Var FTX årsagen eller resultatet?

sam

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

 

(Disclaimer: Denne blogpost er på ingen måde finansielle råd og udgør kun holdninger og meninger fra skribenten side)

På bare 18 dage er FTX gået fra at være en af verdens største kryptobørser til en finansiel krise i kryptoverdenen. Var FTX historien om det største krypto-scam vi har set til dato, eller er det et symptom på det finansielle marked, der er løbet løbsk?
.

 

Udgivet den 28. november 2022 
Af Stig V. Andersen 

 

Hele sagen om FTX og Alameda Research er dybt grotesk. Jeg valgte i min sidste blogpost ikke at gå ind i sagen, da jeg håbede på, at der ville være et noget mere klart billede på nuværende tidspunkt. Det er en antagelse, jeg må tage til mig igen. FTX er i bedste fald det som Rustin Spencer “Rust” Cohle i True Detective ville betegne det ”Expanding circles of fuck up’s” og i værste fald gennemtænkt bedrageri.

FTX er grundlagt i maj 2019 af Sam Bankman-Fried og Zixiao “Gary” Wang. FTX udsprang af Alameda Research, et firma med speciale i Kvantitativ Finansiering. Kvantitativ Finansiering giver den viden, der kræves til at analysere finansielle markeder og værdipapirer. Denne analyse udføres dybest set ved at bruge matematiske modeller og enorme datasæt, derfor er specialisterne på dette område kendt som kvantitative analytikere. Nu er det vigtigt at nævne her, at de bruger matematiske modeller til:

  • Prisfastsættelse af værdipapirer
  • Risikostyring.

Kvantitativ Finansiering specialiserer sig i at designe, udvikle og implementere algoritmen til løsning af komplekse økonomiske problemer.

En tilgang, der udelukkende baserer sig på tidligere tendenser inden for afmålte grænser og ikke et marked som helhed, som vi ser det med makroøkonomi.

Efter en levetid på kun 6 måneder købte Changpeng Zhao fra Binance 20 % af aktieposten i FTX for cirka 100 millioner dollars. Et salg, der senere skulle vise sig at koste FTX livet.

FTX Exchange var en førende centraliseret kryptovalutabørs med speciale i derivater, hvilket vil sige spekulationer med krypto.

Det er meget svært at se produktet i FTX andet end, at de havde deres egen token som hedder FTT. FTT fik værdi fra de investorer, der valgte at købe den. Fordelene for investorerne var, at de kunne få flere økonomiske fordele på FTX kryptobørs. Sådan her forklarede Sam Bankman-Fried det selv til Bloomberg:

You start with a company that builds a box and in practice this box, they probably dress it up to look like a life-changing, you know, world-altering protocol that’s gonna replace all the big banks in 38 days or whatever. Maybe for now actually ignore what it does or pretend it does literally nothing. It’s just a box. So what this protocol is, it’s called ‘Protocol X,’ it’s a box, and you take a token. You can take ethereum, you can put it in the box and you take it out of the box. Alright so, you put it into the box and you get like, you know, an IOU for having put it in the box and then you can redeem that IOU back out for the token.

Hvad der står klart nu, er, at investorernes penge forsvandt ud af FTX og over i Alameda Research hvor de blev brugt til at spekulere imod deres egne kunder. FTT token fungerede meget som en aktie dog uden at være det. Hele ideen med FTT var, at værdien af den skulle stige i takt med efterspørgslen, og for overskuddet det genererede i FTX, ville der ske tilbagekøb af FTT, som så ville få værdien til at stige yderligere. Det lignede et pyramidespil fra første til sidste. Personkredsen der drev Alameda Research og FTX var nære venner af Sam med baggrund i rollespils-verdenen. Alle kom med relevante uddannelser, men med stort set ingen eller meget kort erfaring fra finansverdenen, når man tænker på, at det er en forretning i milliardklassen. Man kunne forledes til at tro, at de kun sad der som stråmænd, og at hele foretagendet rent faktisk blev kørt af nogle andre. Det er i hvert fald nærmest utænkeligt, at nogle af dem havde nok indsigt og modet til at gennemføre sådan et bedrag.

Den 2. november udgav Coindesk artiklen ”Divisions in Sam Bankman-Fried’s Crypto Empire Blur on His Trading Titan Alameda’s Balance Sheet”, hvilket startede en lavine, der endte i konkurs. Artiklen omhandlede Alameda Research’s regnskab og beskrev, hvordan store dele af deres likviditet bestod af FTT (den token som FTX udbød), hvilket vil sige en tom værdi. Det svarer til, at du eller jeg printede vores egne værdipapirer i kælderen, tilskrev dem en værdi og placererede dem i vores regnskab for aktiver og derefter brugte dem som sikkerhedsstillelse for andre handler.

