Konspirationsteorier

Konspirationsteorier-artikel

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Konspirationsteorier

Tidens mest benyttede skældsord – og alle tiders mest indholdsløse.

Udgivet den 13.marts 2022
Af Carl Henrik Rørbeck, Journalist og bedragerispecialist.

 

”Konspirationsteori” – i ordets populære, politisk ladede betydning – blev opfundet af CIA umiddelbart efter mordet på John F. Kennedy, og det blev benyttet – derogativt (nedsættende) – om alle de mennesker, der ikke troede på teorien om, at den påståede morder, Lee Harvey Oswald, på 30 sekunder kunne have affyret 3 skud med en dårlig riffel mod et bevægeligt mål – og ramt alle tre gange. Og det vil stort set alle sige, der har prøvet at skyde med kikkertsigte mod et bevægeligt mål.

Alligevel lykkedes det CIA at overbevise størstedelen af befolkningen om, at de mennesker, der påpegede den indlysende inkongruens mellem den officielle forklaring og virkeligheden, var tosser – ”konspirationsteoretikere”.

Umiddelbart efter mordet troede 52%, at ”andre var involveret”. Det faldt så støt frem til 1976, hvor amatørfotografen Zapruders smalfilm, der klart viser, at Kennedy blev ramt forfra, omsider blev offentliggjort. Herefter var det 81%, der troede, at andre var involveret. I 2017 er det 61%, der tror at andre var involveret – 33% tror at Oswald handlede alene og 6% ved ikke.

 

Det er overordentlig interessant, for det viser, at det i uhyggelig grad er lykkedes skiftende amerikanske regeringer at opretholde et indlysende falsk narrativ. Den generation, der fik forelagt de ubestridelige kendsgerninger, var meget lidt i tvivl – 81% troede på deres egne øjne (og erfaring), mens nutidens amerikanske befolkning med meget stor sandsynlighed ikke har noget kendskab til detaljerne i begivenheden og bevismaterialet og derfor for 33% vedkommende bare vælger at tro på den officielle historie og distancere sig fra ”konspirationsteoretikerne”.

Nu er det sådan, at det at udvikle og fremsætte konspirationsteorier er noget, der altid har fundet sted et utal af gange hver eneste dag. Når politiet og andre efterforskere konfronteres med beviser for, at en forbrydelse har fundet sted, begynder de straks at udvikle en teori om, HVEM der kan have begået forbrydelsen, hvordan forbrydelsen er blevet begået, hvad motivet har været, om den har krævet længere planlægning, om fuldbyrdelsen har krævet medvirken af flere medskyldige osv. osv. Når vidner og mistænkte fremsætter erklæringer, er det efterforskernes opgave at vurdere sandhedsværdien af disse og på baggrund heraf udvikle deres konspirationsteori yderligere. Det er kun i 10% af de større og alvorligere forbrydelser, at en enkelt gerningsmand har handlet alene.

DET VIL SIGE, AT DER LIGGER EN KONSPIRATION BAG 90% AF ALLE ALVORLIGERE FORBRYDELSER.

At udvikle en konspirationsteori er derfor en helt naturlig ting, når man står konfronteret med en mulig forbrydelse, hvis nærmere omstændigheder ikke umiddelbart kan fastlægges, og i særdeleshed, når man kan konstatere, at de personer, der må vide noget om samme omstændigheder, med stor sandsynlighed taler usandt.

Når der tales om, at ”konspirationsteorier skader demokratiet”, så forveksler man årsag og virkning. Årsagen til, at der udvikles så mange konspirationsteorier er, at demokratiet er i fuld opløsning OVENFRA. Hver eneste dag præsenteres vi for udtalelser og forklaringer fra vores politiske ledelse, der viser sig ikke at holde vand.

