Hvad er geoteknik og vejrmodifikation egentlig?

FBF SKABELON

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Hvad er geoteknik og vejrmodifikation egentlig?

Den væsentligste forskel mellem vejrmodifikation og geoengineering ligger i deres omfang og formål. Vejrmodifikation har en mere lokal og kortvarig indvirkning, hvorimod geoteknik har et globalt perspektiv og sigter mod at påvirke klimasystemet som helhed.

Udgivet den  24. juni 2023
Af dissensMEDIA

Hvad er geoteknik?

Dette spørgsmål har i stigende grad grebet forskernes og offentlighedens opmærksomhed. geoteknik omfatter traditionelt to meget forskellige tilgange: at suge kuldioxid ud af atmosfæren for at reducere opvarmningen og at reflektere mere sollys væk fra jorden for at mindske mængden af absorberet varme. Den første tilgang, kendt som “kuldioxidfjernelse” eller “negative emissions technologies,” er noget, som nogle forskere enes om, at vi bliver nødt til at gøre for at undgå det påstået farlige niveauer af global opvarmning. Denne tilgang betegnes ikke længere som “geoteknik” for at undgå at blive forbundet med den mere kontroversielle gren, kendt som solgeoengineering.

Solgeoengineering dækker en bred vifte af idéer, såsom at opstille solskærme i rummet eller sprede mikroskopiske partikler i luften for at gøre kystnære skyer mere reflekterende, reducere varme-fængslende cirrus-skyer eller sprede sollys i stratosfæren.

Ordet “geoteknik” antyder en teknologi på globalt plan. Men nogle forskere har undersøgt muligheden for at udføre det på mere lokalt plan og udforsket forskellige metoder, der kan beskytte koralrev, kystredwoods og islag.

Hvor stammer ideen fra? Det er ikke en særlig ny idé. I 1965 advarede Præsident Lyndon Johnsons Videnskabsråd om, at det måske var nødvendigt at øge jordens reflektivitet for at modvirke stigningen i drivhusgasemissioner. Rådet gik så vidt som at foreslå at sprede reflekterende partikler over havene. (Det er bemærkelsesværdigt, at i denne første præsidentrapport om klimaændringsproblematikken blev det ikke anset for nødvendigt at nævne behovet for at reducere emissioner, som forfatteren Jeff Goodell påpeger i sin bog “How to Cool the Planet”).

Den mest kendte form for solgeoengineering indebærer at sprøjte partikler op i stratosfæren, også kendt som “stratosfærisk injektion” eller “stratosfærisk aerosolspredning.” Det skyldes delvist, at naturen allerede har vist, at det er muligt. Mest kendt er det massive udbrud fra Mt. Pinatubo i sommeren 1991, hvor omkring 20 millioner tons svovldioxid blev udledt i atmosfæren. Ved at reflektere sollys tilbage i rummet hjalp partiklerne i stratosfæren med at sænke den globale temperatur med cirka 0,5 °C i de næste to år.

Selvom vi ikke har præcise data, har enorme vulkanudbrud i fjern fortid haft lignende virkninger. Eksplosionen af Mount Tambora i Indonesien i 1815 blev efterfulgt af “The Year Without a Summer” i 1816, en dystert periode, der muligvis har inspireret til skabelsen af to af litteraturens mest vedvarende horrorfigurer, vampyrer og Frankensteins monster.

Den sovjetiske klimatolog Mikhail Budyko får generelt æren for at være den første, der foreslog, at vi kunne modvirke klimaændringer ved at efterligne denne vulkanske fænomen. Han nævnte muligheden for at brænde svovl i stratosfæren i en bog fra 1974.

I de følgende årtier dukkede konceptet lejlighedsvis op i forskningsartikler og på videnskabelige konferencer, men det fik ikke meget opmærksomhed, før Paul Crutzen, en nobelprisvindende atmosfærisk kemiker, i slutningen af sommeren 2006 opfordrede til geoteknik-forskning i en artikel i tidsskriftet Climatic Change. Dette var særligt bemærkelsesværdigt, fordi Crutzen havde modtaget sin Nobelpris for forskning i farene ved det voksende ozonhul, og man kendte til virkningen af svovldioxid på ozonlaget.

Med andre ord mente han, at klimaændringer var en så stor trussel, at det var værd at undersøge en løsning, der potentielt kunne medføre andre alvorlige farer.

Kunne geoteknik være løsningen på klimaændringer og dermed lette byrden ved at reducere brugen af fossile brændstoffer? Nej – selvom ideen om, at det kan være løsningen, er nok grunden til, at visse energiadministratorer og republikanske lovgivere har vist interesse. Men selvom det skulle virke (mere om det senere), er det på bedste fald en midlertidig udskydelse af straffen.

Det løser ikke de andre klimarelaterede farer, herunder forsuring af havene eller de betydelige miljøskader ved udvinding og forbrænding af begrænsede fossile brændstoffer. Desuden kan øgede niveauer af geoteknik føre til yderligere forstyrrelser i klimasystemet, så vi kan ikke bare blive ved med at øge mængden af det for at opveje de stigende emissioner.

Hvordan forskes der i geoteknik? I årene siden Crutzens artikel har flere forskere studeret geoteknik, primært ved hjælp af computermodeller eller små laboratorieeksperimenter for at undersøge, om det virkelig ville fungere, hvordan det kunne gøres, hvilke slags partikler der kunne anvendes, og hvilke miljømæssige bivirkninger det kunne have.

Computermodelleringen viser konsistent, at det ville reducere den globale temperatur, stigningen i havniveauet og visse andre klimapåvirkninger. Men nogle studier har fundet, at det kan have uforudsigelige konsekvenser for regionale klimamønstre eller have alvorlige miljømæssige konsekvenser, såsom skader på ozonlaget eller forringelse af luftkvaliteten.

En rapport fra National Academy of Sciences fra 2015 opsummerede den videnskabelige konsensus på det tidspunkt og konkluderede, at “geoteknik-teknologier ikke er klar til at blive indført i politik og forvaltningssystemer.”

På trods af denne konklusion fortsætter forskningen, især inden for kuldioxidfjernelsesteknologier. Der er et stigende antal forskningsprojekter, som undersøger forskellige metoder til at absorbere og lagre CO2 fra atmosfæren, såsom direkte luftfangst og opbevaring eller forbedring af naturlige processer som skovplantning og jordforbedring.

Så selvom geoteknik stadig er et kontroversielt og komplekst emne, kan vi forvente at se mere forskning og debat omkring det i fremtiden.

Hvad er vejrmodifikation?

Vejrmodifikation, også kendt som vejrkontrol eller skydannelse, er en praksis, hvor mennesker bevidst griber ind i atmosfæren for at ændre vejret. Dette komplekse og kontroversielle emne omfatter en række teknikker og metoder, der sigter mod at påvirke vejrfænomener som nedbør, skydække, temperatur og vind. Formålene med vejrmodifikation varierer afhængigt af specifikke mål og behov, såsom øget nedbør i tørre områder eller reduktion af skader forårsaget af ekstreme vejrforhold.

Vejrmodifikation har sin oprindelse i midten af det 20. århundrede. Et af de tidligste og mest kendte projekter var Cloud Seeding Project, der blev udført i USA i 1940’erne og 1950’erne. Dette projekt involverede spredning af sølvjodidpartikler i skyer med det formål at øge nedbøren. Siden da er der blevet udført mange eksperimenter og projekter over hele verden for at udforske forskellige aspekter af vejrmodifikation.

Vejrmodifikationsteknikker inkluderer skyseedning, hvor partikler som sølvjodid indføres i skyer for at fremkalde kondensationsprocessen og øge nedbørsmængden. Dette kan udføres ved hjælp af fly eller jordbaserede generatorer. Laser- eller mikrobølgeopvarmning af atmosfæren er en anden metode, der skaber opdrift af luftmasser og fremmer skydannelse. Der er også metoder, der involverer ændringer i landskabet, såsom skovplantning eller ændring af vegetation, der kan påvirke nedbørsmønstre og mikroklima.

Formålet med vejrmodifikation varierer afhængigt af regionale behov. Det kan omfatte øget nedbør i tørre områder, reduktion af hagl- eller tågedannelse, forebyggelse af skader forårsaget af ekstreme vejrforhold eller skabelse af gunstige betingelser for landbrug og vandforsyning. Nogle projekter har også fokus på at mindske negative virkninger af vejrfænomener som orkaner og tropiske storme.

Vejrmodifikation medfører betydelige udfordringer og kontroverser. En af de største bekymringer er de potentielle miljøpåvirkninger og utilsigtede konsekvenser af menneskelig indgriben i naturlige processer. Det er nødvendigt at evaluere og forstå disse risici grundigt før implementering af større skala-vejrmodifikationsprojekter. Der er også spørgsmål om etik og juridiske aspekter ved vejrmodifikation, herunder regulering og kontrol af aktiviteter.

Vejrmodifikation er en kompleks og kontroversiel praksis, der kræver omhyggelig vurdering af videnskabelige, miljømæssige og etiske faktorer. Mens der er visse potentielle fordele, er der stadig meget at lære om vejrmodifikation og dens langsigtede virkninger. Det er vigtigt at fortsætte forskning, evaluering og diskussion for at opnå en bedre forståelse af denne praksis og dens potentielle rolle i at imødegå vejrmæssige udfordringer.

Hvad er forskellen på geoteknik og vejrmodifikation?

Geoteknik og vejrmodifikation er to forskellige begreber, der involverer menneskelig indgriben i atmosfæren, men de har forskellige omfang og formål.

Weather modification, som beskrevet tidligere, refererer til bevidste menneskelige indgreb i vejrfænomener som nedbør, skydække, temperatur og vind. Formålet med vejrmodifikation er normalt at ændre vejret på lokal eller regional skala for at opnå specifikke resultater, såsom øget nedbør i tørre områder eller reduktion af skadevirkninger forårsaget af ekstreme vejrforhold. Vejrmodifikationsteknikker kan omfatte skyseedning, opvarmning af atmosfæren eller ændringer i landskabet.

På den anden side refererer geoteknik til mere vidtrækkende og globalt orienterede indgreb i klimasystemet for at håndtere klimaændringer. Geoteknik omfatter en bred vifte af teknikker, der sigter mod at reducere den globale opvarmning eller dæmpe dens effekter. Det kan omfatte teknikker som solindstrålingsforvaltning (SRM), hvor man forsøger at reducere mængden af solstråling, der når Jorden, eller udledning af aerosoler i atmosfæren for at reflektere sollys. En anden form for geoteknik er kuldioxidfangst og -opbevaring (CCS), hvor man forsøger at fjerne CO2 fra atmosfæren og lagre det under jorden.

Den væsentligste forskel mellem vejrmodifikation og geoengineering ligger i deres omfang og formål. Vejrmodifikation har en mere lokal og kortvarig indvirkning, hvorimod geoengineering har et globalt perspektiv og sigter mod at påvirke klimasystemet som helhed. Mens vejrmodifikation primært fokuserer på specifikke vejrfænomener og lokale behov, har geoteknik et bredere mål om at tackle klimaændringer på global skala.

Det er vigtigt at bemærke, at både vejrmodifikation og geoteknik er komplekse områder, der kræver omfattende forskning, evaluering af risici og nøje overvågning for at forstå deres potentielle virkninger og konsekvenser.

 

 

Del artiklen

dissensMEDIA i | Nøgleord

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

En henvendelse til Mette Frederiksen, Danmarks Statsminister

dissensMEDIA – respektfuld uenighed En henvendelse til Mette Frederiksen, Danmarks Statsminister, fra Frihedsbevægelsens Fællesråd.     Opråb om afvisning af tvangsvacciner Talen på skrift    

Corona-restriktioner er en forbrydelse

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Corona-restriktioner er en forbrydelse Tidligere politiker Rolf Jackson, har fremsat et meget vigtigt initiativ, som FBF har tilsluttet sig.  Initiativet kan læses i sin fulde længde nedenstående, og som PDF-fil til download og deling her.   Opråb om afvisning af tvangsvacciner Set i lyset af den overhængende trussel om indførsel af …

Corona-restriktioner er en forbrydelse Read More »

Fra demokrati til tyranni

dissensMEDIA – respektfuld uenighed Fra demokrati til tyranni – vi bliver nødt til at tale om, hvor samfundet er på vej hen Af Michelle S. Mikkelsen ”De sociale dynamikker, der udfolder sig lige nu, har meget til fælles med de første faser af totalitarismen i Nazityskland og Sovjetunionen.” – Professor Mattias Desmet, klinisk psykolog Mange …

Fra demokrati til tyranni Read More »

Hvor dårlig er din Covid-19 vaccine batch? – Find ud af det her.

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Hvor dårlig er din Covid-19 vaccine batch? – Find ud af det her. En undersøgelse af data fundet i USA’s VAERS (negative vaccine rapporteringssystem, red.) har afsløret et ekstremt højt antal af negative reaktioner og dødsfald som er blevet rapporteret adskillelige gange mod specifikke Lot numre af Covid-19 vaccinernes, der betyder …

Hvor dårlig er din Covid-19 vaccine batch? – Find ud af det her. Read More »

321 atleter med hjertestop eller alvorlige problemer, 180 af dem er døde

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør 321 atleter med hjertestop eller alvorlige problemer, 180 af dem er døde skrevet af Matt fra Folketsmedie december 17, 2021 Der er intet normalt i, at unge atleter får hjertestop eller dør, når de dyrker sport. Men i år, har det set anderledes ud. Alle disse hjerteproblemer og dødsfald kommer kort …

321 atleter med hjertestop eller alvorlige problemer, 180 af dem er døde Read More »

BREAKING NEWS – Russisk Roulette – Pfizers og Modernas foruroligende gift-batches bekræftet – af uafhængig dansk statistiker

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør BREAKING NEWS – Russisk Roulette – Pfizers og Modernas foruroligende gift-batches er endelig bekræftet – af uafhængig dansk statistiker Denne artikel er en opfølgning på artiklen med overskriften Russisk Roulette – du risikerer at få saltvand* eller gift i den næste indsprøjtning (1) Note: * Vi har valgt at anvende udtrykket …

BREAKING NEWS – Russisk Roulette – Pfizers og Modernas foruroligende gift-batches bekræftet – af uafhængig dansk statistiker Read More »

Jeg forstår udskamningen – men vi har frit valg

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Jeg forstår udskamningen – men vi har frit valg De fleste af danskere har valgt at tage del i injektionerne. Imens har regeringen indledt en jagt på de danskere, der har takket nej. Befolkningen er lige nu ved at vurdere, om de vil deltage i jagten. På den ene side giver …

Jeg forstår udskamningen – men vi har frit valg Read More »

Russisk Roulette – du risikerer at få saltvand* eller gift i den næste indsprøjtning

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Russisk Roulette – saltvand* eller gift i sprøjten Her er både en god nyhed og en dårlig nyhed til dem, der er blevet behandlet med de eksperimentelle behandlinger fra Pfizer og Moderna. De indrapporterede skader fra behandlingerne viser en klar systematik i at nogle blandinger er ekstremt skadelige/giftige. Derfor anvender vi …

Russisk Roulette – du risikerer at få saltvand* eller gift i den næste indsprøjtning Read More »

Video interview med Christian Bjørnskov

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Interview med Christian Bjørnskov, PhD og Professor i nationaløkonomi ved Århus Universitet. “Regeringen har ikke ville bruge de beregnings- og analyseværktøjer, som normalt bruges i sundhedsvæsenet.” Udgivet på dissensMEDIA den 10. december 2021  I dette interview får vi ikke alene et interessant og lærerigt indblik i, hvor mange forhold i et …

Video interview med Christian Bjørnskov Read More »