Tolerancens paradoks

para

 

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Tolerancens paradoks

Det liberale samfunds dødedans

Udgivet d. 14.11.2022
Af Uffe Jonas, ph.d., forfatter

 

Det var Karl Popper, der formulerede det tolerante samfunds paradoks: I den sidste ende er man i et liberalt samfund nødt til at være intolerant over for de intolerante. Demokratiet er skrøbeligt, og derfor i den sidste ende nødt til at beskytte sig selv imod de kræfter, som vil omstyrte det. Ellers ender sortskjorterne med at skabe det intolerante autoritære samfund, som de går og drømmer om, under dække af de tolerantes tolerance.

Mennesker skal holde sig væk fra fanatisme for at fortjene tolerance”, som Voltaire formulerede det. Vi skal altså ikke tolerere de intolerante. Og det er netop tolerancens paradoks, for på en måde hævdes og ophæves tolerancen jo i samme åndedrag.

Nazismen og kommunismen er de foretrukne lærebogseksempler på den nævnte mekanisme. Det er nemmere for os i dag at forstå, at man burde have forhindret nazismens fremmarch, som førte til et rædselsregimente, end det var for folk i ’30erne, som endnu ikke havde set, hvad det hele endte med.

Den historiske bagklogskab gør, at vi med slet skjult arrogance let kan føle os klogere end vores oldeforældre, der tog så grueligt fejl af den der lille hidsige mand med det komiske overskæg, som Chaplin lærte os at grine af. Vi glemmer, at det først var efter krigens afslutning, da vi igen fik lov at se amerikanske film, at tingene blev så enkle og selvindlysende.

At samfundet ifølge Popper i den sidste ende må være intolerant over for de intolerante, betyder dog ikke, at alle former for intolerance skal forbydes. Poppers pragmatiske løsning på tolerancens paradoks er, at man som magthaver i det åbne samfund bør udstrække tolerancen så langt som muligt, før man sætter ind imod de intolerante. Så længe de intolerante er villige til at indgå i åben dialog og debat, og kan tolerere, at deres teser bliver udfordret af andres argumenter, bør de tolereres:

“Jeg antyder for eksempel ikke, at vi altid skal undertrykke ytringer talt ud af intolerante filosofier; så længe vi kan imødegå dem med rationelle argumenter og holde dem i skak gennem den offentlige mening, vil en sådan undertrykkelse bestemt være uklogt.

Men vi må hævde retten til at undertrykke dem, om nødvendigt med magt; for det kan let vise sig, at de ikke er parat til at møde os på de rationelle argumenters niveau, men tager udgangspunkt i afvisningen af ethvert argument. … I tolerancens navn må vi derfor forbeholde os retten til ikke tolerere de intolerante. Vi må hævde, at enhver bevægelse, der prædiker intolerance, sætter sig selv uden for loven, og vi må anse opfordringer til intolerance og forfølgelse som kriminelle handlinger.”

Så i et frit og åbent samfund skal der altså være et stort spillerum for de intolerante, så længe de ikke unddrager sig samfundsdebatten, eller slår over i aktiv vold og undertrykkelse af andres synspunkter og ret til at være her. For det er det, der kendetegner et frit og tolerant samfund: vi er forskellige og har forskellige synspunkter på tingene, men vi skal allesammen være her, og kunne tage del i samfundet og samfundsdebatten, så længe vi blot respekterer de andres eksistens og er villige til at lytte til deres synspunkter.

I dette åbne, til tider ophedede, men aldrig direkte truende eller voldelige debatfelt lever og trives demokratiet og den folkelige og videnskabelige oplysning. Så meget for teorien, det har stået som et markant filosofisk pejlemærke for det åbne liberale samfund i efterkrigstiden.

Men hvad så med denne nyere variant af tolerancens paradoks med et ironisk twist:

Lige nu har vi såkaldte ‘liberale regeringer’ over hele verden, som indfører forsamlingsforbud, censur og berufsverbot imod deres politiske modstandere ud fra påståede ‘videnskabelige kriterier’, idet man forsikrer befolkningen om, at det er for deres egen sikkerheds og sundheds skyld.

Så sent som for ganske nylig hørte jeg en journalistisk kommentator på DR, som uden blusel påstod, at Elon Musks fyring af hele Twitters censur-kommissariat – alle de såkaldte ‘faktatjekkere og moderatorer’ – skulle udgøre en fare for brugerne af Twitter, fordi den manglende moderation af Twitters indhold kan udsætte alle disse umyndige og ubefæstede Twitter-brugeres sjæle for holdninger og synspunkter, som ikke understøttes af de regeringsunderstøttede faktatjekkere.

Men hvad er egentlig forskellen på den holdning til ytringsfriheden og enevældens? Hvis det kun er de regeringsunderstøttede og privatejede tech-mediers og meningsmageres holdninger, som bør være tilladt på platformene i det fagre nye samfund, fordi de tolerante ikke længere vil tolerere regeringskritiske og anti-videnskabelige holdninger og ytringer, såsom modstand imod medicinske masseeksperimenter, vaccinetvang og holdningscensur, som af alle frie, tolerante og rettroende borgere må anses for uvidende og intolerante menneskers utålelige angreb på den myndighedsåbenbarede “videnskabelige sandhed”, hvad blev der så af det frie, åbne og tolerante samfund?

Hvordan forsvarer man det åbne samfund imod dets fjender, hvis det nu pludselig er de såkaldt ‘liberale’ og ‘tolerante’ regeringer, som tager fat på at forfølge dem, som de selv har udpeget som de ‘intolerante’, ‘konspirationsteoretikere’, ‘trumpister’, ‘terrorister’, osv. Ikke fordi disse ‘intolerante’ på nogen måde har opfordret til vold, terror og ulovligheder, men fordi de tolerante magthavere ikke bryder sig om sindelaget, tonen og argumentationsgangen i de intolerantes regerings- og videnskabskritiske ytringer?

Hvordan forsvarer man det åbne samfund imod dets fjender, når det nu ikke længere er de intolerante, der opfordrer til vold og samfundsomstyrtning, men derimod de tolerante og liberale regeringer, der forsvarer sig med vold, politimagt, overvågning, udskamning og fyringer imod dem, der ikke vil tolerere disse tolerante regeringers efter deres opfattelse alt for hårdhændede, vilkårlige og grundlovstridige udøvelse af magten. Ja, hvem er så egentlig de intolerante?

Hvis ikke man som borger må støtte sig til den viden, forskning, og personlige livserfaring, man selv finder mest troværdig, og hvis ikke man kan få sin holdning afprøvet og korrigeret i en fri og åben offentlig meningsudveksling. Hvis alt, hvad der ikke flugter med statsmagternes og deres rådgivende sundhedsmyndigheders autoritative påstande og vurderinger, betegnes som usaglige samfundsfarlige anslag, der bortcensureres og udskammes af massemedierne. Hvis end ikke forskerne og lægerne i dette frie og åbne samfund tør sige, hvad de mener, hvis ikke de mener det rigtige; og hvis alle, der tillader sig at mene og sige noget andet, får fradømt deres taleret og medieadkomst og bliver truet på deres job, hæder og ære som kulsorte trumpister, obskurantister og konspirationsteoretikere af dem med de rette oplyste og statsautoriserede holdninger, hvad blev der så af det åbne samfund, den frie forskning, og den oplysende videnskabelige og folkelige debat?

Hvis ikke der skal andet og mere end omdøbningen af et par simple begreber til for at få befolkningen med på ideen om, at videnskaben og alle dens fakta og fagligheder per definition altid befinder sig på regeringsmagtens, sundhedsmyndighedernes, medicinalindustriens og faktakommissærernes side. Hvis ikke den folkelige og videnskabelige samfunds-, myndigheds- og mediekritik på disse vitale områder længere er velkomne i det åbne samfund, ja så er det måske på høje tide, at vi vogter os for dets fjender nogle andre og langt mere nærliggende steder end i en sort naziuniform fra for 80 år siden.

