Corona-narrativet former befolkningen

Coronanarrativet-former-mennesker-1

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Corona-narrativet former befolkningen

Efter pressemødet den 17/3/20 slukkede jeg for tv’et og har bevidst ikke tændt det siden

 

Udgivet den 24.februar 2022
Af Psykolog Anne Elisabeth Traulsen

 

Efter pressemødet den 17/3/20 slukkede jeg for tv’et og har bevidst ikke tændt det siden. I stedet har jeg orienteret mig via skrevne medier og kun selektivt fulgt DRs og Tv2s indslag. Jeg slukkede fordi, regeringen og tv-dækningen af corona brugte hypnoseteknikker. Via disse teknikker skræddersyede de et helt fast, snævert, følelses- og handleanvisende corona-narrativ, som blev leveret direkte ind i din, min og vores børns underbevidsthed uden de havde spurgt om lov. Jeg oplevede det som dybt uetisk og grænseoverskridende.

De brugte suggestioner og gentog de samme informationer igen og igen, begge dele kendte metoder til at sætte mennesker i trance. I en trance sættes dele af vores bevidsthed ud af kraft og vi bliver mere modtagelige overfor udefrakommende påvirkninger. Suggestioner er den effektfulde del af hypnose, som påvirker menneskers psykiske tilstand via sætninger om, hvordan de skal have det efter hypnosen. Hypnoseteknikker er udviklet som behandling, der  skal hjælpe mennesker med at få det bedre. Men både regeringen og medierne brugte dem til at fortælle os, at vi skulle være konstant på vagt, have frygt for andre mennesker, overflader, blive hjemme, forlade vores egen dømmekraft og stole på regeringens vurderinger og at nedlukning var den eneste løsning på corona.

Når suggestioner kobles med visualiseringer er de typisk mere effektfulde.

Billeder fra Italien og Wuhan med syge mennesker og overdødelighed fyldte skærmene, mens vi letmodtagelige i trancetilstanden blev oversvømmet af dødsangst. Relevante omkringliggende faktorer, der kunne have skabt et mere nuanceret billede af situationen, blev stor set ikke nævnt og blev derfor ikke gennemslagskraftige nok til at påvirke og forme narrativet. Som eksempel kan nævnes Sverige og Italien, hvor dødeligheden var høj. Dødeligheden alene uden kontekst blev brugt som en skræmmekampagne. Det blev stor set ikke nævnt, at der i disse lande samtidig var en tilstand af “dry tinder”. Hvilket betyder, at der var et unormalt højt antal ældre mennesker, der ikke var døde tidligere år fx pga. milde influenza sæsoner. Med denne viden kunne regeringen og medierne have manet til ro og fornuft i stedet for angst og panik. Senere udviklede narrativet sig til, at vacciner var den eneste løsning på corona og at vaccinerne var helt sikre på trods af, at der ikke var ordentlige data til at dokumentere sikkerheden. Coronadækningen som fyldte uproportionelt meget af sendefalden, begyndte nu at vise mennesker, der blev vaccinerede når der blev talt om corona, også selv om temaet ikke var vacciner. På den måde gav de en gentagende visuel simpel løsning på corona-problemet. Billeder styrkede suggestionerne og kunne omgå de kritiske dele af vores bevidsthed.

At der var hypnoseteknikker i spil tidligt i corona-forløbet var tydeligt, men hvorfor så mange blev langvarigt påvirket, forstod jeg først rigtigt i november 2021, da jeg blev bekendt med teorien om mass formation.

