dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Samtaler om Frihed #2
Er Danmark på vej ind i endnu en ulovlig krig?
Udgivet den 17. februar 2022
Af dissensMEDIA
Carl Henrik Rørbeck og Malue Montclairre’s Samtaler om Frihed, omhandler denne gang de danske mediers fuldstændig ensidige pro-amerikanske dækning af krisen i Ukraine. Samtidig er danskerne qua den infame påvirkningslov (Straffelovens §108) afskåret fra, at have en selvstændig mening om udenrigspolitik, idet det er blevet gjort strafbart at mene noget andet, end “den officielle mening”.
I samtalen nævner Carl Henrik Rørbeck en artikel han fik bragt i Arbejderen, som en reaktion på påvirkningsloven som Søren Pape Poulsen tilbage i 2018 ønskede indført. På daværende tidspunkt, havde Carl Henrik Rørbeck gjort sig så tilpas bemærket i den danske presse generelt, at det efterhånden kun var den kommunistiske avis som ikke fandt noget problem med, at lade Carl Henrik Rørbeck’s artikler blive trykt i deres avis. Det viser i sig selv også, hvordan medierne har formået at få gjort andre meninger end den officielle, tavse, og vi ser i stigende grad konsekvenserne af dette ved, at samtlige statsstøttede medier i dette land, ikke afviger synderligt fra hinanden – så nu mener de efterhånden alle sammen det samme kun med meget få nuancer.
Det er blevet FBF bekendt, at påvirkningsloven er blevet indført i dansk ret i sin oprindelige form via en bekendtgørelse pr. september 2021, trods den heftige modstand den fik tilbage i 2018, blandt andet med kommentar fra professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard – “Sådan en lovgivning skaber en kolossal retsusikkerhed og vil være uhyre vanskelig at håndhæve. Der er gode grunde til, at man ikke hidtil har ønsket en sådan retstilstand.”
Der er mange spørgsmål at stille i denne situation, både om det lovgivningsmæssige aspekt i hvad angår vores retssikkerhed i Danmark, men så sandeligt også de danske mediers ensidige dækning af udenrigspolitiske spørgsmål.
Hvor skal danskerne få deres mening fra?
I forbindelse med DR Medieforsknings årlige rapport (red. om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier), udtalte chef for DR medieforskning Dennis Christensen blandt andet, at det har været med til at redde liv under pandemien at danskerne ikke har skulle forholde sig til modstridende information.
Dermed er det helt tydeligt, at også DR udelukkende gengiver den information som statsapparatet ønsker at danskerne skal have, med den katastrofale konsekvens, at danskerne ikke selv kan finde deres egen mening ved at blive bredt informeret, og man kan i øvrigt også undre sig over, hvorfor DR ikke har tillid til, at danske borgere selv kan vurdere hvad de mener.
Som en sidebemærkning skal nævnes, at Mette Frederiksen kort efter vedtog, at den planlagte besparelse på medietilskuddet til DR for 2021 på 9 millioner danske kroner, blev annulleret. Det kan vi så tænke lidt over.
Denne udgave af Samtaler om Frihed er netop en samtale om det faktum, at vi som danskere ikke bliver informeret om andet end det, som statsapparatet ønsker at vi skal vide – hvad er det reelt som foregår med Ukraine?
Endnu et eksempel på vigtigheden i emnet i denne uges udgave af Samtaler om Frihed kan nævnes, kunne man på Twitter den 15. februar kunne læse på chefredaktøren for Berlingske, Tom Jensen’s twitterprofil, at han mener at den Russiske Ambassadør i Danmark skal “pakke sig”, fordi Ambassadøren er “stærkt utilfreds med at Danmark lukker amerikanske tropper ind på Bornholm” (red. citat Berlingske).
Hvor kan danskeren nogen steder læse om det faktum, at Danmark med Mette Frederiksen i spidsen, blander sig i en uenighed mellem Rusland og USA og dermed har en aggressiv adfærd overfor Rusland? Hvor er der nogen af de statsstøttede medier, som skriver noget som helst om, at Ukraine også er et frit land, hvorfor både Danmark og USA burde “pakke sig”?
Ingen steder!
Og derfor skal vi have uafhængige medier som dissensMEDIA.
Vi gør vores ypperste på dissensMEDIA for, at bringe noget af al den information, som de statsbetalte medier ikke mener, at danskerne skal have. Har du lyst til at blive skribent, researcher, korrekturlæser eller andet for dissensMEDIA så send os en mail på dissensmedia@protonmail.com. Du kan også blive FBF støttemedlem og på den måde støtte vores arbejde.
Se evt. første program af Samtaler om Frihed og læs den interessante artikel om Demokrati vs Tyranni som vi tidligere har udgivet her på dissensMEDIA. Og del gerne vores artikler så vi sammen kan få spredt alt det som MSM ikke taler om.
Tak at du støtter os i vores arbejde for at give danskerne et gedigent, sobert og seriøst medie!
RETTELSE!
I Samtaler om Frihed #2 udtaler Carl Henrik Rørbeck, at bestemmelsen vedr. påvirkningsloven er blevet ændret flere gange. Dette er en misforståelse! Påvirkningsloven er vedtaget i sin oprindelige form som fremlagt og er ikke ændret siden vedtagelsen i marts 2019.
Det der henvises til er en lovbekendtgørelse fra september 2021, hvor man har opdateret paragraffen, så den er tilsvarende det som blev vedtaget i marts 2019. Man kan undre sig over, hvorfor lovbekendtgørelsen ikke blev opdateret allerede i marts 2019, men først 1½ år senere, og det er blot endnu et eksempel på, hvorfor det er noget nær umuligt for den almindelige dansker, at finde rundt i det hav af love, som konstant bliver vedtaget.
Læs Carl Henrik Rørbeck’s seneste artikel Påvirkningsloven – et totalitært mesterstykke!
Hej Malou og Carl Henrik.
Tak for endnu en interessant samtale.
Lydkvaliteten er desværre ikke god, så det er anstrengende at lytte til. Kan I evt. tage headset på fremover?
Vh. Christina