Af de mest alvorlige løgnehistorier danske politikere har præsenteret befolkningen for, kan nævnes det danske Folketings benægtelse af, at det amerikanske overvågningsprogram “Echelon” overhovedet eksisterede. Denne benægtelse blev blæst i stumper og stykker, da Europaparlamentet kort tid efter udgav en hvidbog om Echelon og påviste, at det havde været misbrugt af amerikanerne til industrispionage, der bl.a. havde haft som konsekvens, at Boing havde vundet en kontrakt til Saudi Arabien frem for Airbus til 6 milliarder $.

Det var langt fra det eneste eksempel, som Europaparlamentet havde fået kendskab til.

Det næste eksempel er løgnen om masseødelæggelsesvåben i Irak, som førte til, at Danmark deltog i det, der af internationale jurister i dag stort set samstemmende betegnes som den største krigsforbrydelse siden 2. Verdenskrig, og som skønsmæssigt (ingen ønsker åbenbart tælle irakiske lig) har kostet 1 million civile Irakere livet.

Vi ved i dag med 100%’s sikkerhed, at der IKKE var masseødelæggelsesvåben i Irak, og at vores politikere – i hvert fald Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller – vidste, at de ikke var der. I dag undskylder bl.a. Berlingske disse politikere med, at “vi jo skulle have fjernet den gale Saddam Hussein”.

Men ikke engang denne undskyldning holder vand, for i Januar 2003 opsøgte den spanske premierminister George Bush i Washington med et tilbud fra Saddam Hussein om at gå i eksil, (i Ægypten) hvis han kunne få så og så mange penge med sig. George Bush’s eneste reaktion – i følge artiklen i “El Pais” – var: “Det er lige meget, vi er i Bagdad i slutningen af marts.” Og det var de så – amerikanerne og deres hjælpere. https://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/1564405/Saddam-Hussein-wanted-1bn-exile-deal.html

Det vidste Anders Fogh selvfølgelig også.

De næste eksempler jeg vil nævne er helt dugfriske. Det er Mette Frederiksens løgne omkring den forfatningsstridige nedlukning af Danmark, som man kan læse alt om i Politiken og Ekstra Bladet.

Ved nedlukningen krænkede regeringen ca. 14 artikler i EU’s Menneskerettighedscharter. (Charter om Grundlæggende Rettigheder). Dette skete, uden at man gad gøre sig den ulejlighed at anmelde det til Europarådet, således som artikel 15 i EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention) kræver det. Der var – og er – altså formelt tale om en uhjemlet handling, eller med andre ord: Statsforbrydelse. Så den måde, man ville forklare sig på overfor den danske offentlighed (ikke en eneste jurist på et af vores universiteter vovede at mæle et muk) var, at ”myndighederne” havde anbefalet det; underforstået SUNDHEDSMYNDIGHEDERNE, idet ingen andre myndigheder jo kunne have noget kvalificeret at sige om den sundhedsmæssige nødvendighed af nedlukningen.

 

Der var bare det problem, at Sundhedsstyrelsen havde FRARÅDET nedlukningen – endda i temmelig kraftige vendinger og i hele 3 breve, idet Sundheds- og Statsministeriet vedblev at forsøge at presse SST til at ændre mening – hvilket altså absolut ikke skete.

Senere blev direktøren – Brostrøm – mærkbart mere lydhør overfor beskederne fra Sundheds- og Statsministerierne, sådan som det er beskrevet i kommissionsrapporten.

 

I maj måned producerede Brostrøm en video for SSI, hvori han frarådede brugen af mundbind – de var totalt virkningsløse, sagde han. I august måned havde han helt skiftet mening. Den 20.8. kom den første lov om brug af mundbind.

Mundbind har kendte skadelige effekter. Det er derfor, at man iflg. Arbejdsmiljøloven ikke må bære støvmaske i længere end 20 minutter ad gangen, og ikke i mere end 3 timer sammenlagt på en arbejdsdag.