Mass formation

Mass formation er en teori, der er blevet brugt til at forstå, hvordan lande kan blive totalitære stater som fx Tyskland i 1930’erne og Sovjetunionen*. Dr. Mattias Desmet, professor i klinisk psykologi og kandidat i statistik ved Gent Universitet i Belgien, vurderer i et interview i Pandemic Podcast den 17/10/21, at den tilstand en betragtelig del af verdensbefolkningen befinder sig i i coronaårene skal kategoriseres som mass formation. Teorien om mass formation beskæftiger sig med hvordan man former en folkemasse og den redegøre for, hvordan store dele af befolkninger kan komme i en form for hypnosetilstand, som er at sidestille med massepsykose. Massepsykose defineres som fælles, ukritisk og følelsesladet opførsel hos en større gruppe mennesker på én gang, typisk som følge af fanatisk religiøs eller politisk propaganda**.  I følge Dr. Desmet vil ca. 30% af en befolkning kunne blive underlagt mass formation og 30 % vil ikke kunne blive underlagt den. De resterende 40% vil indse, at noget er galt, men vil ikke forstå præcist, hvad det er der foregår, og derfor vil de ikke tale om det.

Sådan opstår Mass Formation

I maj 2020 blev Dr. Desmet opmærksom på, at de matematiske modeller fra Imperial College London, der overvejende blev brugt til at udregne coronas dødelighed, overvurderede denne med en faktor 15. I følge modellerne ville der ved udgangen af maj 2020 være døde 80.000 indbyggere af corona i Sverige, hvis de ikke lukkede ned. Det faktiske tal var 6.000. Trods denne åbenlyse fejl ved modellerne blev de ikke, og heller ikke som følge heraf nedlukningsstrategierne, ændret. Herefter skiftede Dr. Desmet perspektiv fra at forstå corona som statistiker til at forstå corona-narrativet som klinisk psykolog.

“Hvordan kan det være, at en hel verdensbefolkning går med på corona-narrativet, som det bliver præsenteret i medierne, selvom de påstande, der fremsættes, kan tilbagevises?” Dette spørgsmål stillede Dr. Desmet sig selv og begyndte at undersøge hvilke psykologiske processer der udspillede sig i verdensbefolkningen. Han indså, at han observerede mass formation i stor skala.

Mass formation kan fremkomme i et samfund, hvis følgende 4 kriterier er tilstede samtidig:

  • Mange der oplever en manglende social forbundethed til andre mennesker.
  • Mange der føler meningsløshed.
  • Mange der oplever store mængder af frit flydende angst, dvs. angst som ikke er forbundet til en mental repræsentation (fx hvis du er bange for en tiger, så ved du, hvad du er bange for og din angst er forbundet til en mental repræsentation). Når din angst ikke er forbundet til en mental repræsentation, så kan du ikke kontrollere angsten og den bliver overvældende, skadelig og recirkulerende.
  • Mange der oplever frit flydende aggression og frustration, dvs. at disse ikke kan rettes mod noget bestemt.

Når disse 4 betingelser er tilstede i et samfund og når massemedierne i et tilstrækkeligt omfang distribuerer et narrativ, der introducerer et objekt (corona), som angsten kan hæfte sig til og samtidig tilbyder en strategi til at håndtere dette angst-objekt (bliv hjemme, sprit, mundbind, hold afstand, test, vacciner osv.). Så kan der komme meget stor villighed i befolkningen til at deltage i denne strategi, fordi al den frit flydende angst, som er ukontrollerbar, pludselig forbindes til et angst-objekt og derved får en mental repræsentation. Angsten får en holdeplads, som gør den mere håndgribelig. I stedet for at mærke eksistentiel angst, som er diffus, så er det lettere at være bange for corona, for den er håndterbar og der findes en “let” løsning. Blot ved at deltage i regeringens strategi kan man kontrollere sin angst.

Når menneskerne begynder at deltage i strategien, så sker der det magiske, at en ny følelse af social forbundethed og ny meningstilskrivelse opstår. Der kommer en ny form for solidaritet (samfundssind, fællessang og vaccinesammenhold). Mennesker oplever således et følelsesmæssigt skifte fra social isolation til en høj grad af forbundethed til mange andre mennesker. Som følge heraf begynder folk en heroisk kamp mod angst-objektet (corona, dem uden mundbind, de uvaccinerede, de unge, børnene), som fører til en mental beruselse af forbundetheden og dette mener Dr. Desmet er den virkelige årsag til, at mennesker fortsætter med at tro på narrativet, uanset om det er absurd og faktuelt forkert.

At følge strategien bliver et ritual. Ritualer gennemføres for at et individ kan vise, at det hører med til en bestemt gruppe, de skaber samhørighed og solidaritet. Jo mere absurd et ritual er, desto mere bliver det et vidne om, at individet hører til netop denne gruppe (mundbind, håndsprit, afstand, vacciner, udskamning af ikke vaccinerede og dem uden mundbind). Dette på lige fod med ritualer som foregår i fx hæren, rockermiljøer, amerikanske studenterklubber og religiøse grupper.

At de fire kriterier for mass formation; manglende social forbundethed, meningsløshed, frit flydende angst og frit flydende aggression og frustration, var tilstede i vores samfund inden corona-narrativet, bevidner forekomsten af psykisk mistrivsel. I Danmark er der mange mennesker med depression, angst, stress, misbrug, ensomhed, adfærdsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, traumer, selvmordsforsøg, selvmordstanker og en følelse af manglende mening med deres arbejde og liv. Dertil kommer statistikker om fysisk sygdom, skilsmisser, arbejdsløshed, selvmord, hjemløshed, manglende familiær støtte, tidlig adskillelse fra forældre pga. normen om to fuldtidsarbejdende forældre og religionens faldende betydning og hermed færre rammer til meningsgivende ritualer og perspektiv på tilværelsen.

I stedet for at forholde sig til hvordan man egentlig har det og hvorfor vi har fået skabt et samfund, nationalt som globalt, med så stor mistrivsel, så bliver det lettere at fokusere overdrevent på corona-narrativet. Det tilbyder mennesker et quick-fix, nemlig en vej væk fra at forholde sig til og håndtere den egentlige årsag til deres angst og mistrivsel. At fokusere på corona bliver således en symptomatisk løsning på al den angst, ensomhed, meningsløshed og aggression menneskerne følte inden coronaen. Ingen er optaget af, om narrativet er sandt eller falskt, for det tjener pludselig andre langt mere komplekse formål.

(artiklen fortsætter under billedet)

Mass Formation ændrer følelser og intelligens

Det allervigtigste at fremhæve, når man taler om mennesker, der er underlagt mass formation er, at de er ofre. Af endnu ikke kendte årsager, er de lettere modtagelige overfor hypnose og det gør dem til lettere ofre for den propaganda som corona-narrativet er.

I følge Dr. Desmet har mass formation stor indvirkning på et individs intelligens og kognitive funktioner (altså hvordan man erkender, opfatter, tænker, vurderer og fortolker) på et givent område. Under påvirkning af mass formation bliver alle lige intelligente, hvilket som regel betyder, at alle bliver lige uintelligente. De mister kapaciteten til at tænke kritisk og rationelt og reagerer primært emotionelt frygtsomt. De får et så snævert fokus, at argumenter der ikke er i tråd med narrativet straks bliver diskvalificeret. De udvikler intolerance overfor folk, der ikke følger narrativet. Deres kognitive og følelsesmæssige opmærksomhedsfelt bliver så snævert, at de kun ser en meget lille del af virkeligheden, nemlig det narrativ medierne langt overvejende viser dem. Fx ses det under coronaen, at folk kun har medfølelse med folk, der er syge eller døde af corona og i langt mindre grad med folk, der er syge med eller døde af andre lidelser. Det ses også, at et ikke ubetydeligt antal mennesker mener, at de uvaccinerede ikke bør have adgang til samfundet, heriblandt ret til at forsørge sig selv og sin familie ved at gå på arbejde og ej heller at kunne få medicinsk behandling i det sundhedssystem, vi alle sammen har betalt til i generationer.

