dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Corona er ikke længere samfundskritisk. Restriktionerne er væk, men i Danmark anbefales det stadig, at man bærer mundbind og fremviser coronapas ved besøg på plejehjem og på hospitaler. Restriktionerne forsvandt i efteråret 2021 men kom igen et par måneder efter. Er det sådan, vi fremover skal leve vores liv i Danmark? I konstant frygt for, at restriktionerne vender tilbage og er i samfundet på ubestemt tid?
Udgivet den 15. februar 2022
Af Cirkeline
Vi har måttet lide mange afsavn i de seneste to år. Der har været mange restriktioner, og de har haft store konsekvenser for mange mennesker. Frygten har sat sig dybt i folks bevidsthed, og konsekvenserne af regeringens og folketingets krisehåndtering vil sætte sit præg på Danmark i mange år frem.
Statsministeren har koncentreret magten i Statsministeriet, og gav ordre til nedslagtning af alle mink inklusive avlsminkene på et tv-transmitteret pressemøde den 4.november 2020, hvilket de facto var en lukning af erhvervet og påstår efterfølgende, at det ikke var en ordre, selvom både politi og militær var involveret i at eksekvere denne ordre.
Der var som bekendt ikke hjemmel til at give denne ordre. Ergo handlede statsministeren ikke i overenstemmelse med Grundloven og derfor ulovligt. Denne ulovlige handling er efterfølgende blevet gjort lovlig. Det er egentlig underligt, at det bare accepteres. Sådan bare med tilbagevirkende kraft. Det gør det måske heller ikke. Minkkommissionen er jo i gang med at granske forløbet, og til sommer fremlægger de en rapport.
Det er bare skræmmende, at regeringen og øvrige medlemmer af Folketinget ikke kender og/eller respekterer Grundloven og rask væk vedtager love, der ikke er i overensstemmelse med Grundloven.
Mange tiltag blev hastet igennem regeringen og folketinget, og politikerne havde knapt nok mulighed for at sætte sig ind i stoffet, førend at de blev afkrævet at stemme om lovforslag, som havde store og gennemgribende konsekvenser for alle i Danmark. Det var måske muligt lige at bruge nogle ekstra timer eller dage på at træffe så alvorlige beslutninger. Vi havde en epidemilov, men den skulle partout laves om, så vi fik en ny med masser af tvangsforanstaltninger og hvor erstatning i tilfælde af ekspropriation blev erstattet af håb om erstatning; altså en hån mod uheldige virksomhedsejere, der blev ramt af ekspropriation som situationen med minkavlerne. Siden da er der blevet stillet forslag om en form for forsikringsordning, som virksomhedsejere så kunne betale til for overhovedet at få en erstatning. Den er, så vidt jeg ved, ikke blevet vedtaget. Tænk at skulle forsikre sig mod, at landets regering finder på at lukke et erhverv.
Hvad står der i epidemiloven?
I Epidemiloven står der, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at lade sig indlægge på et sygehus eller anden egnet facilitet.
Der står også, at politiet kan bistå med at gennemføre påbud.
Der står ikke noget om specifikt om, hvilken fagperson, der må eller skal afgøre det. Endvidere er det betænkeligt, at enhver person alene på formodning kan påbydes/tvinges til indlæggelse, isolation og behandling – herunder også tvangsvaccination. Det er temmelig drastiske midler, der tages i brug, og der er uendelig meget elastik i loven til, at den kan misbruges efter forgodtbefindende.
Epidemikommissionens sammensætning og afledte effekter
Det ville være at foretrække, hvis de 11 personer, der sidder i kommissionen, rent faktisk var uddannet, og har erfaring i at håndtere en sundhedskrise og de store samfundsændringer, der følger med i kølvandet på en sådan. En fornuftig krisehåndtering fordrer, at mange forskellige eksperter er med til at give deres kvalificerede bud på, hvad der er rigtigt og fornuftigt at gøre.
Derudover er det vigtigt at bevare proportionaliteten, da pengene som bekendt kun kan bruges en gang. Bruger man uforholdsvis mange penge på håndtering af corona, så har resten af samfundet færre penge at gøre godt med. Det ville være godt med en helt anden sammensætning af epidemikommissionen. En bredt funderet gruppe af eksperter: For eksempel læger, biologer, jurister, økonomer og psykologer. Det er ikke hensigtsmæssigt, at regeringen skaber en kommission, hvor ni personer ikke er eksperter inden for sundhed, sygdom, jura, økonomi, etik eller psykologi.
Medier og toppolitikere har haft alt for meget fokus på sygdom, død og restriktioner men ikke på de afledte effekter af restriktioner og andre tiltag, der rent faktisk har skadet folkesundheden. Her tænker jeg på mennesker, der har undladt at tage til lægen ved mistanke om alvorlig sygdom som for eksempel cancer eller en hjertekarsygdom, mennesker hvis sygdom eller handicap forværres, fordi planlagte operationer blev stoppet på ubestemt tid i lange perioder.
Disse tiltag har forårsaget ”pukler”, som det tager meget lang tid at få has på. Nedlukningerne har endvidere været årsag til forværring af folks mentale helbred, virksomhedsejere har tabt mange penge og nogle er gået konkurs og som følge heraf har mange mennesker mistet deres arbejde. Særligt rejsebranchen og underholdningsbranchen har været hårdt ramt.
