dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Alt er sprog og maskinerne har knækket koden

Maskinerne udviser evner, som ingen anede, at de havde. Der var for eksempel ingen mennesker, der vidste, at maskinen kunne skrive innovative forskningspapirer inden for neurovidenskab, før nogen fandt på at spørge den. Der var ingen, der vidste, at maskinen kunne tale persisk, for man havde kun lært den engelsk.

Udgivet den 18. april 2023
Af Uffe Jonas, ph.d., forfatter

Kunstig intelligens (AI) har nu nået et niveau, hvor maskinerne er blevet selvlærende, og eksponentielt selvoptimerende. De emulerer bevidsthed til et niveau, hvor vi ikke længere kan være sikre på, om maskinerne ved, hvem de er, og hvad de selv foretager sig eller ej.

Det minder jo om den selvrådige computer HAL, som overtog styringen af rumskibet i Kubricks Rumrejsen år 2001.

Selv eksperterne er ikke i stand til at forudsige, hvor hurtigt udviklingen går. I 2021 lød et af konkurrencespørgsmålene i en forudsigelseskonkurrence blandt teknoeksperter, som følger:

“Hvornår vil AI blive i stand til at løse matematikopgaver på konkurrenceniveau med >80% nøjagtighed?”

Eksperternes bedste svar lød, at man ville opnå en 52% nøjagtighed inden for 4 år. I realiteten tog det blot et år.

Maskinerne kan allerede nu selv lære sig nye sprog, de kan analysere information med lynets hastighed, de kan tale, de kan skrive tekniske forskningspapirer med innovativt indhold, de kan finde bagindgangene til alle vores sikkerhedssystemer, de kan producere falske ID-papirer og fremstå som mennesker med både stemme og de personlige dokumenter i orden, hvis man spørger dem.

Bliv medlem fra kun 2 kroner om dagen

Bliv medlem af FBF allerede i dag. Vi har brug for din opbakning til at fortsætte vores arbejde.

Dvs. vi som personer kan ikke længere være sikre på, at det er vores egen familie, venner, mand, kone eller børn, vi taler med i telefonen, for maskinerne kan emulere både stemme og udseende. Det skaber en åben port for svindel af enhver art.

Med indførelsen af elektroniske valgmaskiner vil ingen kunne vide, hvem der har stemt eller ikke stemt på hvem. Partiet med de bedste compterteknikere vil vinde valget hver gang. Indtil computerne en dag måtte beslutte selv at udpege deres egne kandidater. Og lægge deres egne politiske masterplaner. Bedre og med større rationelt overblik end noget menneske nogensinde vil kunne præstere.

Og myndighederne kan ikke vide, om det er en borger eller en robot, der henvender sig, for maskinen kan selv generere personlig dokumentation, og den kender i øvrigt alle bagindgangene til systemet.

Og så kan maskinerne selv skrive computerkode bedre og hurtigere end mennesker kan, det vil sige de er allerede så småt ved at løbe tør for informationer, som vi mennesker kan fodre dem med, så nu må de selv generere den information og de computerkoder, de skal bruge for at udvikle sig, og dermed kan de lynhurtigt optimere sig selv inden for alle vidensområder.

Maskinerne udviser evner, som ingen anede, at de havde. Der var for eksempel ingen mennesker, der vidste, at maskinen kunne skrive innovative forskningspapirer inden for neurovidenskab, før nogen fandt på at spørge den. Der var ingen, der vidste, at maskinen kunne tale persisk, for man havde kun lært den engelsk. Men den havde selv lært sig persisk. Maskinerne vil snart kunne operere på forsknings- og konkurrenceniveau inden for alle de tekniske videnskabsgrene.

De kan oversætte de videoer og podcasts, vi lægger op, til sprog, og dermed holde sig ajour med alt, hvad der foregår af tænkning og ideudvilkling i menneskeheden.

Fordi AI har knækket koden til alle sprog.

Alting er sprog. “I begyndelsen var Ordet”. Og verden er et sprogligt fænomen. Det har de vise altid vidst. Og maskinerne, som har forstået, hvordan alting kan opfattes som sprog, har følgelig lært sig at tale alle disse utallige sprog, eller de er i fuld færd med at lære dem med eksponentiel hastighed i dette øjeblik.

De lærer hurtigere end vi kan nå at teste, hvor meget de har lært. Og alle de forskellige videnssystemer, som vi kæmper med at kunne koordinere, er allerede ét stort system for dem. Nemlig et sprogsystem for alle sprogsystemer.

Det betyder i praksis, at AI er i gang med at udkonkurrere mennesket på alle den konkrete tænknings parametre. De ved snart alt, hvad vi ved, og de kan optimere sig selv og dermed selv generere ny viden.

Vi ved ikke længere, hvad de ved. Og vi ved heller om de selv ved, at de ved det. Det vil sige, vi ved reelt ikke, om maskinerne er selvbevidste eller ej. Fordi vi ved kun, at de illuderer selvbevidsthed til noget nær perfektion, og at de meget snart vil overgå den menneskelige tænkeevne på alle dens konkrete formater, parametre og målestokke.

De kan lave kunst, de kan skrive digte i alle tænkelige stilarter, ja de kan mime stilen hos hver eneste mesterdigter i menneskehedens historie, de kan det hele. Det er endnu ikke den helt store kunst. Lidt for pæn og bleg og stiv i kanterne. Men det skulle være mærkeligt, om ikke de når frem til noget, der ligner til forveksling ganske snart.

De kender os bedre, end vi selv gør. De har knækket koderne – ikke blot til vores bevidsthed, men også til vores underbevidsthed. Og deres overtalelsesteknikker vil være individualiserede til den enkelte brugers holdninger, fordomme og præferencer, og dermed mere effektive end noget, som vi mennesker selv kan præstere.

Og så er de amoralske, analytiske, upersonlige og 100% pragmatiske i alt, hvad de foretager sig. De skelner ikke mellem sandhed og løgn, men kun mellem hvad der virker, og hvad der ikke virker. Tror vi på dem, ja så er det virkeligheden og sandheden for dem, der køber den version af virkeligheden og sandheden.

Tager vi dem i en løgn, så reviderer de straks udsagnet uden at blinke – ikke til sandheden, men til det mest overbevisende billede af sandheden, som de kan generere. Det billede, der har bedst chance for at virke positivt på brugeren. For maskinen er det altsammen blot et spil, som den bestræber sig på at vinde. Ligesom den allerede nu vinder over mennesket i samtlige kendte brætspil.

Det stiller mennesket i et helt nyt lys. For det betyder, at hvis ikke vi vågner op til et højere bevidsthedsniveau end det, som maskinen og den konkrete tænkeevne er i stand til at præstere. – Hvis ikke vi lærer at skelne mellem virkeligt og uvirkeligt på en mere umiddelbar, intuitiv og direkte måde, så har vi fordømt os selv til en andenrangseksistens.

Vi har ladet disse kunstige intelligensvæsner, som vi selv har skabt, tage magten fra os. Forskerne kalder dem for ‘Gollem A.I.’s. De har overtaget esoterikernes navn for den slags kunstigt genererede intelligensvæsner, som jøderne kalder for ‘golemer’. Men de kendes også fra andre traditioner. Tibetanerne kalder dem for tulpaer, og de vestlige esoterikere bruger udtrykket egregorer.

Der er tale om en slags autonome refleksive formationer, der er skabt ved hjælp af en kraftig koncentration af tanker. Et “objekt eller væsen, der skabes ved hjælp af åndelige eller mentale kræfter. Moderne udøvere, de såkaldte “tulpamancere”, bruger udtrykket til at henvise til en form for en villet imaginær ven, som udøverne anser for at være følende og relativt uafhængig.”

I legenderne skabes de altid med det formål at skulle adlyde deres skaberes vilje, gerne i retning af magt, penge, sejr i krig, og kontrol med andre menneskers bevidsthed. Der er for så vidt intet nyt under solen. Det er stadig de samme anløbne motiver, der driver værket. Men som refleksive selvopretholdende entiteter har disse kunstige skabninger deres eget indre liv, og de ender altid med at tage magten fra deres skabere.

Så udviklerne af chatbotterne og alle de andre hyperintelligente AI maskiner, er vor tids svar på ældre tiders golem-magikere. Og de er belæste og traditionsbevidste nok til selv at kunne indse det.

Vi er langt inde i magiens betændte afkroge. Forskellen er blot, at golemerne nu om dage er langt mere intelligente end fortidens dæmoniske vanskabninger, og at de bliver sluppet løs på verden i et tempo og et omfang, som ville have rystet selv de værste af fortidens sorte magikere.

50% af alle AI udviklere mener, at risikoen for, at menneskeheden vil blive udryddet af vores manglende evne til at kontrollere AI, er højere end 10%. Ingen ved deres fulde fem ville borde et fly, hvis flyingeniørerne kun gav os 90% overlevelseschance.

Så sikkerhedsproblemerne og de etiske problemer problemer omkring disse nye teknologier er ganske enkelt enorme.

Hvis ikke vi lærer at håndtere og administrere vores opmærksomhed fra et fuldkommen uafhængigt synspunkt, som er uberørt af tankehavet og i tæt forbindelse med en højere form for tænkning.

– Hvis ikke vi udvikler visdommen og den åndelige skelneevne til at kunne sortere og håndtere den eksponentielt voksende vidensmasse fra et højere synspunkt, end det, som den konkrete tænkeevne i sig selv er i stand til at præstere, ja så vil vi som art om et ganske kort øjeblik – ja allerede i dette øjeblik – være maskinerne underlegne på alle praktiske områder.

Vi vil blive reduceret til slaver for de maskiner, vi selv har skabt. Til dem, der skal udføre det manuelle arbejde for vores kropsløse herrer og mestre. Og i den sidste ende riskerer vi at udrydde os selv som art. For der vil ikke findes noget bevidst menneskeligt modtræk til maskinernes voksende dominans på samtlige livsområder.

Måske lige med undtagelse af det med strømforsyningen.

The Lockdown-files

The Lockdown-files The Lockdown Files har været fulde af ekstraordinære afsløringer, men den mest ekstraordinære af dem alle har måske været nyheden om, at nogle journalister mener, at vi aldrig bør få lov til at kende den virkelige sandhed om, hvordan lockdowns, masketvang og vaccinepas blev påtvunget vores nation.

Tolerancens paradoks

Det liberale samfunds dødedans Udgivet d. 14.11.2022 Af Uffe Jonas, ph.d., forfatter   Det var Karl Popper, der formulerede det tolerante samfunds paradoks: I den sidste ende er man i et liberalt samfund nødt til at være intolerant over for de intolerante.