Medlemmer af EU-parlamentet tager kampen op for at beskytte vores menneskerettigheder

EU

Medlemmer af EU-parlamentet tager kampen op for at beskytte vores menneskerettigheder

Af Michelle S. Mikkelsen
Udgivet den 7. 1. 2022

 

Ser vi os omkring i Europa, og kigger på udbredelsen af diskriminerende tiltag mod ikke-vaccinerede, restriktioner og nedlukninger, der skridt for skridt fratager os vores rettigheder – så ser vi ikke et område baseret på frihed, sikkerhed og retfærdighed, som EU har givet sig selv som opgave at etablere og bevare.

Vi ser på med stigende rædsel, hvordan frihed, sikkerhed og retfærdighed elimineres i et forsøg på at tage samtlige borgere i EU som gidsler.

Det, som vi er vidne til nu, er begyndelsen på enden af demokratiet, frihed og respekt for menneskelig værdighed.

Vi står på tærsklen til en radikalt ny verden – ønsker vi en verden baseret på frihed, demokrati, sikkerhed, værdighed – eller ønsker vi en verden, hvor vi i bogstavelig forstand reduceres til statens undersåtter, hvor vi mister enhver form for selvbestemmelse?

Hvor vi reduceres til potentielle smittebærere og sundhedstrusler, der sættes under konstant overvågning og kontrol?

En verden, hvor dem, som nægter vaccination, stemples som undermennesker, som ikke betragtes som værdige til at modtage lægebehandling, adgang til at færdes i samfundet, muligheden for at arbejde – mens befolkningen stilletiende, men bifaldende ser dét som retfærdighed?

Fem medlemmer af Europa-Parlamentet, Francesca Donato fra Italien, Christian Terhes fra Rumænien, Christine Anderson fra Tyskland, Stacys Jakeliunas fra Litauen og Ivan Sincic fra Kroatien genkender denne alarmende tendens til at fratage borgere deres rettigheder.

Derfor, i forbindelse med von der Leyens ønske om obligatorisk vaccination i alle europæiske lande, afholdt de d. 8. december 2021 en pressekonference, hvor der præsenteredes et fælles respons til Ursula von der Leyen.

De kommer med en grum advarsel til verdens befolkning: Obligatorisk vaccination betyder, at vores demokratiske samfund er under angreb, og er ved at blive erstattet med et totalitært styre:

Medlem af det Fransesca Donato fra Italien sagde,

”Hvis obligatorisk vaccination indføres i Europa, så forråder EU dets grundlæggende principper og værdier om frihed, lighed og menneskerettigheder.”

Medlemmet fra Rumænien, Christian Terhes, fastholder derfor, at den debat, som von der Leyen ønsker, i sin konsekvens er en debat om at fratage mennesker deres rettigheder – ikke en debat om folkesundhed.

Hvornår er der tale om tvang?

Medlem af EU-parlamentet, Christine Anderson (Tyskland) udfordrede selve legitimiteten ved EU-landenes regeringer på baggrund af den uetiske implementering af obligatorisk vaccination:

I stedet for konstant at revurdere, hvad der konstituerer ’fuldt vaccineret’, så er der brug for, at vi revurderer, hvad der konstituerer en ’legitim’ regering. Og en regering, der underlægger folk tvang, for at opnå lydighed, er hverken legitim eller demokratisk.”

Den udbredte holdning i befolkningen lader til at være, at der først er tale om tvang, når en person fysisk holdes nede mens han/hun får en vaccine-indsprøjtning mod sin vilje – Men tvang findes også i mere subtile og psykologiske afskygninger.

Netop dét påtalte EU-medlem Stasys Jakeliunas. Jakeliunas, som selv har levet under det totalitære Sovjetiske styre. Han må derfor siges at være en autoritet, hvad angår viden om totalitære tilstande, og hvilke metoder, sådanne regimer anvender til at undertrykke befolkningen.

Han genkender disse tilstande i Europa nu, og advarer derfor verden om, at Corona er en ”frygt-pandemi”, fordi befolkningers frygt og regeringernes manipulation af data bruges til bevidst at afpresse og manipulere folk til at blive vaccineret.

