dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Anmeldelse af DRs dokumentar “Oprør”
DRs dokumentar om 4 frihedskæmpere under corona-perioden blev sendt i 2 dele, 1. del mandag den 27. marts med titlen OPRØR – Farligere end corona ? og 2. del mandag den 3. april 2023 med titlen Er der flere sandheder ? Varighed af hver udsendelse er 45 minutter, i alt halvanden time.
Udgivet den 9. april 2023
Af Grete Fyhr, pensioneret lektor i terminologi og bestyrelsesmedlem i FBF
– Et kritisk eftersyn –
DRs undertekster til udsendelserne
- Hvordan reagerer et samfund under pres ? Det lærte vi meget om under corona-pandemien, og det kan vise sig at være vigtig viden, for 2020´erne er allerede blevet døbt Krisernes årti . I denne programserie møder vi talspersonerne for MIB, Morten og Ali, samt Malue (uden efternavn! eller FBF) og Saszeline Dreyer, der kalder sig frihedskæmpere. Gennem dem får vi indblik i corona-pandemien set fra et radikalt anderledes perspektiv . Hvad var det, de så, som skræmte dem mere end corona, og er deres modstand en døgnflue eller et udtryk for en større og mere grundlæggende mistillid til systemet? (del 1)
- Mediebilledet i dagens Danmark er i hastig forandring, og vi har flere valgmuligheder, når vi søger information og nyheder end vi havde før i tiden. Men hvad betyder det for den demokratiske sammenhængskraft? Er det en udvikling, der på sigt kan føre til en øget splittelse i befolkningen ? Morten, Ali, Malue og Saseline føler sig ikke lyttet til i de store etablerede danske medier og opsøger i stedet andre nyhedsplatforme. (del 2)
Titlerne er ikke frihedskæmpernes valg, men de skulle efter sigende have accepteret ”Oprør”, ikke resten. Denne titel er interessant: Oprør – farligere end corona? Hvad er farligere end corona? Hvad ligger der i tvetydigheden eller flertydigheden af disse ordvalg. Gæt selv.
De 4 frihedskæmpere præsenteres af DR således (jf. ovenfor): ”talspersoner for MIB, Morten og Ali, samt Malue og Saszeline Dreyer”, en præsentation der forudsætter, at vi kender personerne, forkortelserne og efternavne på de 3, som kun er angivet med fornavn. Kun en person bliver angivet med efternavn. Virker umiddelbart lidt sjusket? Derudover fremgår det ikke klart, hvordan sammenhængen er mellem de 4 personer, man kunne umiddelbart (hvis man ikke vidste bedre) udlede, at Malue (uden efternavn) var en del af MIB. Man kunne ønske en mere klar præsentation a la: talspersonerne for MIB (Men in black), Morten (+ efternavn) og Ali (+ efternavn) samt Malue Montclairre, formand for FBF (Frihedsbevægelsens Fællesråd) og Saszeline Dreyer.
Hvad kan man forvente af genren dokumentar ?
Nuvel, vi skal ikke hænge os i detaljer, men vi har alle store forventninger til genren dokumentar, hvad angår grundighed, omhu, fakta, objektivitet, nysgerrighed, dybdegravning og sandhed. Og DR er jo erfaren ud i den genre, så vi må godt forvente os et brag af en dokumentar!
En dokumentar er en film, hvis formål er at dokumentere en given virkelighed, og de medvirkende er virkelige mennesker. En (god) dokumentar søger efter sandheden om noget, går dybt ind i emnet, prøver at skabe indblik og grave virkeligheden frem. Den prøver at vise os noget, vi ikke selv har fået øje på. Den viser os ofte noget, som gemmer sig under overfladen, og den baserer sig på fakta.
Og denne søgen efter sandheden sker bl.a. via en interviewer, som har til opgave at stille relevante spørgsmål, som giver den interviewede person mulighed for at åbne sig og uddybe sine holdninger, bevæggrunde og forklare sine handlinger. Kvaliteten af en dokumentar afgøres derfor af de stillede spørgsmål, og desværre er denne dokumentar præget af spørgsmål, der hele tiden undgår de EGENTLIGE problemstillinger, som derfor ikke behandles (= de censureres væk). Er det fx relevant at stille dette spørgsmålet til MM i forbindelse med dissensMEDIA og mediets skribenter: ”Mister dissensMEDIA ikke sin troværdighed ved at anvende anonyme skribenter?” I stedet for at stille spørgsmål til den egentlige problemstilling, nemlig censur, udskamning, forfølgelse, bliver spørgsmålet et indirekte angreb på mediets troværdighed. Tilfældigt eller bevidst ? Det helt oplagte spørgsmål ville jo have været:”Hvorfor er det nødvendigt for dissensMEDIA at benytte anonyme skribenter?” Så ville dialogen have handlet om, hvad det EGENTLIGE problem er, og ikke om et pseudoproblem. En smart strategi bestående i at tage fat i bi-omstændigheder i stedet for de centrale og egentlige problemer! DR bruger samme strategi i debatprogrammer, når en kritiker er i stolen, bl.a. i deadline. Bi-omstændigheder, metafoer m.v. benyttes som afledningsmanøvre for at undgå at tale om den egentlige substans.
Ali (Sufi) berører flere gange netop dette problem. Han siger bl.a.: ”Den kobling har jeg ikke tænkt på …det er taget ud af kontekst, det er ikke demonstrationens budskab .. udenomssnak .. mærkeligt, at vi skal snakke om andre ting end det, der egentlig var budskabet .. Vi kæmper principielt for demokratiske rettigheder, men bliver shut down”…
Hvad er det umiddelbare indtryk af dokumentaren ?
I barnlig begejstring og spænding sætter vi os i teatersædet og glæder os til ”forestillingen”. Der er fra start gang i den med ”røg og damp” (DR mestrer effekterne!), og vi er som udgangspunkt begejstrede over, at DR overhovedet viser en dokumentar om frihedskæmpere, men da røgen og dampen har lagt sig, fader begejstringen ud, og der melder sig en vis irritation. Irritation over:
1) en professor, der skal ”hjælpe” os med at ”forstå”
2) skævvridning af parternes taletid
3) den megen fokus på ”oprør” og krudt og kugler med mange gentagelser på bekostning af at lytte til deltagerne
4) den overfladiske tilgang, dvs. mangel på nysgerrig interesse, gravning og dybdeboring…
Dokumentaren kommer efter 3 år med TOTAL censur af de kritiske røster fra mainstream medierne og i særdeleshed fra DR. Vi må ikke glemme, at DR gik forrest i ikke blot censur men også i decideret udskamning og forfølgelse af coronakritiske røster. Vibeke Manniches bog I censurens skygge – blegner demokratiet (2022) har skræmmende eksempler på netop udskamning og censur fra DRs side.
DR agerede – og agerer stadig – som regeringens håndlanger, så med det in mente kan det virke noget patetisk, at netop DR sender en dokumentar, hvor nogle kritikere endelig får en stemme. Derfor er det relevant at stille et par spørgsmål. Tror vi, at DR gør det pga journalistisk hæderlighed (så kunne de jo for længst have lyttet til kritikerne), af kærlighed til frihedskæmpere, eller føler DR– med de mange afsløringer af alle løgnene – nu en vis forpligtelse til at leve op til sit ansvar som public service virksomhed .. eller ønsker de at give sig selv et alibi: se selv, vi lader skam kritikere komme til orde. Eller en helt fjerde teori (konspiration!). Who knows?
Hvorfor er der så stor skævvridning af taletiden ?
Sendetiden var halvanden time, som skulle fordeles på de 3 persongrupper, på ”krudt og kugler”, og på vise ord fra en professor fra Århus Universitet udi ”biological psychology, psychology of democracy, attitudes and politics” (citat fra AUs hjemmeside), Michael Bang Petersen.
Uden at have foretaget ”videnskabelig research” er det vist rimeligt tydeligt, at taletiden ikke blev fordelt bare nogenlunde ligeligt. Skal den det? Tja, nej .. det er dokumentaristens valg, men er det rimeligt, at Malue Montclairre får så forholdsvis en lille andel af taletiden? Umiddelbart må både MIB og Saszeline Dreyer være tilfredse med den opmærksomhed, de får. De får lov til at præsentere deres start i frihedsbevægelsen, deres forløb i den, og de blev fulgt ”til dørs” med deres respektive opgaver, og dette blev desuden suppleret med tekst i sorte bokse. Både MIB og Saszeline Dreyer er i gang med andre projekter, får vi at vide.
