dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Hvad er geoteknik og vejrmodifikation egentlig?
Den væsentligste forskel mellem vejrmodifikation og geoengineering ligger i deres omfang og formål. Vejrmodifikation har en mere lokal og kortvarig indvirkning, hvorimod geoteknik har et globalt perspektiv og sigter mod at påvirke klimasystemet som helhed.
Udgivet den 24. juni 2023
Af dissensMEDIA
Hvad er geoteknik?
Dette spørgsmål har i stigende grad grebet forskernes og offentlighedens opmærksomhed. geoteknik omfatter traditionelt to meget forskellige tilgange: at suge kuldioxid ud af atmosfæren for at reducere opvarmningen og at reflektere mere sollys væk fra jorden for at mindske mængden af absorberet varme. Den første tilgang, kendt som “kuldioxidfjernelse” eller “negative emissions technologies,” er noget, som nogle forskere enes om, at vi bliver nødt til at gøre for at undgå det påstået farlige niveauer af global opvarmning. Denne tilgang betegnes ikke længere som “geoteknik” for at undgå at blive forbundet med den mere kontroversielle gren, kendt som solgeoengineering.
Solgeoengineering dækker en bred vifte af idéer, såsom at opstille solskærme i rummet eller sprede mikroskopiske partikler i luften for at gøre kystnære skyer mere reflekterende, reducere varme-fængslende cirrus-skyer eller sprede sollys i stratosfæren.
Ordet “geoteknik” antyder en teknologi på globalt plan. Men nogle forskere har undersøgt muligheden for at udføre det på mere lokalt plan og udforsket forskellige metoder, der kan beskytte koralrev, kystredwoods og islag.
Hvor stammer ideen fra? Det er ikke en særlig ny idé. I 1965 advarede Præsident Lyndon Johnsons Videnskabsråd om, at det måske var nødvendigt at øge jordens reflektivitet for at modvirke stigningen i drivhusgasemissioner. Rådet gik så vidt som at foreslå at sprede reflekterende partikler over havene. (Det er bemærkelsesværdigt, at i denne første præsidentrapport om klimaændringsproblematikken blev det ikke anset for nødvendigt at nævne behovet for at reducere emissioner, som forfatteren Jeff Goodell påpeger i sin bog “How to Cool the Planet”).
Den mest kendte form for solgeoengineering indebærer at sprøjte partikler op i stratosfæren, også kendt som “stratosfærisk injektion” eller “stratosfærisk aerosolspredning.” Det skyldes delvist, at naturen allerede har vist, at det er muligt. Mest kendt er det massive udbrud fra Mt. Pinatubo i sommeren 1991, hvor omkring 20 millioner tons svovldioxid blev udledt i atmosfæren. Ved at reflektere sollys tilbage i rummet hjalp partiklerne i stratosfæren med at sænke den globale temperatur med cirka 0,5 °C i de næste to år.
Selvom vi ikke har præcise data, har enorme vulkanudbrud i fjern fortid haft lignende virkninger. Eksplosionen af Mount Tambora i Indonesien i 1815 blev efterfulgt af “The Year Without a Summer” i 1816, en dystert periode, der muligvis har inspireret til skabelsen af to af litteraturens mest vedvarende horrorfigurer, vampyrer og Frankensteins monster.
Den sovjetiske klimatolog Mikhail Budyko får generelt æren for at være den første, der foreslog, at vi kunne modvirke klimaændringer ved at efterligne denne vulkanske fænomen. Han nævnte muligheden for at brænde svovl i stratosfæren i en bog fra 1974.
I de følgende årtier dukkede konceptet lejlighedsvis op i forskningsartikler og på videnskabelige konferencer, men det fik ikke meget opmærksomhed, før Paul Crutzen, en nobelprisvindende atmosfærisk kemiker, i slutningen af sommeren 2006 opfordrede til geoteknik-forskning i en artikel i tidsskriftet Climatic Change. Dette var særligt bemærkelsesværdigt, fordi Crutzen havde modtaget sin Nobelpris for forskning i farene ved det voksende ozonhul, og man kendte til virkningen af svovldioxid på ozonlaget.
Med andre ord mente han, at klimaændringer var en så stor trussel, at det var værd at undersøge en løsning, der potentielt kunne medføre andre alvorlige farer.
Kunne geoteknik være løsningen på klimaændringer og dermed lette byrden ved at reducere brugen af fossile brændstoffer? Nej – selvom ideen om, at det kan være løsningen, er nok grunden til, at visse energiadministratorer og republikanske lovgivere har vist interesse. Men selvom det skulle virke (mere om det senere), er det på bedste fald en midlertidig udskydelse af straffen.
Det løser ikke de andre klimarelaterede farer, herunder forsuring af havene eller de betydelige miljøskader ved udvinding og forbrænding af begrænsede fossile brændstoffer. Desuden kan øgede niveauer af geoteknik føre til yderligere forstyrrelser i klimasystemet, så vi kan ikke bare blive ved med at øge mængden af det for at opveje de stigende emissioner.
Hvordan forskes der i geoteknik? I årene siden Crutzens artikel har flere forskere studeret geoteknik, primært ved hjælp af computermodeller eller små laboratorieeksperimenter for at undersøge, om det virkelig ville fungere, hvordan det kunne gøres, hvilke slags partikler der kunne anvendes, og hvilke miljømæssige bivirkninger det kunne have.
Computermodelleringen viser konsistent, at det ville reducere den globale temperatur, stigningen i havniveauet og visse andre klimapåvirkninger. Men nogle studier har fundet, at det kan have uforudsigelige konsekvenser for regionale klimamønstre eller have alvorlige miljømæssige konsekvenser, såsom skader på ozonlaget eller forringelse af luftkvaliteten.
En rapport fra National Academy of Sciences fra 2015 opsummerede den videnskabelige konsensus på det tidspunkt og konkluderede, at “geoteknik-teknologier ikke er klar til at blive indført i politik og forvaltningssystemer.”
På trods af denne konklusion fortsætter forskningen, især inden for kuldioxidfjernelsesteknologier. Der er et stigende antal forskningsprojekter, som undersøger forskellige metoder til at absorbere og lagre CO2 fra atmosfæren, såsom direkte luftfangst og opbevaring eller forbedring af naturlige processer som skovplantning og jordforbedring.
Så selvom geoteknik stadig er et kontroversielt og komplekst emne, kan vi forvente at se mere forskning og debat omkring det i fremtiden.
Hvad er vejrmodifikation?
Vejrmodifikation, også kendt som vejrkontrol eller skydannelse, er en praksis, hvor mennesker bevidst griber ind i atmosfæren for at ændre vejret. Dette komplekse og kontroversielle emne omfatter en række teknikker og metoder, der sigter mod at påvirke vejrfænomener som nedbør, skydække, temperatur og vind. Formålene med vejrmodifikation varierer afhængigt af specifikke mål og behov, såsom øget nedbør i tørre områder eller reduktion af skader forårsaget af ekstreme vejrforhold.
Vejrmodifikation har sin oprindelse i midten af det 20. århundrede. Et af de tidligste og mest kendte projekter var Cloud Seeding Project, der blev udført i USA i 1940’erne og 1950’erne. Dette projekt involverede spredning af sølvjodidpartikler i skyer med det formål at øge nedbøren. Siden da er der blevet udført mange eksperimenter og projekter over hele verden for at udforske forskellige aspekter af vejrmodifikation.
Vejrmodifikationsteknikker inkluderer skyseedning, hvor partikler som sølvjodid indføres i skyer for at fremkalde kondensationsprocessen og øge nedbørsmængden. Dette kan udføres ved hjælp af fly eller jordbaserede generatorer. Laser- eller mikrobølgeopvarmning af atmosfæren er en anden metode, der skaber opdrift af luftmasser og fremmer skydannelse. Der er også metoder, der involverer ændringer i landskabet, såsom skovplantning eller ændring af vegetation, der kan påvirke nedbørsmønstre og mikroklima.
Formålet med vejrmodifikation varierer afhængigt af regionale behov. Det kan omfatte øget nedbør i tørre områder, reduktion af hagl- eller tågedannelse, forebyggelse af skader forårsaget af ekstreme vejrforhold eller skabelse af gunstige betingelser for landbrug og vandforsyning. Nogle projekter har også fokus på at mindske negative virkninger af vejrfænomener som orkaner og tropiske storme.
Vejrmodifikation medfører betydelige udfordringer og kontroverser. En af de største bekymringer er de potentielle miljøpåvirkninger og utilsigtede konsekvenser af menneskelig indgriben i naturlige processer. Det er nødvendigt at evaluere og forstå disse risici grundigt før implementering af større skala-vejrmodifikationsprojekter. Der er også spørgsmål om etik og juridiske aspekter ved vejrmodifikation, herunder regulering og kontrol af aktiviteter.
Vejrmodifikation er en kompleks og kontroversiel praksis, der kræver omhyggelig vurdering af videnskabelige, miljømæssige og etiske faktorer. Mens der er visse potentielle fordele, er der stadig meget at lære om vejrmodifikation og dens langsigtede virkninger. Det er vigtigt at fortsætte forskning, evaluering og diskussion for at opnå en bedre forståelse af denne praksis og dens potentielle rolle i at imødegå vejrmæssige udfordringer.
Hvad er forskellen på geoteknik og vejrmodifikation?
Geoteknik og vejrmodifikation er to forskellige begreber, der involverer menneskelig indgriben i atmosfæren, men de har forskellige omfang og formål.
Weather modification, som beskrevet tidligere, refererer til bevidste menneskelige indgreb i vejrfænomener som nedbør, skydække, temperatur og vind. Formålet med vejrmodifikation er normalt at ændre vejret på lokal eller regional skala for at opnå specifikke resultater, såsom øget nedbør i tørre områder eller reduktion af skadevirkninger forårsaget af ekstreme vejrforhold. Vejrmodifikationsteknikker kan omfatte skyseedning, opvarmning af atmosfæren eller ændringer i landskabet.
På den anden side refererer geoteknik til mere vidtrækkende og globalt orienterede indgreb i klimasystemet for at håndtere klimaændringer. Geoteknik omfatter en bred vifte af teknikker, der sigter mod at reducere den globale opvarmning eller dæmpe dens effekter. Det kan omfatte teknikker som solindstrålingsforvaltning (SRM), hvor man forsøger at reducere mængden af solstråling, der når Jorden, eller udledning af aerosoler i atmosfæren for at reflektere sollys. En anden form for geoteknik er kuldioxidfangst og -opbevaring (CCS), hvor man forsøger at fjerne CO2 fra atmosfæren og lagre det under jorden.
Den væsentligste forskel mellem vejrmodifikation og geoengineering ligger i deres omfang og formål. Vejrmodifikation har en mere lokal og kortvarig indvirkning, hvorimod geoengineering har et globalt perspektiv og sigter mod at påvirke klimasystemet som helhed. Mens vejrmodifikation primært fokuserer på specifikke vejrfænomener og lokale behov, har geoteknik et bredere mål om at tackle klimaændringer på global skala.
Det er vigtigt at bemærke, at både vejrmodifikation og geoteknik er komplekse områder, der kræver omfattende forskning, evaluering af risici og nøje overvågning for at forstå deres potentielle virkninger og konsekvenser.
