Hvad er geoteknik og vejrmodifikation egentlig?

FBF SKABELON

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Hvad er geoteknik og vejrmodifikation egentlig?

Den væsentligste forskel mellem vejrmodifikation og geoengineering ligger i deres omfang og formål. Vejrmodifikation har en mere lokal og kortvarig indvirkning, hvorimod geoteknik har et globalt perspektiv og sigter mod at påvirke klimasystemet som helhed.

Udgivet den  24. juni 2023
Af dissensMEDIA

Hvad er geoteknik?

Dette spørgsmål har i stigende grad grebet forskernes og offentlighedens opmærksomhed. geoteknik omfatter traditionelt to meget forskellige tilgange: at suge kuldioxid ud af atmosfæren for at reducere opvarmningen og at reflektere mere sollys væk fra jorden for at mindske mængden af absorberet varme. Den første tilgang, kendt som “kuldioxidfjernelse” eller “negative emissions technologies,” er noget, som nogle forskere enes om, at vi bliver nødt til at gøre for at undgå det påstået farlige niveauer af global opvarmning. Denne tilgang betegnes ikke længere som “geoteknik” for at undgå at blive forbundet med den mere kontroversielle gren, kendt som solgeoengineering.

Solgeoengineering dækker en bred vifte af idéer, såsom at opstille solskærme i rummet eller sprede mikroskopiske partikler i luften for at gøre kystnære skyer mere reflekterende, reducere varme-fængslende cirrus-skyer eller sprede sollys i stratosfæren.

Ordet “geoteknik” antyder en teknologi på globalt plan. Men nogle forskere har undersøgt muligheden for at udføre det på mere lokalt plan og udforsket forskellige metoder, der kan beskytte koralrev, kystredwoods og islag.

Hvor stammer ideen fra? Det er ikke en særlig ny idé. I 1965 advarede Præsident Lyndon Johnsons Videnskabsråd om, at det måske var nødvendigt at øge jordens reflektivitet for at modvirke stigningen i drivhusgasemissioner. Rådet gik så vidt som at foreslå at sprede reflekterende partikler over havene. (Det er bemærkelsesværdigt, at i denne første præsidentrapport om klimaændringsproblematikken blev det ikke anset for nødvendigt at nævne behovet for at reducere emissioner, som forfatteren Jeff Goodell påpeger i sin bog “How to Cool the Planet”).

Den mest kendte form for solgeoengineering indebærer at sprøjte partikler op i stratosfæren, også kendt som “stratosfærisk injektion” eller “stratosfærisk aerosolspredning.” Det skyldes delvist, at naturen allerede har vist, at det er muligt. Mest kendt er det massive udbrud fra Mt. Pinatubo i sommeren 1991, hvor omkring 20 millioner tons svovldioxid blev udledt i atmosfæren. Ved at reflektere sollys tilbage i rummet hjalp partiklerne i stratosfæren med at sænke den globale temperatur med cirka 0,5 °C i de næste to år.

Selvom vi ikke har præcise data, har enorme vulkanudbrud i fjern fortid haft lignende virkninger. Eksplosionen af Mount Tambora i Indonesien i 1815 blev efterfulgt af “The Year Without a Summer” i 1816, en dystert periode, der muligvis har inspireret til skabelsen af to af litteraturens mest vedvarende horrorfigurer, vampyrer og Frankensteins monster.

Den sovjetiske klimatolog Mikhail Budyko får generelt æren for at være den første, der foreslog, at vi kunne modvirke klimaændringer ved at efterligne denne vulkanske fænomen. Han nævnte muligheden for at brænde svovl i stratosfæren i en bog fra 1974.

I de følgende årtier dukkede konceptet lejlighedsvis op i forskningsartikler og på videnskabelige konferencer, men det fik ikke meget opmærksomhed, før Paul Crutzen, en nobelprisvindende atmosfærisk kemiker, i slutningen af sommeren 2006 opfordrede til geoteknik-forskning i en artikel i tidsskriftet Climatic Change. Dette var særligt bemærkelsesværdigt, fordi Crutzen havde modtaget sin Nobelpris for forskning i farene ved det voksende ozonhul, og man kendte til virkningen af svovldioxid på ozonlaget.