 

Så kom diskussionen om Corona-passet. Adskillige lande var begyndt at arbejde med planer om et corona-pas. Magnus Heunicke lovede højt og helligt – i pressen og på sin Facebook- profil i november 2020 – at vi ALDRIG ville indføre Corona-pas i Danmark. I marts 2021 var corona-passet en realitet. Jeg har spurgt diverse IT-folk om, hvor lang tid det mon har taget at udvikle et så kompliceret stykke software – og svaret er: ”Mindst et år”. Og det har kostet ÉN milliard – det ved vi fra pressen. Da SSI blev spurgt om deres vurdering af effekten mht. smittespredning svarede de kort og godt: ”Indførelsen af Corona-passet er en politisk beslutning”. Med andre ord: Den medicinske effekt skønnes at være 0.

Den uhørte grad af kontrol og datamisbrug som corona-passet åbner mulighed for, giver en helt naturlig formodning om, at det egentlige formål med dette misfoster er et helt andet. Og vi er jo blevet erindret om at beholde det – til senere brug.

Og så kom jo vaccinerne, der skulle frelse den skrækslagne befolkning fra forkølelsen. ”Sikre”, fik vi at vide. ”100% sikre”, samtidig med, at diverse eksperter (prof. Jens Lundgreen) og SSI glædestrålende kunne meddele os, at der var tale om et historisk ”giga-eksperiment.”

 

Men hvis noget er et eksperiment, hvordan kan man så hævde, at det er sikkert? Et eksperiment har jo pr. definition den egenskab, at udfaldet er ukendt. Og alle de mennesker, der har modtaget vaccinerne kan berette, at de aldeles ikke, som foreskrevet i Oviedo – konventionens artikel 5, er blevet orienteret om de omfattende risici for bivirkninger, som allerede var opregnet i Pfizers EGEN dokumentation på ca. 135 sider.

De mange eksperter – nobelpristagere sågar – som gav udtryk for alarmerende dissens i forhold til videnskaben bag vaccinerne og måden, den blev anvendt på, blev simpelthen kvalt af medierne. Man har altså fuldstændig uden for enhver tvivl foretaget et overordentlig farligt eksperiment på 2 milliarder mennesker (og 4-5 millioner danskere) UDEN at det er sket under ”informeret samtykke”. Og det er en forbrydelse. Og når der foreligger ikke bare én, men flere forbrydelser, så er det jo netop, at det bliver helt nødvendigt at udvikle konspirationsteorier.

Vaccinernes farlighed kan ikke længere skjules. EMA’s registreringer viser pr. 1. januar 2022, at vaccinerne i Europa har krævet 36.814 dødsofre og EMA har i alt modtaget 1.327.876 skadesrapporter, der beskriver i alt 3.516.302 tilfælde af bivirkninger. Og vi ved fra en omfattende forskning på området, at gennemsnitligt kun 1-2% af alle bivirkninger indrapporteres. Selv om det så skulle vise sig, at det er 10%, der er indrapporteret, så kan vi altså stipulere, at mindst 360.000 europæere er døde af vaccinerne. Det er helt enkelt forrykt. Rystende beretninger om enkeltindivider, der lider de forfærdeligste kvaler med neurologiske og andre symptomer, der giver voldsomme kroniske smerter og søvnløshed, når aldrig avisernes spalter, og slettes kynisk af Facebook som ”udokumenterede konspirationsteorier” og ”fake news”.

 

Under den højaktuelle krig i Ukraine, der er kulminationen på en 8 år lang krise, har danske mediers reportager og analyser og danske politikeres udsagn været præget af en total ensidighed, mangel på indre sammenhæng og troværdighed.

Krigen er en realitet, fordi ”Putin” (der forudsættes at styre Rusland som en enevældig despot) er forrykt, kriminel og OND. Ukrainerne er et stolt folk med stolte traditioner, der – i modsætning til Rusland – holder demokratiets fane højt. Alt, hvad der bringes og siges i russiske medier er ”propaganda”. Alt, hvad der bringes i vestlige medier (især selvfølgelig de danske) afspejler SANDHEDEN. Det er helt enkelt så idiotisk, at man må være enten meget dum eller meget virkelighedsfornægtende for som almindelig borger uden interesse i konflikten at ”købe” den syndflod af nonsens, som vores talentløse propagandister udøser over befolkningen.