Der var ikke et lignende fokus på Malue Montclairres forløb, hvordan og hvorfor hun startede FBF og udviklingen indtil i dag, hvor hun stadig er aktiv og fortsat udvikler FBF. Og der er ingen sort bjælke om MMs aktiviteter i dag. Er det tilfældigt, sjusket? Næppe, DR ved godt, hvad de gør!
Hvorfor har DR ikke lavet 3 programmer, de har rigeligt materiale til flere programmer, en del for hver, som producenten efter sigende havde planlagt??
Jeg er bekendt med, at MM har indtalt ca. 10 timers interview, og hun fik taletid i ca. 15 min! (et skøn), så det meste er jo klippet fra. Og hvad er klippet fra ? Jeg ved det ikke, det ved kun MM og producerne. Men MMs efterfølgende video (udgivet 28. marts 2023) med pensioneret immunolog Kim Varming, og formand for Landsforeningen for HPV-bivirkningsramte Karsten Viborg viser, at fakta omkring HPV-vacciner er klippet fra i dokumentaren, så man kan med rette spørge sig selv, hvilke andre fakta og vigtige informationer DR ligeledes har klippet fra? Hvad har producernes kriterier været for fraklip? Har DR styret klipningen, så resultatet passede dem bedre? Det ville have været interessant at være en flue på væggen i klipperummet!
Hvad er professorens rolle ?
Professorens medvirken forklares ikke, men den må forstås som DRs talerør, der – roligt og uden (ild)sjæl – skal tage os i hånden, og både pædagogisk og professoralt guide os igennem ”oprøret” og hjælpe os med at forstå ”fænomenet” i forhold til samfundet. Hans rolle er bestemt ikke uinteressant. Han er EKSPERTEN, vi skal lytte til, og det gør vi skam, selv om han er vældig professoral (= irriterende) at høre på !, og man forstår hurtigt, at han er sat til at gyde olie på vandene i form af at bringe forklaringer (belæring, opdragelse) om, hvad der sker i et (demokratisk?) samfund, når ikke alle slår hælene sammen og går i takt, selv om de får besked på det.
Skal vi bøje os i støvet af ærbødighed over for denne professor? Nej, det skal vi bestemt ikke, med mindre det altså lykkes for ham at få nogle manipuleret til det.
Han bliver bl.a. talerør for, at det er nødvendigt, at politikere i coronaperioden presser tech giganter (Facebook m.v.) til at STYRE information og fjerne såkaldt misinformation, altså de skal udvise censur! Det siger han uden at blinke, og han undlader behændigt at se dilemmaet i, hvem der skal afgøre, hvad der er misinformation. Præmissen er, at vi er i en farlig krise, som kræver usædvanlige (udemokratiske) greb – herunder styring, censur, kontrol. Den præmis sættes der ikke spørgsmålstegn ved.
Han konstaterer nøgternt, at ”et samfund, der går i takt, fordømmer dem, der ikke går med, for at motivere dem til at følge trop”. Læs lige udsagnet en gang til !
Han forsvarer medierne med, at de påtog sig den (vigtige) oplysende rolle, de fortalte, hvordan myndighederne tænkte, hvordan virus fungerer, hvordan den smitter .. og han fortsætter: ”systemkritikere kunne dermed blive bange for, hvor den kritiske rolle fra pressen blev af, men så var der alle mulige andre alternative medier til rådighed, så hvis man vil have et kritisk blik på mediernes håndtering, så kan man finde det andre steder end hos de traditionelle store medier.”
WHAT ? Han bilder folk ind, at der er et fint og nuanceret åbent medielandskab, hvor alle kan komme til orde!! Hvilken tilsnigelse at manipulere folk til at tro, at de har fri og åben adgang til differentieret information, når det stik modsatte er tilfældet. Han glider let hen over, at de såkaldte alternative medier generelt lever censureret ”under jorden”, så folk skal gøre en mere end almindelig aktiv indsats for at finde dem.
Men det bekymrer dog vor professor, at der i samfundet kan opstå forskellige virkelighedsopfattelser pga disse alternative medier.
Glemmer han, eller overser han bevidst, at det jo ret beset er essensen i et demokrati, ja styrken, at alle virkelighedsopfattelser er OK, og at borgerne har en grundlovssikret ret til at blive hørt. Og den ret er han i gang med at legitimere fjernelsen af. Han bliver således talerør for censur, konformitet, styring og kontrol, for de kritiske holdninger til narrativet skaber splittelse og uro i et samfund … og det kan vi ikke have!
Og så er han bekymret for det frie valg, for, som han siger, ”den nye medievirkelighed, vi lever i, bliver også, at det i høj grad bliver et personligt valg, hvem det er, man stoler på.” Vi borgere kan på den anden side være bekymrede og undre os over, at det personlige valg (pludselig) skulle være et problem, Hylder vi ikke – normalt – det personlige valg, handler demokrati ikke lige præcist om det personlige valg af hht. parti eller politiker (man stoler på) … så hvorfor er det personlige valg nu lige pludseligt blevet et problem? Tingene vendes fuldstændig på hovedet.
Professorens systemforherligelse kommer også til udtryk med bemærkningen om, at krisen viste, at Danmark er et rummeligt land, og at det er et sundhedstegn! Hvad mener han? Helt ærligt! Rummeligt fordi demonstrationer blev tilladt eller rummeligt, fordi ikke alle demonstranter blev fængslet? Hvad med alle de (over)greb, der fandt sted, og som tydeligt viste IKKE-rummelighed?
Nu er professoren jo professor i psykologi, så han mener sig berettiget til at ”udlægge” frihedskæmpernes følelsesliv. De FØLER sig marginaliseret og udskammet. Og de OPLEVER, at friheden er taget fra dem, siger han. Faktum er, at de ER og FORTSAT BLIVER helt konkret og bogstaveligt udskammet, marginaliseret OG censureret, så meget, at DR ikke vil have dem inden for i sine egne studier til saglig debat. Og nej, friheden, den er RENT KONKRET taget fra folk. Og frihedskæmpere blev helt KONKRET udsat for FORSKELSBEHANDLING (= diskrimination). Og nu bliver denne konkrete situation som forskelsbehandlet borger – ganske elegant – ignoreret af en forsker og (ned)gjort til følelser!
Strategien for DR synes at være at lægge en slags bagtæppe eller ”fortrængningstæppe” på dokumentaren, hvor ansvaret for ”oprøret” – elegant – lægges over på frihedsbevægelsen, som splitter, konspirerer, forårsager uorden, optøjer, ballade.
Professoren ender faktisk med at blive hovedpersonen i dokumentaren, fordi han er budbringer af DRs politiske holdninger. Så på denne sublime måde blev en dokumentar, der som udgangspunkt nok ikke var DRs ønskebarn, vupti manipuleret til også at være et talerør for magteliten. Seerne skulle gerne forstå, at sådan nogle ustyrlige frihedskæmpere – der tillader sig at tænke selv, stille kritiske spørgsmål, ønske fred frem for krig – er farlige (sic!) (for en totalitær ensretning). Derfor skal de ikke alene voksenmobbes, de skal derudover, fremgår det af et par dugfriske artikler i BT, også være under PETs overvågning (med påstemplingen ”antimyndighedsekstremister”), de udgør nemlig en ”potentiel trussel, da de anses for at være ”antiautoritære og antimyndighedsorienterede” !! (BT 7. april 2023: Eksperter slår alarm: Danske coronaskeptikere er nu blevet Ukraine-modstandere og BT 8. april 2023: De har tusindvis af følgere på sociale medier: Myndighederne mener, at de kan være en mulig trusses). Hvad sker der med journalister og medier ?
Er DR og frihedskæmperne enige om betydningen af centrale begreber?
Svaret er et rungende nej. De snakker fuldstændig forbi hinanden, fordi enhver god dialog, enhver debat bør foregå med udgangspunkt i afklaring af de begreber, der tales om. Og det sker ikke. DR undgår på forunderlig vis at forholde sig til begrebsafklaring, og det er jo både trist og besynderligt i og med, at vi har at gøre med såkaldte dybdeborende journalister og en professor.
Forklaringen er jo nok den, at dokumentarens præmis er, at DR har definitionsretten. Punktum! Ord er vigtige, ord er magtfulde, og systemet har magten!
Helt almindelige begreber skifter indhold ovenfra (af hvem?) uden oplysning eller faglig debat. Det gælder fx immunsystemet, som pludselig fik en anden definition, således at naturlig immunitet ikke længere er det centrale, sundhedsbegrebet har også ændret betydning, forebyggelse er nærmest forsvundet ud af ordforrådet, og der kan nævnes endnu flere.
Vi drives rundt i manegen, først den ene vej, så den anden vej, vi bliver rundtossede, forvirrede. Er det måske ligefrem hensigten ?
Krise
Dokumentaren burde være startet med en behandling af begrebet krise .. set fra begge sider. Hvad er vi enige om, hvad ikke, en helt stille og rolig afklaring.
Professoren taler om ”krisen”, som om alle er enige om krisens art, oprindelse, omfang og om løsningen, men det er alle ikke! Ifølge narrativet er coronakrisen en sundhedskrise forårsaget af corona, andre mener, at denne fortælling er falsk. Men hvorfor mener de utallige censurerede forskere og videnskabsfolk overalt i Danmark og i hele verden, at denne fortælling er falsk? Hvorfor må vi ikke se og høre deres forskningsresultater og sammenholde dem med narrativet? Tja, det er et godt spørgsmål. Det må vi bare ikke. Sådan er det! Lev med det !
Det er derfor frihedskæmperne gør ”oprør”.
Det er tydeligt, at dette faktum slet ikke interesserer professoren, han skøjter udenom, vel fordi der for ham kun er en beskrivelse, en sandhed, og den ligger i narrativet.
Og det er jo der, det hele starter, så hvis han og DR ikke vil røre ved ondets rod med en ildtang, så hvorfor lave en dokumentar, når man ikke vil grave, gå i dybden, spørge, lytte, hvilket er en dokumentars varemærke ?
Og helt galt går det i hans udgangsreplik, hvor han lidt truende? antyder, at det ”bliver sværere at håndtere de andre kriser, vi vil stå overfor, fordi det er vigtigt, at vi har tillid til det system, vi lever i, og til hinanden, for at vi kan komme helskindet igennem krisen”. Altså vi skal have tillid uanset hvad, uanset om tilliden er berettiget eller fortjent!
Det, han siger, er jo stik imod demokratiets sjæl, det er indirekte en trussel til os alle om, at hvis vi IKKE følger dette narrativ og kommende narrativer, altså ensretningen dikteret af regering og støttet af medier, så vil frihedskæmpere (læs antimyndighedsekstremister) være skyld i, ”at vi ikke kommer helskindet igennem”, og dermed er det stadig OK både at censurere og udskamme .. og det skal vi forstå. AMEN!
Flere andre nye begreber er plantet i vores kollektive bevidsthed.
Misinformation og censur
Misinformation er nu ganske enkelt en information, der går imod elitens narrativ. Længere er den ikke. Og misinformation må ikke finde sted, derfor har vi indført censur på FB m.v., som skal styre og kontrollere.
Fra at være et negativt begreb, noget man havde i Kina, men bestemt ikke i DK, har begrebet censur nu fået en opblomstring og er blevet mainstream og positivt ladet! Medierne påtager sig, skal man forstå, den oplysende rolle på vegne af magteliten og myndighederne, der nu, konstaterer vi, afsløres i den ene løgn efter den anden, men det har ingen betydning. Alt er godt, man skal bare gå i takt og fordømme dem, der ikke går med, for at motivere dem til at følge trop, siger vores professor!!
Frihedsrettigheder
Var der interesse for at høre om dem og om overtrædelse af dem ? næh!
Hvor spørges der ind til dem … i dybden? Ingen steder, selv om det er et centralt begreb, da frihedskæmpere kæmper for frihedsrettigheder!
Tillid
Normalt skal man gøre sig fortjent til tillid (det siger man bl.a. om politikere), men ikke her. Regeringen skal ikke gøre andet end nærmest kræve tillid uden kritiske spørgsmål. Der vendes igen op og ned på de kendte begrebers indhold.
