dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Professor Christine Stabell Benn uddyber sin kritik af corona håndteringen.
Den 3. maj 2023 holdt Epidemiudvalget en “høring om læring af Covid-19” på Christiansborg. Den varede kun to timer. Christine vidste, at høringen var for kort, og derfor skrev hun dagen før en post på LinkedIn, hvor hun uddybede sine to kritiske punkter, og hun opfordrede også til en ordentlig samlet debat.
Udgivet den 27. juni 2023
Skrevet af FBF medlem
De, der har fulgt med i det store antal vaccineskader og overdødelighed siden udrulning mRNA-vaccinerne over hele verden, betragter måske Christine som en mild diplomatisk kritiker. Men det, Christine siger, er meget vigtigt, og alle i hele Danmark burde kende til hendes kritik af regeringens håndtering af Covid-19, fordi hendes kritik af mangel på proportionalitet og evaluering af sundhedstiltag til en vis grad afspejler den samme form for kritik, der er kommet fra mange andre eksperter, som har været uenige i myndighedernes håndtering af Corona; eksperter som oftest er blevet ekskluderet fra den offentlige debat og er blevet censureret.
Har Epidemiudvalget lært noget af håndteringen af Covid-19? Har de lyttet til Christine? Vil regeringens strategi med fokus på “ingen smitte” være en standardstrategi i fremtiden? Vil myndighedernes undskyldning som “det hele skete lige pludseligt” og “det gik hurtigt, og vi havde ikke tid til at tænke ting ordentligt igennem” være standardundskyldninger fra myndighederne fremover? Og hvad med den nye WHO-traktat, der er oppe på bordet lige nu? WHO vil have alle lande til at skrive under på den ny traktat, som giver dem enorm international autoritet i pandemi-tider, “pandemi” som i følge deres nye definition kun betyder, “at en sygdom smitter meget”, altså der behøver ikke at være alvorlige skader eller død – de kunne teoretisk set erklære en pandemi hver vinter, hvor der er høj forekomst af influenza. Hvor går grænserne henne? Og er der nogen i Folketinget, der vil beskytte vores demokrati og borgerrettigheder?
Vil vores verden blive til et sundhedstyranni? Spørgsmålet er, om den Coronastrategi, som regeringer har brugt, bliver standardprocedure i fremtidens pandemier, altså hvor der er mangel på proportionalitet, at der bliver fokuseret på at nedbringe al smitte i hele befolkningen, i stedet for at fokusere på at nedbringe alvorlig sygdom, alt uden hensyn til cost-benefit for resten af vores dagligliv; og vil der igen blive igangsat indgribende sundhedstiltag? Tiltag som nedlukninger og masker, interventioner, som der ingen dokumentation er for, at de virker, og ingen interesse i, at der bruges forsøgsstudier til at finde ud af det.
Christines fulde kritik er ikke blevet dækket af pressen, så derfor vil vi give plads til hende her.
Resumé fra høring om “hvad Danmark kan lære af håndteringen af Covid-19”
Christine har to vigtige kritikpunkter: mangel på proportionalitet i regeringens håndtering af Corona og manglende videnskab bag de sundhedstiltag, der blev brugt.
Christine starter med at fortælle om proportionalitet og de to tilgange til pandemier, forsætter med en evaluering af sundhedstiltag, og ender med at fortælle, at vi skal gøre mere for de vaccineskadede.
Om proportionalitetsprincippet fortæller Christine, “at der ikke bør anvendes mere indgribende tiltag, hvis det rent faktisk godt kan lade sig gøre at nøjes med mindre”. Christine sammenligner de to pandemiske tilgange og siger: “Fokus på “at nedbringe alt smitte” er ikke et mål, der i sig selv har nogen sundhedsmæssig værdi, og det har store omkostninger. Det sundhedsmæssigt vigtige mål er at nedbringe alvorlig sygdom”. Og hun fortæller, hvordan regeringen har omgivet sig med eksperter, der har et “fokus på at nedbringe al smitte i hele befolkningen”, og at hun synes dette er en fejl, og at man skal inkludere mange forskellige og også uenige eksperter i sådan et pandemiberedskab.
