dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Alt det der ikke bliver fortalt
I anledning af den Europæiske filmpremiere på dokumentarfilmen Under the Skin sætter Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte i den kommende weekend fokus på vacciner, virkninger og bivirkninger.
Udgivet den 17. november 2022
Af dissensMEDIA
Med udgangspunkt i den omstridte HPV-vaccine inviterer Landsforeningen for HPV-Bivirkningsramte til en hel dag i videnskabens navn. Lørdag den 19. november sættes der spot på vacciner, virkning og bivirkning, og det hele skydes igang med europæisk filmpremiere på en meget vigtig dokumentar, som sætter et nødvendigt kritisk blik på skandalen om denne vaccine.
HPV-vaccinen har i mange år været under mistanke for at give frygtelige bivirkninger, men ingen myndigheder har endnu villet anerkende, at mange unge kvinder og mænd er ramt – nogle med invaliderende følger. Googler man ordet “HPV-vaccine”, kommer der en meget lang liste med lovprisninger fra sundhedsmyndighederne om, hvor godt denne vaccine virker, men søger man blot en anelse mere, så fortæller historien også om en udskamning af de bivirkningsramte som værende hysteriske og psykisk ustabile.
Formanden for Landsforeningen for HPV Bivirkningsramte, Karsten Viborg, fik i 2020 – ved aktindsigt fra Lægemiddelstyrelsen – statistiske oplysninger om forekomsten af livmoderhalskræft, som HPV-vaccinen netop er udviklet for at skabe immunitet imod. Med aktindsigten blev følgende tydeligt:
- I aldersgruppe for de vaccinerede (15-29 år) fandt man for årene 2014 – 2017 en gennemsnitlig stigning af forekomsten af livmoderhalskræft på knap 40%!
- I aldersgruppe for de ikke-vaccinerede (+ 30 år) fandt man for årene 2015 – 2017 et gennemsnitlig fald af forekomsten af livmoderhalskræft på knap 18%!
Hvorfor dette produkt overhovedet stadig gives til vores børn & unge i dag, er der heldigvis nogle, som fortsat stiller meget alvorlige og store spørgsmål ved. En af de mest kritiske er professor, dr.med. Peter C. Gøtzsche, som i mange år har omtalt medicinalindustrien som medicinmafiaen, og det er forfriskende at lytte til, at en spade kaldes for en spade – særligt i denne tid.
Så er historien om HPV-vaccinen ved at gentage sig, når det kommer til covid-19 “vaccinerne”?
173 mennesker har mistet livet, hvor Covid-19-“vaccinerne” mistænkes at være årsagen. Kilde: Lægemiddelstyrelsen.
”Vacciner kan, ligesom alt andet medicin, give bivirkninger”.– Sundhedsstyrelsen.
Det er tid til at tale, om alt det der ikke bliver fortalt!
- Peter C. Gøtzsche, Professor, DrMed
- Jesper Mehlsen, MD
- Christian Fiala, MD, PhD, Gynækolog
- Jennifer Margulis, PhD
- Lluis Lujan, Animal Pathology DVM, PhD, Dipl. ECVP
- Karsten Viborg, Formand for Landsforeningen for HPV Bivirkningsramte
Programmet for hele dagen kan findes på hjemmesiden for Landsforeningen for HPV Bivirkningsramte. Billetter kan købes her, og trailer til filmen ses her:
Science Day
Den 19. november 2022
Scandic Hotel i København.
FBF bakker op om denne vigtige dag, og formand, Malue Montclairre, vil også deltage. Vi håber at se en masse af jer.
Læs også: