dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Politiet i Østrig og Spanien er med befolkningen – Går imod regeringen.
Flere hundrede politibetjente fra hele Østrig har sendt et åbent brev direkte til indenrigsministeren, Gerhard Karner på grund af den nuværende situation, hvor regeringen har besluttet at indføre tvungen vaccination i Østrig fra 1.februar 2022. De vil have Gerhard Karner til at trække beslutningen tilbage.
Udgivet den 25.januar 2022
Af Cirkeline
Politibetjentene står sammen og udtrykker bekymring vedrørende deres retssikkerhed, ytringsfrihed, øvrige menneskerettigheder og sundhed. De advarer mod den massive polarisering, der finder sted i befolkningen, men som også påvirker samarbejdet i politiet internt.
Endvidere kritiserer de den ensidige rapportering om de kun betinget godkendte coronavacciner, hvor bivirkningerne stort set bliver ignoreret, hvilket gør, at østrigerne for alvor kan blive i tvivl om, de rent faktisk viser solidaritet ved at blive vaccineret eller om, de udsætter sig selv for fare.
Søndag den 16. januar holdt den østrigske regering så en pressekonference, hvori de meddelte, at de fastholder indførelsen af tvungen vaccination, men at regeringen udsætter den nye lovs ikrafttræden. De nye regler er som følger:
Foreløbig vil der ikke automatisk blive udstedt en bøde
Tvangen gælder fra det fyldte 18.år
Kontrollen vil først træde i kraft fra marts
Bøden er blevet mindre
I Spanien er der meget forskellige syn på coronahåndteringen. Mens man i centralregeringen i Madrid stræber efter at behandle coronapandemien som en årligt tilbagevendende influenza, handler nogle regionalpolitikere i panik for at kontrollere coronapandemien.
Så da borgerne i Valencia fredeligt demonstrerede mod coronarestriktioner og især mod det meget omstridte coronapas, så ville byens borgmester have politiet og nationalgarden til at hetze mod demonstranterne. Det ville hverken politiet eller nationalgarden være med til og udsendte inden for samme døgn en offentlig meddelelse med følgende ordlyd:
”Vi har lovet at beskytte og tjene befolkningen og ikke de korrupte politikere. Vi er meget stolte af at være politibetjente, men vi er ægte politibetjente og ikke lejesoldater for regeringen. Vores forbund har direkte forbindelse til lignende sikkerhedsstyrker i Italien, Portugal, Frankrig, Østrig, Schweiz, Sverige, Tyskland og Holland, og vi vil arbejde på at forene samtlige politistyrker i hele Europa”.
Vi må stille os på befolkningens side og vende den korrupte regering ryggen. I Valencia har vores politiforbund afskaffet coronapasset, og vi vil ikke være med til at forhindre mennesker i at demonstrere.”
I Spanien fortalte premierministeren mandag den 17.januar, at regeringen nu vil overgå til at behandle corona lidt ligesom influenza. Det er, fordi næsten hele Spaniens befolkning er vaccineret, og fordi Omikron-varianten fører til mildere forløb hos de smittede. Spanien stopper derfor massetestning og masseovervågning, og myndighederne vil derefter kun tage stikprøver.
Vi må virkelig håbe, at alle lande i Europa snarest muligt slipper for coronarestriktionerne. De har varet længe nok og har i udpræget grad tilsidesat vores menneskerettigheder. Det er befriende, at der nu ser ud til at være lys for enden af tunnelen.
Kilder:
Spanien vil fremover håndtere corona som influenza – og opfordrer resten af EU til at følge trop