Ny normal for små og mellemstore danske virksomheder

christian

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Ny normal for små og mellemstore danske virksomheder

Det er grundlæggende usundt, at virksomhederne ikke længere har et retskrav, som forpligter den til enhver tid siddende regering på, at virksomhederne skal kompenseres, når staten f.eks. lukker dem ned i tilfælde af en epidemi.  Hvad kan virksomhederne gøre, hvis de ikke synes, at de smittereducerende tiltag er proportionelle?

Udgivet den 29. januar 2022
af dissensMEDIA

Før den 11. marts 2020 bestod retssikkerheden under epidemier for virksomheder i paragraf 27 i den tidligere epidemilov. Den tilsagde, at virksomheder havde krav på erstatning, hvis de blev påført nogle tab som følge af forebyggende foranstaltninger, der iværksættes for at hindre smitsomme sygdommes udbredelse.

Denne paragraf fjernede et flertal i Folketinget med den midlertidige hastelov.

Mia Amalie Holstein, vicedirektør i SMVDanmark, er meget kritisk over for, at netop paragraf 27 blev fjernet – endda over natten:

”Jeg er simpelthen så rystet over, at regeringen på så afgørende et punkt har forringet virksomhedernes retsstilling under den her krise. I krisetider skal de retssikkerhedsmæssige hegnspæle sidde fuldstændig fast. Det er desværre min oplevelse, at hegnspælene gang på gang er blevet væltet og flyttet under denne krise. Det, synes jeg, er voldsomt problematisk. Man skal ikke udnytte krisen til at rokke ved retssikkerheden.”

Arbejdsgruppe udarbejder principper

Den 18. december 2020 indgik regeringen så en politisk aftale med Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, LA og Alternativet om at arbejde for en ny lov om kompensation til virksomheder ved smittereducerende indgreb.

Efterfølgende fik en arbejdsgruppe med økonomiske eksperter og ministerrepræsentanter til opgave at vurdere spørgsmålet om kompensation til virksomheder, der måtte blive ramt af tiltagene. Mere præcist skulle arbejdsgruppen:

udarbejde principper for kompensation, som vil kunne tilgodese berørte virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og fritidslivet i tilfælde af smittereducerende foranstaltninger, og som samtidig mindsker risikoen for, at samfundsøkonomien fastlåses og andre utilsigtede skadevirkninger.

Rapporten kan læses i sin fulde længde her. Udkast hjælpepakker ved nye epidemier – med highlights

Arbejdsgruppen har således skulle udarbejde nogle principper – ”et overordnet sæt retningslinjer” – som grundlag for konkrete, fremtidige tiltag i praksis.

Retskravet er væk

Det er her vigtigt at fastslå, at hvis der skulle være tale om ekspropriation, så er dette udkast, dvs. ”hjælpepakker”, ikke relevant.

”Reelt går vi fra, at der i over 100 år har været et retskrav på kompensation, der beskytter virksomhederne mod indgreb fra staten, til at retskravet bliver fjernet med et pennestrøg”, siger Mia Amalie Holstein.

I arbejdsgruppens udkast fra 30. december 2021 skrives det, at gruppen forstår epidemier som:

sjældne, enkeltstående og svært forudsigelige stød, og ikke som gentagne hændelser med en grad af fælleskarakterer, hvor der snarere er tale om en ændret normaltilstand for samfundet og økonomien.

Når de i det politisk nedsatte Epidemiudvalg vurderer, at en sygdom er samfundskritisk – efter indstilling fra den politisk nedsatte Epidemikommission – udløses de mange muligheder for smittereducerende tiltag. ”Hjælpepakker” kan så muligvis vedtages i Epidemikommissionen.

Men der kan ikke – med arbejdsgruppens ord – entydigt eller udtømmende redegøres for hvilke sygdomme, der vil kunne kategoriseres som samfundskritiske.

Epidemikommisionen kan endda vurdere, at noget er farligt, fordi det ad omveje kan have negative skadevirkninger for samfundet.

Derfor går arbejdsgruppen til at kalde aktiveringen af samfundskritik sygdom for ”sundhedskriser”.

Spar op eller gå konkurs

Det vil således være politisk bestemt – som det også her har været de seneste to år – hvornår vi har en sundhedskrise, der medfører restriktioner, og om en virksomhed, der bliver ramt, kan modtage kompensation.

Arbejdsgruppen understreger videre, at man kan diskutere, om smittereducerende tiltag altid skal følges af hjælpepakker, hvis man nærmer sig en situation, hvor sundhedskriser er mere hyppige og dermed i højere grad er en del af ’normalen’.

Det vurderes, at såkaldte ”chok”, som en sundhedskrise med tilhørende restriktioner, i en ”Ny Normal” ikke længere er ukendte og uventede.

Virksomheder skal i stedet tilpasse deres forretningsmodel til at håndtere perioder med restriktioner. De må sikre sig et vist kapitalgrundlag for at forblive ”rentable og levedygtige” – ellers må de gå konkurs.

Det bliver dermed et af ”vilkårene på markedet” – og et forretningsmæssigt konkurrenceparameter – at have forskanset sig med likviditet, når en ny ”sundhedskrise” finder sted i den Nye Normal.

Usundt for virksomheder

Mia Amalie Holstein vurderer, at kommende regeringer vil hjælpe virksomhederne under nye epidemier, da det holder hånden under økonomien, men tiderne kan ændre sig, og dét er farligt for virksomhederne:

”Det er grundlæggende usundt, at virksomhederne ikke længere har et retskrav, som forpligter den til enhver tid siddende regering på, at virksomhederne skal kompenseres, når staten f.eks. lukker dem ned i tilfælde af en epidemi.”

Hvad kan virksomhederne gøre, hvis de ikke synes, at de smittereducerende tiltag er proportionelle?

Ifølge Mia Amalie Holstein kan de i det nuværende billede ikke gøre så meget:

”Domstolene påkender ikke spørgsmål om, hvorvidt et tiltag er påkrævet af almenvellet. Så man kan ikke gå til domstolene med det. Det er alene op til lovgivere at vurdere det spørgsmål, og det er et problem for virksomheder. For i hvilken grad har regeringen kunne tage de rette valg om, hvad der bør lukke ned, og hvad der ikke bør? Og hvori ligger virksomhedernes mulighed for at klage over de valg, der blev truffet?”

Coronapas en ny normal

I arbejdsgruppens udkast om ”hjælpepakker” er det en forudsætning for kompensation at overveje om restriktionerne påvirker virksomheders aktiviteter væsentligt.

De nævner f.eks. mundbind og krav om coronapas som eksempler på noget, der ikke nødvendigvis vil påvirke virksomheders aktiviteter væsentligt.

Mundbind, coronapas osv. betragtes derimod som en form for ’new normal’, hvorfor det må forventes, at virksomheder, institutioner og selvstændige mv. tilpasser sig, og dermed ikke vil have brug for hjælpepakker.

Arbejdsgruppens rapport indgår i forhandlingerne, der påbegyndes i midten af januar 2022, om fremtidigt mulige hjælpepakker til erhvervslivet under en sundhedskrise.

Del artiklen

dissensMEDIA i , , | Nøgleord , , ,

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkommen og hvis du har interessant historie du vil dele med os? Skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

WHO har vedtaget at registrere alle borgeres vaccinestatus

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør WHO har vedtaget at registrere alle borgeres vaccinestatus WHO har udstukket retningslinjer til medlemslandene med nye diagnosekoder, som detaljeret skal afdække om en person ikke eller kun er delvist vaccineret og hvorfor. Dette sker på trods af, at disse koder normalt kun bruges til sygdom eller skader. Koderne træder i kraft …

WHO har vedtaget at registrere alle borgeres vaccinestatus Læs mere »