Den mest foruroligende effekt af mass formation er, at folk kommer i en tilstand, hvor de ikke mærker dét, som ellers er vigtige for dem, fx frihed, selvbestemmelsesret, retten til at beskytte deres børn, fysisk og psykisk helbred og trivsel, deres børns trivsel og mulighed for at udvikle sig. De reagerer ikke, når de får frataget dét, som er vigtigt for dem og deres børn. Via simple hypnoseteknikker så som suggesioner med koblede billeder og gentagelser, væver medierne og regeringen et væg-til-væg narrativ, som gør, at folk pludselig ofrer deres individuelle frihed for et ekstremt hovedløst solidarisk fællesskab. Folk lystrer én simpel logik, som får dem til at overskride deres etiske grænser, som om der ikke findes andre muligheder og uden en stopklods. Corona-logikken lyder; at når smitten stiger, så følger det nødvendigvis heraf, at vi er nødt til at sætte ind med nedlukninger, økonomisk afstraffelse af selvstændige ved at lukke deres forretninger på ubestemt tid, indførelse af medicinsk apartheid i form af et coronapas,  fratagelse af børn og unges adgang til undervisning og fællesskab, kontrol af folks adgang til ilt ved påtvingelse af masker, massetestning, isolation af positive og nære kontakter, ligegyldigt om det er børn og unge (også selvom vi ved at isolation er en kendt afstraffelses- og torturmetode), isolation af syge, så de ikke bliver taget vare på, at lade sygelige og ældre dø alene, at holde afstand og frasige os den nærhed mennesker er afhængige af fra hinanden for at trives, at spritte af i et endeløst ritual, at være ængstelige og ufiltreret videregive angsten til vores børn.

Corona-logikken gør alle ansvarlige for andres sundhed, et dødsfald er alles ansvar og der er næsten ingen grænser for hvad, der skal gøres for at forhindre corona-dødsfald og -sygdom. Af corona-logikken følger, som eneste løsning på problemet, massevaccinationer med eksperimentelle vacciner for fællesskabets skyld; også børnene selvom de ingen fordel har ved det, men kun løber en risiko. Pludselig er børnene ikke længere de mest sårbare, vi skal passe ekstra godt på og beskytte, de er blevet et objektiviseret, udskældt, skyldspålagt, middel til at beskytte de ældre og allerede sygelige. Folk er hensat i en mass formation tilstand, hvor de villigt ofrer børnenes sundhed og trivsel for fællesskabet. Noget der havde været utænkeligt ved indgangen til 2020. I den herskende globale corona-logik er der ikke indbygget nogle forhindringer for tvangsvacciner eller interneringslejre for de smittede eller blot nærkontakter, som vi nu ser i Australien og  Østrig. Alligevel siger folk: “Det kommer aldrig til at ske i Danmark”. De er ude af stand til at se, at selvom tvangsvacciner i 11. time blev fjernet fra epidemiloven, så er glidebanen for længst sat i bevægelse. Folk under mass formation er ude af stand til at føle, at det haster at få afværget den politiske agenda bag narrativet. Hvad end den præcis måtte være og hvad end den skyldes.

Hvis du bliver skræmt af det jeg skriver, så tænker jeg, at du har en sund reaktion. Der er sket et skræmmende skred i folks opfattelse af hvad der er etisk rigtig og forkert. Jeg talte i efteråret med en kvinde om corona-restriktioner. Vi så temmelig ens på tingene. I en indskudt sætning, siger hun: “Jeg synes, at det er i orden, at de indfører tvangsvaccinationer i Østrig, for så mister de ikke omsætningen i forbindelse med skisæsonen i 2022.” Jeg blev helt paf, for hendes øvrige holdninger afspejlede et humanistisk menneskesyn, hvor enhver har frihed, ansvar, menneskeværdighed og er et mål i sig selv, dvs. mennesket ikke må bruges som et middel til fx at opnå påstået flokimmunitet eller finansiel gevinst. Tvangsvacciner er i direkte modsætning til det humanistiske menneskesyn og repræsenterer det bioteknokratiske fundamentalistiske menneskesyn, hvor mennesket er et objekt, som må bruges som et middel. Menneskets værd er ikke forbundet med dets eksistens, men med dets funktionsduelighed. Min samtale med kvinden blev for mig et levende eksempel på, hvordan mass formation virker i praksis. Et ellers tænkende humanistisk menneske forlader sit etiske kompas og udtrykker en ekstrem inhuman holdning på et snævert område. En holdning som forekommer ureflekteret, mekanisk og adopteret.

