Ikke-vaccinerede – De nye undermennesker

Under

dissensMEDIA – respektfuld uenighed

Ikke-vaccinerede – De nye undermennesker

Denne artikel er et opråb til danskerne om den faretruende udvikling, der finder sted lige nu. Ikke-vaccinerede, der udpeges som den nye fjende af folket.

Udgivet den 14.1.2022
Af Michelle S. Mikkelsen

Det officielle narrativ, der dominerer de danske medier – og derfor overtager danskernes sind – går på, at de ikke-vaccinerede er ansvarlige for spredningen af Corona-smitte, bringer danskernes liv i fare og er skyld i, at der atter er indført restriktioner og nedlukninger.

Frihedsbevægelsens Fællesråd ser med stor bekymring på denne udvikling, fordi historien har lært os (eller burde have lært os), hvor dén udvikling fører hen, hvis den for alvor formår at slå rødder i folk sind og hjerte. Ligesom nazisternes hetz mod jøder, sigøjnere m.m. heller ikke havde skyggen af fundament i videnskabelig evidens – uanset, hvor ofte nazisterne påstod, at dét var tilfældet – så har hetzen mod de ikke-vaccinerede ingen rødder i virkeligheden. Dét vil blive bevist i denne artikel.

Alligevel ser vi en bekymrende international tendens til, at ikke-vaccinerede reduceres til en form for undermennesker – mennesker, som udelukkende på baggrund af at være ikke-vaccinerede, ikke fortjener at blive behandlet med samme retfærdighed og værdighed som vaccinerede mennesker, som ikke fortjener at have de samme rettigheder som vaccinerede.

Vi, som nægter vaccination, bliver i stigende grad reduceret til ”smittebærere”, til en ”sundhedstrussel”. Dette er indbegrebet af dehumanisering, hvilket indebærer, at en bestemt gruppe af mennesker fratages deres menneskelige egenskaber indtil det eneste, der står tilbage – det eneste, som folk ser – ikke er et menneske, men en trussel, en fjende.

Når dét får greb om befolkningen, så ophører folk med at betragte ikke-vaccinerede som mennesker. De ophører med at relatere til os som mennesker og behandle os som mennesker – og dét udgør en langt større trussel end en virus. For konsekvensen af denne dehumanisering er, at den ender med at retfærdiggøre diskrimination, forskelsbehandling og overgreb. Det mest skræmmende er, at disse handlinger vil blive udført med god samvittighed, fordi forskelsbehandling og overgreb vil anses for at være berettigede og retfærdige konsekvenser for de ikke-vaccinerede.

Dehumaniseringen er derfor en nødvendig forudsætning for opbakningen til diskrimination og overgreb – Den destruerer det sociale bånd, der forhindrer et menneske i at begå overgreb mod et andet menneske.

 

Danske medier manipulerer befolkningen til at skabe efterspørgsmål på diskrimination og overgreb mod ikke-vaccinerede

 

Vi ser allerede nu mainstreammedier som Ekstra Bladet og Jyllands-Posten lede denne dehumanisering ved at promovere og bifalde diskrimination af ikke-vaccinerede – udelukkende på baggrund af, at vi ikke er vaccineret.

Det, der foregår, er en markedsføringskampagne, der skal skabe efterspørgsel hos befolkningen, og har til formål at regulere befolkningens opfattelse og adfærd. For det er langt mere effektivt og skaber langt bredere opbakning til en hvilket som helst politisk agenda. Hvis man kan manipulere befolkningen til selv at ønske og efterspørge netop det, som politikerne ønsker at implementere, er efterspørgslen maksimal.

Men efterspørgsel på hvad? I dette tilfælde handler det om at vende befolkningen mod de ikke-vaccinerede, lægge pres på os, udstøde os fra samfundet og få befolkningen til at bakke op om overgreb og diskrimination i form af bl.a. tvangsvaccination – hvor den politiske spinudgave er ”obligatorisk vaccination” eller den skyldbetonede ”vaccinepligt.

Mediernes fremstilling af os kan ikke beskrives som andet end karaktermord, der er designet til at skabe splittelse og had mellem os og resten af befolkningen. Hetzen mod os hviler på en uendelig strøm af miskreditering, hvor vi udlægges som tossede ”konspirationsfanatikere”, som nægter at lytte til sundhedsmyndighederne ”bare fordi”. Dette uanset, hvor meget videnskabelig dokumentation, vi fremlægger for at vise, at vores afvisning af vaccinen faktisk er rationel, velovervejet og videnskabeligt begrundet.