Med andre ord mente han, at klimaændringer var en så stor trussel, at det var værd at undersøge en løsning, der potentielt kunne medføre andre alvorlige farer.

Kunne geoteknik være løsningen på klimaændringer og dermed lette byrden ved at reducere brugen af fossile brændstoffer? Nej – selvom ideen om, at det kan være løsningen, er nok grunden til, at visse energiadministratorer og republikanske lovgivere har vist interesse. Men selvom det skulle virke (mere om det senere), er det på bedste fald en midlertidig udskydelse af straffen.

Det løser ikke de andre klimarelaterede farer, herunder forsuring af havene eller de betydelige miljøskader ved udvinding og forbrænding af begrænsede fossile brændstoffer. Desuden kan øgede niveauer af geoteknik føre til yderligere forstyrrelser i klimasystemet, så vi kan ikke bare blive ved med at øge mængden af det for at opveje de stigende emissioner.

Hvordan forskes der i geoteknik? I årene siden Crutzens artikel har flere forskere studeret geoteknik, primært ved hjælp af computermodeller eller små laboratorieeksperimenter for at undersøge, om det virkelig ville fungere, hvordan det kunne gøres, hvilke slags partikler der kunne anvendes, og hvilke miljømæssige bivirkninger det kunne have.

Computermodelleringen viser konsistent, at det ville reducere den globale temperatur, stigningen i havniveauet og visse andre klimapåvirkninger. Men nogle studier har fundet, at det kan have uforudsigelige konsekvenser for regionale klimamønstre eller have alvorlige miljømæssige konsekvenser, såsom skader på ozonlaget eller forringelse af luftkvaliteten.

En rapport fra National Academy of Sciences fra 2015 opsummerede den videnskabelige konsensus på det tidspunkt og konkluderede, at “geoteknik-teknologier ikke er klar til at blive indført i politik og forvaltningssystemer.”

På trods af denne konklusion fortsætter forskningen, især inden for kuldioxidfjernelsesteknologier. Der er et stigende antal forskningsprojekter, som undersøger forskellige metoder til at absorbere og lagre CO2 fra atmosfæren, såsom direkte luftfangst og opbevaring eller forbedring af naturlige processer som skovplantning og jordforbedring.

Så selvom geoteknik stadig er et kontroversielt og komplekst emne, kan vi forvente at se mere forskning og debat omkring det i fremtiden.

Hvad er vejrmodifikation?

Vejrmodifikation, også kendt som vejrkontrol eller skydannelse, er en praksis, hvor mennesker bevidst griber ind i atmosfæren for at ændre vejret. Dette komplekse og kontroversielle emne omfatter en række teknikker og metoder, der sigter mod at påvirke vejrfænomener som nedbør, skydække, temperatur og vind. Formålene med vejrmodifikation varierer afhængigt af specifikke mål og behov, såsom øget nedbør i tørre områder eller reduktion af skader forårsaget af ekstreme vejrforhold.

Vejrmodifikation har sin oprindelse i midten af det 20. århundrede. Et af de tidligste og mest kendte projekter var Cloud Seeding Project, der blev udført i USA i 1940’erne og 1950’erne. Dette projekt involverede spredning af sølvjodidpartikler i skyer med det formål at øge nedbøren. Siden da er der blevet udført mange eksperimenter og projekter over hele verden for at udforske forskellige aspekter af vejrmodifikation.

Vejrmodifikationsteknikker inkluderer skyseedning, hvor partikler som sølvjodid indføres i skyer for at fremkalde kondensationsprocessen og øge nedbørsmængden. Dette kan udføres ved hjælp af fly eller jordbaserede generatorer. Laser- eller mikrobølgeopvarmning af atmosfæren er en anden metode, der skaber opdrift af luftmasser og fremmer skydannelse. Der er også metoder, der involverer ændringer i landskabet, såsom skovplantning eller ændring af vegetation, der kan påvirke nedbørsmønstre og mikroklima.

Formålet med vejrmodifikation varierer afhængigt af regionale behov. Det kan omfatte øget nedbør i tørre områder, reduktion af hagl- eller tågedannelse, forebyggelse af skader forårsaget af ekstreme vejrforhold eller skabelse af gunstige betingelser for landbrug og vandforsyning. Nogle projekter har også fokus på at mindske negative virkninger af vejrfænomener som orkaner og tropiske storme.

Vejrmodifikation medfører betydelige udfordringer og kontroverser. En af de største bekymringer er de potentielle miljøpåvirkninger og utilsigtede konsekvenser af menneskelig indgriben i naturlige processer. Det er nødvendigt at evaluere og forstå disse risici grundigt før implementering af større skala-vejrmodifikationsprojekter. Der er også spørgsmål om etik og juridiske aspekter ved vejrmodifikation, herunder regulering og kontrol af aktiviteter.

Vejrmodifikation er en kompleks og kontroversiel praksis, der kræver omhyggelig vurdering af videnskabelige, miljømæssige og etiske faktorer. Mens der er visse potentielle fordele, er der stadig meget at lære om vejrmodifikation og dens langsigtede virkninger. Det er vigtigt at fortsætte forskning, evaluering og diskussion for at opnå en bedre forståelse af denne praksis og dens potentielle rolle i at imødegå vejrmæssige udfordringer.

Hvad er forskellen på geoteknik og vejrmodifikation?

Geoteknik og vejrmodifikation er to forskellige begreber, der involverer menneskelig indgriben i atmosfæren, men de har forskellige omfang og formål.

Weather modification, som beskrevet tidligere, refererer til bevidste menneskelige indgreb i vejrfænomener som nedbør, skydække, temperatur og vind. Formålet med vejrmodifikation er normalt at ændre vejret på lokal eller regional skala for at opnå specifikke resultater, såsom øget nedbør i tørre områder eller reduktion af skadevirkninger forårsaget af ekstreme vejrforhold. Vejrmodifikationsteknikker kan omfatte skyseedning, opvarmning af atmosfæren eller ændringer i landskabet.

På den anden side refererer geoteknik til mere vidtrækkende og globalt orienterede indgreb i klimasystemet for at håndtere klimaændringer. Geoteknik omfatter en bred vifte af teknikker, der sigter mod at reducere den globale opvarmning eller dæmpe dens effekter. Det kan omfatte teknikker som solindstrålingsforvaltning (SRM), hvor man forsøger at reducere mængden af solstråling, der når Jorden, eller udledning af aerosoler i atmosfæren for at reflektere sollys. En anden form for geoteknik er kuldioxidfangst og -opbevaring (CCS), hvor man forsøger at fjerne CO2 fra atmosfæren og lagre det under jorden.

Den væsentligste forskel mellem vejrmodifikation og geoengineering ligger i deres omfang og formål. Vejrmodifikation har en mere lokal og kortvarig indvirkning, hvorimod geoengineering har et globalt perspektiv og sigter mod at påvirke klimasystemet som helhed. Mens vejrmodifikation primært fokuserer på specifikke vejrfænomener og lokale behov, har geoteknik et bredere mål om at tackle klimaændringer på global skala.

Det er vigtigt at bemærke, at både vejrmodifikation og geoteknik er komplekse områder, der kræver omfattende forskning, evaluering af risici og nøje overvågning for at forstå deres potentielle virkninger og konsekvenser.

 

 

Del artiklen

dissensMEDIA i | Nøgleord

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ER DET VELBEGRUNDET AT VACCINERE BØRN OG UNGE UNDER 40 ÅR?