Christines andet punkt er evaluering af sundhedstiltag. Med sundhedstiltag menes der de interventioner, som sundhedsmyndighederne har antaget ville reducere risikoen for Covid-19, som: ansigtsmasken, nedlukningerne, massetestningen, kontaktopsporing og Covid-19-vaccinerne. Christine fortæller, at der ikke er dokumentation for, at de sundhedstiltag, der er blevet implementeret, virker, og der har heller ikke været interesse for at lave lodtrækningsstudier for at finde ud af det. “Med udokumenterede tiltag risikerer vi at bruge penge på noget, som ikke virker, og i værste fald risikerer vi at gøre skade”, siger Christine.
Christine fortæller, at to år efter vi har fået vacciner på banen, ved vi ikke nok om vacciners effekt på den samlede dødelighed og sygelighed. At der er flere tusinde borgere, som har svær sygdom nu efter vaccination, og som er oversete. “De er fanget i et limbo, fordi vi ved ikke nok om bivirkninger, der er ikke nogen, der ved, hvordan de skal tage sig af dem, de har ikke fået nogen anerkendelse for deres bivirkninger, de får ikke nogen hjælp og behandlingstilbud – vi kan ikke være det bekendt, det er uanstændigt, det er noget, jeg synes vi må tage på vores skuldre at få løftet så hurtigt som muligt”. Christine siger, at man skal tage vaccineskader alvorligt, at det ikke er en tilfældighed.
Hovedpunkter af Christines uddybning på LinkedIn: “Hvad kan vi lære af COVID-19 pandemien? – Proportionalitet, test af sundhedstiltag”
Proportionalitet – at fokusere på tiltag, der ville nedbringe risikoen for alvorlig sygdom
Christine skriver: “Når man står med en ny virus som SARS-CoV2, så er det klogt lige at se det an, og jeg støttede op om de første 14 dages nedlukninger i marts 2020. Det stod imidlertid meget hurtigt klart, at virus havde en højst forskellig effekt på folk, specielt afhængigt af alder. Ældre havde en høj dødelighed, op til 5 % af de 90+-årige, som fik infektionen, døde (om end man må notere, at langt hovedparten stadig overlevede mødet). Imidlertid var dødeligheden meget lav blandt de yngre aldersgrupper; < 0,06 % blandt de < 70-årige; < 0,01 % blandt de < 50-årige. For de 20-29-årige var risikoen < 0,001 % og for børn var den forsvindende lille. Personer med alvorlig kronisk sygdom og personer med meget svær overvægt var også i risiko for alvorligere forløb, men det var i disse grupper stadig kun ganske få, der døde af virus”.
“Det betød, at der ikke var brug for de samme indgribende tiltag for de yngre aldersgrupper, som der var for de ældre, alvorligt kronisk syge og svært overvægtige“.
Strategien
Christine går videre til at minde om/forklare om “differentierede forebyggelsestiltag”, et velkendt princip indenfor sundhedsvæsenet, som er at rette forebyggelse mod risikogrupper.
“Som professor i global sundhed, så er det mit speciale at være fokuseret på, hvordan vi får mest muligt samlet sundhed for færrest mulige omkostninger. Derfor var det klart for mig, at en strategi med et snævert fokus som at nedbringe al smitte med SARS-CoV2 i hele befolkningen, med deraf følgende længerevarende nedlukninger af samfundet, og ekstraordinære summer allokeret til testning, smitteopsporing og vacciner, kunne have store omkostninger for den samlede sundhed. I stedet skulle vi fokusere på tiltag, der ville nedbringe risikoen for alvorlig sygdom“.
Statsministeren slog meget hurtigt fast, at ethvert dødsfald af COVID-19 er en tragedie. Alting kom til at handle om at undgå smitte. Virologer og eksperter i matematisk modellering blev indkaldt som eksperter. Epidemiologer og folkesundhedseksperter, der vægtede den samlede sundhed frem for et snævert fokus på virus, fik ikke meget at sige.
Danmarks respons på pandemien blev derfor ikke en differentieret respons, men en ”one-size-fits-all” med tiltag rettet mod hele befolkningen. Det blev generelle nedlukninger og restriktioner, som blev svaret, hver gang smitten steg. Det blev forsamlingsforbud, hjemmearbejde, skolelukninger. Det blev massetestning, obligatoriske ansigtsmasker og Coronapas. Det blev et stop for fritids- og idrætsaktiviteter. Det blev ensretning rundt om søerne”.
