dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Hvad er det egentlig vi skal stemme om den 1. juni?
Debatten i Danmark har indtil videre ikke handlet om meget andet end udformningen af stemmesedlens ordlyd. Regeringen ønsker på det kraftigste, at danskerne stemmer for en afvikling af forsvarsforbeholdet. Lektor ved Aarhus Universitet, Rasmus Brun Pedersen, der forsker i EU og dansk udenrigspolitik kalder det for skræmmepolitik. Men hvad ligger der til grund for EU-forsvarspolitik?
Udgivet den. 13 April 2022
Af Stig V Andersen
Den 1. juni skal vi alle til stemmeurnerne og stemme om forsvarsforbeholdet, men hvad er det vi stemmer for eller imod? Siden danskerne den 2. juni 1992 stemte imod Maastricht-traktaten, har Danmark ikke kunnet deltage i dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vedrører forsvarsområdet.
Vi har ikke stemmeret i ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles.
Danmark deltager ikke i EU’s militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder. Dog deltager vi i civile missioner, som indtil nu har udgjort størstedelen af EU’s missioner.
Debatten i Danmark har indtil videre ikke handlet om meget andet end udformningen af stemmesedlens ordlyd. Regeringen ønsker på det kraftigste, at danskerne stemmer for en afvikling af forsvarsforbeholdet, hvilket nok ikke kommer bag på nogen, da øget globalisering er en af deres mærkesager.
Hvis vi lytter til de EU-kritiske partier, advarer de imod Danmarks deltagelse i en kommende EU-hær. Lektor ved Aarhus Universitet, Rasmus Brun Pedersen, der forsker i EU og dansk udenrigspolitik kalder det for skræmmepolitik. Men hvad ligger der til grund for EU-forsvarspolitik?
Den nuværende EU-sikkerhedspolitik bygger på en plan, først fremlagt i juni 2020 af Angela Merkel i et sæt retningslinjer kaldet “Det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar“. Efter en fremlæggelse i november 2020 hvor medlemslande havde mulighed for at foreslå ændringer, blev planen dog ændret en del.
Efter invasionen af Ukraine i februar 2022 er forsvarsplanen blevet omskrevet med mange og væsentlige ændringer.
Den nuværende plan for EU-sikkerhedspolitik hedder ”Det strategiske kompas for 2022” som bygger på ”Den europæiske sikkerhedsstrategi” fra 2003, ”Den globale strategi” fra 2016, ”Strategien for EU’s sikkerhedsunion” fra 2020 og ”Versailleserklæringen” fra 2022,har til formål at omsætte den fælles ambition om et europæisk strategisk selvstyre til handlingsrettede forslag. Planen der af EU’s topdiplomat, Josep Borrell, er blevet beskrevet som “et mesterligt militært strategidokument” og “det tætteste, EU kan komme på en militær doktrin”, søger at opbygge en fælles strategisk kultur for at kunne bidrage til EU’s troværdighed som strategisk aktør i hele verden.
Oprustning kommer efter flere år med krav fra USA’s side, om at alle medlemslande i NATO bidrager mere til det fælles forsvarsbudget. Søndag d. 6 marts aftalte Socialdemokratiet i samarbejde med Venstre, De Konservative, De Radikale og SF at øge forsvarsbudgettet til 2% af BNP frem imod 2033.
Men hvad er hovedpunkterne i ”Det strategiske kompas for 2022” som Danmark vil blive en del af, hvis vi stemmer Ja den 1. juni?
- Nye muligheder for samarbejde mellem EU’s egne militære krisestyringsoperationer og -missioner samt europæisk-ledede ad hoc-koalitioner, som står uden for EU-rammen.
- Et styrket EU/NATO-samarbejde, der ud over en styrket dialog og mødeaktivitet vil hvile på et tættere samarbejde om bl.a. cybersikkerhed, hybride trusler, klimasikkerhed og nye teknologier.
- Etablering af en EU-reaktionskapacitet på op til 5.000 personer.
- Mere fleksible beslutningsprocedurer, som vil gøre det nemmere at etablere koalitioner af frivillige inden for en EU-ramme.
- En hybrid-”værktøjskasse”, der vil gøre det muligt at koordinere modsvar i tilfælde af, at EU eller EU’s medlemsstater udsættes for hybride angreb på tværs af alle domæner.
I anledning af valget om forsvarsforbeholdet har Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet i marts 2022 udgivet denne redegørelse om ”EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde og det danske forsvarsforbehold”. Heri skriver de blandt andet:
”Redegørelsen gennemgår på den baggrund de væsentligste EU-tiltag, Danmark i dag står helt eller delvist uden for som følge af det danske forsvarsforbehold, eller som på anden vis har relation til forsvarsforbeholdet. Forsvarsforbeholdet indebærer, at Danmark ikke kan deltage i udarbejdelsen, vedtagelsen, gennemførelsen eller finansieringen af EU’s militære krisestyringsmissioner og -operationer.”
Hvis man spørger Christine Nissen, som er forsker i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og har skrevet en ph.d. om det danske forsvarsforbehold og EU’s forsvarspolitik, forpligter Danmark sig ikke til at deltage i militære operationer, da det er et mellemstatsligt samarbejde. Ethvert EU-land kan til enhver tid vælge ikke at deltage i en given operation hvis de ikke ønsker det.
Spørgsmålet om forsvarsforbeholdet den 1. juni kan således deles op:
- Hvis du stemmer JA for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, giver du Folketinget mulighed for at sende danske soldater i krigs- og forsvarsoperationer ledet af en EU-hær.
- Hvis du stemmer NEJ for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, fratager du folketinget muligheden for at sende danske soldater i krigs- og forsvarsoperationer ledet af en EU-hær.
Det lader til endnu engang, at spørgsmålet ved stemmeurnerne går på: Om du stoler på, at de danske folketingspolitikere træffer de rigtige beslutninger, der skaber en mere fredelig verden og om du ønsker, at Danmark bliver en mere integreret del af EU?
Kilder:
Jyskevestkysten: FAKTA: Hvad er Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet.
DEO: Har EU planer om at opbygge en hær? Fakta ja det har de.
Fyens.dk: Lektor kalder Messerschmidts påstand om EU-hær for vrøvl
Reuters: “Strategisk kompas”: EU overvejer militærdoktrin, udvikling af nye kampvogne
BT: Danmark skal nå NATO-målsætning om forsvarsudgifter i 2033
Berlingske: Hvad skal vi stemme om? 9 spørgsmål og 9 svar om forsvarsforbeholdet og EUs forsvarspolitik
Zerohedge: Den Europæiske Union fremlægger en ny strategi for at blive en global magt
Læs her relaterede artikler:
Syv kontante taler af Europaparlamentsmedlem Mislav Kolakusic til Macon, von der Leyen og folket