Den gode nyhed; Mass formation kan opløses

For at bevare et land eller en verden i en tilstand af mass formation er det i følge Dr. Desmet afgørende, at der er modstandere af narrativet, da dét, at der er nogen at udskamme, nedgøre og ekskludere opretholder fællesskabsfølelsen og den angstkontrol corona-narrativet tilbyder. Der skal være et “dem” i opposition til “os”. Paradoksalt nok kan dette “dem og os” også være med til at opløse mass formation.

For at nedbryde narrativet og derved mass formationstilstanden er det vigtigt, at de 30%, der ikke er underlagt mass formation siger hvad de mener, trods den umenneskelige måde de mødes på af stat og de mass formationpåvirkede. Det vigtigste budskab de 30% skal ud med er blot, at de ikke er enige med narrativet. Disse udtalelser vil forstyrre den hypnotiske tilstand, som folk befinder sig i, gøre den mindre dyb og forhindre den i at bliver endnu dybere. Jo hyppigere de 30% udtrykker sig, desto større effekt vil det have og desto lettere vil det være for de 40%, der godt ved, at noget er galt også at udtrykke deres synspunkter. Hvis oppositionen er organiseret og taler som en samlet stemme, vil det have større effekt.

I Danmark kan epidemiloven gøres gældende, når en sygdom vurderes samfundskritisk, hvilket corona har været klassificeret som det meste af 2020 og 2021. De juridiske beføjelser epidemiloven muliggøre skubber balancen mellem individets frihed og statens beføjelser overfor individet i en uhensigtsmæssig retning, vi kender fra totalitære stater. I totalitære stater bruges mass formation bevidst til at holde på magten. En af måderne der holdes på magten er ved at bevare et angst-objekt, som er forudsætning for mass formation, ellers ophører massepsykosen og statsmagten svækkes. Selvom der var et lyst budskab i Statsministerens genåbningstale den 26/1/22, så blev angst-objektet, corona, holdt ved lige ved at fremhæve, at overvågningen af corona fortsætter. Vi blev opfordret til fortsat at teste, fordi der sandsynligt kan komme en variant, der slår os ud. Vi kan måske ånde lettet op, men kun for nu, for næste efterår eller måske allerede denne vinter rammes vi igen, og så kan restriktionerne komme tilbage. Narrativet som skaber mass formationtilstanden har altså ikke sluppet sit tag. Hvis regeringen beslutter sig for det, kan de genoplive angst-objektet, som derved giver anledning til at skrue op for corona-logikken, som retfærdiggøre alle restriktioner og måske nye restriktioner. Det kan således blive skruen uden ende og en anledning til en permanent politisk ændring i retning af det mere totalitære, hvor individet har mindre frihed.

Den gode nyhed fra Dr. Desmet er, at totalitære styreformer altid ender med at ødelægge sig selv indefra. Han spår, at den nye bio-kommunistiske totalitarisme vi har med at gøre under coronaen adskiller sig fra tidligere ved, at den via vacciner trænger ind i befolkningens kroppe på en systematisk og åbenlys måde. Han mener, at dét kan blive et afgørende punkt, der får det til at gå i opløsning hurtigere. Jeg håber, at han har ret, for det vi befinder os i, er begyndelsen af en glidebane ned i menneskelig lidelse af dimensioner svarende til totalitære samfundsforhold, vi burde have lagt bag os. Dem der ikke er underlagt mass formation mærker  allerede smerten, vreden, hjælpeløsheden og frygten forbundet hermed.