For at “beskytte befolkningen mod Ruslands løgne” har man forsøgt at lukke internetadgangen til de russiske medier. Men man har bare ikke så lidt af et problem. Ikke bare er dette i strid med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheders artikel 11, (retten till frit at modtage informationer) man vil faktisk også være nødt til at lukke adgangen til amerikanske medier, der DESVÆRRE understøtter det, der, hvis det siges offentligt i Danmark, omgående og med den største HÅN afvises som ”konspirationsteorier”.

  1. Ukraine er meget langt fra et demokrati. Præsidenten, Zelensky, har lukket de tre TV-stationer, der åbenlyst har kritiseret ham, og han har FÆNGSLET SIN NÆRMESTE POLITISKE MODSTANDER, der blev nummer to i præsidentvalget, samt alle lederne i det politiske parti han tilhører. Dette har vi fået af vide af ingen anden end Tulsi Gabbard, tidl. amerikansk kongresmedlem, deltager i demokraternes primærvalg, tidl. Major i den amerikanske hær og veteran fra Irakkrigen.
  2. USA har opstillet missiler i Ukraine, lige på Ruslands dørtrin. Desværre blev denne vilde ”konspirationsteori” bekræftet på Fox News af Oberst Douglas McGregor, som var rådgiver for den sidste amerikanske forsvarsminister. USA HAR opstillet missiler, og ifølge russisk ”propaganda” har Ukraines militante nazister, der åbenlyst paraderer med hagekors, som er svært bevæbnede, og som udgør en betydelig magtfaktor i landet, truet med at armere disse med atomaffald fra Tjernobyl, hvilket formentlig var årsagen til, at denne atomare ørken var et af de allerførste områder russerne erobrede.
  3. USA HAR bygget ”biolabs” i Ukraine, militære laboratorier, hvor man i strid med alle internationale konventioner fremstiller biologiske våben. Denne ”absurde konspirationsteori” blev beklageligvis bekræftet af såvel den amerikanske ambassade som den tidligere amerikanske viceudenrigsminister Victoria Nuland, der begge udtrykte bekymring for, hvad der kunne ske, hvis russerne bemægtigede sig disse laboratorier med indhold. Sammenholdt med, at det amerikanske forsvar for få år siden indrømmede, at man var i gang med at indsamle russernes DNA, kan man vist ikke fortænke Rusland i at nære frygt for den mulige anvendelse af disse faciliteters produkter.

Sammenfattende kan vi konstatere, at konspirationsteorier langt fra truer demokratiet, men tvært imod er en forudsætning for, at det kan bevares, idet et uhyggeligt stort antal konspirationsteorier faktisk viser sig at være sande.

 

Link om biolabs:

  • https://ua.usembassy.gov/embassy/kyiv/sections-offices/defense-threat-reduction-office/biological-threat-reduction-program/
  • https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=b5Xsevw1gO0&feature=youtu.be

Link om missiler:

USA-obersten Douglas McGregor: «The game is over!»

“Alle artikler på dissensMEDIA, er udtryk for skribentens personlige holdning”

Del artiklen

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Klumme – Er Danmark blevet totalitært?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Er Danmark blevet totalitært? Afgjort ja. Sovjet 2.0 eller Nazityskland? Det er en smagssag. Udgivet den 20. februar 2022 Af Carl Henrik Rørbeck, journalist & bedrageri- specialist   Foragt for loven og tilsidesættelse af Menneskerettighederne. Den måde vores land bliver regeret på, minder mere og mere om totalitære regimer. I det …

Klumme – Er Danmark blevet totalitært? Read More »

Videnskabelige data sætter spørgsmålstegn ved COVID-19 vaccinernes effektivitet og sikkerhed

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør > Læs her et kort referat af rapporten <   Du kan herunder læse et kort referat af rapport og  hvor der også er link til hele rapporten. Udgivet den 15  februar 2022 skrevet af Helge Green, Ph.D. genudgivet i samarbejde med Mr. M og dissensMEDIA   Nye videnskabelige data sætter …

