her virker stik modsat, alt og alle bliver smadret, og Danmark står tilbage i ruiner.
Men det gav nok en god fornemmelse i maven at producere pamfletten her.