Ønsker vi at bryde glidebanen og at trække verden i en mere humanistisk retning er det vigtigt, at alle bliver ved med at sige sin mening højt, uanset hvad den måtte være. Narrativets indbyggede censur må aldrig blive til et menneskes indre censur. Vi skal tale om hvad narrativet og restriktionerne gør og har gjort ved os, især de ældres, unges og børns stemmer skal høres, for de, om nogen, er blevet voldet af narrativet og restriktionerne. De der har viden og kapaciteten skal gå narrativet efter i sømmene og vise alle de steder, det er faktuelt og etisk forkert og dem der kan, skal holde de ansvarlige for ansvar. Nu hvor Danmark er “genåbnet” bliver det måske lettere at sprænge mass formationen og skabe nogle mærkbare forandringer. Her skal vi huske, at de mennesker, der har været underlagt mass formation kan få brug for støtte, omsorg og varme, da de kan blive overvældet af skam og skyld, når de mærker, hvad de ubevidst har været med til.

Jeg vil opfordre alle til at tænke over hvordan corona-narrativet påvirker vores forhold til staten og regeringen, og til at undersøge, hvordan medierne påvirker os bagom vores bevidsthed. Måske er det tid til at slukke for flow-tv og bruge medierne mere bevidst og varieret.

Jeg vil opfordre til, at den tid vi går ind i, bliver brugt til roligt nærvær – især med vores børn, unge og ældre, så vores og deres angst kan aftage og hele sig. Og til at vi får talt om hvad der skete og reflekteret over hvordan det kunne ske, at vi kom helt derud, hvor vi forlod det humanistiske menneskesyn og at udskamning, isolation, indirekte tvang, medicinsk apartheid og splittelse på opfordring af vores statsminister, blev betragtet som gode løsninger.

 

*The Origins of Totalitarianism af Hannah Arendt. The Gulag Archipelago af Aleksandr Solzhenitsyn,
** Den Danske Ordbog

 

Del artiklen

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

5 thoughts on “Corona-narrativet former befolkningen”

  1. Tak for spændende indlæg:)
    Mekanismen det kunne ske gennem: TV = tell-lie-vision
    Men hvordan det kan ske? Det starter med dig selv, så det kræver egen-indsigt. At forstå sig selv. Hvad skaber vores aggressioner, frustrationer, angst…
    Lyt til Eckhart Tolles ebog ‘power of now’ (findes på YT hvor han selv læser op) så begynder man at forstå…

  2. Tak for et rigtig godt skriv af denne psykolog <3
    Jeg håber at folk "snapper out" af hypnosen INDEN det lykkes WHO at få lavet den planlagte traktat, hvor det er DEM som efterfølgende kan bestemme alt ved en kommende "pandemi" – altså over-rule hvert eneste lands grundlov, hvilket jeg finder mega skræmmende!!!! Men nu føres folk jo i en ny retning vedr. krig, så de opdager det nok slet ikke 🙁
    Og tak til jer alle i FBF for jeres utrættelige kamp for vores frihed <3

  3. Pingback: Global vaccinationsplan ødelægger menneskets naturlige immunforsvar. - Frihedsbevægelsens Fællesråd

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Opmærksomhedsbrev fra Juridisk Team 09.11.2021

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Opmærksomhedsbrev 09.11.2021 Problemstilling Finansieringen af COVID 19 tiltagene, herunder kompensationsordninger. Er finansieringen af COVID 19, foretaget uden parlamentarisk kontrol? Er Finansministerens bemyndigelse til at optage statslån, uden Folketingets godkendelse lovlig? Retsgrundlag https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2010/849   (Læs hele loven her)   § 1. Finansministeren kan optage lån inden for et samlet gældsmaksimum på 2.000 mia. …

Opmærksomhedsbrev fra Juridisk Team 09.11.2021 Read More »

Opmærksomhedsbrev fra Juridisk Team 05.11.2021

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Opmærksomhedsbrev 05.11.2021 Problemstilling Under den afholdte pressekonference den 3. november 2021 vedr. SMS håndtering og journalisering, udtalte justitsminister Nick Hækkerup følgende: “Den klare hovedregel er, at sms’er ikke skal journaliseres.” Retsgrundlag Offentlighedsloven § 15  – Journaliseringspligt § 15. Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i …

Opmærksomhedsbrev fra Juridisk Team 05.11.2021 Read More »