Videnskabelige data sætter spørgsmålstegn ved COVID-19 vaccinernes effektivitet og sikkerhed Read More »

Kalder alle canadiere – for at fastholde en fredelig proces i Ottawa

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Kalder alle Canadiere – Pressekonference i Ottawa den 7. februar 2022 – for at fastholde en fredelig proces i Ottawa Jo flere vi er, jo bedre er det for os alle sammen: Lastbilchaufførerne i Ottawa ønsker, at deres medborgere kommer til Ottawa for at forhindre den vold, som regeringen planlægger. I …

Kalder alle canadiere – for at fastholde en fredelig proces i Ottawa Read More »

HASTER + VIGTIGT – Grand Jury Flyers til print og omdeling

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Grand Jury Flyers til print og omdeling Denne korte annonce er skrevet med henblik på at henlede opmærksomheden nedenstående grandjury proces ved at overrække vores medmennesker en printet flyer/pamflet direkte i hånden, eller på anden vis: Link: Flyer til Grand Jury – FLYER #1 pr. 15. februar 2022 er her!!!   …

HASTER + VIGTIGT – Grand Jury Flyers til print og omdeling Read More »

Freedom Convoy til Ottawa 2022 breder sig til alle hele verden og 14. Februar til Bryssel

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Freedom Convoy til Ottawa 2022 – breder sig til hele verden og 14. Februar til Bryssel Fra en noget uventet kant, er opgøret mod corona restriktioner opstået i Canada. Mildest talt, var der nok ingen, der for et halvt år siden havde troede, at det var lastbilchaufførerne, der ville tage kampen …

Freedom Convoy til Ottawa 2022 breder sig til alle hele verden og 14. Februar til Bryssel Read More »

Samtaler om frihed #1 Tyranniets nye ansigt

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Samtaler om Frihed #1 Tyranniets nye ansigt Med MitID står vi overfor en ny form for tyranni, som indbefatter en markant forøgning af kontrol og overvågning, af samtlige danskere over 13 år.  Udgivet den 11.februar 2022 Af dissensMEDIA   Carl Henrik Rørbeck, juridisk konsulent, Teamleder for juridisk team i FBF og …

Samtaler om frihed #1 Tyranniets nye ansigt Read More »

BREAKING – Åbningsmødet for GRAND JURY proces ved Folkedomstolen for den offentlige mening

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør BREAKING – Åbningsmødet for GRAND JURY proces ved Folkedomstolen for den offentlige mening, begyndte den 5. februar 2022 Start: 02/05, kl. 18.00 Central European time (CET)! Dette er starten på en offentlig proces, hvor beviser fremlægges for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med Covid-19. Navnet på processen er: The People’s Court …

BREAKING – Åbningsmødet for GRAND JURY proces ved Folkedomstolen for den offentlige mening Read More »

Da de første data kom, vidste jeg noget var galt

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør “Da de første data kom, vidste jeg noget var galt” – Podcast med Martin Bjergegaard, investor og iværksætter Martin Bjergegaard’s tillid til de offentlige myndigheder begyndte at smuldre i maj 2020, da data viste at der ikke var noget at frygte, og myndighederne alligevel ikke afblæste pandemien. Vi ved nu, at …

Da de første data kom, vidste jeg noget var galt Read More »

Investmentbanker Catherine Austin Fitts advarer mod digitalt kontrolnet

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Investmentbanker Catherine Austin Fitts advarer mod digitalt kontrolnet Catherine Austin Fitts forklarer hvorfor et digitalt kontrolnet af Vaccinepas, digital ID og CBDC-pengesystemet, betyder enden på vores sundhed, frihed, velstand og humanitet Udgivet den 8. februar 2022 Af dissensMEDIA Catherine Austin Fitts forklarer at: Børnene der er vores vigtigste ressource forgiftes, Centralbankerne …

Investmentbanker Catherine Austin Fitts advarer mod digitalt kontrolnet Read More »