Jyllands-Posten opfordrer til at nægte ikke-vaccinerede lægehjælp

 

Det nyeste bidrag til denne smædekampagne kommer fra Jyllands-Postens blogindlæg d.15. december 2021, hvor Desiree Ohrbeck opfordrer til, at ikke-vaccinerede skal nægtes behandling på landets sygehuse, med mindre de selv kan betale for behandlingen. For at skabe opbakning til denne umenneskelige holdning gentager Ohrbeck løgnen om, at problemer på landets sygehuse skyldes de ikke-vaccinerede, som gøres eneansvarlige for bl.a. dødsfald blandt cancerpatienter. Hun skriver,

”Du overbebyrder sundhedsvæsenet, hvor der mangler hænder. Du tager i princippet pladsen fra en anden, der har brug for den. Andre patienter risikerer at dø af cancer, af følgerne efter et trafikuheld eller noget helt tredje, fordi de ikke kan få adgang til en sygehusseng. Alt sammen på grund af dit tåbelige valg.”

Hvis ikke det var så tragisk, ville Ohrbecks opfordring være komisk – hvis hun ikke var så optaget af os, ville hun måske have opfanget ironien i, at hele hendes argument hviler på påstanden om, at ikke-vaccinerede er ligeglade med deres medmennesker, alt imens hun netop opfordrer til at hendes egne medmennesker nægtes lægebehandling, og efterlades til at dø. Alt sammen uden skyggen af skam eller medfølelse.

 

Ekstra Bladets leder opfordrer til frihedsberøvelse af ikke-vaccinerede

 

Ekstra Bladet gav også deres bud på overgreb og diskrimination mod ikke-vaccinerede d.18. december 2021 med deres leder, “Tag stikket eller bliv hjemme”.

Her argumenterer Mads Kastrup for, at alle, som nægter at blive vaccineret, simpelthen ikke skal have lov til at forlade deres hjem.

Mads Kastrup rekommanderer og bifalder, at vi ulydige ikke-vaccinerede adskilles og isoleres fra resten af samfundet, og gøres til fanger i vores eget hjem. Han skriver,

”Hvorfor ikke stille særlige krav til folk, der uden medicinsk grund hævder retten til ikke at være vaccineret som en ukrænkelig frihedsrettighed? Hvorfor ikke bare sige: Ja, det er jeres ubestridelige ret, men vilkårene er til gengæld, at I holder jer ude af offentligheden.”

Begrundelsen for indførelse af disse ”særlige krav” er, at fordi vi er til fare for vores omgivelser, skal vi naturligvis ikke have lov til færdes frit i samfundet som værdige borgere. Hmmm… hvor har vi hørt det argument før? Nårh ja! Det var det samme, nazisterne sagde om jøderne.

Lederen er endnu en fjendtlig smøre, der skal generere had til ikke-vaccinerede og gøre os til syndebukke for pandemien og udlægge os som sindsforvirrede. Dette gør lederen utrolig farlig grundet de konsekvenser, den kan udløse – Der opfordres således direkte til diskrimination og frihedsberøvelse af ikke-vaccinerede ved at straffe dem med husarrest, og udpeger uberettiget en bestemt befolkningsgruppe som fjenden af folket. Og dét virker. Lederen bliver delt vidt og bredt på de sociale medier af danskere, som desværre bakker op om denne krænkende tankegang.

Men som ofte før er argumenterne fra både Jyllands-Posten og Ekstra Bladet baseret på falske præmisser og løgne. Som vores regering og sundhedsmyndigheder håber bliver til virkelighed, hvis det bare gentages ofte nok, og man fortsætter med at ignorere data, der påviser, at det er løgn – at det er de ikke-vaccinerede, som er skyld i smitten og bringer alle andre i fare.

Data fra Statens Serum Institut understøtter ikke, at ikke-vaccinerede gøres til syndebukke for pandemien

 

Ethvert argument, enhver retfærdiggørelse af diskrimination hviler på den falske præmis, at det de ikke-vaccinerede, som spreder smitten, og som derfor udgør en fare for resten af borgerne.

Dette er faktuelt forkert. Data fra Statens Serum Institut viser, at per. 14. december 2021 udgjorde vaccinerede samlet set 90,4 % af antallet af smittede i Danmark – mens ikke-vaccinerede kun udgjorde 9,6%.

 

Tabel 4 fra Statens Serum Institut viser tydeligt, at per 16. december 2021 var der i alt 102.608 smittede (personer, som har haft positivt PCR-resultat). Heraf udgjorde ikke-vaccinerede 23.492 – hvorimod danskere, som har modtaget to vaccinations-stik, udgør 67.034. Danskere, som også har modtaget ”boosteren”, udgør 8.866.

Ud fra disse data er det åbenlyst, at ikke-vaccinerede på ingen måde kan holdes ansvarlige for smitten eller belastningen af sygehusvæsenet. Det er også åbenlyst, at fremstillingen af ikke-vaccinerede som den nye fjende af folket er sat i værk for at dække over en tydeligt fejlende ”vaccine”.

