dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 1

Har du bemærket at den foretrukne metode til at imødegå kritik af regeringens håndtering af coronakrisen er at begå “karaktermord” på kritikerne? Men er det i virkeligheden kritikerne der udgør den største trussel mod vores samfund? Staten arbejdet på at mobilisere resten af befolkningen mod kritikerne. Kender vi det fra tidligere i historien?

Udgivet d.11 Juli 2021
af dissenMEDIA

“If you tell a lie big enough and keep repeating it, people will eventually come to believe it. The lie can be maintained only for such time as the State can shield the people from the political, economic, and/or military consequences of the lie. It thus becomes vitally important for the State to use all of its powers to repress dissent, for the truth is the mortal enemy of the lie, and thus by extension, the truth is the greatest enemy of the State.” — Joseph Goebbels

Oversættelse: Hvis du fortæller en løgn, der er stor nok og bliver ved med at gentage den, vil folk til sidst tro på det.  Løgnen kan kun opretholdes, så længe staten kan beskytte folket mod de politiske, økonomiske og / eller militære konsekvenser af løgnen. Det bliver således meget vigtigt for staten at bruge alle sine beføjelser til at undertrykke uenighed, sandheden er løgnens dødsfjende, og dermed i forlængelse heraf er sandheden statens største fjende.

Sandt eller falsk?

I takt med, at flere og flere borgere verden over begynder at forholde sig kritisk til deres regerings håndtering af Covid-19, begynder de at få øjnene op for, at regeringens udlægning af Covid-19’s trussel mod menneskeheden ikke stemmer overens med den videnskabelige evidens og at påbud om mundbind, forsamlingsforbud, nedlukninger, restriktioner og dertilhørende begrænsninger af den personlige frihed, har mindre at gøre med videnskabelige begrundelser og omtanke for “folkesundheden” og alt at gøre med kontrol, er politikere begyndt at fremstille “de ulydige”, de politiske modstandere, kritikerne og skeptikerne som en trussel mod befolkningerne. Samtidig bliver deres troværdighed søgt tilintetgjort, så deres kritik ikke kan udgøre en trussel mod det officielle narrativ og dermed mod Staten. Dette gøres gennem forskellige narrative konstruktioner af politiske modstandere, der kort sagt kan kategoriseres som det, der kaldes “karaktermord”.

Der er mange forsøg på at miskreditere os, som gør modstand mod regeringen og indgrebene i vores frihedsrettigheder, så vi synes, at det er på tide, at vi afslører de metoder, der bliver brugt imod os og hvad formålet med dem er. Dette for at andre mennesker forhåbentlig kan få øjnene op for, at alle disse metoder ikke er andet end afledningsmanøvrer, der har til formål at få befolkningen til at holde op med at reflektere kritisk over den officielle udlægning af Covid-19, og spørge sig selv, om der måske kunne være et sagligt grundlag for kritikken. I stedet føres opmærksomheden over på de personer, som kommer med kritikken, som karakteriseres som voldsparate, kriminelle, hooligans, anti-videnskabelige, ekstremister osv.

Ved at mobilisere alle disse modangreb afslører Staten, at dens modstandere er på rette spor og derfor vitterligt udgør en trussel, fordi Staten ved, at modstanderne har sandheden på deres side: de hårde metoder, der tages i brug for at undertrykke sandheden, er direkte udtryk for Statens desperate forsøg på at beskytte sit narrativ, sin magtposition og sine agendaer.

De strategier, der anvendes, er på ingen måde nye. Det er nøjagtigt de samme strategier, som magthavere har taget i brug mod deres befolkning (i.e. undersåtter) gennem hele historien. Strategierne forbliver de samme, fordi menneskets natur forbliver den samme, så derfor falder vi igen og igen for de samme tricks … indtil vi begynder at uddanne os selv i dem og indser, hvordan vores egen natur og psykologi bliver mobiliseret som et våben imod os. Derfor er det også nødvendigt at gå tilbage i historien og se på, hvordan totalitære og diktatoriske regimer kommer til magten, hvilke metoder der blev anvendt til at undertrykke modstand, og hvordan disse metoder bliver anvendt i dag i forbindelse med Covid-19. Paralleller til totalitære regimer som Sovjetunionen og Nazi-Tyskland er nødvendige, for kun på den måde kan vi få øjene op for den fare som vi står over for nu.

Den amerikanske kliniske psykolog, Dr. Bruce E. Levine, påpeger, at anti-autoritære personer (personer, som udfordrer illegitime autoriteter, red.) af Staten, anses for at være en trussel imod deres eksisterende magt fordi de går i direkte kamp imod dem, og for at bevare magten føler Staten naturligvis et behov for at tage alle midler i brug, for at underminere dens modstandere. Dette gøres ved at marginalisere og ekskludere dem — så de kan holdes på afstand af resten af befolkningen og forhindres i at overbevise andre om sandhedsværdien i deres budskaber (1). Det er disse marginaliserings- og miskrediterings strategier, der er emnet for disse artikler, som (for overskuelighedens skyld) vil blive opdelt i 6 artikler:

1. del indebærer en problematisering af spørgsmålet omkring lydighed og ulydighed i forholdet mellem befolkningen og Staten, og hvori den virkelige fare ligger. Analysen udføres med historiske paralleller til Anden Verdenskrig og de moralske spørgsmål, der opstod mht. lydighed og ulydighed som konsekvens af almindelige menneskers villighed, til at begå de værste handlinger.
2. del er en analyse af, hvordan Staten miskrediterer og bekæmper frihedskæmpere i forbindelse med Covid-19 ved at sygeliggøre dem. I analysen drages der historiske paralleller til metodens anvendelse under det Sovjetiske styre, til at undertrykke af politiske modstandere.
3. og 4. del er en analyse af, hvordan frihedskæmpere under Covid-19 miskrediteres gennem kriminalisering og konstruktionen af fjendebilleder. Analysen indebærer en identifikation af lighedspunkter mellem disse metoders anvendelse i dag, og under det Sovjetiske styre og Nazi-Tyskland.

5. del er en analyse af de direkte og indirekte metoder, som Staten anvender for at censurere dem, som kritiserer deres narrativ, samt hvordan Staten kræver vores lydighed ved at appellere til myndighedernes autoritetsstatus.

6. del forklarer den moralske baggrund for, hvorfor de forskellige frihedsbevægelser føler, at det er nødvendigt at gøre modstand mod Staten. I forlængelse heraf er der en moralsk appel til resten af befolkningen, og især politiet, som spiller en afgørende rolle i denne kamp om sandhed og frihed og som, velvidende eller ej, bliver brugt som brikker i et spil af Staten til at udføre deres undertrykkelse af befolkningen. Uden mobilisering af politiet, kan undertrykkelsen af befolkningen ikke finde sted.

Hvad der udspiller sig lige nu, er en kamp om perception og af frihedskæmperne: Staten, med urokkelig trofast assistance fra medierne og Big Tech giganterne (Facebook, Google, Twitter, Instagram etc.), er i gang med at manipulere befolkningens indtryk af de af os, som udfordrer og opponerer mod Statens udlægning og håndtering af Covid-19, og som er overbeviste om at Covid-19 bruges som en trojansk hest til at udføre et politisk take-over af magt. En magt hvormed danskerne berøves deres frihedsrettigheder under dække af en ‘epidemi’ der kræver begrænsninger af rettigheder, fordi en trussel mod ‘folkesundheden’ er den eneste måde hvorpå Staten juridisk kan legitimere de begrænsninger; og, vigtigst af alt, det er det eneste scenarie, hvor befolkningen vil acceptere fratagelsen af deres rettigheder og bevægelsesfrihed.

Bliv medlem for 2 kroner om dagen

Bliv medlem af FBF allerede i dag. Vi har brug for din opbakning til at fortsætte vores arbejde.

Dette er ikke en kamp mellem befolkningen mod hinanden — det er en kamp mellem befolkningen og en Stat, som forsøger at snige et diktatorisk styre ind under sloganet “Det er for jeres egen sikkerheds skyld” som moralsk og juridisk alibi.

