dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Styrk den sunde samtale om Covid-19 og Ukraine – tips til familierne
Hvordan kommer vi videre efter Covid-19-krisen eller håndterer den nuværende konflikt i Ukraine? Mange enkeltpersoner og familier oplever, at de kæmper med vanskelige samtaler, stressede tider og et anstrengt mentalt helbred.
Udgivet den 28. januar 2023
Af dissensMEDIA
Lyt til artikel (8:28)
I mange samfund er emner som Covid-19 og konflikten i Ukraine og hvordan vi bedst navigerer i den nuværende situation blevet polariserede og diskussionen ophedet. Det vigtigste at huske er, at vi alle har det samme mål: At forblive sunde og klare hverdagen godt.
I mellemtiden er det vigtigt at opretholde en åben kommunikation med vores nærmeste, selv når samtalen bliver vanskelig. Her er et par tips til at fremme den sunde samtale med venner og familie i en verden med sygdom og krig.
1. Lyt først
At blive hørt og forstået er dybe menneskelige behov, især i nødsituationer. Håndteringen af Covid-19 og den igangværende konflikt i Ukraine har forårsaget en masse frygt og ængstelse, og disse følelser påvirker karakteren af de samtaler, vi har med vores nærmeste.
Når mennesker føler sig bange og ængstelige, handler de ud fra de følelsesmæssige eller instinktive dele af hjernen. Det er normalt og sundt, men hvis du går ind i svære samtaler med en af dine kære, vil dét at lytte til deres synspunkt bekræfte dem, berolige deres frygt og angst og give dem mulighed for at tale ud fra den mere rationelle del af deres hjerne.
Et par ting, du kan prøve:
Når dine nærmeste deler noget med dig, så prøv at reflektere det tilbage til dem med dine egne ord, før du svarer med dine egne tanker.
Hvis du er den naturlige samtalestarter, så prøv at lade din familie eller venner tage føringen.
Stil åbne spørgsmål og lyt til, hvordan de reagerer.
Hvis du er forælder, skal du være et forbillede for gode lyttefærdigheder ved at holde øjenkontakt, fjerne distraktioner og stille spørgsmål, der præciserer snarere end invaliderer dét, dit barn siger.
2. Placering er vigtig
Vi har alle tilbragt meget tid i vores hjem med de samme mennesker i løbet af Covid-19-krisen. Hvis samtalerne er blevet udvandede eller følelsesladede derhjemme, kan du overveje at mødes med dine kære et andet sted for at skifte kulisse.
Et par ting, du kan prøve:
Gå og snak! Forskning viser, at gåture kan have enorme, positive virkninger på samtaler, herunder stimulering af kognitive processer, kreativ tænkning og fremme af tillid og samarbejde.
Prøv et grønt område. Friluftslivet er et neutralt område for nødvendige, men svære samtaler
Skift scene. Hvis du har svært ved at kommunikere med dine nærmeste på jeres sædvanlige steder, kan du foreslå at mødes et andet sted, f.eks. på en café eller i et indkøbscenter
3. Lad være med at springe small talk over
Gode samtaler begynder med en god tankegang. Ingen kan lide at blive overrumplet i en uventet svær samtale. Selv om det er vigtigt ikke at undgå følsomme emner i vanskelige tider, er det også vigtigt at nærme sig dem med lethed. Small talk fremmer en forbindelse mellem mennesker og sætter alle parter i et mere positivt mindset.
Stil almindelige spørgsmål som: “Hvordan gik din præsentation i dag?” eller “Fik du læst den bog, jeg lånte dig, færdig?”
Styrk jeres forbindelse ved at tale om ting, I har til fælles, f.eks. hobbyer, vejret, nyhederne eller andre fælles interesser.