I denne forbindelse er det absurd, og ikke mindst bizart, at det er de ikke-vaccinerede skeptikere, som kontinuerligt og uhæmmet beskyldes for at være ligeglade med data og videnskab – når regeringen, sundhedsmyndighederne og mainstreammedierne åbenlyst ignorere officielle data, der tydeligt demonstrerer, at de vaccinerede udgør 90% af smitten.

I stedet insisteres der på fortsat at lyve over for befolkningen og bilde dem ind, at vi er årsagen til, at samfundet atter må lide under restriktioner og nedlukninger.

 

Næste skridt – Overgreb mod ikke-vaccinerede

Frihedsbevægelsens Fællesråd udgav for nylig artiklen ”Totalitært styre på vej”, hvor vi gennemgår de totalitære tendenser og kendetegn, der lige nu breder sig overalt i verden. Artiklen er udarbejdet på baggrund af den belgiske kliniske psykolog Mattias Desmet, som har foretaget en analyse af de psykologiske aspekter og konsekvenser af Corona-narrativet.

Professor Desmet har i flere interviews udtrykt stor bekymring for, at ikke-vaccinerede i stigende grad gøres til syndebukke for pandemien. Han har i årtier studeret de psykologiske mekanismer, der førte til etableringen af totalitære styrer som Nazityskland og Sovjetunionen, og har særligt beskæftiget sig med, hvordan befolkningen blev overtalt til at bakke op om modbydelige forbrydelser mod deres medmennesker.

I artiklen påpeger vi blandt andet, at udpegningen af en fjende af folket, som staten kan vende befolkningen imod, tilhører den indledende fase af implementeringen af et totalitært styre. Det er samtidig et af de mest bekymrende og faretruende elementer grundet det faktum, at dette historisk set altid har ført til forbrydelser mod menneskeheden i form af overgreb og folkedrab.

Professor Desmet forklarer, at dette bifald af diskrimination og overgreb mod en bestemt gruppe i befolkningen, netop skyldes den ovennævnte dehumanisering af ”fjenden af folket”, hvor det bliver tilladt at fratage disse deres rettigheder, fordi det vil blive retfærdiggjort i ”beskyttelsens” navn:

 

”Det bliver nærmest en hellig pligt for dem at være onde mod dem, som protesterer.” – fortæller Mattias Desmet

 

Det er derfor Frihedsbevægelsens Fællesråds frygt, at hvis befolkningen falder for mediernes propaganda, og begynder at se os ikke-vaccinerede som fjender, at vi imødegår en forfærdelig tid.

Videnskabelige begrundelser for ikke-vaccineredes fravalg af vaccinen

På trods af, at Frihedsbevægelsens Fællesråd gang på gang demonstrerer, at de argumenter, vi formidler i vores artikler, er baseret på videnskabelige data og undersøgelser, beskyldes vi fortsat for at være ligeglade med videnskaben.

Derfor henviser vi endnu en gang til en gennemgang af vores videnskabelige begrundelser for at fravælge vaccinen i vores artikel, ”Videnskaben er på vores side”.

Her fremlægger vi dokumentation på, at vaccinerne ikke forhindrer smitte eller transmission af smitte, men tværtimod bidrager til fremkomsten af mere smitsomme varianter. Varianter der ydermere er resistente over for vacciner. Derudover fremlægger vi en lang liste af de skader, som mRNA-vaccinerne medfører – hertil kan tilføjes en afgørelse fra Den Amerikanske Hjerteforening, som advarer om, at mRNA-vaccinerne medfører 25% risiko for hjerteproblemer inden for fem år.

Men fra statens side giver det mening rent strategisk, hvorfor danske medier, som styres af staten, finder det nødvendigt at forsøge at miskreditere os – for staten har intet andet valg end at karakterisere os som sindsforvirrede konspirationsteoretikere, som ikke lytter til videnskaben. For, hvis vaccinen, regeringen og sundhedsmyndighedernes troværdighed og magtposition skal bestå, så har de intet andet valg end at bilde befolkningen ind, at vores kritik af vaccinen er funderet i alt andet end videnskabelig dokumentation

Fordi hvis der findes videnskabelig dokumentation, der bakker vores afvisning af vaccinen op, så ville regeringen have et seriøst forklaringsproblem. Hetzen mod os er derfor nødvendig for, at narrativet om Corona og Covid-19 vaccinerne kan overleve.

Vi afviser enhver opfordring til overgreb mod ens medmennesker som ulovlig og umenneskelig adfærd forklædt som ”beskyttelse” af befolkningen. Hvis ikke-vaccinerede nægtes lægebehandling, hvis vi bliver alvorligt syge med Covid-19, hvordan kan dét karakteriseres som andet end overlagt mord?

Er vi virkelig kommet så langt ud, at vi har tænkt os at bifalde dét? Har vi virkelig allerede mistet så meget af vores menneskelighed, at vi ikke kan se uretfærdigheden og vanviddet?