Styrk den sunde samtale om Covid-19 og Ukraine

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Styrk den sunde samtale om Covid-19 og Ukraine – tips til familierne Hvordan kommer vi videre efter Covid-19-krisen eller håndterer den nuværende konflikt i Ukraine? Mange enkeltpersoner og familier oplever, at de kæmper med vanskelige samtaler, stressede tider og et anstrengt mentalt helbred. Udgivet den 28. januar 2023 Af dissensMEDIA I …

Styrk den sunde samtale om Covid-19 og Ukraine Læs mere »

Children’s Health Defense sagsøger nyhedsorganisationer og sociale medier for censur

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Children’s Health Defense sagsøger nyhedsorganisationer og sociale medier for censur   Trusted News Initiative er et partnerskab imellem verdens største nyhedsorganisationer, stiftet for at bekæmpe misinformation. Nu er de blevet sagsøgt for at undertrykke vigtige oplysninger af største, offentlige interesse, og for at boykotte konkurrencen inden for online-nyheder. Den 18. januar …

Children’s Health Defense sagsøger nyhedsorganisationer og sociale medier for censur Læs mere »

Twitter ansvarlig for manipulation af information om covid-19 og vacciner

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Twitter ansvarlig for manipulation af information om covid-19 og vacciner Twitter manipulerede Covid-debatten ved at undertrykke oplysninger fra læger og eksperter i folkesundhed, som var i strid med den amerikanske regerings politik. Den 17. januar 2023 Udgivet på dissensMEDIA og skrevet af FBF medlem Det følgende er uddrag og gengivelse fra …

Twitter ansvarlig for manipulation af information om covid-19 og vacciner Læs mere »

Øget risiko for unge voksne efter Covid-19-vaccination

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør I denne rapport afdækker speciallæge den øgede risiko for vaccineskader hos unge voksne. Den tegner et dystert billede af de konsekvenser, der har været ved en ukritisk vaccineudrulning, som beror mere på kvantitet end kvalitet. Udgivet d.14. januar 2023 Af speciallæge Jeanne Rungby, i samarbejde med Frihedsbevægelsens Fællesråd og Aktive Borgere. Introduktion …

Øget risiko for unge voksne efter Covid-19-vaccination Læs mere »

Censur og overvågning på sociale medier

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Censur og overvågning på sociale medier De såkaldte ”Twitter filer” er en af de største skandaler i mands minde, og de vidner om den censur som kritiske profiler har oplevet de sidste snart 3 år. En af filerne dokumenterer, hvordan Twitter hjalp Pentagons med deres skjulte online PsyOp-kampagne. Til trods for …

Censur og overvågning på sociale medier Læs mere »

Hvorfor findes der ingen diagnosekoder for vaccineskader efter Covid-19-vacciner?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Hvorfor findes der ingen diagnosekoder for vaccineskader efter Covid-19-vacciner? Hvis politikerne mener lighed i sundhed for alle alvorligt, hvorfor kan patienter med skader efter Covid-19-vacciner så ikke blive diagnosticeret på lige fod med andre patienter f.eks. med Long Covid? Når man ikke vil anerkende vaccineskader, så gøres der heller intet, i …

Hvorfor findes der ingen diagnosekoder for vaccineskader efter Covid-19-vacciner? Læs mere »

Kulturkampen om kønnenes virkelighed tager en ny drejning

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Kulturkampen om kønnenes virkelighed tager en ny drejning Med en ny inddragelse af biologi som et strategisk værktøj, tildeles aktørernes påstande autoritet, ved at etablere deres status som sandhed. Målet er, at påstanden i befolkningens øjne netop går fra blot at være en påstand til, at være en ubestridelig kendsgerning der …

Kulturkampen om kønnenes virkelighed tager en ny drejning Læs mere »

Var FTX årsagen eller resultatet?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør   (Disclaimer: Denne blogpost er på ingen måde finansielle råd og udgør kun holdninger og meninger fra skribenten side) På bare 18 dage er FTX gået fra at være en af verdens største kryptobørser til en finansiel krise i kryptoverdenen. Var FTX historien om det største krypto-scam vi har set til …

Var FTX årsagen eller resultatet? Læs mere »

STOP

CENSUREN

Vi tager censurstævningen til

den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg