dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Danmarks Radio undskylder men hævder at én enkelt konfliktparts anonyme kilder er acceptabel journalistik
DR afviser klage om ensidig dækning af internationale konflikter og brug af kilder. Anklager om manglende objektivitet og ensidighed i nyhedsdækningen afvist af DR’s redaktør og generaldirektør.
Udgivet den 8 juli 2023
skrevet af Jan Oberg direktør for Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, i Lund.
Følgende artikel er udgivet i samarbejde med janoberg.me
I forlængelse af mit arbejde med at påpege Danmarks Radios vedholdende public disservice dækning af internationale konflikter – senest hér – kan du nu læse det svar, jeg har fået på min klage, fra Jesper Termansen, lytternes, seernes og brugernes redaktør, og bifaldet af generaldirektør Maria Rørbye Rønn.
Jeg gengiver den her som modtaget i pdf-format og med min gule streger, der viser hvor det vigtigste står:
Man kunne måske sammenfatte den på følgende måde: Da man godt kan se, at jeg har et par principielt stærke pointer må man bruge nogle gevaldige krumspring og udeladelser for at komme frem til den konklusion, DR naturligvis skal lande på på dette “politiske” område – nemlig at min klage afvises.
Men det hér drejer sig ikke om mig.
Det essentielle i dette svar er, at DR’s højeste ledelse hér knæsætter princippet om, at det er OK at kun bruge én konfliktparts kilder, i det hér tilfælde en stærkt kritiseret enhed (som det også fremgår af brevet) under EU – om end man giver mig ret i, at DR skulle have gjort opmærksom på – ikke mere opmærksom på for det nævnes overhovedet ikke – at det er en informationsenhed, der skal legitimere og fremme EU:s egen deltagelse i krigen på Ukraines side mod Rusland. Termansen kalder den endog “en digital modoffensiv til russisk disinformation.”
Læs gengivelsen af DR’s etiske retningslinjer på side 5 ovenfor (gult). Lige derefter indfører Jesper Termansen så argumentet om DR’s “redigeringsret” og at denne ret medfører, at det er helt fint at skrive en artikel baseret på én konfliktdeltagende parts kilder (som han altså véd er stærkt kritiseret og ikke kun af mig). Hvis ikke det gøres til helt OK, ville han og generaldirektøren jo have måttet bifaldet min anke.
Dette afsnit smager af krumspring for at få det til at passe med de nævnte etiske retningslinjer – og glemme at de, som det direkte står, er særligt vigtige når man rapporterer konflikter.
Ifølge samme tænkemåde skulle det være helt rimeligt for DR at bruge f.eks. det russiske RT eller en officiel russisk enhed som eneste kilde.
Som en sidebemærkning kan jeg jo lægge til, at DR aldrig har lavet eller vil lave en sammenlignende analyse af (dis)information på alle sider af en konflikt og dermed levere ordentlig folkeoplysning. Her dokumenteres det som så ofte før, at DR har et politisk ståsted og vælger enkeltstående kilder, der uden undtagelse over årene fremstiller “vores” side af sagen, ikke en fair gennemgang af de andre sider.
DR har hverken kvalitativt eller kvantitativt leveret kritisk journalistik eller information om USAs/NATOs krige som om Ruslands i Ukraine af den art, man excellerer i siden Rusland annekterede Krim (hvor DR også ar gjort meget lidt for at belyse det USA-orkestrerede og -finansielt støttede statskup i Kiev, som ledte til annekteringen).
Dernæst er der spørgsmålet om ekspert – ordet, som journalisten Amalie Rokkedal Simonsen anvender i den oprindelige artikel om russisk desinformation.
Det er korrekt når Termansen skriver, at den eneste kilde, som artiklen anvender, er angivet – nemlig EUvsDisnfo. Jeg har heller ikke sagt andet. Dét jeg bad Simonsen om at gøre var at sende mig navnene på de eksperter, hun anvender – og det viser sig af ovenstående svar, at der ikke kun var tale om folk fra den nævnte EU-enhed men også andre eksperter.
Men de står ikke, som DR hævder, i Simonsens artikel.
Men hér læser jeg så den besynderlige sætning: “I forhold til den konkrete sag, så kan Klager ikke forlange, at DR skal udlevere navnene på sine eksperter. DR nævner kun EUvsDisinfo.eu som kilde…”
Simonsen henviser 8 gange til “eksperter” men dem mener Termansen og åbenbart også Generaldirektøren ikke jeg kan forlange at kende navnene på. I praksis knæsættes det igen, at DR kan bruge anonym ekspertise – de fleste gemte som medarbejdere i en organisation, der selv udfører rent politisk informationsarbejde i en krigssituation.
Hvis DR’s brugere ikke har ret til at vide helt præcist hvilke eksperter, der har sagt hvad, er vi alle på Herrens mark. Da findes der ingen mulighed for kontrol af sandfærdigheden. Jeg siger ikke at DR gør det, men så kan man føre hvad som helst til torgs som ekspertudsagn, når en ekspert ikke med navns nævnelse og institutionel baggrund kan stilles til ansvar for sine udsagn af læserne, f.eks. som undertegnede.
Det er faktisk i sig selv helt hen i vejret – også uden at jeg henviser til argumentet fra min tidligere artikel, nemlig at udvalget af ekspertise her er ekstremt ensidigt og indeholder toprepræsentanter for også Danmark udenrigspolitiske establishment (Søren Laborius) – det Danmark, der direkte oekstremt intensivt bidrager til krigen på den ene side.
Termansen medgiver – helt rigtigt – at denne fortielse af kildens karaktér forringer læsernes muligheder for at bedømme indholdet af artiklen. Men endnu engang får Klager altså ikke medhold.
Jeg tager naturligvis med tak imod DR Nyheders redaktionschef, Casper Walbum Høsts, uforbeholdne undskyldning i hvilket han helt korrekt siger, at hans svar til mig var unødvendigt uforskammet. Jeg antager, at nogen i DR har fortalt ham, at det skulle han gøre – ikke mindst efter at jeg havde publiceret hans brev så enhver kunne se stilen hos en højere repræsentant for DR.
Sammenfattende kunne man sige, at Termansen kunne have sparet sit lange epos – og Generaldirektøren sin tid til sikkert grundigt at sætte sig ind i min klage og bedømme at også hun afviser min anke – hvis han havde sagt:
“Det er helt klart i strid med DR’s etiske regler at i en konflikt mellem flere parter fremføre som en sandhed hvad én parts officielle myndighed, der har til opgave at være “modoffensiv” mod en anden parts information, gør gældende uden at klart gøre opmærksom på det, således at læserne bedre kan bedømme indholdet. Ligeledes er var det forkert at henvise gentagne gange til “eksperter” uden at nævne deres navn og tilhørsforhold – også dér for at læserne skal kunne bedømme validiteten og objektiviteten i det sagte.
God public service havde i stedet kunnet indebære, at DR så grundigt og objektivt som muligt havde redegjort for alle parters interesser og informationsindsats, henvist til en række forskellige kilder og overladt til sine brugere selv at vælge hvad de anser for at være holdbart og sandt.
Videre er det naturligvis uacceptabelt at DR bortcensurerer artikler af f.eks. Seymour Hersh om Nord Stream med henvisning til at denne anvender anonyme kilder, når man derpå selv giver omfattende dækning af og citerer New York Times om sagen, der udelukkende baserer sig på lige så anonyme ‘amerikanske efterretningskilder.’ Også i dette lys må det derfor betegnes som i betænkelig strid med god journalistik når DR som i Simonsens artikel – selvom den henviser til én EU-kilde – baserer sig på anonyme kilder, herunder danske officielle embedsmænd, der ikke nævnes i artiklen.”
Et citat fra DR’s etiske retningslinjer:
Jeg tillader mig med disse etiske ord in mente fortsat at kritisere DR for ekstrem ensidighed på det sikkerhedspolitiske område og til ukritisk fordel for “vores” egen side, dvs. USA, NATO, Danmark og EU og uden ét eneste forsøg på sammenlignende analyse eller mangfoldighed i kildevalg – for ikke at tale om en fair gengivelse af modpartens interesser og informationsvirksomhed. En fair gengivelse af Ruslands interesser og holdninger ville have været desto mere på sin plads som det selvsamme EU har forbrudt sig mod internationale menneskerets-konventioner ved at lukke adgangen til visse officielle russiske medier (hvad DR heller aldrig har nævnt).
Dette vil sikkert både Termansen og DR’s ledelse (se hvem der har modtaget svaret til mig) sikkert være uenig i. De ser det ikke selv på grund af en – kan man fornemme – udbredt “gruppetænkning”, politisk korrekthed, censur eller selvcensur – hvad véd jeg. DR er jo et statsligt medie.
DR’s dækning af disse ting og den gennemførte uforsigtighed i netop en krigssituation er ikke kun en mediepolitiske skandale men, vil jeg hævde, i soleklar strid med en rimelig tolkning af DR’s etiske retningslinjer samt det lovbaserede mandat fra Folketinget, som DR har at rette sig efter som public service-medie. Til forskel fra private, kommercielle medier skal DR netop ikke dække verdens gang efter subjektivt politisk forgodtbefindende og hensyn til hvad der sælger på mediemarkedet.
Så længe Folketinget ikke griber ind vil det hér fortsætte. Og det vil Folketinget ikke fordi skiftende flertal siden 1999 har ført Danmark ud i krig efter krig og har brug for et nok så positiv, ukritisk statsligt medie til at få sine projekter legitimeret.
Hér svigter DR i ekstrem grad sin rolle som den kritiske og uafhængige fjerde statsmagt.
Jeg tror uvildige medieforskere (og andre) om blot få år vil have nok så mange kritiske bemærkninger til dette centrale kapitel i den danske medieverdens – uniformt NATO- og krigsstøttende – behandling af den ligeså komplicerede som farlige situation, vi stod i dér i de første år af 2020erne.
Noter
- Om mediernes holdning til konflikter, krig og fred kan den interesserede læser finde snesevis af aktuelle artikler – alle med konkrete eksempler – på følgende hjemmesider: Den Transnational Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning (TFF), andre steder hér på min blog og endelig på TFF Substack.
- Stort set alle mainstream-medier i Danmark vil få denne artikel tilsendt. Jeg forudsiger at ingen vil reagere på den.
- Denne og min tidligere artikel som jeg henviser til i indledningen vil snarest blive publiceret på engelsk, fordi der er brug for en langt større international viden om alle NATO-landes mediers påfaldende ensartede politik hvad angår krig og fred i almindelighed og NATO-Ruslands-konflikten i Ukraine i særdeleshed.
- Jeg har hér angivet to kriterier, der i dagens medieverden synes at definere ordet ‘ekspert.’
Pingback: 🔗 Share Blog from 2021 till today – 🗝 Jan Oberg
Pingback: Dagens overblik - Frihedsbevægelsens Fællesråd