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør ER DET VELBEGRUNDET AT VACCINERE BØRN OG UNGE UNDER 40 ÅR? At myokarditis betragtes som mild er det helt nye sort. Jeg har aldrig før hørt om “mild myokarditis”. Før Covid-19 blev myokarditis ALTID betragtet som en …

ER DET VELBEGRUNDET AT VACCINERE BØRN OG UNGE UNDER 40 ÅR? Læs mere »

Demonstration ved den Canadiske Ambassade 23. februar 2022 kl. 15.00 -18.00

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Kom til demonstration ved den Canadiske Ambassade og vær med til at forsvare de grundlæggende frihedsrettigheder og retssikkerheden i Canada, herunder retten til fredelige demonstrationer (2) Vaccinemandat til truckerne for at få lov til at passe deres …

Demonstration ved den Canadiske Ambassade 23. februar 2022 kl. 15.00 -18.00 Læs mere »

Afsluttende dag i The Grand Jury proces ved Folkedomstolen for den offentlige mening + Optagelsen fra dag 1, 2, 3, 4 og 5

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør The Grand Jury processen ved Folkedomstolen for den offentlige mening afsluttes den 26. februar 18.00 CET Den offentlig proces, hvor beviser fremlægges for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med Covid-19, afsluttes den 26. februar. Navnet på processen …

Afsluttende dag i The Grand Jury proces ved Folkedomstolen for den offentlige mening + Optagelsen fra dag 1, 2, 3, 4 og 5 Læs mere »

Sundhed i skyggen af et Covid-19 narrativ

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Sundhed i skyggen af et Covid-19 narrativ I en tid, hvor vores opfattelse af tilstanden sygdom har ændret sig fra at være noget man en gang imellem er, til noget man som udgangspunkt er, kan det være …

Sundhed i skyggen af et Covid-19 narrativ Læs mere »

Påvirkningsloven – et totalitært mesterstykke

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Påvirkningsloven – et totalitært mesterstykke De danske mediers dækning af krisen i Ukraine er en fuldstændig ensidig barrage af amerikansk propaganda. Udgivet den 17. februar 2022 Af Carl Henrik Rørbeck – journalist & bedrageri- specialist De danske …

Påvirkningsloven – et totalitært mesterstykke Læs mere »

Samtaler om Frihed #2 Er Danmark på vej ind i endnu en ulovlig krig?

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Samtaler om Frihed #2 Er Danmark på vej ind i endnu en ulovlig krig? Udgivet den 17. februar 2022 Af dissensMEDIA   Carl Henrik Rørbeck og Malue Montclairre’s Samtaler om Frihed, omhandler denne gang de danske mediers …

Samtaler om Frihed #2 Er Danmark på vej ind i endnu en ulovlig krig? Læs mere »

Interview med Lene Gammelgaard

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Lene Gammelgaard  er foredragsholder, bjergbestiger, forfatter,  jurist, journalist og psykoterapeut og har rigtig god indsigt og meget spændende at fortælle om hele corona lockdown og  da regeringen fjernede rettigheder i løbet af natten. Udgivet den februar 2022 …

Interview med Lene Gammelgaard Læs mere »

Syv kontante taler af Europaparlamentsmedlem Mislav Kolakusic til Macon, von der Leyen og folket

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Syv kontante taler af Europaparlamentsmedlem Mislav Kolakusic til Macon, von der Leyen og folket Mislav Kolakusic, der er fra Kroatien, støtter de fredelige demonstranter rundt omkring i verden. Han er selv tidligere dommer, uafhængig aktivist for retstatsprincippet …

Syv kontante taler af Europaparlamentsmedlem Mislav Kolakusic til Macon, von der Leyen og folket Læs mere »

Restriktionerne er væk, men kommer de tilbage igen?

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Corona er ikke længere samfundskritisk. Restriktionerne er væk, men i Danmark anbefales det stadig, at man bærer mundbind og fremviser coronapas ved besøg på plejehjem og på hospitaler. Restriktionerne forsvandt i efteråret 2021 men kom igen et …

Restriktionerne er væk, men kommer de tilbage igen? Læs mere »