dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Virkede lockdowns? Dommen over Covid-restriktioner
COVID-19-pandemien har medført alvorlige sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser verden over. For at inddæmme spredningen af virussen har mange lande implementeret forskellige former for lockdowns, også kendt som “Covid-restriktioner”, “sociale afstandstiltag” og lignende. Men hvilken effekt har disse lockdowns haft på COVID-19-dødeligheden? Dette spørgsmål har dannet grundlaget for Institute of Economic Affairs en systematiske gennemgang og meta-analyse af tilgængelig empirisk evidens.
Udgivet d. 12. juni 2023
Af dissensMEDIA
Vejen til at undersøge virkningerne af COVID-19-lukninger på dødelighed førte forskere fra Sverige til at udforske den unikke tilgang, som landet havde vedrørende restriktioner og individuelle frihedsrettigheder. Den svenske forfatning og den høje grad af uafhængighed hos offentlige myndigheder spillede en afgørende rolle i landets respons på pandemien. Dette rejste spørgsmålet om, hvorvidt lukninger var effektive for at reducere dødelighed, og en meta-analyse blev udført for at undersøge dette spørgsmål.
Baggrund
I starten af pandemien valgte Sverige en relativt beskeden reaktion på coronavirus sammenlignet med andre lande. I stedet for bindende tvangsmæssige foranstaltninger som lukninger baserede Sverige sin respons på råd og anbefalinger vedrørende individuel adfærd. Dette blev muliggjort af den svenske forfatning, der garanterede bevægelsesfrihed og beskyttelse af personlig frihed for alle borgere.
Uafhængighed af offentlige myndigheder
Den svenske forfatning sikrede også en stærk uafhængighed af offentlige myndigheder fra regeringsindblanding. Dette tillod offentlige institutioner som Folkhälsomyndigheten (Folkesundhedsmyndigheden) at operere uden politisk indblanding. Eksperter, snarere end politikere, dirigerede og drev myndigheden. Denne unikke uafhængighed blev anerkendt som en vigtig faktor i Sveriges tilbageholdende respons på pandemien.
Meta-analyse af virkningerne af lukninger
For at undersøge virkningerne af lukninger på dødelighed blev der udført en meta-analyse. Forskerne identificerede 22 studier, der kunne inkluderes i analysen, ud af en oprindelig pool på 19.646 studier. Resultaterne af meta-analysen viste, at lukninger havde ubetydelige effekter på folkesundheden, målt ved dødelighed. I Europa resulterede lukninger i foråret 2020 i 6.000 til 23.000 undgåede dødsfald, hvilket var sammenligneligt med det normale niveau af dødelighed under en influenza-sæson.
Offentlig reaktion og kontrovers
Da forskernes resultater stred imod den gængse fortælling om lukningers effektivitet, blev deres arbejde mødt med stor medieopmærksomhed, primært negativ. Selv Social Science Research Network nægtede at offentliggøre en af forskernes arbejdspapirer. Trods den partiske behandling af deres forskning fastholdt forskerne deres konklusioner og argumenterede for, at lukninger havde begrænset nytteværdi for folkesundheden, samtidig med at de pålagde samfundet store omkostninger.
Konklusion
Undersøgelsen af virkningerne af COVID-19-nedlukninger i Sverige og Europa tyder på, at politikken med nedlukninger udgjorde en global fiasko af gigantiske proportioner. Selvom yderligere forskning kan være nødvendig, er forskerne overbeviste om, at deres resultater ikke vil ændre sig markant. Den svenske tilgang med fokus på individuelle frihedsrettigheder og begrænsede restriktioner viser sig at have haft ubetydelige effekter på folkesundheden i form af dødelighed. Denne forskning rejser vigtige spørgsmål om balance mellem beskyttelse af folkesundheden og respekt for individuelle rettigheder i tilfælde af pandemier.
Du kan læse hele rapporten her: 