Medlemmer af EU-Parlamentet tager bladet fra munden om Pfizer’s kontrakt

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Ikke engang EU-Parlamentet medlemmer bliver informeret om indholdet af kontrakterne med vaccineproducenterne   I vores artikel den 2.11.2021 “Pfizer-Leak”, offentliggjorde vi de lækkede dokumenter som afslører Pfizer’s produktions- og leveringsaftale med nogle af de lande som har købt Pfizer “Covid-19 vacciner”.  Pfizer-aftalerne var netop omdrejningspunktet på en pressekonference den 28.oktober 2021, …

Medlemmer af EU-Parlamentet tager bladet fra munden om Pfizer’s kontrakt Read More »

Husker du Svineinfluenza skandalen i Sverige i 2009?

Husker du Svineinfluenza skandalen i Sverige i 2009, hvor mellem 400-500 børn fik Narkolepsi af Vaccinen? Under Svineinfluenzaepidemien i 2009 vaccinerede man i Sverige omkring 5 mio. mennesker. I Danmark vaccinerede vi langt færre. Det skyldes at vi i Danmark dengang havde en klog direktør for Sundhedsstyrelsen. Hvis du har glemt hvordan det gik i …

Husker du Svineinfluenza skandalen i Sverige i 2009? Read More »

Pfizer-leak

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Pfizer-leak Afsløring af Pfizer’s produktions- og leveringsaftale En lækket leveringsaftale mellem Pfizer og Albanien afslører, at Pfizer ikke tager ansvar for skader der er forårsaget af deres produkt! Samtidig er køberen (landet) forpligtet til at aftage produktet, selv hvis der findes et andet lægemiddel til behandling af COVID19. Udgivet d.2 november …

Pfizer-leak Read More »

At se den anden vej – Er det sandt, at CO2 er den vigtigste årsag til klimaforandringer, som FN´s klimapanel IPCC påstår?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør At se den anden vej – Er det sandt, at CO2 er den vigtigste årsag til klimaforandringer, som FN´s klimapanel IPCC påstår? Udgivet 23 november 2021 af DissensMedia FN´s klimapanel IPCC skriver at klimagasser som CO2 er den primære årsag til klimaforandringer på jorden – spørgsmålet er om den påstand er …

At se den anden vej – Er det sandt, at CO2 er den vigtigste årsag til klimaforandringer, som FN´s klimapanel IPCC påstår? Read More »

Hvorfor demonstrerer flere erhvervsbrancher i Bulgarien?

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Hvorfor demonstrerer flere erhvervsbrancher i Bulgarien? Sammenslutninger af restauranter og turistindustrien demonstrere  i Sofia og flere bulgarske byer, mod Vaccine passet og restriktioner, under mottoet: “Alle sammen! For sundhed, arbejde, fremtid og sikkerhed! “. “I hovedstaden Sofia – faldt omsætningen med 80 % indenfor branchen, i provinsen når det op på …

Hvorfor demonstrerer flere erhvervsbrancher i Bulgarien? Read More »

En ”anti-vaxx´ers” refleksioner…

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør En ”anti-vaxx´ers” refleksioner Jeg har som led i min sygeplejerskeuddannelse samt min 11 år som sygeplejerske lært, at det er vigtigt at være kritisk og stille sig undrende, så derfor efterspørger jeg nu en debat om Covid-19-vaccination Udgivet 22 oktober af  Alexia Højlund Ottas Det er nu 10 måneder siden vi …

En ”anti-vaxx´ers” refleksioner… Read More »

Vidste du at der nu er medicinsk apartheid i Australien?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Den 11. oktober 2021 i New South Wales  (NSW) vil blive husket som den dag, hvor det medicinske apartheid begyndte.   Bøder på stedet på 1000 dollars (privatpersoner) og 5000 dollars (virksomheder) vil gælde for manglende overholdelse: Her præsenteret af Candace Owens (twitter) Her beskrevet i tekst, oversat fra (1) Fra …

Vidste du at der nu er medicinsk apartheid i Australien? Read More »