Hvorfor har vi et epidemiudvalg?
Epidemiudvalget består af et ”repræsentativt” udsnit af folketinget. Men hvorfor har man i det hele taget valgt at have denne konstruktion? Som en miniudgave af folketinget? For at kunne handle hurtigt? Eller for at kunne styre forløbene? Det kunne man så sandelig godt gøre alligevel i begyndelsen af den af WHO-udråbte ”pandemi.”
Der blev hastebehandlet og vedtaget mange love, og de var bestemt ikke alle velgennemtænkte. Dobbeltstraf til corona-syndere. Dommerstanden havde i forvejen mulighed for at skærpe straffe i særligt grove tilfælde. Denne dobbeltstraflov, §81 d i straffeloven, har kun gjort ondt værre, hvilket der efterfølgende er blevet rettet op på. Nanna Fri blev i Københavns Byret idømt dobbeltstraf; jf. §81. Denne dom blev anket til landsretten, og den højere straf i forbindelse med en corona-demonstration blev her afvist. Regeringen har begået mange fejl i forbindelse med håndteringen af corona-krisen.
I Berlingske søndag den 30.januar 2022 skriver Mia Amalie Holstein: ”Det er i krisetid, at retssamfundet skal stå sin prøve”. Mia Amalie Holstein er cand.polit., cand.mag. i filosofi og stud.jur., vicedirektør og medlem af Etisk Råd, og hun mener, at vi burde opføre en ”skamstøtte” over corona-krisens største fejltagelser.
Herunder ses adskillige krænkelser af retssikkerheden, og det var alene i den første måned af corona-krisen:
- Den 11.marts 2020 meddelte Mette Frederiksen, at Danmark skulle lukkes ned.
- Den 11.marts 2020 meddelte Domsstolsstyrelsen, som hører under Justitsministeriet, at de danske domstole var sat i nødberedskab, og at de ansatte skulle sendes hjem.
- Den 11.marts 2020 kontaktede Kulturministeriet DR og TV2 og bad dem om at hjemsende alle medarbejdere, der ikke laver nyheder.
- Den 12.marts 2020 vedtog Folketinget en hastelov, der fjernede virksomhedernes 100 år gamle retskrav på erstatning i tilfælde af forebyggende indgreb under en epidemi.
- Den 12.marts 2020 frasagde alle andre partier end Socialdemokratiet sig den parlamentariske kontrol, og gav Sundheds-og ældreminister ret til at bekæmpe coronasmitte med alt fra forsamlingsforbud til tvangslukninger, tvangsvaccination og besøgsrestriktioner på plejehjem og hospitaler.
- Den 24.marts 2020 udstedte Sundhedsstyrelsen et påbud om, at privathospitaler skulle indstille al aktivitet, der krævede fuld narkose eller respiratorer for i stedet for at stille udstyr og medarbejdere til rådighed for det offentlige sundhedsvæsen.
Men hvornår er en sygdom samfundskritisk?
Ifølge Sundhedsstyrelsen kan en alment farlig sygdom være en samfundskritisk sygdom men er det ikke nødvendigvis. Det afhænger nemlig af sygdommens udbredelse og betydning for samfundets kritiske og vigtige funktioner. Endvidere afhænger kategoriseringen som samfundskritisk ikke alene af sundhedsfaglige vurderinger af, hvor alvorlig sygdommen er, men derudover også af politiske vurderinger af, hvilke negative og skadelige konsekvenser, sygdommen kan have for samfundet.
Tænk, at regering og et flertal af folketingets politikere de facto bestemmer, hvornår en sygdom kan kaldes samfundskritisk. Det er ikke som før Sundhedsstyrelsen, der vurderer, hvornår en sygdom er samfundskritisk. Sundhedsstyrelsen er reduceret til at være rådgivende på området. Det er intet mindre end en skandale, at det er op til folketingspolitikere, der ikke har den fornødne ekspertise inden for sundhed og sygdom, at vurdere hvilke negative konsekvenser, sygdommen kan have for samfundet.
Så vi må spørge igen, hvor er proportionaliteten? Det er hverken tilrådeligt eller fornuftigt kun at kigge på ”Corona.” Det er ikke den eneste sygdom, mennesker kan blive alvorligt syge af eller dø af. Hverken i Danmark eller i udlandet. Der er mange andre hensyn at tage. Ikke mindst er det fornuftigt løbende at evaluere på, om de restriktioner eller tiltag, der benyttes, rent faktisk har en gavnlig effekt. Regeringen har ikke været, og er stadig ikke, lydhøre over for kritik af deres coronahåndtering, hvilket er ærgerligt, da vi uden tvivl kunne være forskånet for en del påbud, restriktioner for ikke at tale om nedlukninger, som har forvoldt megen skade økonomisk, socialt og mentalt.
Al den uvished og mangel på logik. Det har ikke været let.
Kilder:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/285
https://www.sst.dk/da/viden/beredskab/beredskab-for-epidemier/epidemiloven
Læs også relevante artikler og interviews:
DR, Konspirationsfolket og manglen på journalistisk nysgerrighed.
Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 1
Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 2
Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 3
Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 4
Pingback: Redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven - Frihedsbevægelsens Fællesråd