En af de mest afgørende menneskelige svagheder, der fælder mange af os lige i øjeblikket, er vores eget ego: det står i vejen for manges forståelse og accept af, at vi befinder os i det mest omfattende globale bedrag foretaget af vores såkaldte politiske ‘ledere’. Af åbenlyse årsager er der naturligvis ingen som har lyst til at erkende, at de er faldet for løgnene. Løgne, som de måske endda har taget del i og forsvaret, fordi det er et blow til vores ego. Men det blow vores ego lider er intet i forhold til det blow, som vores menneskelighed, vores samfund og vores medmennesker vil lide, hvis vi ikke ser sandheden i øjnene og accepterer, at vi er blevet snydt. Det, at vi bliver bedraget, stiller ikke os i et dårligt lys; det stiller bedragerne i et dårligt lys — så lad os få dem frem i lyset.

Lydighed vs. ulydighed: Autoritære og anti-autoritære personligheder — Hvori ligger den virkelige fare?

”When you look at the long and gloomy history of man, you will find more hideous crimes have been committed in the name of obedience than have ever been committed in the name of rebellion.” — C. P. Snow (2)

Verden består groft skildret af to typer mennesker: Dem, som blindt stoler på og adlyder autoriteter alene af den grund, at de besidder en officiel status som ‘autoriteter’ — og dem, som forholder sig til, hvorvidt en pågældende ‘autoritet’ er legitim og udfordrer og opponerer mod den ‘autoritet’, hvis den anses for at være illegitim.

Lige nu bruges der mange propaganda-ressourcer på at fortælle danskerne, at den største trussel mod befolkningsens sundhed er den ulydighed, som os, som kritiserer og afviser Statens officielle narrativ om Covid-19. Vi beskyldes for at bringe andres liv i fare, fordi vi ikke følger restriktionerne, nægter at gå med mundbind, nægter at lade os vaccinere, stiller spørgsmål til vaccinernes sikkerhed og modsætter os de uretfærdige politiske indgreb i hele befolkningens frihed, idet vi betvivler sundhedsmyndighederne og regeringens myndighed.

Vores ulydighed og modstand mod bl.a. Covid-19 vacciner fremlægges som et af nutidens største mysterier, der har hidkaldt (bort)forklaringer fra flere “eksperter” inden for psykologi, sociologi og samfundsvidenskab: præmissen for det “mysterium” er, at intet fornuftigt tænkende væsen kan få sig selv til at betvivle “videnskaben”, tvivle på sundhedsmyndighederne og vores Statsleder. Så hvor kommer dén skepsis fra? Præmissen, der opstilles i dette spørgsmål er, at forklaringen umuligt kan ligge i at modstanderne afviser Statsmagtens tiltag, fordi de har brugt årtier på at sætte sig i den omfattende korruption inden for medicinalindustrien og det politiske embede. Nej, forklaringen må ligge et andet sted. Motivet må være et andet. Og helst et motiv, der ikke sætter Staten og dens håndtering af Covid-19 i et dårligt lys, for det ville underminere Statens troværdighed og legitimitet. Derfor gøres vores ulydighed til problemet, til fjenden, til truslen.

Men er det virkelig ulydighed, der udgør den største trussel?

Den amerikanske kliniske psykolog, Bruce E. Levine, har i mere end 20 år specifikt dedikeret sig til at arbejde med det amerikanske systems anvendelse af psykiatrien, til at patologiske (sygeliggøre) personer som modsætter sig og udfordrer autoriteter, samt hvordan disse autoriteter mobiliserer modangreb til at undertrykke deres modstandere, i et forsøg på at bevare et magt mæssigt status quo. I sin bog “Resisting illegitimate authority- A Thinking Person’s Guide to Being an Anti-Authoritarian — Strategies, Tools and Models” definerer Dr. Levine de to typer mennesker således:

“Authoritarian is routinely defined as ‘relating to, or favoring blind submission to authority.’

In contrast, anti-authoritarians reject — for themselves and for others — an unquestioning obedience to authority, and they believe in challenging and resisting illegitimate authority.

Anti-authoritarians are a threat to authoritarians who demand unquestioning obedience. Thus, authoritarians attempt to marginalize anti-authoritarians.” (3)

“For anti-authoritarians, evaluating the legitimacy of those in authority includes questioning the legitimacy of societal badges.

Anti-authoritarians assess whether authorities actually know what they are talking about, and whether they are competent, honest, have integrity, and care about those people who are trusting them.

And when anti-authoritarians determine an authority to be illegitimate, they challenge and resist that authority, whether the authority is their doctor, teacher, parent, or government.” (4)

Motiv er det afgørende element her, da det netop er frihedsbevægelsernes motiver, der er under angreb fra Statens side. Facebook kommentarer bevidner at rigtig mange danskere har internaliseret den uendelige propaganda, og efteraber Statens (i.e. mediernes) skildring af vores motiver med anklager om at vi er egoister som bare er fortørnede over, at vi ikke kan komme i byen eller til fodboldkampe.

De mange modstandsgrupper og frihedsbevægelser der er opstået som en direkte reaktion på Statens håndtering af Covid-19 og det åbenlyse politiske magtmisbrug, har på baggrund af dissensMEDIAervation af eksplicitte løgne, grundlovsbrud og bedrag fra Regeringens side konkluderet, at Staten i sin nuværende form agerer som en illegitim autoritet og på baggrund af dette afviser vi den. Og vi gør modstand mod den. Denne konklusion er draget på baggrund af årtiers peer-reviewed forskning fra hele verden, som bliver censureret på globalt plan og derfor aldrig finder sin vej til mainstream medier.

Anden Verdenskrig og Stanley Milgrams problematisering af lydighed: Hvad burde det lære os om vores adfærd under Covid-19?

De af os, som har brugt år på at sætte os ind i, hvordan medicinalindustrien foregår i form af lobby-arbejde, hvordan forskning kan være købt og betalt til at demonstrere ønskede resultater som understøtter Statens agendaer — og som har søgt viden om Covid-19 og vacciner fra andre steder end medierne og politikerne, har derimod erfaret at der er en uendelig mængde videnskabelig evidens, der modsiger det officielle narrativ fra vores Sundhedsmyndigheder og Staten. Derfor har vi valgt ikke at bære mundbind, vi afviser vaccinerne, vi afviser indførslen af Coronapas og vi afviser begrænsningerne af vores frihed, som sker under dække af en “sundhedskrise”, som verdensanerkendte forskere slet ikke mener eksisterer som andet end et politisk narrativ. Vi er de “ulydige”. Vi er dem, som beskyldes for, at “epidemien” stadig hærger og derfor pådrages vi også at være ansvarlige for, at nedlukninger og restriktioner er “nødt til” at fortsætte.

Mange har sikkert prøvet at spørge andre, hvorfor de vælger at gå med mundbind, hvorfor de holder fysisk afstand når nu der findes uendeligt mange forskningsstudier, der påviser, at de tiltag, som Regeringen har indført, ikke har påvist at have nogen beskyttende effekt mod virus-transmission. Dette er samtidig med at der findes lige så meget videnskabelig dokumentation på, at mundbind er decideret skadeligt for ens helbred (5 Denis Rancourt PhD). Mange har sikkert også spurgt, hvordan de samme mennesker kan få sig selv til at tage imod en Covid-19 vaccine, trods Sundhedsministeriet selv eksplicit har erklæret at der er tale om et decideret “forsøg”, hvor befolkningen altså agerer forsøgskaniner (6. Sundhedsministeriet Dokument):

De fleste er sikkert blevet mødt med svaret, at de stoler på Sundhedsmyndighederne; De er jo den øverste autoritet på det her område, så alene af den grund må deres anbefalinger jo være korrekte og de ser derfor ingen grund til at tvivle på deres autoritet.

Dette er den indflydelse de ‘societal badges’, som Dr. Levine talte om, kan udøve på folk: vi læner os op ad disse titler og tilskriver disse “eksperter” og “myndigheder”, som Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Folketinget, en sådan autoritet over os, at vi bilder os selv ind at de besidder en ubetvivlelig og ubestridelig ret til at bestemme over vores handlinger, og at det er vores pligt at adlyde dem.

Derfor oplever de “ulydige” af os i stigende grad at blive udsat for hadefulde blikke og kommentarer i tog, metro og på gaden. Flere oplever at blive aggressivt overfuset i supermarkeder for ikke at makke ret og vi beskyldes for bringe andre menneskers liv i fare. På Facebook kan man læse kommentarer, der hylder politiets voldelige overfald på demonstranter med frydefulde kommentarer som, “Jeg håber de slog hårdt!”, som vi selv modtager sammen med adskillige opfordringer til at “søge hjælp”, fordi den eneste logiske forklaring på at vi nægter at adlyde Statens anvisninger må være, at vi er mentalt forstyrret.

Så man kan nu obervere en stigende antagonistisk spænding mellem de to grupper: de lydige og de ulydige. Men hvilken af de to grupper udgør den virkelige fare mod samfundet og friheden? Hvornår bliver lydighed et problem og hvornår bliver ulydighed en nødvendighed?

“Obedience, because of its ubiquitousness, is easily overlooked as a subject of inquiry in social psychology. But without an appreciation of its role in shaping human action, a wide range of significant behavior cannot be understood. For an act carried out under command is, psychologically, of a profoundly different character than action that is spontanious. The person who, with inner conviction, loathes stealing, killing, and assault may find himself performing these acts with relative ease when commanded by authority. Behavior that is unthinkable in an individual who is acting on his own may be executed without hesitation when carried out under orders.” — Stanley Milgram, Obedience to Authority — An Experimental View. (7)

Ovenstående citat er fra den amerikanske social-psykolog, Stanley Milgram, som i 1970’erne udførte et sociologisk eksperiment på det amerikanske universitet Yale, for at undersøge hvilken indflydelse autoritetsfigurer kan have på det enkelte individ, når denne autoritet udsteder ordrer der går imod individets eget ønske og moralske overbevisning.

The Milgram Shock Experiment

I kølvandet på anden verdenskrig herskede der et ønske om at forstå, hvordan almindelige borgere ikke kun bare stod til og så på mens deres medmennesker blev udsat for brutale overgreb og drab, men især hvordan politifolk og soldater kunne få sig selv til at udføre drab på uskyldige mennesker, når det jo burde være åbenlyst for enhver at de handlinger som jøderne, sigøjnerne, de handicappede, de homoseksuelle og alle de andre “uønskede” blev udsat for, var moralsk forkastelige. Under Nürenberg retssagerne hvor der blev ført sag imod adskillige læger, forskere og soldater efter krigens afslutning, forsvarede disse mennesker deres handlinger ved, at overfører ansvaret for handlingerne til de autoriteter som de følte at de var underlagt, ved at fastholde at de “bare fulgte ordrer” og derfor ikke havde noget valg.

Som en skarp kontrast til politikernes bekymring om de “ulydige” borgere i dag, var det lydighed, der vakte bekymring hos efterkrigstidens akademikere og forskere, idet de konkluderede at det var blind lydighed og manglende vilje eller evne til at opponere mod autoriteter, der gik forud for de mest umenneskelige forbrydelser mod deres medmennesker. I et håb om at forhindre at sådanne tragedier kunne finde sted igen, undersøgte Milgram de sociale og psykologiske dynamikker der muliggjorde disse handlinger.

Forsøget udgav sig for at simulere en indlæringsøvelse der testede, hvilken effekt straf har på indlæring. Testpersonerne skulle agere “lærere” over for en “elev” (som i virkeligheden var en skuespiller). “Læreren” stillede “eleven” spørgsmål og hver gang “eleven” svarede forkert, skulle “læreren” trykke på en knap, der gav “eleven” stød. For hver gang, “eleven” svarede forkert, skulle styrken for stødet øges. “Eleven” lod som om stødene gjorde ondt ved at skrige højere og højere for hver gang. Flere af testpersonerne (“lærene”) gav udtryk for, at de ikke havde lyst til at fortsætte med at give “eleven” stød, fordi de tydeligt kunne høre ham skrige. Men hver gang, “læreren” opponerede, mindede autoriteten i den hvide kittel vedkommende om, hvor vigtigt det var for forsøget at han fortsatte — og lige så snart autoriteten forklarede, at han nok skulle tage ansvaret for forløbet, overgav samtlige testpersoner sig og fortsatte med at give “eleven” stød.

To-tredje-dele af deltagerne var villige til at gå imod deres egen vilje, deres egen samvittighed og adlyde ordrer, alene fordi ordren kom fra en person som de anså for at være en autoritet med ret til at diktere deres handlinger — til det punkt, at selv i tilfælde hvor selv om “eleven” skreg af smerte og tiggede “læreren” om at stoppe, så fortsatte de trods de blev informeret om at styrken af stød som de tildelte “eleven”, kunne være dødeligt (8).

Milgram konkluderede, at det var deltagernes følelse af forpligtelse over for autoriteten, der fik dem til at gå på kompromis med sig selv — det havde intet at gøre med, at deltagerne var “onde” eller på anden vis uempatiske mennesker.

The Milgram Shock Experiment

Mange vil sikkert indvende at det er ude af proportioner at sammenligne den aktuelle situation med Nazismen, og fastholde at virkeligheden slet ikke ser sådan ud. Men de, som kommer med den indvending glemmer, at forfølgelsen af og drabene på jøderne, sigøjnerne, de psykisk syge og alle andre “uønskede”, ikke blev implementeret fra den ene dag til anden. Jorden skulle gødes først. Befolkningens mentalitet skulle først formes og fjendebilleder skulle skabes. Som Milgram pointerer så forbliver den psykologiske tilstand der gjorde disse handlinger mulige, den samme:

“The essence of obedience consists in the fact that a person comes to view himself as an instrument for carrying out another person’s wishes, and he therefore no longer views himself as responsible for his actions. Once this critical shift of viewpoint has occured in the person, all of the essential features of obedience follow.

The adjustment of thought, the freedom to engage in cruel behavior, and the types of justification experienced by the person are essentially similar whether they occur in a psychological laboratory or the control room of an ICBM site (Missile launch site).” (9)

Vi må derfor være på vagt overfor myndigheder som kræver blind tillid og lydighed, og vi må være på vagt over for os selv og spørge os selv, om vi følger deres anvisninger alene fordi vi mener at de har autoritet til at bestemme over os, eller det er fordi vores beslutning om at adlyde er truffet på baggrund af vores egen indsigt i den manglende sandhedsværdi af deres udsagn.

Ikke nok med at der er en fare for at vores myndigheder kan overtale os til at give afkald på vores egen kritiske refleksion, ved at referere til deres officielle status som autoriteter og på den måde mobilisere os til at udføre deres ønsker og fuldføre deres agendaer — vores myndigheder er nu også i færd med at mobilisere resten af befolkningen som marionetdukker imod dem som opponerer mod Staten og dens håndtering af Covid-19, ved at ødelægge deres troværdighed og udstille dem som en trussel mod alle andre.

Det eneste forsvar som vogtere af løgnen har at gøre brug af er tvang og censur. Men det kommer i mange forklædninger, hvorfor der i de næste artikler bliver set nærmere på, hvordan man kan gennemskue Statens måde at iscenesætte sine modstandere, så vi bliver i stand til at gennemskue, at det er Staten vi bør frygte, og ikke dem som opponerer mod den.

Referencer

1. Levine, E. Bruce. 2018. Resisting illegitimate authority- A Thinking Person’s Guide to Being an Anti-Authoritarian — Strategies, Tools and Models. AK Press
2. C. P. Snow i Levine, E. Bruce Dr. 2018. Resisting illegitimate authority- A Thinking Person’s Guide to Being an Anti-Authoritarian — Strategies, Tools and Models. AK Press (s.3)
3. Levine, E. Bruce Dr. 2018. Resisting illegitimate authority- A Thinking Person’s Guide to Being an Anti-Authoritarian — Strategies, Tools and Models. AK Press (s.4)
4. Levine, E. Bruce Dr. 2018. Resisting illegitimate authority- A Thinking Person’s Guide to Being an Anti-Authoritarian — Strategies, Tools and Models. AK Press (s.16)
5. Rancourt, Denis PhD. April 2020. Masks Don’t Work — A review of science relevant to COVID-19 social policy. Ontario Civil Liberties Association
6. Folketinget, Sundhedsministeriet. København, den 26. januar 2021. Aktstykke № 150 (s.1) 4_6043040464603447947.pdf(Review)- Adobe Document Cloud
7. Milgram, Stanley. 1974. Obedience to Authority — An Experimental View. Harper & Row Publishers, Inc. (s.xi)
8. Milgram, Stanley. 1974. Obedience to Authority — An Experimental View. Harper & Row Publishers, Inc. (s.5)
9. Milgram, Stanley. 1974. Obedience to Authority — An Experimental View. Harper & Row Publishers, Inc. (s.xii)

__________________________
>>Tilbage til artikel oversigten<<

__________________________
>>Hvad gør dissensMEDIA? <<
__________________________

>> FBF’s forside <<