Omkostninger ved den førte strategi
“Nedlukninger og restriktioner kom med store omkostninger for den fysiske og psykiske sundhed. Danmark har nu i flere år haft overdødelighed”. “Jeg tror, vi alle har sår på sjælen efter den tid”. “Dertil kommer de økonomiske omkostninger”.
Det er desværre nu i stigende grad klart, at nedlukninger og restriktioner kom med store omkostninger for den fysiske og psykiske sundhed. Danmark har nu i flere år haft overdødelighed. Lærerne fortæller om elever, der har mistet vigtige faglige og sociale færdigheder. Fysisk aktivitet gik ned, og særligt i forvejen overvægtige børn oplevede vægtstigning. De psykiatriske patienter og andre sårbare patientgrupper fik det værre. Ældre sad alene på plejehjemmene, døde alene i hospitalssengene, og begravedes uden at deres pårørende måtte være med. En positiv test udelukkede fædre fra at være med til fødslen af deres børn. Bedsteforældre kunne ikke komme på barselsbesøg og se de nye børnebørn. Jeg tror, vi alle har sår på sjælen efter den tid.
Som overlæge Mia Grandahl skrev: ”For mange var restriktionerne ensbetydende med massiv ensomhed, mindre fysisk aktivitet og en invaliderende utryghed, som langtfra var proportional med den konkrete fare for den enkelte ved at blive smittet med virus”.
Dertil kommer de økonomiske omkostninger. Det er ikke noget, jeg vil gå i detaljer med her, men fx udgifterne til massetestning kostede i perioder op mod 2 milliarder om måneden. Så sent
som her i vinteren 2022/23 har vi nok brugt over en halv milliard på testning. Jeg sad i ekspertkomitéen for smitteopsporing og talte imod den beslutning, for der var intet belæg for, at gevinsten stod mål med omkostningerne. Norge havde på det tidspunkt helt fravalgt den slags testning. Men jeg talte for døve øre. De ekstraordinære bevillinger til Corona fortsætter. Der er netop afsat 2 milliarder til Corona på den nye Finanslov, mestendels til mere testning og flere vacciner, uden at der er dokumenteret behov for nogle af delene. De penge kunne selvklart have været bragt til anvendelse andre steder i vores sundhedsvæsen”.
Christine går videre til at beskrive, hvordan man kan reducere risikoen for alvorlig sygdom uden at lukke samfundet helt ned. Hun bruger Sverige som ”kontrol-land” og sammenligner Danmarks kostelige restriktioner og massetestning med Sveriges billige strategi, uden restriktioner og kun lidt testning, men med fokus på de ældre, og konkluderer, at der ikke er stor forskel på antallet af dødsfald i årenes gang mellem Danmark og Sverige.
Evaluering af sundhedstiltag
Christine skriver: “Under pandemien har vi indført talrige sundhedstiltag, som vi ikke rigtig kendte virkningen af – men som byggede på håb og gisninger. Håb og gisninger om at massetestningen virkede. Håb og gisninger om at ansigtsmasker virkede. Håb og gisninger om at vaccinerne var så effektive og sikre, som det så ud efter de første få måneders opfølgning af de kliniske afprøvninger.”
Skrækscenariet er, at der kan blive indført sundhedstiltag, som viser sig ikke at have nogen effekt eller være direkte skadelige. Hvis ikke sundhedstiltagene testes for deres effekt, kan vi komme til at gøre det forkerte – eller det rette på det forkerte tidspunkt – eller vi kan vælge det dyre og mindre virksomme tiltag frem for det billige virksomme.
Mange af de beslutninger, der er truffet under pandemien, er kun undersøgt retrospektivt i såkaldte ”observationelle studier” – hvor man for eksempel sammenligner lande med og uden påbud af ansigtsmasker. Der er mange fejlkilder i sådanne studier – og de kan fortolkes og bruges af stort set alle, som de finder det bedst.
Ligeledes er mange beslutninger underbygget med brug af modelleringer. Men igen gælder det, at man kan få stort set hvad som helst ud af modelleringsstudier. Ingen af de to typer studier giver højkvalitetsdata om effekten af sundhedstiltag, og ofte måler de også kun på delmål, såsom COVID-19-smitte, selvom det relevante er, om man samlet set bliver sundere.”
Hvad skulle vi have gjort?
Lodtrækningsforsøg! Man kunne rulle vacciner ud på en lodtrækningsbaseret måde, der ville tillade en evaluering af vaccinernes effekt på den samlede sundhed
“Vejen frem, når man overvejer at udrulle et godkendt sundhedstiltag, men er i tvivl om, hvad den helt konkrete effekt og gevinst vil være, er at udrulle det på en måde, der sikrer et validt mål for ”cost-benefit”:
“Et eksempel er vaccinerne. Tre kolleger og jeg var i december 2020 fremme med et forslag til, hvordan man kunne rulle vacciner ud på en lodtrækningsbaseret måde, der ville tillade en evaluering af vaccinernes effekt på den samlede sundhed. Vaccineudrulningen kunne for eksempel gøres på en måde, der udnyttede, at ikke alle kan vaccineres på samme tid – den naturlige forsinkelse kunne bruges til vores fordel.”
“Vaccinerne er blot et eksempel – vi kunne have lavet denne form for befolkningsbaserede lodtrækningsforsøg for alle de sundhedstiltag, som har været implementeret under pandemien. Det er ret simpelt og enkelt. I Danmark er vi faktisk i en unik position til at gøre det pga. vores gode befolkningsregistre. Det er en lavthængende frugt.”
Indvendinger imod lodtrækningsforsøg:
Forskerkollegaer sagde: “Sundhedsstyrelsen er imod at udføre lodtrækningsforsøg“. Sundhedsstyrelsen sagde: “Politikerne ikke vil være med“, og når Christine talte med embedsmændene i departementet, var der ingen interesse.
“Jeg har været en af de varmeste fortalere for at udføre lodtrækningsforsøg af sundhedstiltag, så jeg har også stiftet bekendtskab med, hvor modstanden ligger. Når jeg taler med forskerkollegaer, er alle enige om, at det ville være den bedste vej frem, men svaret er ofte, at Sundhedsstyrelsen er imod at udføre lodtrækningsforsøg. Når jeg taler med folk fra Sundhedsstyrelsen, siger de, at politikerne ikke vil være med. Når jeg som medlem af ekspertgruppen taler med embedsmændene i departementet, er der ingen interesse.”
De argumenter mod lodtrækningsforsøg, jeg har hørt fremført, vil jeg beskrive nedenfor, med mine tanker om hvert af dem”.
“Det er uretfærdigt, hvis et lodtrækningsforsøg betyder, at nogle får et sundhedstiltag før andre.”
”Det kan synes urimeligt, hvis man gerne vil have et sundhedstiltag, men en lodtrækning afgør, at man først får det senere end andre. Men man skal huske på, at det ikke altid er det rette tiltag, og at det rette tiltag også kan blive givet på det forkerte tidspunkt. Det havde for eksempel været en fordel at blive vaccineret i efteråret fremfor i foråret 2021, så man var bedre beskyttet over vinteren”.
“Hvis vi udfører lodtrækningsforsøg, bliver borgerne utrygge, fordi det signalerer, at vi ikke ved, hvad der er bedst for dem.”
”Jeg tror, den danske befolkning, veluddannet og kritisk, kan gennemskue, at der tit er meget lidt evidens bag de anbefalinger, der er kommet under pandemien. Jeg tror ikke, at det er en bombe for dem, at der ikke er 100 procents vished om, hvad der er det bedste at gøre. Mit postulat er, at det vil skabe tryghed, hvis det bliver tydeligt, at myndighederne tester, om det, de nu gør, virker og giver valuta for pengene”.
“Der er ikke tid til at teste, vi må bare gøre noget så hurtigt som muligt.”
”I marts 2020 stod vi på en brændende platform, og nedlukningen var en god løsning til at købe tid. Men vi har ikke på noget tidspunkt efterfølgende stået på så brændende en platform, at der ikke havde været mulighed for at teste, om det, vi nu gjorde, var det rette. Igen: Skrækscenariet er, at vi i hastværket kommer til at gøre noget, der er skadeligt”.
“Set fra forskerperspektiv er det ubegribeligt, at der ikke har været interesse for at teste effekten af pandemiens sundhedstiltag i lodtrækningsforsøg”.
Behandlingscenter for vaccineskadede
Christine taler for, at Sundhedsmyndighederne opretter behandlingscentre. “Lidt uden for nummer, så vil jeg nævne de folk, der har fået nyopstået sygdom efter vaccination. Mange er yngre. De var ikke i risiko for alvorlig sygdom. De føler, at de betaler prisen for en politik, der prioriterede at nedbringe smitten frem for at fokusere på at nedbringe alvorlig sygdom. Lige nu er der ingen anerkendelse eller behandling at hente for dem. Vi skylder dem en anstændig behandling”.
En måned inden sammenligner Christine myndighedernes respons på vaccineskadede med responsen fra en flugtbilist, at man skammer sig og frygter at skulle stå til regnskab og derfor bare kører videre. Hun fortæller, at hun hører om vaccineskadede, der har fortalt enslydende historier om manglende anerkendelse og behandling. “Hvordan de ender som kastebolde i systemet, fordi der ikke er nogen, der tager ansvaret: De praktiserende læger har af Sundhedsstyrelsen fået besked om, at de ikke må henvise vaccineskadede til senfølgeklinikkerne. Nogle hospitalsafdelinger har også fået instrukser om, at de ikke må tage imod patienter med mistænkte vaccineskader. Speciallægerne kender måske til nogle, men ikke alle symptomerne i de ofte komplekse tilstande”. Hun taler for at Sundhedsmyndighederne opretter centre, der behandler “Komplekse lidelser efter infektioner eller vaccinationer”.
Christine poster senere på måneden: “Den 24. maj diskuterede Folketinget et beslutningsforslag fra LA om “Evaluering af de menneskelige konsekvenser ved indsatsen mod COVID-19, med fokus på børn og sårbare. Der var ikke opbakning til forslaget, der blev afvist af S, V, M og SF. Disse partiers ordførere anførte, at man allerede kender til konsekvenserne: der var nogle børn, der led under nedlukningerne, men også andre, der trivedes (der blev ikke sat tal på, men jeg tror alle er klar over, at det ikke var 50-50). De medgav, at man nok ikke burde have lukket skolerne.
Men egentlig synes jeg, med al respekt for forslagsstillerne, at forslaget var formuleret uheldigt. Det interessante er HVORFOR skolerne blev lukket, når man kunne forudsige negative menneskelige konsekvenser”.
Andre eksperters studier og kommentarer angående sundhedstiltagene
“Mere end 400 studier af de fejlagtige obligatoriske Covid-tiltag”, Brownstone Institute.
“Der er tilstrækkelige beviser for bivirkninger i forbindelse med Covid-19-vacciner, til at det er nødvendigt at foretage en øjeblikkelig tilbagekaldelse af produktet”, World Council for Health.
Det kan lyde mærkeligt for nogle at høre fra Christine, at de tiltag, som befolkningen var udsat for i Coronatiden, ikke blevet testet ordentligt. Christine er ikke den eneste, der har lagt mærke til, at der ikke findes god dokumentation for de sundhedstiltag, der er blevet brugt. Mange andre eksperter og forskere har talt om den mangel på videnskabelighed i Coronatiden. Eksperterne fra Brownstone Institute, for eksempel, har samlet mere end 400 undersøgelser om fejlslagne obligatoriske Covid-interventioner.
Hør hvad epidemiolog Paul Alexander har at sige om de sundhedstiltag, der er blevet brugt: “Den omfattende dokumentation (sammenlignende forskningsundersøgelser, beviser og rapporter af høj kvalitet, som vurderes at være relevante for denne analyse) viser at COVID-19-nedlukninger, masker, skolelukninger ikke har formået at bremse smitte eller reducere antallet af dødsfald. Disse restriktive politikker har været ineffektive og katastrofale fiaskoer og har forårsaget enorme skader, især for de fattigste og mest sårbare grupper i samfundet.
Næsten alle regeringer har forsøgt sig med obligatoriske foranstaltninger til at kontrollere virussen, men ingen regering kan hævde, at det er lykkedes”.
“Det stod meget tidligt klart, at taskforcer og medicinske rådgivere og beslutningstagere ikke læste evidensen, ikke var ajour med videnskaben eller dataene, ikke forstod evidensen, ikke “forstod” evidensen og var blinde over for videnskaben, ofte drevet af deres egne fordomme, partiskhed, arrogance og ego. De er fortsat indespærret i ren og skær akademisk sjusk og dovenskab. Det var klart, at svaret ikke var et folkesundhedsmæssigt svar. Det var et politisk svar fra første dag og fortsætter i dag”.
Covid-19-vacciner er unikke, fordi de blev udviklet hurtigt og administreret til store befolkningsgrupper, mens de stadig var i det kliniske fase-3-forsøg. Der er meget vi ikke ved om de nye Covid-19-vacciners bivirkninger. Men hvis man søger på lægemiddelovervågningsdata fra VigiAcess, VAERS, EudraVigilance og UK Yellow Card for Covid-19-vacciner, bliver man overrasket over det store antal rapporterede skader og død ved Covid-19-vacciner. Statistikker over dødsfald viser også, at der har været overdødelighed verden over efter udrulning af Covid-19-vacciner, og myndighederne siger det er en tilfældighed. De vil ikke undersøge, om der er en forbindelse.
Her i Danmark har der også været eksperter, der har været bekymret over bivirkninger og overdødelighed efter vaccinernes udrulning. Der er to gode nye studier, som er værd at nævne. Det ene er “Systematisk gennemgang af alvorlige skader ved Covid-19-vaccinen” af top international forsker Peter Gøtzsche. Han kan ikke få det publiceret i de fem store medicinske tidsskrifter. “Det er meget svært at publicere noget om Covid-19-vaccinerne, der går imod den officielle fortælling,” siger han. Denne undersøgelse gennemgår alvorlige skader ved Covid-19-vaccinerne, bl.a. alvorlige neurologiske skader, og de mRNA-baserede vacciner øgede risikoen for myokarditis med en dødelighed på ca. 1-2 pr. 200 tilfælde.
Det andet gode studie kommer fra statistikeren Max Schmeling, læge Vibeke Manniche og professor i kardiologi Peter Riis Hansen. “Batch-afhængig sikkerhed af BNT162b2 mRNA COVID-19-vaccinen” viser, at vaccinerne har mange gange flere alvorlige bivirkninger og dødsfald end influenza-vacciner, og at vi siden udrulning af vaccinerne har haft en statistisk signifikant overdødelighed, og at sikkerheden af Pfizers mRNA-vaccine afhænger af batchnummeret. Max advarede myndighederne om dette i december 2021. Det svar han fik af sundhedsministeren var, at sundhedsmyndighederne ikke kunne se en sammenhæng.
World Council for Health har også skrevet en fin rapport “Rapport om lægemiddelovervågning af Covid-19 vacciner”. Formålet var at afgøre, om dataene i disse databaser var tilstrækkelige til at advare om disse produkter. WCH konkluderede, at de typer rapporter om bivirkninger, der er knyttet til Covid-19-produkterne er alvorlige, og at der er tilstrækkelig dokumentation i alle de lægemiddelovervågningsdatabaser, der er undersøgt i denne rapport, til at fastslå, at der burde advares om Covid-19-vaccinerne – at de burde tilbagekaldes øjeblikkeligt.
WCH skriver, at Polio-vaccinen blev tilbagekaldt efter mindre end 1 år efter 10 rapporterede dødsfald, svineinfluenzavaccinen blev tilbagekaldt efter mindre end 1 år efter 53 rapporterede dødsfald. Covid-19-vaccinen, som har over flere tusind rapporter om dødsfald i forbindelse hermed, er ikke blevet tilbagekaldt efter to år. “Der er tilstrækkelige beviser for bivirkninger i forbindelse med Covid-19-vacciner, til at det er nødvendigt at foretage en øjeblikkelig tilbagekaldelse af produktet”, siger WCH.
De kendte principper: “proportionalitet” og “fokuseret beskyttelse”
Nogle vil måske tro, at Christine kommer med nogle nye principper, så vi måske skal nævne for den, der ikke ved det, at princippet om ”proportionalitet” og “fokuseret beskyttelse på risikogrupper” var normale procedurer før Coronatiden. Og siden starten af Corona har mange eksperter talt for dem og kritiserede den nye politiske sundhedsstrategi som uvidenskabelig.
Her i Danmark for eksempel: i oktober 2020 har Kim Varming, immunolog og ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital, sammen med nogle af hans kolleger startet en underskriftindsamling og skrevet en “Erklæring fra sundhedsfagligt personale vedrørende Covid-19” hvor de nævner, at “fra et sundhedsfagligt perspektiv stiller vi os uforstående overfor de lovindgreb, som regeringen og folketinget har foretaget i forbindelse med det aktuelle udbrud af Covid-19. Vi er bekymrede for de sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser, som indgrebene har i forhold til befolkningens generelle trivsel og vores rettigheder som mennesker. Vi oplever, at de indgreb, der er foretaget, hviler på et meget spinkelt sundhedsfagligt grundlag, og at alvoren i det aktuelle udbrud af Covid-19 ikke står mål med konsekvenserne af indgrebene…” Erklæringen blev underskrevet af over 39.000 danskere
I Great Barrington-erklæringen anbefaler forskere også fokuseret beskyttelse, idet foranstaltninger til beskyttelse af de sårbare bør være det centrale mål for folkesundhedsreaktionerne på COVID-19. De, der ikke er sårbare, bør straks have lov til at genoptage livet som normalt, hedder det i erklæringen, der blev underskrevet i oktober 2020. Erklæringen er nu blevet underskrevet af 937.355 mennesker, herunder 16.067 forskere inden for medicin og folkesundhed, samt 47.541 praktiserende læger.
Christine Stabell Benns, podcasts og foredrag
Professor Christine Stabell Benn startede en podcast-serie i juni 2022, fordi hun oplevede polarisering og censur af vigtige nuancer. “Der er gode grunde til nu at vende udviklingen, skabe nye rammer for samtalen om vacciner og tilføre de tabte nuancer”. Christine talte med flere eksperter. Nogle af hendes videoer blev censureret af YouTube og Google, og videoen “Opdagelsen af uspecifikke virkninger af vacciner” med professor Peter Aaby kom først på igen, da TV 2 kontaktede YouTubes/Googles kommunikationschef i Danmark.
Jeg kan se, at to af Christines podcasts ikke er på YouTube, de er sandsynligvis også blevet slettet, da det sker ret tit. De videoer, de har slettet er: Samtalen med Professor Mihai Netea: “Hvordan en vaccine kan påvirke det medfødte immunsystem på dybe måder, som vi aldrig troede var mulige” samt “Borgere og bivirkninger til vacciner” med Sine Jensen fra Forbrugerrådet TÆNK, som handler om, hvordan sundhedssystemet håndterer vaccinebivirkninger, om hvad man gør og hvordan man er stillet, hvis man oplever bivirkninger efter vaccination. Du kan finde de censurerede videoer på Spotify. Christine svarer på kritik samlet fra kommentarfelterne i løbet af hendes podcastserie i August 2022.
Hvis du gerne vil vide noget om den nuværende systemevaluering af vacciner vs. den ideelle, kan jeg anbefale Christines foredrag hos Vaccinations Forum, 30 april 2022. 56 minutter inde i foredraget er der ca. 15 minutter, hvor hun snakker om Covid-19-injektioner.
Hvis du vil vide mere om den manglende dokumentation for de tiltag, der er blevet brugt, kan Christines foredrag “Vær nysgerrig – virker vores sundhedsintervention mod COVID-19 efter hensigten?” fra marts 2022 anbefales. Den er på engelsk, og her er nogle uddrag på dansk:
“Så lad mig springe til Covid-19-interventionerne, og jeg vil give nogle eksempler, og jeg vil se, om jeg har tid til dem alle, men jeg har undersøgt vaccinerne, ansigtsmasken, skolelukningerne, massetestningen og kontaktopsporing. Ingen af disse ting blev virkelig testet i ordentligt gennemførte undersøgelser af de resultater, der betyder noget.
Generelt set har sundhedsmyndigheder, der står på en brændende platform i mange situationer, sprunget til den konklusion eller antaget, at de ville være gavnlige, fordi de antog, at de ville reducere risikoen for Covid-19”.
Om data af stigning i dødeligheden af alle årsager i Danmark, England og Skotland, siger Christine: “Så elefanten i rummet her er, at vi ikke har data til at dokumentere, at denne stigning i dødeligheden af alle årsager ikke skyldes vaccinerne” (dette var i marts 2022).
Om Christines vision: “Vi skal være nysgerrige, vi skal være ydmyge med hensyn til, hvad vi ved om vores sundhedsinterventioner”, “Jeg håber, at jeg kan starte en bølge af mennesker, der kræver, at der er en ordentlig vurdering af sundhedsinterventioner, og at vi hver gang vi har en ny sundhedsintervention og ønsker at rulle den ud, gør det på en befolkningsbaseret randomiseret måde”.
Fra foredrag på Danish Institute for Advanced Study, “Vær nysgerrig – virker vores sundhedsintervention mod COVID-19 efter hensigten?” – 30 marts 2022 (ENGELSK)