Kogalskab

kobilled

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Kogalskab

Det er jo en fantastisk Verden vi lever i, hvor der er tid og råd til den slags arbejde, der ikke tilfører menneskeheden nogen som helst form for gavn. Den dag, klimasagen kollapser, vil der kunne frigives enorme mængder af forskningskapacitet, der så forhåbentligt kan kanaliseres over i mere nyttige retninger.

Udgivet den 3. maj 2023 

Følgende artikel er udgivet i samarbejde med klimarealisme.dk

Klimasagen har medført mange bemærkelsesværdige fænomener i vore dages samfund. Troen på en farlig global opvarmning fremkaldt af menneskehedens forbrug af kul, olie og gas, har resulteret i en eksplosiv vækst i forskningen inden for alle mulige emner relateret til klimaet.

Metan anses for at være en kraftigt virkende drivhusgas, og derfor er der fokus på de kilder til metan, der måtte være. En af dem er køer, som i forbindelse med deres langvarige fordøjelse udleder metan. Det har bragt kvæghold og landbruget i f.eks. Klimarådets kikkertsigte og der må ”gøres noget”.

For at kunne gøre noget er man dog nødt til at kende til, hvor stort problemet reelt er. Dvs. man skal svare på spørgsmålet: ”Hvor meget metan udleder en ko?”

Den problemstilling har resulteret i omfattende forskning, og masser af bevillinger er brugt til at måle, analysere, opstille modeller osv. Det er kræfter, der kunne have været brugt på noget andet, hvis ikke det var for troen på klimakrisen.

Hvis man ikke anså klimaet for nogen trussel, ville man jo heller ikke interessere sig for kvægets metanudledning, og ingen ville betale for at få sat tal på den. Men nu er vi her, og i det følgende skal der kort citeres fra en rapport om dette fascinerende emne. Den har nogle år på bagen, men citeres stadigvæk, f.eks. af Klimarådet.

Man kan udregne koens metanudslip mere eller mindre detaljeret, dvs. hvor man medtager flere eller færre faktorer. Grundlæggende vil metanudslippet vel være et resultat af koens genetik, den føde koen indtager, mikroorganismer i koens mave, jordbundsforhold (ved græsning) osv. Rapporten:

[De] 3 niveauer afhænger af hvor godt et datagrundlag man har i det pågældende land og benævnes Tier 1, 2 eller 3, hvor Tier 1 er den simpleste regnemetode og Tier 3 er den mest komplekse og dataafhængige metode. De 3 metoder tager udgangspunkt i hvor stor en andel af koens bruttoenergioptag (BE), der udskilles som metan. Tier 1 anvender således en emissionsfaktor på 6,5% (Ym) og et antaget BE, hvilket medfører en estimeret metanproduktion på 109 kg/ko/år i VestEuropa (IPCC, 2006). Ved anvendelse af Tier 2 og specielt Tier 3, kræves der mere information til fastlæggelse af Ym i forhold til foderets fordøjelighed og næringsstofindhold.

Nøjes man med Tier 1-niveauet kan man indberette Danmarks metanudslip simpelthen ved at gange antallet af køer med en passende Ym. Det foregår således:

Danmark indsender hvert år en statusrapport over den danske drivhusgasemission til UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) som en del af Kyoto-aftalen. Som standard anvendes en emissionskoefficient på 6,5% af BE for kvæg; undtaget er intensivt fodrede dyr, som er defineret ved en kraftfoderandel på >90%, hvor Ym er fastlagt til 3% (IPCC, 2006). Ved beregning af Danmarks emission anvendes i stedet en Ym på 5,94% for malkekøer og denne faktor er fastlagt ud fra beregninger i Karoline-modellen på baggrund af foderplaner fra ca. 15% af Danmarks malkekøer samt foderroearealet i Danmark.

Man bemærker den uhyre nøjagtige faktor: Ikke 5, ikke 6, men derimod præcist 5,94! Hvordan mon man er nået frem til den?

Det viser sig med det samme, at det er meget svært at måle. Der findes forskellige metoder, men dels er det svært at få samlet al metanen sammen fra koen, og dels kniber det med bagefter at kunne sige, at forsøgets resultater kan generaliseres ud på en hel flok forskellige dyr, der lever under forskellige forhold.

Men der er stor interesse for at kunne måle noget, bl.a. fordi der jo eksperimenteres med tilsætningsstoffer til foderet med det formål at nedbringe metanudsendelsen. Mere herom nedenfor. Først nogle målemetoder. Den første foregår i laboratoriet, langt væk fra koen:

Foderstoffer og evt. additiver inkuberes med en blanding af vomvæske og buffer ved 39oC i f.eks. 48 timer. Den gas der produceres under inkubationen opsamles og mængden måles. Gassens sammensætning analyseres enten løbende under forsøget eller i den samlede gasprøve til slut. Samtidig kan man måle in vitro [i laboratoriet] fordøjelighed af fodermidlerne.

Ulempen ved metoden er, at det kun efterligner vom-fermenteringen, så emission og fordøjelighed på heldyrs-niveau opnås ikke. Under normale omstændigheder tages der heller ikke hensyn til den længerevarende adaptation af vommens mikroorganismer til det aktuelle fodermiddel.

Litteraturen [indeholder] eksempler på både god overensstemmelse mellem indledende forsøg og efterfølgende forsøg [med dyr], og eksempler på det modsatte.

Dernæst er der naturligvis metoden med at bygge et helt kammer, som koen så skal stå i et stykke tid, og hvor al luft opsamles og analyseres (fig. 1):

Fig. 1: Kammer til måling af koens emissioner

På Århus Universitet blev der i foråret 2010 bygget fire kamre baseret på ovenstående princip. Kamrene er 183 cm bredde, 245 cm høje og 382 cm lange og volumen er ca. 17 m³. Kamrene er bygget af et stålskelet hvorpå der er monteret transparent plexiglas. Kamrene blev bygget i en eksisterende stald for at sikre optimal dyrevelfærd og foderoptagelse. Den indgående luft tages fra stalden igennem en åbning i bunden af kammeret. Udover metan måles koncentration af ilt, CO2, og brint i både kammerluft og staldluft.

Gennemførelse af kombinerede forsøg med måling af metan og fordøjelighed tager fire uger per foderration – heraf går de fire dage til måling af metan.

Systemets største problemer er dels at opbinding af dyrene kan ændre deres adfærd og at
foderoptagelsen i kamrene kan være reduceret, hvis dyrene ikke er vænnet til betingelserne. I kamrene etableret på AU er der målt samme foderoptagelse for dyrene i og udenfor kamrene.

Igen er problemet naturligvis, at forsøget ikke er særligt ”naturligt”, og man kan diskutere, hvorvidt det overhovedet repræsenterer virkeligheden.

En mere dramatisk metode er baseret på en gas bestående af svovl og fluor, SF6, på ”kemisk” kaldet svovlhexafluorid. Metoden skulle have den fordel, at koen her kan bevæge sig frit, f.eks. på marken, under målingen. Man bruger et lille rør med en membran i den ene ende. Røret fyldes med SF6 og lukkes. Derefter opbevares det ved 39oC i gennem længere tid. Undervejs måler man udslippet af SF6 gennem membranen og på et tidspunkt bliver det konstant. Derefter putter man røret ind i koens mave, hvorpå man i ny og næ kan analysere koens udåndingsluft. Den vil indeholde metan og en vis mængde SF6. Da man kender mængden af SF6 pr. tidsenhed, kan man direkte omregne til en mængde metan pr. samme tidsenhed og derefter gange op til f.eks. et døgn. Rapporten skriver herom:

Det største problem med denne metode er, at afgivelsen af SF6 ikke er konstant. Undersøgelser har vist at afgivelsen af gas fra rørene er en lille smule større i starten end i slutningen. Specielt i forsøg hvor rørene har ligget i vommen i lang tid kan forårsage fejlestimater.

Desuden ligger der et etisk dilemma i at anvende SF6 til måling af metan-emission, idet SF6 i sig selv er en meget stærk drivhusgas, og at al emission af den derfor bør minimeres. Det er meget små mængder af SF6 der anvendes i forsøgssammenhæng, men konsekvenserne bør tages i betragtning.

Bemærk skrækken for at lukke lidt drivhusgas ud. Rapporten konkluderer da også:

SF6 er en meget stærk drivhusgas i sig selv og må ikke anvendes i Danmark, og dertil kommer, at SF6 metoden ikke er særlig præcis.

Der er andre metoder på banen, f.eks. optiske målinger af gasser omkring køerne ude på markerne eller målinger ved foderautomaterne inde i staldene. Fælles for dem alle er, at de ikke er særligt nøjagtige og ikke giver noget godt billede af køer ude i virkeligheden. Og alligevel bestemmes metanudsendelsen med en faktor med to cifre efter kommaet: 5,94.

Til løsning af det ikke-problem, som metanudsendelserne fra kvæg udgør, kigger man bl.a. på tilsætningsstoffer i foderet. Her er fedtstoffer de mest oplagte kandidater:

Generelt anbefales det ikke at overskride 6-7% fedt i rationen, da højere koncentrationer medfører nedsat foderoptagelse, fiberfordøjelighed og produktivitet, dvs. nedgang i mælkeproduktion. Hvis fedt bliver fodret i for høj koncentration, kan man derfor ende med den samme eller en øget mængde metan/kg.

Fedttilskud kan øge mælkeproduktionen og ved moderate tilskud øge mælkens fedtprocent, hvorimod mælkens proteinprocent reduceres ved fedttilskud, og dermed kan fedt:protein forholdet i mælken flyttes i uønsket retning.

Raps og rapsolie er en kandidat til fedttilsætningen, og fordelen er, at det er noget, der ikke skal importeres:

Resultaterne viser, at rapsfedt reducer metan uanset fysisk form. Der er gennemsnitligt reduktion af 11 % metan/kg [tørstof i foderet].

Endelig er der så spørgsmålet om koens genetiske forhold. Der findes jo flere racer af kvæg, både i dansk landbrug men også på verdensplan. Dertil kommer, at der ikke findes to køer med identisk genetik, så det er svært at lade enkelte forsøg repræsenterer en større flok dyr. Et eksempel på spredningen i forsøgsresultater er vist på fig. 2. Rapporten skriver:

Fig. 2: Det målte forhold mellem CO2 og metan i udåndingsluften på en stribe enkeltindivider af kvæg tilhørende to racer, Jersey og Holstein. CO2-indholdet i udåndingen må betragtes som relativt ensartet, så derfor er der meget stor forskel på metanmængden fra dyr til dyr.

Den største variable omkostning på besætningsniveau er udgiften til foder. Koens evne til at udnytte foderet bliver dermed en særdeles vigtig parameter for landmanden i jagten på et fornuftigt økonomisk resultat. En stor del af bruttoenergien, som koen optager ryger ud som metan, og dermed forringes fodereffektiviteten. I gennemsnit udledes 10% af den omsættelige energi som koen optager som metan. Der er dog en betydelig variation mellem køer på denne værdi. En del af denne variation må formodes at være genetisk lige så vel som andre kvantitative egenskaber som mælkeydelse, daglig tilvækst eller forskellige kropsmål.

Det er jo en fantastisk Verden vi lever i, hvor der er tid og råd til den slags arbejde, der ikke tilfører menneskeheden nogen som helst form for gavn. Den dag, klimasagen kollapser, vil der kunne frigives enorme mængder af forskningskapacitet, der så forhåbentligt kan kanaliseres over i mere nyttige retninger.

 

Del artiklen

dissensMEDIA i | Nøgleord

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

1 thought on “Kogalskab”

  1. Pingback: Dagens overblik - Frihedsbevægelsens Fællesråd

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

En henvendelse til Mette Frederiksen, Danmarks Statsminister

dissensMEDIA – respektfuld uenighed En henvendelse til Mette Frederiksen, Danmarks Statsminister, fra Frihedsbevægelsens Fællesråd.     Opråb om afvisning af tvangsvacciner Talen på skrift    

Corona-restriktioner er en forbrydelse

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Corona-restriktioner er en forbrydelse Tidligere politiker Rolf Jackson, har fremsat et meget vigtigt initiativ, som FBF har tilsluttet sig.  Initiativet kan læses i sin fulde længde nedenstående, og som PDF-fil til download og deling her.   Opråb om afvisning af tvangsvacciner Set i lyset af den overhængende trussel om indførsel af …

Corona-restriktioner er en forbrydelse Read More »

Fra demokrati til tyranni

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Fra demokrati til tyranni – vi bliver nødt til at tale om, hvor samfundet er på vej hen Af Michelle S. Mikkelsen ”De sociale dynamikker, der udfolder sig lige nu, har meget til fælles med de første faser af totalitarismen i Nazityskland og Sovjetunionen.” – Professor Mattias Desmet, klinisk psykolog Mange …

Fra demokrati til tyranni Read More »

Hvor dårlig er din Covid-19 vaccine batch? – Find ud af det her.

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Hvor dårlig er din Covid-19 vaccine batch? – Find ud af det her. En undersøgelse af data fundet i USA’s VAERS (negative vaccine rapporteringssystem, red.) har afsløret et ekstremt højt antal af negative reaktioner og dødsfald som er blevet rapporteret adskillelige gange mod specifikke Lot numre af Covid-19 vaccinernes, der betyder …

Hvor dårlig er din Covid-19 vaccine batch? – Find ud af det her. Read More »

321 atleter med hjertestop eller alvorlige problemer, 180 af dem er døde

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør 321 atleter med hjertestop eller alvorlige problemer, 180 af dem er døde skrevet af Matt fra Folketsmedie december 17, 2021 Der er intet normalt i, at unge atleter får hjertestop eller dør, når de dyrker sport. Men i år, har det set anderledes ud. Alle disse hjerteproblemer og dødsfald kommer kort …

321 atleter med hjertestop eller alvorlige problemer, 180 af dem er døde Read More »

BREAKING NEWS – Russisk Roulette – Pfizers og Modernas foruroligende gift-batches bekræftet – af uafhængig dansk statistiker

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør BREAKING NEWS – Russisk Roulette – Pfizers og Modernas foruroligende gift-batches er endelig bekræftet – af uafhængig dansk statistiker Denne artikel er en opfølgning på artiklen med overskriften Russisk Roulette – du risikerer at få saltvand* eller gift i den næste indsprøjtning (1) Note: * Vi har valgt at anvende udtrykket …

BREAKING NEWS – Russisk Roulette – Pfizers og Modernas foruroligende gift-batches bekræftet – af uafhængig dansk statistiker Read More »

Jeg forstår udskamningen – men vi har frit valg

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Jeg forstår udskamningen – men vi har frit valg De fleste af danskere har valgt at tage del i injektionerne. Imens har regeringen indledt en jagt på de danskere, der har takket nej. Befolkningen er lige nu ved at vurdere, om de vil deltage i jagten. På den ene side giver …

Jeg forstår udskamningen – men vi har frit valg Read More »

Russisk Roulette – du risikerer at få saltvand* eller gift i den næste indsprøjtning

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Russisk Roulette – saltvand* eller gift i sprøjten Her er både en god nyhed og en dårlig nyhed til dem, der er blevet behandlet med de eksperimentelle behandlinger fra Pfizer og Moderna. De indrapporterede skader fra behandlingerne viser en klar systematik i at nogle blandinger er ekstremt skadelige/giftige. Derfor anvender vi …

Russisk Roulette – du risikerer at få saltvand* eller gift i den næste indsprøjtning Read More »

Video interview med Christian Bjørnskov

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Interview med Christian Bjørnskov, PhD og Professor i nationaløkonomi ved Århus Universitet. “Regeringen har ikke ville bruge de beregnings- og analyseværktøjer, som normalt bruges i sundhedsvæsenet.” Udgivet på dissensMEDIA den 10. december 2021  I dette interview får vi ikke alene et interessant og lærerigt indblik i, hvor mange forhold i et …

Video interview med Christian Bjørnskov Read More »