dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
En kronik om pesten
Christian Drosten, den vedholdende virologiske skurk, kræver omfattende virus-testning af husdyr og videnskabelige sandhedspaneler for at forbedre pandemi-forberedelsen og marginalisere folk, der er uenige med ham.
Udgivet den 30. oktober 2023
på dissensMEDIA
Denne kronik er en oversættelse af Eugyppius Substack artikel fra den 21. oktober 2023
Christian Drosten, den skadelige virolog fra Berlin Charité, der opnåede international berømmelse i 2020 som hofvirus-astrolog for Merkels regering og som i årevis fungerede som det offentlige ansigt for hygiejnerestriktioner i Forbundsrepublikken, er en af pandemiens store skurke. Fra nedlukninger til massetestning til skolelukninger er der bogstaveligt talt ingen hadefuld Covid-politik, som Drosten ikke har sat sit præg på. Siden Vesten har genvundet sin fornuft, er vores uudryddelige pandemiske klump blevet jagtet væk fra Twitter og har opgivet sin statsmedia-podcast, men han lurer altid et sted i det skummende toiletvand, klar til når som helst at dukke op med endnu en modbydelig prædiken om de absurde og undertrykkende ting, vi skal gøre på grund af Videnskab.
Drosten forlod sidst sit laboratorium for at instruere verden om nødvendigheden af at omorganisere samfundet omkring truslen fra virale patogener den 16. oktober. Anledningen var en paneldebat ved World Health Summit om “Fremtidig forebyggelse, forberedelse og respons på pandemier”; hans medtalere inkluderede en schweizisk lobbyist fra medicinalindustrien, medformand for Global Preparedness Monitoring Board, en indisk kvinde fra en hollandsk NGO og med-skurken i bloggen, Karl Lauterbach.
Dette er de mennesker, som nu søger at styre vores liv. Mens paneldeltagerne fra tredjeverdenslandene primært plaprede løs om at vaccinere fattige mennesker og lobbyist fra medicinalindustrien sang lovsange til innovation i den private sektor, udmærkede vores tyske gæster sig med langt mere urovækkende udtalelser.
Da han blev spurgt om, hvordan vi skal fOrBeReDe oS TiL dEn NeStE pAnDeMi, leverede Drosten en langtrukken tale, hvor han skitserede “tre høj-prioritetspunkter”, hvoraf hver især var meget problematisk på sin egen måde.
For det første ønsker Drosten at påbegynde massevirus testning af dyr, fordi “alle åndedrætsvira, vi historisk kender til, kom gennem husdyr.” Han hævder, at “Vi har MERS, der banker på døren fra en primær husdyrart i Mellemøsten“, selvom al evidens tyder på, at MERS har banket på denne dør i generationer, hvis ikke århundreder, uden nogensinde at have formået at åbne den. Men man kan forestille sig, hvor fantastisk dette vil være: Når Drostens overvågningsprogrammer for husdyr er i gang, kan vi begynde at gå i panik ikke kun over menneskevirus, men også over virus fra køer og høns. Vi kan spore dem i realtid, de kan skabe overskrifter og skræmme folk, og fremprovokere kraftige regeringsinterventioner på egen hånd. Måske vil vi endda have præventive nedlukninger eller vaccinationskampagner for at stoppe disse frygtindgydende husdyrvirusser fra at spredes; mulighederne er uendelige. Og vigtigst af alt, som Drosten forklarer, vil disse programmer være “meget dyre” – hvilket leder betydeligt mere finansiering til lommerne på virologer som Drosten, hvilket virkelig er den eneste grund til, at han fremsætter disse krav.
For det andet ønsker Drosten at udvide og forbedre overvågningen af menneskevirus betydeligt. Dette betyder også flere penge til skinnende nyt laboratorieudstyr, så vi kan spore “herpesvirus, mæslinger, åndedrætsvira i almindelig klinisk praksis og i normal folkesundhedsovervågning.” Lige nu har de fleste lande influenza overvågningsprogrammer, som optæller en håndfuld åndedrætsvira hvert år, men hvis pandemi-forkæmpere som Drosten får deres vilje, vil vi få regelmæssige opdateringer om dusinvis og atter dusinvis af vira. Vi vil sekventere dem alle, spore regionale udbrud, udvikle nye vacciner mod vira, du næppe har hørt om, og som aldrig har haft betydning før.
For det tredje er Drosten meget, meget bekymret for “kommunikation og desinformation.” Dette er, hvad man kan forvente fra den rynkede og forfængelige professor, der tilbragte pandemien med regelmæssigt at blive hårdt kritiseret på Twitter af anonyme anime-konti og reagere med mærkelig vrede over ting som Great Barrington Declaration. Problemet for vores ufejlbarlige viruspropagandist er, at “politisk beslutningstagning” vedrørende spørgsmål som at sætte borgere i husarrest på ubestemt tid eller pålægge timer-lange maskeregimer for skolebørn midt på sommeren “påvirkes og forvrænges af desinformation og propaganda.” Man kan ikke bare have “nogen, der har en akademisk grad, der taler om” disse emner “midt i en pandemi.” Hvad vi virkelig har brug for i stedet, ifølge Drosten, er videnskabelige sandhedspaneler til at afgøre, hvad der er hvad, og udøve en ensidig indflydelse på politik:
Vi er nødt til at henvende os til videnskabens institutioner for at foretage en udvælgelse og oprette paneler af eksperter, som virkelig er eksperter, og … som er … kvalificerede til at opsummere videnskabsstandarden, og dette kan kun ske via videnskabens institutioner. Disse institutioner er nødt til at tilbyde denne funktion til samfundet, og disse videnskabelige institutioner består faktisk af videnskabsfolk, af topforskere …
Det kan ikke understreges nok, at Drosten, som sikkert betragter sig selv som en “topforsker-kandidat” til at sidde i disse Sandhedspaneler, er en laboratorievirolog. Han er ikke immunolog eller epidemiolog, og han er endnu mindre ekspert inden for økonomi, folkesundhed, samfund, menneskelig psykologi eller noget andet. Selvom denne trættende tåbe fik en platform til at forelæse for resten af os om, hvordan vi skal reagere på vira, har han ikke mere ekspertise til at retfærdiggøre de forskrifter, han har brugt år på at fremme, end nogen af os har til at modsætte os dem.
Mens resten af det tvivlsomme pandemiforberedelsespanel lod Drostens desinformationsangst gå ubemærket hen, greb Lauterbach hurtigt fat i temaet og uddybede den dybt farlige “desinformationspandemi, som nu er udbredt … så vi er … endda i en sværere position end før pandemien.” Det er selvfølgelig sandt. Gennem deres rene overdrivelse og vanvid har Lauterbachs og Drostens provokeret en hel græsrodsmodstandsbevægelse over hele kloden, hvor der før ikke var nogen. Sikke et flot arbejde disse monumentale idioter har udført, og hvor vedvarende forbliver de uden nogen antydning af selvransagelse, selv nu.
Som alle andre af hans slags gennemgik Drosten en ekstrem omvendelse til virus-hysteri i løbet af marts 2020. Han havde engang meget anderledes meninger om alle de ting, han skælder ud om i dag, så alt hvad du behøver at gøre for at tilbagevise Drosten efter 2020 er at konsultere versionen af manden fra før 2020. I 2014, for eksempel, tvivlede han åbent på, at den store MERS-trussel, der bankede på vores døre, var noget at bekymre sig om. Først efter de nye finansieringsmuligheder, som Covid åbnede op for, begyndte han at skrige (i november 2020) om, at MERS er “en kandidat til det næste pandemivirus” og (i maj 2023) “at en [MERS] variant vil opstå… der kan føre til en verdensomspændende pandemi.” Dette er alle dybt selvinteresserede appeller. Siden 2017 har Drosten direkte været involveret i regeringsfinansieret MERS-forskning, som inkluderer gain-of-function elementer. Ligesom de andre Topforskere, der sandsynligvis vil sidde i hans Videnskab Sandheds Panel, gør Drosten ikke meget andet end at styre politik i retninger, der forøger hans personlige prestige, magt og finansieringsmuligheder.
I begyndelsen troede Drosten naturligvis heller ikke, at Covid var en stor ting. På et pressemøde den 2. marts 2020, som statsmedierne har gjort alt for at få glemt, sagde han følgende om SARS-2 dødelighed:
Vi har mange milde tilfælde. Denne sygdom er en mild sygdom, det er frem for alt en forkølelse, en forkølelse der påvirker de nedre luftveje, og i princippet er det ikke et problem for den enkelte. Så hvis jeg får en forkølelse, vil jeg ikke kun overleve den, men normalt vil jeg slet ikke lide meget af den. Så spørgsmålet er, hvad bekymrer vi os egentlig om her? Og vi bekymrer os om samfundet, ikke enkeltpersoner. Forstået?
To uger efter disse bemærkninger var Drosten og RKI-direktør Lothar Wieler ved at banke døren ind til indenrigsministeriet for at kræve uendelige lockdowns. Det, der forførte Drosten til massens tilbageholdelsesmetoder, var ikke nye data, men snarere den politiske mulighed for masseindholdelse, som den italienske reaktion åbnede efter 10. marts, samt de specifikt teknokratiske lockdowns, som Neil Ferguson foreslog. Disse lovede at give Corona-astrologerne en overdimensioneret og vedvarende rolle i de kommende års frugtesløse, dødsdømte virusundertrykkelseskampagner.
Der er et andet interessant øjeblik fra Drostens udtalelser ved World Health Summit, der er værd at nævne her. For at understøtte hans trættende anmodninger om altid mere virusovervågning argumenterer han for, at mere testning kunne have sparet tredjeverdenslandene for deres ødelæggende lockdowns. Problemet, hævder han, er, at steder som Afrika ikke kørte millioner af PCR-tests hver dag, så vi vidste bare ikke “aldersprofilen for dødelighed“ og kunne “ikke forudse, at… stærk social afstand og kontaktforanstaltninger var noget mindre nødvendige i mange lande, for eksempel i Afrika på grund af aldersprofilen.”
Dette er en totalt frustrerende løgn. Det stærkt utilstrækkelige Diamond Princess udbrud i februar gav meget klare data om den minimale risiko, Covid udgjorde for unge, før nogen gik i lockdown, og hvad mere er, Drosten vidste dette selv. I den samme pressekonference fra 2. marts 2020 siger han, at “hvis jeg bliver smittet i dag, mig som person, så har jeg måske en [dødeligheds]risiko på i gennemsnit 0,5%“, men præciserer, at “i min alder har jeg ikke personligt den risiko, det er de ældre, der har den.” Drosten, på trods af sin ganske overdrevne påstande om uvidenhed, vidste præcist, hvad der skete. Han og andre som ham valgte at lyve om risikoen for at skræmme folk til at lukke sig inde derhjemme, spænde latterlige plastikbleer foran deres ansigter og acceptere et uendeligt vaccinationsregime, der ikke havde nogen klar fordel, selv ifølge deres egne statistikker for enhver sund person under 50 år.
Sandheden er, at Drosten ikke kun er en løgner og en selvinteresseret dårlig aktør, men også en excentrisk middelmådighed, som aldrig var rustet til den berømmelse, som pandemien gav ham. Dette er en mand, som holdt lange taler om sin frygt for fadøl, på grund af de onde bakterier, der lurer i barernes glas. Dette er en mand, der på højdepunktet af vaccinationskampagnen erklærede, at “Hvis du tror, du kan træne dit immunsystem gennem infektion, må du også tro, at du kan træne dit fordøjelsessystem med bøf.” Dette er en mand, der påstod, at den tyske litterære gigant Friedrich Schiller med glæde ville have taget en ansigtsmaske på for at stoppe Corona og foreslog at uddybe Kants kategoriske imperativ med et nyt “Pandemisk Imperativ”, ifølge hvilket alle skulle opføre sig, som om de lige har testet positivt for Covid, og alle de møder er gamle, sårbare og sandsynligvis vil dø af virusset.
Drosten er en undertrykkende og modbydelig hygiejneklovn, og hans vedvarende tilstedeværelse i den offentlige debat er den virkelige Langvarige Covid.
Læs også:
