dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Tid at blive vred!
– Om klapjagten på de kritisk tænkende
Jette Anne-Marie Hansen rammer plet i sin analyse af den klapjagt der foregår på kritisk tænkende mennesker i dagens Danmark. Både medier og politikere skaber et billede af at de er farlige og utilregnelige, når de ytrer sig kritisk, i særdeleshed når kritikken rettes imod de herskende mainstream narrativer om corona og krigen i Ukraine. Politikere og medier forsøger at få skabt et skræmmebillede af de kritisk tænkende, hvis formål er at afholde andre fra at komme i søgelyset som ”antimyndigheds-ekstremist” eller ”konspirationsteoretiker”. Det har så den konsekvens at vi oplever et både demokratisk og intellektuelt forfald, hvor ytringen ikke er så fri- og samtalerne ikke er så frie, som vi ellers har det for vane at bryste os af i forhold til omverdenen.
Udgivet den 19. april 2023
Af: Jette Anne-Marie Hansen, mag.art., forfatter
Hvordan KAN det mon være, at de samme mennesker, der ikke troede på regeringens løgn om Corona og vaccinen, heller ikke tror på regeringen, når den lyver om krigen i Ukraine?
Ja, det er vel nok mærkeligt. Og har ført til, at der er blevet slået alarm. Det er ifølge BT “en udvikling, man følger med lige dele frygt og interesse hos eksempelvis Forsvarsakademiet. Men også hos de danske efterretningstjenester”. Her tales der nemlig om “antimyndighedsekstremisme”.
Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, der har studeret konspirationsteoretikere, siger, at “den største faktor, der gør sig gældende for at en person begynder at tro på en konspirationsteori, er, at man allerede tror på en anden konspirationsteori.”
Ja, der kan man jo bare se. Hvis man tror, myndighederne har løjet om én ting, er man tilbøjelig til at tro, de også kan finde på at lyve om en anden ting.
Men det kan de ikke forstå. … De mener (til ingens overraskelse), at Putin må stå bag: “Under corona var det tydeligt, at Rusland i det stille hjalp antivaxxer-miljøerne i Vesten. Ikke noget stort, men de støttede dem”, siger militæranalytiker Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet, der til dagligt arbejder med informationskrig.
“De samme antivaxxer-miljøer kan Rusland nu bruge til at sprede anti-Ukraine historier”, uddyber hun”. Se artikel fra BT Samfund
Virkelig? Jeg tilhører gruppen af mennesker, der både har gennemskuet Corona-bedraget og løgnene om krigen i Ukraine. Men har intet mærket til nogen “stille hjælp” fra Rusland. Og det er jo mærkeligt. Hvordan kunne Rusland dog forbigå mig på den måde????
Men måske passer det slet ikke, at der er en “stille hjælp” fra Rusland. … Det kunne jo også være. Og det ville forklare en hel del.
Man behøver vel ikke at være Einstein for at regne ud, at hvis myndighederne lyver om Corona og vaccinen, så kan de nok også finde på at gøre det om krigen i Ukraine.
Og MÅSKE den gruppe mennesker, der omtales i artiklen, har gennemskuet dette – og påtaget sig selv at researche emnet i stedet for blindt at tro på, hvad samfundsautoriteterne og mainstreammedierne fortæller dem. Og derfor har de til fælles, at de hverken tror på myndighederne og mainstreammediernes løgne om Corona og vaccinen eller løgnene om krigen i Ukraine.
Ja, jeg vil gå så vidt som til at sige, at blot ved at tænke selv, kan man erkende, at Ukraine ALDRIG kan vinde en krig imod Rusland, uanset hvor meget samfundsautoriteterne og mainstreammedierne påstår det modsatte. Det kan Ukraine ikke, fordi Rusland i kraft af sin størrelse, sit befolkningstal, de naturressourcer det har til rådighed og landets industrielle base, langt overgår Ukraines kapacitet. Og pga. selve nødvendigheden af at vinde krigen for ikke at blive udraderet som nation, hvis det lykkes for NATO at omringe det med Vestens våbensystemer.
Det var altså heller ikke videre svært at gennemskue, at regeringen løj om Corona og vaccinen, hvis man i forvejen har en lille bitte smule viden om immunforsvar og infektionssygdomme. Det er nemt at forstå, det ikke kan være rigtigt, det beskytter imod sygdom, kun at gå den ene vej rundt om søerne og ikke den anden, eller at rende rundt med en maske, der ikke ændrer på, at man konstant er nødt til at puste gammel luft ud i rummet og trække ny luft ind fra rummet.
Hvilken idiot tror virusserne ikke kommer både med ind og med ud?
Hvilken idiot tror, at naturen fra det ene øjeblik til det næste opfinder et splinternyt patogen med helt nye og aldrig før sete gensekvenser, der ikke findes i immunforsvarets bibliotek over kendte virus-gensekvenser?
Det er ikke sådan mutationer foregår. Mutationer introducerer ikke lige pludselig noget splinternyt, de bygger på en biologisk kontinuitet.
Ellers ville vi jo være udraderet for længe siden.
Hvor dum skal man være for at tro på, at vaccinen er “sikker og effektiv”, bare fordi myndighederne siger det, når man samtidig ved, at de ikke kan vide det – fordi vaccinen er eksperimentel og slet ikke har gennemgået de normale procedurer?
Og så var der jo også lige internettet. Det skal vi ikke glemme. Her tilbød nogle af verdens fremmeste forskere på feltet fra starten deres viden og advarede på det kraftigste imod vaccinen. Advarsler, der i dag har vist sig at holde stik.
Man kan også komme til at læse om de samtidshistoriske begivenheder op til krigen i Ukraine. Og høre folk med en solid militærisk baggrund, som IKKE har en interesse i at lyve og bedrive propaganda, give deres vurderinger af situationen.
Sværere er det sådan set ikke at danne sig en kvalificeret mening, der sætter myndighedernes løgne i skammekrogen.
Putin behøver overhovedet ikke at besvære sig.
Måske er der en gruppe af mennesker, der ikke tror på myndighederne, fordi de slet og ret har oplyst sig. Og dét er forklaringen.
Jeg vil gerne vide, hvilke beviser, de har, inde på Forsvarsakademiet på, at “Rusland i det stille hjalp antivaxxer-miljøerne i Vesten”? For hvis de ikke haver sådanne, er de jo grebet i at bedrive renlivet propaganda. Og at vildlede befolkningen. Og at skabe et racistisk russerhad. Og må de det? I et demokrati. Lyve sådan for os?
I det hele taget må man spørge sig, hvad der er meningen med denne Jeanette Serritzlev og hr. Michael Bang Petersens forskning? Hvad indebærer det, når de gør det til en slags anomali at mistro flere på hinanden følgende løgne? Hvad vil det sige, når de udråber mennesker, der på egen hånd har skaffet sig viden om Corona, vaccinen og krigen i Ukraine, til “anti-myndighedsekstremister” og “konspirations-teoretikere”?
Selve begrebet om “konspirationsteoretiker” er anti-akademisk, fordi det mangler indre konsistens og sammenhæng. Og det gør det, fordi det er uforklaret, hvad det egentlig betegner og hvordan det kan bruges, så det er udtryk for noget konsekvent.
Jeg har f.eks. endnu aldrig hørt nogen, der troede på den officielle historie om 9.11 blive kaldt “konspirationsteoretikere” eller dem, der troede på, at Putin havde hacket DNC og stod i ledtog med Trump…
Dette selv om ingen af disse historier understøttes af facts.
Dem, der troede, at der var valgsvindel ved USAs sidste præsidentvalg… eller at regeringen løj om Corona og vaccinen… bliver derimod uden videre kaldt for konspirationsteoretikere – på trods af at masser af facts understøtter deres opfattelse.
Dette er eksempler på, at begrebet er totalt inkonsistent og derfor ikke hører hjemme i en akademisk sammenhæng.
Så hvad er denne “forskning”, der bedrives i regi af Forsvarsakademiet og Statskundskab ved Aarhus Universitet egentlig?
Lad os se på det: Hvad er forskellen imellem på den officielle historie om 9.11/Putins hack af DNC samt ledtog med Donald Trump den ene side og valgsvindlen ved USAs sidste præsidentvalg/løgnene om Corona og vaccinen på den anden side?
Forskellen er, at de to første er de officielle myndigheders påstande om, at der eksisterer nogle konspirationer, imens de to sidste er påstande om, at myndighederne konspirerer om at lyve. … Okay. Men kun hvis man tror på nummer to, er man “konspirationsteoretiker”?
Dermed er en konspirationsteoretiker altså slet og ret en person, der ikke tror på, at myndighederne taler sandt. Samtidig er begrebet også en mærkat, som sættes på denne person og i sig selv udsiger, at personen ikke har ret. Men det kan man jo ikke vide. For det kunne godt være at myndighederne sagde noget, der ikke var sandt.
Om Covid og vaccinen ved vi f.eks. på nuværende tidspunkt, at myndighederne påstod et utal af usande ting. F.eks. at vaccinen var ”sikker og effektiv”. Og den var ingen af delene. Det samme kan vi vide om krigen i Ukraine efter leaket af tophemmelige dokumenter, der f.eks.. fortæller, at man udmærket godt ved, at Ukraine ikke kan vinde.
Også af denne grund er “konspirationsteoretiker” et anti-akademisk begreb, der ikke hører hjemme i videnskabelig forskning. Begrebet forudsætter simpelthen at myndighederne taler sandt.
Den slags er ikke gangbar videnskab.
Det er således ikke nogen småting at få klæbet betegnelsen “konspirationsteoretiker” på sig fra officielt hold (så som fra en professor i statskundskab ved Aarhus Universitet eller en forsker ved Forsvarsakademiet). For det er det samme som offentligt at blive stemplet som uvederhæftig… og i skyndingen få underkendt enhver eventuel faglighed, man måtte besidde. Det er et angreb på hele en persons etos mht. at agere i demokratiet. Og det er en alvorlig sag – eller BØR VÆRE en alvorlig sag – i et demokrati, der som bekendt bygger på at borgerne udtaler deres mening.
Det er at annullere disse menneskers udsagn som værende en del af den demokratiske samtale. Og altså at aflyse dem som borgere, der kan gøre sig gældende.
Derfor kan man jo godt forstå, at lægen Anastasia Maria Loupis er godt vred over at være blevet udråbt til “konspirationsteoretiker” og tillige en fare for samfundet i BTs artikelserie – fordi hun har tilladt sig at bruge sin faglighed til at kritisere myndighedernes håndtering af Corona.
Den gode frue er faret i blækhuset og har spurgt journalisten, hvad der menes med, at hun kan være en risiko for nationen? Den tåbeligt befippede journalist er så dum, at han svarer, at selv om HUN jo ikke kan siges at opfordre til vold – så kunne det stadig tænkes at de, der lyttede til hende og troede på, hvad hun sagde, kunne få lyst til at gribe til vold.
Journalisten må jo mene, at folk kunne tænkes at blive retfærdigt vrede, når det gik op for dem, hvordan myndighederne havde løjet. Men til det er der kun at sige, at politikerne slet ikke bør føre en politik, der på den måde giver anledning til retfærdig vrede. Det skal jo ikke tørres af på Anastasia Maria Loupis. Men det bliver det!
Har vi ikke lov til at gøre oprør mere, når vi identificerer overgreb fra staten? Det bør man virkelig spørge sig om.
Hvad skyldes det i det hele taget, at BT kommer ud med den artikelserie nu? Der er jo ingen umiddelbart udløsende anledning. Bortset fra måske at coronabedraget og vaccineskader i stigende grad bliver afsløret. Og at det viser sig, at Vesten ikke kan vinde krigen i Ukraine.
Måske BT arbejder strategisk i en større sags tjeneste?
Therese Strand Nielsen er fremkommet med følgende analyse:
“Udskamning ved brug af nedsættende prædikat behæftelse som eksempelvis “anti-vaxx’ere” og “konspirationsteoretikere” har afmonterende effekt af personers integritet og dømmekraft og må derfor opfattes som dehumanisering. Når en person er dehumaniseret og ydermere stemples som potentiel farlig for rigets sikkerhed under henvisning til “anti-myndighedsekstremisme” ligger anholdelse og internering i lejre nært for, og når først personer, som af PET er identificerede som “anti-myndighedsekstremister” og muligvis også med afsæt i analyser udarbejdet af Forsvarsakademiet, herunder militæranalytiker Jeanette Seritzlev’s identificering af borgere, som farlige for rigets sikkerhed, så forligger muligheden at de kan interneres”.
Ikke sandt?
Skal vi finde os i det – bare fordi vi har tilladt os at tænke selv?
Selvfølgelig ikke! Det er tid at blive vred. Det er herunder tid at insistere på, at INGEN har ret til at kalde nogen hverken “konspirationsteoretiker”, “anti-vaxx’er” eller “anti-myndighedsekstremist”.
Alle disse betegnelser er nemlig en dæmonisering af legitime kritiske positioner i et demokrati. Og vi er nogle, der kræver at have retten til dem UDEN i fremtiden at blive kriminaliseret eller smidt ind i en eller anden lejr.
Se artikel vedr. PET i BT Samfund
Tværtimod er det demokratiet, der skylder os et svar! Hvad med Coronaløgnen? Hvad med alle vaccineskaderne, den øgede sygelighed og overdødeligheden? Hvad med regeringens samarbejde med de sociale medier om at bortcensurere modsigelser af det officielle corona-narrativ? Hvad med løgnen om, at Ukraine kunne vinde krigen – og at den var “uprovokeret”? Og hvad med de sociale nedskæringer pga. coronapolitikken og støtten til Ukraine?
Ja, hvad med alt det?
Læs også:
Jeg er meget enig og sikke en dejlig artikel.
Jeg kunne dog godt tænke mig, at gå et spadestik dybere og her tage udgangspunkt i din åbningssalve: “Hvordan KAN det mon være, at de samme mennesker, der ikke troede på regeringens løgn om Corona og vaccinen, heller ikke tror på regeringen, når den lyver om krigen i Ukraine?”
Ordet “løgn” bliver kastet rundt ofte, men for mig kradser det kun i overfladen af problemet. Skal vi have et stramt begreb om både fænomenet “Covid-krisen” og “Ruslandskrigen mod Ukraine”, må der nødvendigvis søges en egentlig forklaringsmodel, der både kan forklare og forudsige.
Derfor vil jeg meget gerne slå et slag for begrebet “Mass Formation”. Eller på dansk teorien om “masseformationer”, altså hvordan opstår massive nationale – eller endda internationale – politiske bølger a la den vi så ved Covid.
For mig rammer teorierne omkring masseformationer mest plet af alle de forklaringsmodeller jeg er blevet præsenteret for.
Fænomenet er nært forbundet med teorier om, hvordan en kult kan opstå.
Vækstlaget for en masseformation er negative følelser som angst, frustration, frygt og ensomhed.
I 2020 var grænserne allerede bygget hårdt op mellem de politiske fløje i kulturkrigen. Så kommer der et nyt, ukendt virus af ukendt oprindelse. Dette gjorde ikke blot folk – berettiget – angste, men det konfronterede folk med decideret dødsangst.
Og hvad skete der så i marts 2020 – jo her indførte man jo isolation, for at “flade kurven ud”. Dvs. man sendte i vid udstrækning et hav af mennesker hjem fra arbejde og isolerede dem i deres hjem med kun det blå lys fra deres TV og smartphones. Dette øgede øjeblikkeligt ensomheden – de menneskelige relationer smuldrede mens vi alle var forsamlet om “medie-guldkalven”.
Hver dag var det *ping* … “dagens coronadøde”, “dagens smittetal”, “dagens clickbait”. Dette var i stil med Vietnamkrigen den første sygdom, der blev fulgt i mindste detalje og enhver detaljer blev tværet ud i ansigtet på os.
De negative følelser er ubærlige for de fleste, og de vil bare af med følelserne. De vil ikke være angst og ensomme, for det knuger i maven.
Dette trin minder om det første trin i en kult-indoktrinering: man skaber sårbarhed, angst og frygt. Dette er nødvendigt for at sætte centralnervesystemet i en tilstand, hvor personen kan påvirkes.
Det, der sker i en masseformation, er at nogen simpelthen hiver en central fortælling op af hatten og præsenterer den som løsningen på problemet. “Gør sådan og sådan og hav disse meninger og du bliver reddet”, er den underliggende besked.
Og så sker det magiske: folk, der tillægger sig de nye meninger og følger ordrer, oplever en øjeblikkelig reduktion i deres negative følelser. De går en dejlig varm fornemmelse i maven.
Men hvad var narrativet vi blev præsenteret for? Husker du sloganet?
“Sammen hver for sig”
Altså sammen om narrativet, ikke sammen med andre mennesker sådan rigtig. Det slogan er noget nær en tilståelsessag, som siger vi befinder os i en Mass Formation.
For folk samler sig om narrativet – denne forklædte guldkalv. For det er jævnligt problemet: folk er så opfyldt af negative følelser, at de ikke kan tænke og få ny information ind. De er i fight-or-fligt tilstand, og følelsen af lindring ved at følge ordrer er ligeså tiltalende som alkohol for en alkoholiker: øjeblikkeligt dæmpning.
Men man er ikke rigtig sammen. Så narrativet, der bliver præsenteret, vil ligne noget virkeligt … men det er stadig som at se i et spejl i hurlumhejhuset i et tivoli: virkeligheden er forvrænget.
Modstand mod narrativet vil også øjeblikkeligt gøre, at angsten og ensomheden vender tilbage. Det vil de afhængige modsætte sig med vold og magt. For du tager som kritiker deres velbefindende fra dem og det er ubærligt … du er derfor ubærlig … og hvad fortjener sådan en person?
Så al tidligere viden bliver kastet ud for at vi “sammen hver for sig” kan slutte op om narrativet og lave vores lille dans omkring guldkalven.
Som i de fleste kult-fænomener er det centrale en falsk virkelighed. Den omsluttes næsten øjeblikkeligt af en ditto falsk moral og falsk logik.
Så den basale, falske virkelighed, vi blev bedt om at acceptere var: her er en ny SINDSSYGT FARLIG virus, og du kan ikke bruge nogen tidligere medicinsk eller politisk erfaring til at håndtere den, men hvis du isolerer dig, hvis vi lukker erhvervslivet ned, tager maske på og tager vaccinen er frelsen din.
Det blev hurtigt fulgt op af en ny falsk logik og moral rulleti ind i et: “hvis du ikke holder afstand slår du bedstemor ihjel”. Men sådan et moralkodeks eksisterede ikke i 2019. For vi vidste godt, at vi ikke rigtig kan styre infektionssygdomme, så vi har aldrig rigtig dømt nogen ude som mordere for at smitte andre. Ofte ved vi slet ikke, hvem der smittede nogen.
Mass Formations er generelt katastrofer. Det er menneskelig natur, der fyrer på de forkerte cylindere og løber af sporet.
For hvad sagde “eksperten” Allan Randrup omkring vaccinerne, da det blev klart de ikke beskyttede mod at smitte videre? Jo han nænnede jo ikke at sige det, fordi befolkningen jo var så glade for den. Han ville jo ikke tage deres angst- og ensomhedsdæmpende fortælling fra dem.
Så mon ikke Covid-inficeredel lille Benny endelig fik lov til at kramme bedste og give hende et viralt kys – for nu var han jo sikker?
Det er masseformationer i en nøddeskal.
Der var tre store masseformationer i det 20. århundrede: kommunismen, nazismen/nationalsocialismen og fascismen.
Det Covid-skeptikerne reagerer så stærkt på ved Rusland-Ukraine-narrativet er at de intuitivt forstår og føler, at “det samme er ved at ske igen”. Og ganske rigtigt: Mette lukke Danmark op 1. marts 2022 og blot få uger senere kastede alle de angste, ensomme, polariserede mennesker sig over den næste masseformation, der skulle opbygges.
For de havde set gasregningen og var bange for fremtiden. Igen kom nogen og leverede løsningen: skift til Ukraineflaget på din profil og få byrådet til at lave gul-blå skærme på gadebelysningen. Slut op om narrativet og din angst vil gå væk.
Problemet er bare, at narrativet er falsk og som at tage narko for at løse sin følelsesmæssige problemer: der er bivirkninger. Nemlig at du bliver yderligere isoleret fra ægte mennesker i direkte menneskelige relationer – for nu er halvdelen af dine venner jo borte, du kunne jo simpelthen bare ikke være venner med nogen, der ikke slutter 100 % op om Ukraine og mener de er rene som nyfalden sne på 1. juledag.
Jeg synes den bedste kilde er professor Mattias Desmet. Han har skrevet bogen “The Psychology of Totalitarianism”, men der findes også fine interviews med ham, fx hos Ivor Cummins (alias The Fat Emperor på Youtube, og som i øvrigt er et statistisk geni der også har lavet en dokumentar om Covid).