 

Del artiklen

dissensMEDIA i , , | Nøgleord , ,

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

1 kommentar til “Tolerancens paradoks”

  1. Pingback: Kulturkampen om kønnenes virkelighed tager en ny drejning - Frihedsbevægelsens Fællesråd

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Grøn omstilling og nykolonialisme

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Grøn omstilling og nykolonialisme Klimamodellerne bygger på, at stigende udledning af CO2 fører til stigende global temperatur. Det er rigtigt, at udledningen af CO2 er steget og fortsat stiger, men klimamodellerne overvurderer den globale opvarmning, og kløften …

Grøn omstilling og nykolonialisme Læs mere »

Skadelig CO2-skat

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Skadelig CO2-skat Man må erkende, at hele vores eksistens er baseret på at tage ting fra naturen ”bæredygtige” eller ej, og når vi taler om ”Netto-nul” af ligegyldigt hvad, ignorerer vi dette fundamentale grundlag for vores tilværelse. …

Skadelig CO2-skat Læs mere »

Tidligere nazister i onkel Sams tjeneste

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Tidligere nazister i onkel Sams tjeneste Dette er historien om BND (Bundes Nachricten Dienst),og dets grundlægger Reinhard Gehlen og dets loyale tjeneste for Washington. Fra historien om en så strategisk vigtig myndighed som BND kan det konkluderes, …

Tidligere nazister i onkel Sams tjeneste Læs mere »

Covid Tyranniets Profet

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Covid Tyranniets Profet Giorgio Agamben var den, der så klart, da venstrefløjen svigtede sin samfundskritiske rolle Udgivet den 26. februar 2023 af Geoff Schullenberger Det følgende er en tekst læst på Facebook, som hermed deles med tilladelse …

Covid Tyranniets Profet Læs mere »

Ny trussel fra WHO

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Ny trussel fra WHO Mange mennesker ved slet ikke, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, netop i denne tid arbejder på at få medlemslandene til at underskrive en ny pandemi traktat. Udgivet den 25. februar 2023 af dissensMEDIA Vi har …

Ny trussel fra WHO Læs mere »

Sådan blev NordStream2 sat ud af spil af USA

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Sådan blev NordStream2 sat ud af spil af USA Seymor Hersh, Pulitzer prisvinder og mangeårige anerkendt journalist, udgav den 8. februar 2023, en redegørelse for det som han vurdere er beviser nok, til at udtale dette modige …

Sådan blev NordStream2 sat ud af spil af USA Læs mere »

Ekstra Bladet’s propaganda

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Ekstra Bladet’s propaganda Ekstra Bladet fører en shit storm mod Nye Borgerlige’s nye næstformand Henriette Ergemann, fordi hun har italesat hvad mange danskere har tænkt, om de mennesker som har truffet absurde beslutninger på bekostning af danskerne! …

Ekstra Bladet’s propaganda Læs mere »

Pfizer indrømmer alvorlige bivirkninger fra mRNA Covid-19 injektionerne

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Pfizer indrømmer alvorlige bivirkninger fra mRNA Covid-19 injektionerne Efter den seneste tids afsløringer om såkaldt målrettet evolution, som mest af alt fungerer som gain of function, har Pfizer i en feberredning været nødt til at svare på …

Pfizer indrømmer alvorlige bivirkninger fra mRNA Covid-19 injektionerne Læs mere »

Foretager Pfizer mutation af virus?

Share this post: Share on Twitter Share on Facebook Share on LinkedIn Share on EmaildissensMEDIA – systemkritikernes talerør Foretager Pfizer mutation af virus? De amerikanske føderale sundhedsmyndigheder (FDA) er blevet fanget af Big Pharma og har groft forsømt deres pligter under hele pandemien. “Det er på tide, at Kongressen undersøger vaccineproducenterne og hele godkendelsesprocessen for …

Foretager Pfizer mutation af virus? Læs mere »