Dette fik Binance til at sælge alt de havde i FTX og fik værdien til at styrtdykke. En lavine af sell-off var startet. I alt blev der tilbagesolgt for 6 milliarder dollars før FTX lukkede muligheden ned. Da dette skred var så stort, fik det alt krypto til at falde i værdi og Changpeng Zhao fra Binance var kortvarigt ude med en meddelelse om, at de ville overtage FTX i et håbløst forsøg på at redde markedet. Dog trak han dette tilbud tilbage efter at have læst deres regnskab yderlige igennem og kom med en opsang til alle kryptobørser om ikke at bruge token som sikkerhedsstillelse.

Den 10. november tog Sam Bankman-Fried ansvaret for FTX’s fiasko og indikerede, at FTX forsøgte at rejse 10 milliarder dollars i nødfinansiering for at forblive solvent, hvilket aldrig lykkedes.

Anonyme kilder citeret af Wall Street Journal sagde, at Alameda Research skyldte FTX omkring 10 milliarder dollars, midler som Alameda havde foretaget investeringer for uden at informere investorerne.

Den 11. november indgav FTX, FTX US, Alameda Research og mere end 100 datterselskaber konkursbegæring i Delaware og underskuddet lød på op til 8 milliarder dollars. Bankman-Fried trådte tilbage som administrerende direktør og blev erstattet af John J. Ray III, en virksomhedsomstruktureringsspecialist, som tidligere havde tilsyn med likvidationen af Enron. Den 12. november fortalte Bankman-Fried til Reuters, at han stadig var på Bahamas, hvor firmaets hovedsæde var, selvom andre højtstående FTX-medarbejdere var begyndt at tage af sted til Hong Kong, stedet for virksomhedens tidligere hovedkvarter, eller andre steder. Myndighederne på Bahamas, herunder Royal Bahamas Police Force, afhørte Bankman-Fried den 12. november og på trods af FTX’s konkurs fortsatte Bankman-Fried med at forsøge at rejse penge til firmaet i weekenden den 12. og 13. november.

Samme dag som konkursbegæringen forsvandt 473 millioner dollars fra FTX gennem hvad Ryne Miller, FTX US’s generaladvokat, karakteriserede som “uautoriserede transaktioner”. Miller meddelte endvidere, at FTX og FTX US havde til hensigt at flytte resterende midler denomineret i kryptovaluta til offline “coldstore” (en coldstore er en enhed, der ikke har kontakt med internettet, en offline kryptowallet). Pengene, der blev taget fra FTX, var for det hovedsageligt stabile-coin såsom Tether, og blev hurtigt vekslet til Ether, hvilken er en anden kendt krypto, en metode, der blev brugt af kryptotyve til at forhindre forsøg på at få inddraget stjålne midler. En anonym person, der taler på vegne af FTX i en Telegram-chat, omtalte de “uautoriserede transaktioner” som et “hack” og opfordrede brugere til at slette FTX mobilappen, da de blev kompromitteret. Den 14. november sagde Krakens (en anden amerikansk kryptobørs) sikkerhedschef på Twitter, at firmaet kendte “identiteten” på en bruger, der betalte transaktionsgebyrer forbundet med at flytte de stjålne penge gennem deres Kraken-konto. I et interview med Kelsey Piper offentliggjort d.16 november af Vox, beskyldte Bankman-Fried en “tidligere ansat” eller malware på en enhed ejet af en tidligere ansat for tyveriet. Hvad der end er sket, er penge væk.

12. november kunne der ikke redegøres for mellem 1 og 2 milliarder dollars af FTX kunders indestående. The Financial Times redegjorde i en artikel op til konkrusen, at FTX’s regnskab består af 9 milliarder passiver, hvor af kun 900 millioner hurtigt kan realiseres. Blandt dem, der ikke kunne realiseres, var to tokens, som de lige havde opfundet, her henvisning til FTX-token og Serum, en separat kryptovaluta.

Nu kommer så det retslige efterspil og alle afsløringerne. Efter sammenbruddet af FTX indledte Royal Bahamas Police Force en kriminel efterforskning af virksomheden. Også den amerikanske advokat for det sydlige distrikt i New York havde påbegyndt en undersøgelse af FTX’s kollaps. Der er startet et privat søgsmål op imod Bankman-Fried og adskillige berømtheder, herunder amerikansk fodbold quarterback Tom Brady og komikeren Larry David. Anklagen lyder på, at selskabet var involveret i vildledende praksis og at berømthederne har hypet FTX til et urealistisk niveau imod pengedonationer.

Om Sam Bankman-Fried nogensinde vil blive stillet til regnskab retsligt, er nok utænkeligt, da han på trods af utallige ufattelige tåbelige investeringer dog gjorde et par enkelt gode. Den første var at donere enorme beløb til demokratiske politikere i USA herunder Joe Biden. Ud fra FTX’s regnskab, som Financial Time lækkede, ser vi punktet “TRUMPLOSE”. Det kræver ikke meget at regne ud, hvor de penge er endt. Jeg giver i hvert fald ikke det republikanske parti mange chancer.

(Foto:FT)

Den anden investering var at FTX var partner med World Economic Forum

og Sam Bankman-Fried’s familie har stærke forbindelser til Klaus Schwab’s venstreorienterede lobby-forening i Schweiz og det demokratiske parti i USA.

Sam’s mor, Barbara Fried, er juraprofessor ved Stanford University og en produktiv demokratisk fundraiser. I 2018, lige før lanceringen af FTX, var Barbara Fried med til at stifte en hemmelighedsfuld Silicon Valley-gruppe kaldet “Mind the Gap”, hvis eneste formål var at skaffe penge til venstrefløjspolitikere. Ifølge det venstreorienterede tidsskrift Vox rejste Mind the Gap mere end 20 millioner dollars i 2018 og 2019 fra Silicon Valley virksomheder som Facebook og tidligere Google-chef Eric Schmidt. Barbara Fried, som ikke havde nogen tidligere erfaring med fundraising eller politiske kampagner, fortalte Vox, at Mind the Gap var en “donorrådgiver for folk, der er interesserede i evidensdrevet beslutningstagning”. Fordi Mind The Gab arbejdede som fundraiser, der fortalte rige liberale, hvor de skulle donere og hvornår, snarere end en politisk orienteret organisation, viser valgkommissions-kampagnefinansierings-regnskab ikke rigtig, hvor stor en grad af indflydelse Barbara Fried har over demokratiske donationer fra 2018-2022. Gruppen hævder at have rejst 11 millioner dollars fra 800 mennesker i 2018. Sammenfattende var Sam’s mor en velforbundet demokratisk lovprofessor, der slyngede penge rundt i de demokratiske politiske kredse.

Ud over sin mor, har Sam’s tante, Linda Fried, epidemiolog ved Columbia University, også forbindelser til World Economic Forum. Hun er medlem af WEF’s Global Agenda Council on Aging, og WEF fremhæver hendes tilhørsforhold på deres hjemmeside.

(Foto:WEF)

Så meget tyder på, at det største krak siden Lehman Brothers ikke kommer til at få nogle personlige konsekvenser for Sam Bankman-Fried, og det har da også skabt en del forargelse, at han ikke er anholdt, men i stedet skal tale ved et event afholdt af The New York Times på onsdag d. 30/11 i selskab med Janet L. Yellen, Mark Zuckerberg, Larry Fink og Volodymyr Zelensky, der lejlighedsvis holder pause fra krigen i sit hjemland.

(Foto:NYT)

Jeg kunne have skrevet om langt flere detaljer i denne sag, så I må undskylde, hvis der er punkter, som I mener, jeg ikke har dækket, men hvad jeg skriver i dag, er forældede nyheder i morgen. Man kan i den grad sige, at Pandoras æske er åbnet.

Er dette så en enestående sag? Nej overhovedet ikke! Markedet er fyldt med selskaber som dette. Hvad Stein Bagger blev straffet for i 2009, er blevet en helt legal forretningsmetode efterfølgende. Opskriften er simpel, som Sam forklarer. Man tager en tom kasse, hyper den op i pris vel vidende, at den er tom og lader hysteriet klare resten. Denne video forklarer forretningsmodellen ganske fint.

Det er først, når hysteriet stopper ved et krak, at folk kommer ud af deres trance og indser, at kassen var tom eller som i videoen, hvor det er en sten!

Der er utallige tilfælde af dette, et af de mest åbenlyse er NFT eller non-fungible token. En NFT er en fil skabt i blockchain, oftest er det et billede eller lydfil. Filen kan sagens kopieres, men det originale hashtag som kendetegner filen, følger ikke med. Det kunne være et af følgende billeder.

(Foto:wallpapercave.com)

Nu handler der så om at hype billede op i pris, og jo mere det bliver handlet for, jo større bliver interessen for at købe det.

Denne NFT slog rekorden for det største offentlige salg nogensinde af et kunstværk af en levende kunstner. Pak er et stort navn i NFT-spillet, der sælger NFT’er på platforme som Sotheby’s, Nifty Gateway, SuperRare og flere andre.

(Foto:Gemini)

Den blev solgt på Nifty Gateway for 91.806.519 dollars. The Merge er en del af en samling, der blev udgivet på Nifty Gateway, hvor over 28.000 samlere gik sammen for at købe 312.686 unikke NFT’er. Disse blev alle slået sammen for at skabe denne rekord, i følge Gemini.

Det er åbenlyst, at jo længere vi når ned i denne økonomiske depression, som vi er på vej ind i, jo flere indholdsløse produkter og firmaer, vil der forsvinde fra markedet. Denne gang tror jeg, vi kommer til at se afskedigelser i store dele af tech-industrien, som allerede er godt i gang, og inden for kontorjob. Vi har uddannet så mange folk til stillinger, hvor deres eneste funktion er at opretholde deres egen stilling, men som intet har med slutproduktet at gøre i sidste ende, hvis der overhovedet er et produkt.

Der sidder sikkert mange, der allerede nu har tabt store summer på handler, og som jeg har beskrevet i mine tidligere posts, har aktiemarkedet mistet omkring 20 %, når vi ser på de store indekser. De store tech-aktier har mistet 3 trillioner dollars i værdi alene. Men hvad har gjort, at folk er blevet så risikovillige, når de har skullet investere deres penge?

En af grundene har været den lave rente fra centralbankernes side. Det har ikke været muligt at få noget videre afkast i mange år, når vi eksempelvis ser på stats- og ejendomsobligationer i forhold til andre investeringsobjekter så som virksomheds obligationer og -aktier. De store pensionsselskaber, som har lovet deres kunder et minimum afkast, har været tvunget til at gamble mere for at leve op til deres forpligtelser. I de sidste par år under den store forkølelse, hvor markedet har været oversvømmet med likviditet, har det heller ikke været noget problem. Banker og andre finansielle institutter har kunnet låne af centralbankerne stort set gratis og omsætte dem til et afkast på 8 % eller mere. Men nu, hvor central bankerne har hævet renten, er sagen en anden og den manglende medvind på aktiemarkedet har ramt alle.

Jeg vil løbende give jer opdateringer i FTX-sagen, som formodentligt kommer til at forløbe over de næste mange år. I den næste blog post vender jeg tilbage til markedet generelt. Vi kommer til at se på manglen på dollars og udenlandske investorers uhæmmede lyst til at investere i amerikanske statsobligationer.

Del artiklen

dissensMEDIA i , | Nøgleord ,

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

2 thoughts on “Var FTX årsagen eller resultatet?”

  1. Hmm it appears ⅼike yoսr site ate my first comment (it was extremely long)
    so I guess I’ll just sum it up what I had written and say, I’m thoгoughly enjoying
    yoսr blog. I ɑs well am an aspiring blog bloggeг but I’m still new to the whole thing.

    Do you have any tiрs and hints for novice blog writers?

    I’d definitely appreciate it.

    1. Only write what you can document and always base your blog on the analysis of facts, then story will write itself.

      Lover and Joy S

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Åbent brev til Sundhedsstyrelsen af advokat Eric A. Sørensen 

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Åbent brev/debatindlæg og anmodning om aktindsigt til Sundhedsstyrelsen af advokat Eric A. Sørensen    Af Advokat Eric A. Sørensen Udgivet på dissensMEDIA med tilladelse af Advokat Eric A. Sørensen Den 11. marts 2024 Det følgende er en gengivelse, i sin fulde form, af åbent brev og anmodning om aktindsigt til sundhedsministeriet …

Åbent brev til Sundhedsstyrelsen af advokat Eric A. Sørensen  Read More »

‘Menneskerettigheder er fiktion, ligesom Gud’

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør WEF Mastermind: ‘Menneskerettigheder er fiktion, ligesom Gud’ Denne kommentarer, udtalt af Yuval Noah Harari, en højtstående rådgiver for World Economic Forum (WEF), blev fremsat i en nyligt fundet video. Harari, ofte betragtet som hjernen bag WEF’s anti-menneskelige dagsorden, påpegede, at “menneskerettigheder er fiktion, ligesom Gud.”   Denne artikel er skrevet af …