I forlængelse af dén udmelding, advarer Jakeliunas, at vi på baggrund af den kalkulerede spredning af frygt er på vej til at miste vores frihed:

Billede fra gloria.tv

”Vi har allerede tvangsvaccination pga. manipulationen af frygt og data, og krav om Corona-pas. [] Videnskabelig viden censureres. Hvis censuren fortsætter, så ender vi med at leve i et globalt Kina, et globalt Sovjetunionen, eller vi kan kalde det et globalt digitalt Covid-land.

Men det vil ikke være en fri verden mere, så vi er nødt til at kæmpe for en fri verden, for vores ret til at leve i en fri verden, og for vores børns ret til at leve i en fri verden.”

Ivan Sincic, EU-medlem fra Kroatien påtaler, hvordan vores friheder bruges til at afpresse os,

Billede fra mobile.twitter.com

”Hvad angår vores frihed, så føler jeg mere og mere, at vores grundlovssikrede rettigheder, vores menneskerettigheder, er blevet kidnappet og, at vi skal betale løsesum hver 6. måned for at få vores friheder tilbage. Dét er uacceptabelt! Vores rettigheder er ukrænkelige! Det betyder, at ingen kidnapper kan tage dem fra os. Så simpelt er det.”

På pressekonferencen advarer Christian Terhes, at von der Leyens forslag er et angreb på vores grundlæggende rettigheder og et brud med formålet med Den Europæiske Union:

Billede fra ecpm.info

”Når vi taler om den Europæiske Union, om den vestlige civilisation, så taler vi ikke om et geografisk område. Vi taler om et sæt af værdier, hvor vi anerkender grundlæggende rettigheder, som vi alle har. []

Hvad vi ser nu er – og dét er kernen af problemet – at von der Leyen sætter spørgsmålstegn ved de grundlæggende rettigheder af hvert enkelt menneske, som bor i EU. Fordi, hvis hun rejser spørgsmålet om at diskutere obligatorisk vaccination – hvad er dette en diskussion om? En diskussion om at tvinge folk til at gøre noget mod deres vilje? Eller retten til det frie valg?”

Med Formand Ursula von der Leyen, Tysklands kansler, Østrigs præsident, Australien og New Zealands premierministers villighed til at indføre tvangsvaccination har de officielt erklæret krig mod menneskeheden.

Ved at indføre tvangsvaccination giver regeringer sig selv tilladelse til at begå overgreb mod deres befolkning.

Tvangsvaccination bliver startskuddet, der vil åbne dørene til andre former for overgreb, fordi overgreb vil allerede være legaliseret ”for samfundets skyld.”

Tvangsvaccination, Corona-pas, nedlukninger, der kun gælder ikke-vaccinerede, folk som nægtes arbejde, hvis de ikke er vaccinerede, folk som nægtes adgang til deres uddannelsessted, hvis de ikke er vaccinerede, er en krænkelse af menneskets grundlæggende rettigheder, som Den Europæiske Union har til opgave at beskytte.

Et modsvar til TjekDets forsvar for tvangsvaccination i Danmark

 

Det danske medie TjekDet, som præsenterer sig selv som den danske udgave af ”faktatjekkere”, bragte d.15. december 2021 en artikel, hvor de argumenterer for, at det ikke er ulovligt at indføre tvangsvaccination i Danmark.

TjekDet skriver, at deres artikel er en reaktion på et kædebrev, der postulerer, at en EU-Resolution, der blev vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling den 27. januar 2021, gør tvangsvaccination ulovligt.

For at understøtte deres argument bringer TjekDet vurderinger fra lektorerne i folkeret Bugge Thorbjørn Daniel og Ayo Næsborg-Andersen, som udtaler, at set med juridiske briller er det fuldt ud i henhold til dansk og europæisk lovgivning at indføre tvangsvaccination.

Billede fra tjekdet.dk

Hovedargumentet fra TjekDet går på, at eftersom Europarådet udelukkende har en rådgivende funktion, så har det ikke den nødvendige juridiske myndighed til at lovgive på området om tvangsvaccination.

Ret skal være ret – dette er faktuelt korrekt. Europarådet har ”bare” en rådgivende funktion. Men hvor TjekDet lader til at mene, at dette retfærdiggør indførelse af tvangsvaccination og forhindrer enhver juridisk blokering af det, så har Frihedsbevægelsens Fællesråd en radikalt anderledes fortolkning:

For, hvad bliver der egentlig sagt her? At fordi Europarådet ”bare” har en rådgivende funktion, så er de menneskerettigheder, som det rådgiver om, ingen betydning? At menneskerettigheder blot er til pynt? At de bare er nedskrevet for sjov og at det står magthaverne frit for at bryde dem, hvis de har lyst?

Hvad der undslipper TjekDets forståelse er, at tvangsvaccination, nedlukning, der kun gælder ikke-vaccinerede, samt bødestraf til dem, som nægter at blive vaccineret, ikke blot er et spørgsmål om, hvad der er tilladt rent juridisk – Kernen af sådanne tiltag vedrører vores menneskelighed, vores respekt og beskyttelse af vores menneskelighed.

Blot fordi tiltag juridisk set er tilladte, er det på ingen måde ensbetydende med, at de tiltag er moralsk og menneskeligt forsvarlige eller retfærdige.

Love kan vedtages og ophæves igen. Men vores menneskelighed, vores frihed, vores rettigheder som mennesker står ikke til diskussion, ej heller kan de være objekt for politisk afstemning.

Og hvis vores politiske ledere og repræsentanter ikke baserer deres beslutninger på rådgivning fra et råd, der netop står for beskyttelsen af vores menneskerettigheder, vores værdighed, vores frihed, vores integritet, så er det juraen, der er problemet.

Så er det politikerne, som er problemet. Og i så fald burde de politikere være mere optagede af at rette op på dét problem end deres aktuelle besættelse af, hvilken afpresningsmetode, der er bedst til at få folk til at underkaste sig vaccination.

Men desværre har pandemien afsløret, at menneskerettigheder, fysisk integritet, borgernes frihed og sikkerhed åbenbart kun er med i politikernes overvejelser, så længe de ikke spænder ben for deres agendaer.

Opsamlende overvejelser fra dissidenterne

Ingen pandemi, ingen sundhedstrussel kan retfærdiggøre undergravningen af vores menneskelighed og rettigheder. Desværre er det præcis dét scenarium, som vi befinder os i nu:

For afvisning af rådgivning fra et råd, der står for bevarelsen af menneskerettigheder, bliver ikke kun enden på demokratiet – det bliver enden på os.

Og hvis Den Europæiske Charter om Grundlæggende Rettigheder i forlængelse heraf kasseres som irrelevant i en debat om tvangsvaccination, så bortfalder enhver opretholdelse af vores rettigheder – Og så står forbrydelser mod menneskeheden altså klar til at sparke døren ind til vores liv.

Den Europæiske Union blev ikke etableret for at skabe vores rettigheder som mennesker; den blev etableret for at beskytte og sikre dem i tilfælde af, at de bliver krænket.

Desværre opfører mange sig som om, at vores menneskerettigheder slet ikke er ukrænkelige, men er privilegier – nådefuldt tildelt os af vores politiske ledere.

Men dét er den største illusion, som politikere bruger til at danne en beskyttende ring om deres magtposition – for vi besidder disse grundlæggende frihedsrettigheder ene og alene i kraft af, at vi er mennesker.

Jeg vil derfor afslutte med ordene fra det rumænske medlem af EU-Parlamentet Christian Terhes,

                       ”Det her er ikke et spørgsmål om højre eller venstre [partipolitik]. Det er et spørgsmål om rigtigt eller forkert.”

 

Del artiklen

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Nürnbergkoden

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Nürnbergkoden Denne artikel er en påmindelse om, at intet menneske nogensinde kan kræve en anden at tage en test, bære en maske eller få en injektion, uden at det ville krænke deres ukrænkelige menneskerettigheder. De kan kun spørge og er nødt til at acceptere et negativt svar uden efterfølgende ulemper eller …

Nürnbergkoden Read More »

WEF Cyber Pandemi?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Vidste du, at WEF for 2 år siden lagde en video ud, der “advarede” os om muligheden for en CYBER PANDEMI?   Udgivet den 13. september 2023 Af dissensMEDIA Det følgende er en oversættelse af et Twitter opslag af den Hollandske journalist og aktivist Eva Vlaardingerbroek Vidste du, at WEF for …

WEF Cyber Pandemi? Read More »

Filosofisk Fredag #15 – Det Kognitive Menneske – tro eller tænkning

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Filosofisk Fredag #15 – Det Kognitive Menneske – tro eller tænkning   Velkommen til Filosofisk Fredag, en podcast serie med filosof Ulrik Søberg og Malue Montclairre – fordi filosofien kan lære os noget, som er vigtigt i forhold til vores forståelse af den tid, som vi står i lige nu. I denne uge …

Filosofisk Fredag #15 – Det Kognitive Menneske – tro eller tænkning Read More »

Where are the vikings of Denmark

Dr. McCullough is the most published cardiologists in history, with over 1,000 publications and 660 citations in the National Library of Medicine. Every day, Dr. McCullough advocates for medical freedom using scientific data and analysis. In this interview from August 27th, 2023 with Malue Montclairre, Founder & Chair of The Danish Freedom Movement (FBF), Dr. …

Where are the vikings of Denmark Read More »

A deeper dive into COVID-19 treatments and the doctors who are marginalized for speaking out about them

Dr. Pierre Kory is a pulmonary and Critical Care Specialist, Teacher, Researcher and Co-Developer of effective, evidence and expertise-based COVID Treatment protocols, including Ivermectin. Dr. Pierre Kory is also Co-Founder and medical director of Frontline COVID-19 Critical Care Alliance (FCCCA) – a nonprofit organization that researches and disseminates treatments for COVID-19 vaccine injuries, including Ivermectin. …

A deeper dive into COVID-19 treatments and the doctors who are marginalized for speaking out about them Read More »

Filosofisk Fredag #14 – magtens skjulte greb om rettigheder

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Filosofisk Fredag #14 – Magtens skjulte greb om rettigheder   Velkommen til Filosofisk Fredag, en podcast serie med filosof Ulrik Søberg og Malue Montclairre – fordi filosofien kan lære os noget, som er vigtigt i forhold til vores forståelse af den tid, som vi står i lige nu. I denne uge taler vi …

Filosofisk Fredag #14 – magtens skjulte greb om rettigheder Read More »

Bill Gates’ finansiering vækker spørgsmål midt i stigning i tægebårne allergitilfælde

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Bill Gates finansierede forskning i genetisk modificerede kreaturtæger – Nu har 450.000 amerikanere rødt kød allergier på grund af ‘Alpha-Gal Syndrom’ forårsaget af tægebid.  Mens tilfælde af allergiske reaktioner forårsaget af tægebårne sygdomme, herunder det berygtede alpha-gal-syndrom (AGS), fortsat stiger, har opmærksomheden rettet sig mod Bill & Melinda Gates Foundations finansiering …

Bill Gates’ finansiering vækker spørgsmål midt i stigning i tægebårne allergitilfælde Read More »

Du vil ingen frihed have og du vil være lykkelig

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Du vil ingen frihed have og du vil være lykkelig Frihed og rettigheder bliver ofte ignoreret af økonomiprofessionen. Det er desværre også værd at bemærke, at økonomer ofte virker uinteresserede i spørgsmål om frihed og rettigheder. Faktisk har nogle prominente økonomer endda argumenteret for, at det kan være gavnligt at vildlede …

Du vil ingen frihed have og du vil være lykkelig Read More »

Filosofisk Fredag #13 – Det uperfekte menneske, jagten på det perfekte

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Filosofisk Fredag #13 – Det uperfekte menneske, jagten på det perfekte   Velkommen til Filosofisk Fredag, en podcast serie med filosof Ulrik Søberg og Malue Montclairre – fordi filosofien kan lære os noget, som er vigtigt i forhold til vores forståelse af den tid, som vi står i lige nu. I denne uge …

Filosofisk Fredag #13 – Det uperfekte menneske, jagten på det perfekte Read More »