4. Bekræft overbevisninger og erfaringer
Personlige overbevisninger og erfaringer er en vigtig del af en persons identitet, og de skal anerkendes og respekteres som en del af en sund samtale. I Covid-19-tiden har mange mennesker haft direkte erfaringer med en smittet person, eller de tror måske blot noget i retning af, “jeg stoler på mine sundhedsmyndigheder”. Disse ting påvirker naturligvis deres opfattelse af situationen, og hvordan den skal håndteres. Når vi nærmer os en svær samtale, er det derfor vigtigt at vise, at vi har hørt og forstået deres synspunkt.
Stil neutrale spørgsmål, der øger din forståelse for deres erfaringer og overbevisninger, idét du sørger for ikke at miskreditere dem; f.eks. ”Hvad skete der efter hendes positive test?” eller ”Kan du fortælle mig mere om, hvorfor du tror det?”
Forsikre dine pårørende med medfølende udsagn, der viser, at du har hørt og forstået dem; f.eks. ”Det må have været skræmmende” eller ”Jeg forstår, hvorfor du ser det på den måde.”
Undgå at fortælle nogen, at de er “forkerte”. Bed i stedet om en præcisering; f.eks. ”Når du siger, at en vaccine er “sikker” – hvad mener du så med det?”
5. Formidle oplysninger, ikke konklusioner
Hvis du har sørget for at forstå din nærmeste og ønsker at dele dine tanker om et emne, er det bedst at gøre det med enkle oplysninger. Mennesker reagerer bedre, når de får lov til at drage deres egne konklusioner. Når det er sagt, skal du, hvis du gerne vil give oplysninger om et emne, vælge kilder, som din nærmeste har tillid til, og præsentere dem i en neutral tone.
I stedet for at sige: “Dataene er misvisende”, så prøv: “Centers for Disease Control har forskellige kriterier for diagnosticering af Covid-19, alt efter om du er vaccineret eller ej”. Det kunne også være: ” Det er da tankevækkende at vi bliver ved med at sende penge til Ukraine, nu hvor de har så stort et problem med korruption. Vi må håbe regeringen har styr på at pengene kun går til gode formål”.
6. Diskuter idéer, ikke personligheder
Tætte forhold kommer af mange års fælles glæder, oplevelser og konflikter. I løbet af den periode lærer vi meget om hinandens personlighedstræk, styrker og svagheder. Når du nærmer dig en svær familiesamtale, er det dog vigtigt at holde samtalen fokuseret på idéer og ikke på personlighedstræk.
Et par ting du kan prøve:
Undgå at komme med kommentarer om din nærmestes personlighedstræk; f.eks. ”Du er så godtroende, når det gælder disse ting.”
Hvis din nærmeste fornærmer dig eller sætter spørgsmålstegn ved din karakter, så mind dem om, at det ikke hjælper. Og vend samtalen tilbage til det emne eller den idé, der diskuteres.
7. Vid, hvornår du skal stoppe
Måske er den vigtigste færdighed, når du skal navigere i vanskelige samtaler, at vide, hvornår du skal stoppe. Hvis du eller din nærmeste bliver vred, truet eller bange i løbet af jeres samtale, vil I begynde at handle ud fra de følelsesmæssige og instinktive dele af hjernen, og samtalen vil blive uproduktiv. Hvis dette sker, er det bedst at stoppe samtalen og genoptage den en anden gang, når I begge er rolige.
Du skal altid holde øje med dine følelser, når du taler med en værdsat person. Hvis du opdager, at du hæver stemmen eller føler dig følelsesmæssigt ophedet, så spørg respektfuldt, om du kan genoptage samtalen en anden gang.
Vær opmærksom på din nærmestes følelser. Hvis du opdager, at den bliver vred eller begynder at angribe dig personligt, skal du ikke svare igen på samme måde. Spørg respektfuldt, om I kan tale sammen en anden gang, når I begge er rolige.
Undgå at overbebyrde din nærmeste med information. Hvis du ønsker at formidle vigtige oplysninger, skal du vælge en eller to stykker pr. samtale og bruge kilder, som I begge har tillid til.