dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Du vil ingen frihed have og du vil være lykkelig
Frihed og rettigheder bliver ofte ignoreret af økonomiprofessionen. Det er desværre også værd at bemærke, at økonomer ofte virker uinteresserede i spørgsmål om frihed og rettigheder. Faktisk har nogle prominente økonomer endda argumenteret for, at det kan være gavnligt at vildlede offentligheden og at det kan være smart at placere skylden på andre.
Skrevet af Martin Enlund stifter af Under Orion Ab
Udgivet den 21. august 2023
Vidste du, at Riksbanken, den Svenske Centralbank, sidste år besluttede at brænde 2,6 millioner svenske kroner i kontanter, der blev fundet i en afdød persons bo? At centralbanken beslaglagde en halv million kroner fra en 95-årig kvinde? At bankkunder – både enkeltpersoner og virksomheder – bliver taget af platforme hos banktjenester efter at have handlet med kryptovalutaer, og at en stor bank lukkede en svensk journalists konto sidste år, eller at britiske banker nægter deres kunder muligheden for at overføre deres egne penge til kryptobørser?
I dag ved betalingsgiganter som Mastercard, Visa og PayPal, hvad du køber, hvornår du køber, og hvor du køber noget. Og i over et årti har vi været vidner til, hvordan at de har tilladt sig at kontrollere eller endda stoppe offentlige transaktioner, uanset om de er lovlige eller ej. Hvorfor skal private banker (som i praksis slet ikke er så private på grund af redningsaktioner og reguleringer) have lov til at kontrollere, hvad vi gør med vores egne penge?
Bankerne synes at hvidvaske penge som aldrig før, på trods af alle de regler og reguleringer, der er kommet på området. Hensigterne bag bestræbelserne på at forhindre hvidvaskning af penge og terrorisme kan være prisværdige, men virkeligheden er, at disse bestræbelser synes latterligt ineffektive. Mens den svenske Riksbank brændte gamle pengesedler, blev det afsløret, at banken HSBC havde hvidvasket midler for 881 millioner dollars til mexicanske karteller – en sum, der svarer til finansiering af næsten 1700 angreb i stil med 9/11. Det er også værd at bemærke, at størstedelen af reglerne om hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme blev indført efter 9/11-angrebene, som beskrevet i afsnit 311 i PATRIOT Act. På samme måde blev Danske Bank-skandalen om hvidvaskning af penge involveret i mulig hvidvaskning af op til 200 milliarder euro – en sum, der svarer til finansiering af næsten en halv million angreb i stil med 9/11. Disse eksempler viser, at de nuværende regler og reguleringer tydeligvis ikke fungerer særlig godt. Alligevel er der fortsat en konstant opfordring til mere af det samme. Dette minder om Einsteins påståede udtalelse om, at “vanvid er at gøre det samme igen og igen og forvente forskellige resultater”.
Vanvid er at gøre det samme igen og igen og forvente forskellige resultater.
Betalingssystemet bliver uforeneligt med grundlæggende friheder og rettigheder. Den barske virkelighed er, at de stigende reguleringer – måske nu endda en form for reguleringsterror? – i betalingssystemet er skadelige for vores grundlæggende friheder og rettigheder. Medmindre der bliver lagt mere opmærksomhed på dette problem, risikerer vi at miste vores grundlæggende rettigheder fuldstændigt i praksis, hvis ikke på papiret.
Forestil dig en fremtid, hvor myndigheder og store virksomheder vil vide præcis, hvad du har købt, hvornår du har købt det, hvor du har købt det, og hvordan du har købt det. De vil også kunne forhindre dig i at handle overhovedet. Når du trækker dit kort eller bipper din chip, kan der stå ‘afvist’, baseret på næsten enhver betingelse. Dette er den retning, vi bevæger os imod med dagens kortsynede reguleringsfokus, hastværket med centralbankvalutaer og deres programmerbarhed.