 

 

Del artiklen

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

1 thought on “Ikke-vaccinerede – De nye undermennesker”

  1. Pingback: Oversigt over tvangsvaccinationens stemmer - Frihedsbevægelsens Fællesråd

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Politiet i Østrig og Spanien er med befolkningen – Går imod regeringen.

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Politiet i Østrig og Spanien er med befolkningen – Går imod regeringen.   Flere hundrede politibetjente fra hele Østrig har sendt et åbent brev direkte til indenrigsministeren, Gerhard Karner på grund af den nuværende situation, hvor regeringen har besluttet at indføre tvungen vaccination i Østrig fra 1.februar 2022. De vil have …

Politiet i Østrig og Spanien er med befolkningen – Går imod regeringen. Read More »

Flere eksempler på alvorlige bivirkninger fra de eksperimentelle behandlinger

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Hvordan kan nogen påstå at de eksperimentelle behandlinger er sikre og anbefale og presse befolkningen til at tage dem?   Herunder eksempler på personer, der har fået alvorlige bivirkninger inkl. død. Intentionen er at give de personer med alvorlige bivirkninger en stemme, som de ikke har på de øvrige medier – …

Flere eksempler på alvorlige bivirkninger fra de eksperimentelle behandlinger Read More »

Er corona-vanviddet en forbrydelse?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Er corona-vanviddet en forbrydelse? Se godt efter i denne video og mærk hvad det gør ved dig. Udgivet den 23.januar 2022 af dissensMEDIA   Hvorfor skal vi lokkes og tvinges til at få indsprøjtet en eksperimentel væske i vores og vores børns krop, som beviseligt er skadelig?   Vi undrer os …

Er corona-vanviddet en forbrydelse? Read More »

Yderligere eksempler på skader fra de eksperimentelle behandlinger

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Hvordan kan nogen påstå at de eksperimentelle behandlinger er sikre og anbefale og presse befolkningen til at tage dem? Herunder eksempler på personer, der har fået alvorlige bivirkninger inkl. død. Intentionen er at give de personer med alvorlige bivirkninger en stemme, som de ikke har på de øvrige medier – på …

Yderligere eksempler på skader fra de eksperimentelle behandlinger Read More »

Bekymrende farlige Covid-19-vaccine batches fundet i Danmark

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Der foregår et skjult eksperiment i det eksisterende eksperiment med Covid-19 vaccinerne. Ny data fra Danmark beviser, at nogle covid-19 vaccine batches er flere tusinde gange mere skadelige end de øvrige, og de står for langt størsteparten af de indberettede vaccineskader. Dette bekræfter data fra USA som dokumenterer det samme grusomme …

Bekymrende farlige Covid-19-vaccine batches fundet i Danmark Read More »

Toksiske Pfizer Covid-19 vaccinebatches

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Toksiske Pfizer Covid-19 vaccinebatches Max Schmeling har udarbejdet en liste over vaccinebatches, som på nuværende tidspunkt dækker Danmark. Her kan du tjekke dit vaccinebatch fra listen og se om du skal være bekymret eller ej. Udgivet den 20. januar 2022 Skrevet af Max Schmeling   Husk at læse vejledningen i listen …

Toksiske Pfizer Covid-19 vaccinebatches Read More »

More Harm Than Good

dissensMEDIA – respektfuld uenighed More Harm Than Good Canadian Covid Care Alliance (CCCA), Canadian Covid Care Alliance, er en alliance af mere end 500 uafhængige canadiske læger, forskere og praktiserende læger, som har forpligtet sig til at levere kvalificeret, afbalanceret, evidensbaserede oplysning til den canadiske offentlighed om COVID-19 således, at indlæggelser kan blive reduceret og …

More Harm Than Good Read More »

Tolkningsbidrag til Corona-pas-tvangs-loven

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Tolkningsbidrag til Corona-pas-tvangs-loven Juridisk Team i Frihedsbevægelsens Fællesråd har skrevet et tolkningsbidrag til loven om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 m.v. – i det følgende kaldet Loven. Udgivet den 18. januar 2022 Af Juridisk Team – FBF   Juridisk Team i Frihedsbevægelsens Fællesråd har …

Tolkningsbidrag til Corona-pas-tvangs-loven Read More »

Djokovic går imod vaccinetyranniet – Er nu sendt hjem

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Djokovic går imod vaccinetyranniet – Er nu sendt hjem Tennisstjernen Novak Djokovic har fra første færd, lige siden WHO for knapt to år siden bekendtgjorde, at der var tale om en pandemi, haft sine meningers mod og stået fast på sine principper. Udgivet den 16.januar 2022 Af Cirkeline Han er imod …

Djokovic går imod vaccinetyranniet – Er nu sendt hjem Read More »