‘Menneskerettigheder er fiktion, ligesom Gud’ Read More »

Fauci’s HIV = Aids svindel – Den rigtige Anthony Fauci

Fauci’s HIV = Aids svindel – Den rigtige Anthony Fauci Fauci vil blive husket som en af de mest produktive seriemordere og torturbødler i historien. Til ære for mindet om Nobelprisvinderen Kary Mullis (1944-2019), forskeren og rettighedsaktivisten Hank Wilson (1947-2008), forfatteren og aktivisten Christine Maggiore (1956-2008), journalisten Terry Michael (1947-2017), journalisten Liam Scheff (d. 2017) …

Fauci’s HIV = Aids svindel – Den rigtige Anthony Fauci Read More »

En afslørende samtale med Andrew Bridgen, MP

En afslørende samtale med Andrew Bridgen, MP Mød den engelske politiker Andrew Bridgen til en ærlig samtale. Udgivet den 23.12.2023 Af dissensMEDIA FBF Formand Malue Montclairre har talt med Andrew Bridgen til en samtale om magt, WHO og en invitation om bestikkelse. Samtalen afslutter med en postiv information om, hvordan politikere i hele verden begynder …

En afslørende samtale med Andrew Bridgen, MP Read More »

En juridisk gennemgang og analyse af WHO’s pandemi traktat og IHR aftale

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Betænkning om udviklingen af retten i WHO Denne juridiske gennemgang og analyse, originalt kaldet “Betænkning“, er skrevet af Morten Walløe Tvedt, professor i retsvidenskab, Høyskolen i Innlandet, Norge. Udgivet på dissensMEDIAden 9. november 2023 Af FBF Formand, Malue Montclairre Betænkning er skrevet på Norsk og publiceret den 21. oktober 2023. (Morten …

En juridisk gennemgang og analyse af WHO’s pandemi traktat og IHR aftale Read More »

Er Danmark ved at afgive suverænitet til WHO?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Er Danmark ved at afgive suverænitet til WHO? Opbygningen af et massivt og dyrt globalt biosikkerhedssystem er i gang, angiveligt for at forbedre vores beredskab til fremtidige pandemier eller biologisk terrorisme.  Udgivet den 8. november 2023 Af dissensMEDIA Til støtte for denne dagsorden udarbejdes to dokumenter gennem WHO med en bred …

Er Danmark ved at afgive suverænitet til WHO? Read More »

Åbent brev til Sundhedsminister Sophie Løhde

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Åbent brev til Sundhedsminister Sophie Løhde af speciallæge Jeanne Rungby    Udgivet på dissensMEDIA den 6. november 2023 Opdateret den 24. december 2024 med svar fra Lægemiddelstyrelsen   Af Jeanne A. Rungby, Speciallæge i Otorhinolaryngologi   Som svar på Jeanne A. Rungby’s åbne brev til Sophie Løhde, har Lægemiddelstyrelsen sendt brev som kan …

Åbent brev til Sundhedsminister Sophie Løhde Read More »

“Træd tilbage eller åbn op for en ordentlig debat!”

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Svensk pressemeddelelse – “Sundhedsminister Acko Ankarberg Johansson – Træd tilbage eller åbn op for en ordentlig debat!”   Udgivet den 6. november 2023 Af dissensMEDIA Overstat til dansk af Jeanne A. Rungby, Speciallæge i Otorhinolaryngologi Denne pressemeddelelse er skrevet og offentliggjort af den svenske politiker Elsa Widding (billede) den 30. oktober …

“Træd tilbage eller åbn op for en ordentlig debat!” Read More »

MasterCards nye “Digital ID” giver regeringer mulighed for at spore offentlighedens vaccinationsstatus.

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør MasterCards nye “Digital ID” giver regeringer mulighed for at spore offentlighedens vaccinationsstatus. MasterCards nye “Digital ID”-projekt har en dystopisk funktion, der tillader foruroligende sporing og overvågning af offentligheden. Udgivet den 6. november 2023 Af dissensMEDIA Det følgende er en oversættelse af artikel på SLAY udgivet den 25. oktober 2023 Betalingsgiganten’s såkaldte …

MasterCards nye “Digital ID” giver regeringer mulighed for at spore offentlighedens vaccinationsstatus. Read More »