Bevarelsen af grundlæggende friheder og rettigheder er af afgørende betydning i ethvert frit samfund. Men den stigende fokusering på regulering i betalingssystemet, især når den kombineres med hastværket mod centralbankudstedte digitale valutaer (CBDC’er), udgør en trussel mod transaktionsfriheden. Denne frihed, dvs. evnen til frit og anonymt at betale for varer og tjenesteydelser uden ekstern indflydelse, er afgørende for at opretholde integriteten af andre friheder som forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed. Uden det vil disse grundlæggende rettigheder blive kompromitteret. Potentialet for at myndigheder og store virksomheder kommer til at kende enhver detalje i vores finansielle transaktioner og endda forhindre dem helt, er en skræmmende udsigt, der skal tackles, før det bliver til virkelighed.
Uden friheden til at handle har du slet ingen friheder. Evnen til frit og anonymt at handle er en afgørende komponent for at bevare andre grundlæggende rettigheder og friheder. Uden friheden til at betale for varer og tjenesteydelser uden ekstern indblanding hæmmes muligheden for at udøve ens ret til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, demonstration og religionsfrihed. Med CBDC’er vil staten, virksomheder eller andre grupper i fremtiden have mulighed for at forhindre virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner i at foretage de nødvendige transaktioner for at udøve disse rettigheder, hvilket effektivt underminerer dem. Uden transaktionsfrihed bliver den fulde realisering af disse grundlæggende friheder en uopnåelig målsætning.
For at ytringsfriheden kan eksistere i praksis, skal man have mulighed for at trykke en pamflet, købe reklameplads, betale en webdesigner, leje webhosting, rejse osv. Men hvis staten, virksomhederne eller interessegrupperne kan forhindre dig i at foretage sådanne transaktioner, er denne frihed eroderet. Den samme frihed til at handle er også nødvendig for forsamlingsfriheden, demonstrationsretten og religionsfriheden for at eksistere.
En appetit på absolut kontrol. Internationale sværvægtere inden for centralbankverdenen, såsom chefen for Bank for International Settlements (BIS), Carstens, har erklæret, at centralbankvalutaer vil muliggøre “absolut kontrol”. Chef for Federal Reserve, Powell, har sagt, at CBDC’er vil være identitetsverificerede, så de “ikke vil være anonyme“. Det virker klart, at totalitær kontrol kan aktiveres med et tryk på en knap, hvis – eller rettere, når – CBDC’er har erstattet kontanter.
Evnen til at bruge kontanter bevarer indtil videre visse friheder, f.eks. friheden til at købe æg på en bondegård. Imidlertid er den faldende accept af kontanter i lande som Sverige allerede skadelig for friheder og rettigheder. Måske er det på tide at genoverveje, om man skal kalde kontanter for ‘penge’?
Frihed og rettigheder bliver ofte ignoreret af økonomiprofessionen. Det er desværre også værd at bemærke, at økonomer ofte virker uinteresserede i spørgsmål om frihed og rettigheder. Faktisk har nogle prominente økonomer endda argumenteret for, at det kan være gavnligt at vildlede offentligheden og at det kan være smart at placere skylden på andre.
Eksempler inkluderer udtalelser som:
“Ophør af kontantbetaling i den private sektor foretrækkes, da dette synes helt ufarligt. ” (IMF WP/17/71)
“Brugen af banker som mellemled reducerer de politiske omkostninger ved negative rentesatser, da rentesatser bliver et PR-problem for banker snarere end Centralbanken” (IMF WP/19/84)
“Regeringer kan fylde pensionsfonde med statsobligationer og gennem regulering tvinge dem til at acceptere meget lavere afkast” (IMF WP/13/266)
“En sådan “skat på opsparing” kan være god, da den bliver “uigennemsigtig for de fleste vælgere” (IMF WP/15/7)
Det faktum, at centralbanker som Riksbanken har konfiskeret og brændt pengesedler fra afdøde personer og pensionister, er et bevis på, at uskyldsformodningsprincippet er blevet kasseret. Dette princip stammer tilbage til det gamle Rom og fastslår, at man anses for uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Hvornår blev vi enige om at smide dette centrale princip over bord?
Hvor bør samfundet trække linjen mellem den finansielle sektors ineffektive reguleringer og vores konstitutionelle friheder og rettigheder? Hvordan kan vi sikre, at indførelsen af CBDC’er ikke yderligere underminerer vores friheder og rettigheder? Er det ikke på tide for økonomerne at stoppe med at monopolisere debatten?
Dette handler om meget mere end blot teknologi.
Kilde: https://underorion.se/en/posts/freedom_to_transact/