Splittelse
Der byttes rundt på årsag og virkning. Skylden for splittelsen lægges på frihedskæmperne, det er dem, der splitter. Når frihedskæmperne taler om forskelsbehandling, der strider mod konventionerne, taler professoren om splittelse, som ikke er godt for den demokratiske sammenhængskraft.
Demokratisk sammenhængskraft
Et nyt begreb, som ud over at lyde godt og positivt, hvad betyder det så?
Selvstændighed /Tænke selv
Det har tidligere altid været en god egenskab, noget børnene skulle lære i skolen og trænes i, men nu er det pludselig skidt at tænke selv, og det er sågar skadeligt for den demokratiske sammenhængskraft!
Det er slut med at tænke selv, især når vi har corona, så skal den evne sættes ud af kraft, for når vi har kriser (corona, klima, krige, fødevarer, energi), så er det skidt at tænke selv, for det skader ensretningen, så kan vi ikke gå i takt, og det skal vi, for det er bedst for sundheden og demokratiet og for tillid til systemet. Og da kriserne står i kø og fortsætter i én lang række, så kan jeg regne ud, at det vil vare meget længe, inden jeg igen får lov til at tænke selv. Og i mellemtiden kan vi jo nå at blive virkelig dumme … men det er måske også meningen?
Er det forkert, hvis jeg kommer til at tænke på Kina?
Konspirationsteoretiker
Begrebet i sin nuværende negative betydning er skabt af magteliten for at nedgøre kritikere af samme magtelite!! Begrebet er ganske enkelt blevet et skældsord. Får du sat konspirationsteoretiker på dig (og den etiket er nem at erhverve), så er du en tosse. Intet mindre! Og tosser kan man jo ikke tage alvorligt. Det er klart!
De ”tosser”, vi ser i dokumentaren er dog alt andet end tosser. Vi møder kloge, velbegavede, velformulerede, ræsonnerende personer, der er meget bevidste om, hvad de gør, og hvorfor de gør det, hvis de ellers fik mulighed for at uddybe deres bevæggrunde. Det er sande demokrater, der kæmper for demokratiet.
Begrebet konspirationsteoretiker findes på alle niveauer i samfundet (politiet, journalister, regeringen, hjemme i vores stuer), ja selv visse forskere (incl. Michael Bang Petersen) er konspirationsteoretikere. Politiet laver ikke andet end ”konspirationer”, de laver kriminalitetsteorier, finder spor, beviser, og dem sætter ind i en sammenhæng, voila. Og det synes vi jo er vældig fint.
Men når andre folk har evne og intellekt til at se LOGISKE sammenhænge, finde hoved og hale i, hvad der foregår samfundsmæssigt i Danmark og verden, så ”konspirerer” de, og så er fanden løs. Så får de en etiket, et mærke sat på og bliver peget på, udskammet og latterliggjort. Og så må man pludselig ikke være selvstændigt tænkende ej heller kritisk. Giver det associationer til ”regimer”, vi ikke normalt bryder os om?
Konklusion
Fik vi af DR et brag af en dokumentar, der skulle give os viden, indsigt, dybde, forståelse og perspektiver for frihedskæmpernes ihærdige kamp? Nej desværre. Var den ærligt nysgerrig og interesseret i at få den viden og bringe den videre. Nej desværre. DR kunne ikke dy sig for muligheden for at påvirke os og forvirre os, så vi bliver i tvivl om vore egne værdier, evner og holdninger. Desværre.
Da professoren behændigt undgår at indvi os i den omfattende viden og evidens, der foreligger om virus, smitte, mundbind, naturlig immunitet, lockdowns … for ikke at nævne korruption i medicinalindustrien, statens magtmisbrug etc., som han i sin egenskab af professor jo må være bekendt med, så må vi tillade os at slutte, at dokumentarens ærinde ikke er at give troværdige og saglige svar og information, så vi alle kan blive klogere på krisen. Desværre! Men ærindet er at give os noget andet, som er??
Dokumentaren får 2 stjerner ud af 6, en stjerne for at lave og udsende en dokumentar og en for ikke (direkte) at udskamme, latterliggøre og nedgøre frihedskæmperne. Den får ingen point for de øvrige parametre for en god dokumentar, den opgave svigtede DR.
Dokumentaren blev ikke sendt af sted ”med kys og kærlighed” Ej heller med faglighed og saglighed.
Læs også:
