dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 5
Er statens øgede overvågning af borgerne og regeringens “Tryghedspakke” et forsøg på at skræmme befolkningen fra at kritiserer den proces der udspiller sig i Danmark for tiden? Hvor er vi henne hvis regeringen kan forbyde demonstrationer mod deres politik? Har Danmark taget det næste skridt mod diktatur staten? Er ytringsfriheden truet?
Udgivet 31 Juli 2021
Af dissensMedia
Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 (Del 1)
Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 (Del 2)
Afsløring af Statens Strategiske bekæmpelse af Frihedskæmpere under Covid-19 (Del 3)
Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 (Del 4)
Opholdsforbud — Censur af frihedskæmpere forklædt som beskyttelse
Som vi har set det mange gange før, vil Staten sætte ind med radikale lovændringer og begrænsninger af befolkningens frihedsrettigheder, så det altid sker under dække af, at det er for befolkningens eget bedste, for deres sikkerheds skyld, for at beskytte dem imod en fjende. For det første, fordi dette er den eneste måde befolkningen vil acceptere begrænsningerne, og for det andet fordi regeringen på den måde kan iscenesætte sig selv som den stærke vogter, beskytter og tjener af befolkningen. Men dette er blot et alibi for at kunne indføre tiltag, som beskytter Staten. Og med Regeringens nye “tryghedspakke” forholder det sig ligeledes.
Den 10. marts 2021 fremsatte Justitsminister Nick Hækkerup Lovforslag L189, der bl.a. omhandler ændring af lov om politiets virksomhed.
Det er særligt den del af lovforslaget som omhandler “tryghedsskabende opholdsforbud”, som kræver vores opmærksomhed, idet det indebærer at politiet kan indføre opholdsforbud et hvilket som helst sted i landet, hvor de har dissensMEDIAerveret “utryghedsskabende adfærd”. Det vil medfører konsekvensen at det vil blive ulovligt for alle danskere, at opholde sig på netop dét område.
Og straffen for at bryde opholdsforbud er ganske intimiderende:
“Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for overtrædelse af et opholdsforbud i førstegangstilfælde som udgangspunkt vil blive fastsat til bøde på 10.000 kr.”
“Det forudsættes, at straffen for overtrædelse i andengang stilfælde og derover som udgangspunkt vil blive fastsat til fængsel i 30 dage.”
Lovforslaget møder kritik fra organisationerne Mellemfolkeligt Samvirke, Nyt Europa, Amnesty International Danmark. Sidstnævnte er medlemmer af Globalt Fokus’ Civic Space Arbejdsgruppe, som især kritiserer Regeringen for ikke at fremlægge tal og data, der kan dokumentere nødvendigheden af implementeringen af lovændringen.
“Det er vores opfattelse, at definitionen på utryghedsskabende adfærd er vagt defineret og at straffen for overtrædelse af det tryghedsskabende opholdsforbud, er uproportional.”
Spørgsmålet er jo så, hvem det er som står tilbage med magten til at definere, hvad der konstituerer “utryghedsskabende adfærd”, eftersom det kan være en meget subjektiv vurdering, hvad der opfattes som “utrygt”. Det er politiet som står med den magt, og organisationerne kritiserer særligt denne magtbeføjelse idet der ikke er etableret specifikke kriterier for, hvad der kan kategoriseres som “utryghedsskabende”:
“Som vi læser lovforslagets §6 b, stk 2 og specificeringen på side 27, så er kriterierne for at nedlægge et opholdsforbud i et bestemt område ganske vage. Vi er bekymrede for, hvordan politiet kan vurdere, hvad der er trygt og hvad der er utrygt — hvilket skal ligge til grund for, at et område kan blive til en zone, hvor ophold er forbudt. Vi anser ikke disse kriterier for at være helt tydelige… Politiets vurdering læner sig således ikke op ad nøje definerede kriterier, men risikerer at blive baseret på subjektive vurderinger.”
Netop her, kan man se sammenkoblingen mellem det store forarbejde med miskreditering og kriminalisering, som Staten og medierne har haft kørende siden Men in Black og Frihedsbevægelsens Fællesråd meldte sig på banen med deres modstand mod Regeringen og deres afsløringer af Regeringens løgne om Covid-19: Der er blevet arbejdet ihærdigt på netop at konstruere et billede af, at disse demonstrationer altid indebærer vold, hærværk og utryghed. Kriminaliseringen af frihedsbevægelserne har ført til, at kritik af Regeringens udlægning og håndtering af Covid-19 er blevet kategoriseret som “konspirationsteorier”, og disse er blevet tilføjet listen over terrortrusler. Man kan dermed ikke andet end forvente, at hvis denne lov vedtages, så vil den blive brugt imod Men in Black og de andre frihedsbevægelser med det argument, at de skaber utryghed i samfundet. Dermed kan Regeringen i gennem politiet, definitivt sætte en stopper for demonstrationer mod Regeringen, ved at gøre det forbudt alle personer at opholde sig i bestemte områder.
Overvågning, sindelags kontrol og kriminalisering af holdninger til Covid-19 og Regeringen
Image by Gerd Altmann from Pixabay
Den mest “truende tilstedeværelse” som Staten kan demonstrere, og som mere end noget andet karakteriserer den som totalitær, er dens intolerance over for holdninger som modsætter sig Statens, hvilket ledsages af en skarp overvågning af folks holdninger, så Staten kan sikre sig, at befolkningen nærer og lever efter de korrekte holdninger; dette kan ikke betegnes som andet end sindelags kontrol. Det indebærer i al sin enkelthed, at visse holdninger bliver kriminaliseret og gjort direkte ulovlige. Men for ikke at komme i clinch med Menneskerettighedskonventionerne der vogter over folks ytringsfrihed, er Staten nødt til komme med en retfærdiggørelse af overvågningen og kriminaliseringen. Dette gøres ved at forklæde dem som gode intentioner om at ville beskytte samfundet, og ord som “samfundssind”, “sundhedskrise”, “folkesundhed” og “tryghed for alle danskere”, fungerer som deres alibi.
At Statens sindelagskontrol og overvågning er en realitet og ikke en konspirationsteori blev tydelig, da vi i marts 2020 kunne læse Politikens artikel, “Teledata skal afsløre, om vi retter ind efter regeringen”, som skrev, at:
“Statens Serum Institut vil i samarbejde med Rigspolitiet bruge teledata til at undersøge, om danskerne overholder myndighedernes retningslinjer for at begrænse coronasmitten.”
Censuren står ikke længere for døren! Censuren har allerede sparket døren ind! Vi befinder os allerede i en situation, hvor kritiske holdninger til Regeringen og dens officielle narrativ om Covid-19 er blevet decideret kriminelle i den forstand, at de er blevet defineret som en terrortrussel: PET’s Center for Terror Analyse (CTA) skriver nu i en rapport, “konspirationsteorier relateret til Covid-19” udgør en aktuel terrortrussel i Danmark, og dét giver nu politiet lovhjemmel til at holde et ekstra vågent øje med frihedsbevægelserne og deres tilhængeres holdninger.
I sin karakteristik af den totalitære Stat skriver Dr. Meerloo,
“I Totalitaria er mennesket altid grebet af en form for officiel planlægning. Han er konstant bevidst om kontrol og overvågning, om udspionerende, skulende magter, der ligger på lur, klar til at jagte ham og straffe ham. (…) Stilhed og alenetid findes ikke længere.” (1)
Denne bevidsthed er ikke en manifestation af paranoia og dét blev netop bevist den 9. maj 2021, da Politiken bragte artiklen “Likes på Facebook bliver brugt i retssager mod coronademonstranter” omhandlende, at retssagerne mod de personer som har deltaget i Men in Black demonstrationer den 9. januar 2021, indgik deres posteringer på sociale medier som en del af anklagernes bevismateriale imod dem. Her blev bl.a. støtte til Men in Black og delinger og likes af organisationens demonstrationer, brugt til at konstruere en karakteristik af de tiltaltes personlighed.
“Når anklagere i byretten i København skal tegne et billede af tiltalte demonstranter i de omdiskuterede coronasager efter Men In Black-demonstrationen 9. januar, har de i udtrakt grad brugt de anklagedes bevægelser på sociale medier som Facebook og Instagram.
De tiltaltes “likes” af den lovligt anmeldte demonstration og i andre tilfælde “likes” af corona kritiske artikler i medier som Berlingske, Information, Politiken samt videoer fra TV 2, er blevet fremlagt som beviser.”
Det viser, at holdninger som indebærer en kritisk indstilling og modstand over for Statens officielle narrativ om Covid-19, bliver kriminaliseret. De bliver nu præsenteret af systemet (i.a. anklagerne), ikke kun som uacceptable, men som farlige og som en direkte begrundelse for, at demonstranter og frihedskæmpere skal findes skyldige og dømmes med fængselsstraf.
Det viser også, at alle os som opponerer mod Staten i forsøg på at oplyse befolkningen om sandheden, er under overvågning og at der praktiseres sindelags kontrol, hvilket Politikens artikel også oplyser at flere advokater og juraeksperter advarer om.
De sociale medier og Big Tech har gjort det let for Staten, at holde øje med sine borgere. Det har udstyret dem med den perfekte informant, der gør det let at identificere hvilke borgere som er lydige, og hvilke borgere som er ulydige. Ved at hente oplysninger om borgerne på de sociale medier, kan Staten meget let danne sig et billede af borgernes personlighed og holdninger og de vil, som vi netop har set i retssager mod demonstranter, blive brugt imod dem.
Danmark tager det næste skridt hen ad diktatur-statens vej
Statens “truende tilstedeværelse” er med ét forslag nu blevet ekstraordinært intimiderende:
Under dække af at ville komme et “kolossalt demokratisk problem” til livs, skriver Berlingske 15. maj 2021, at Djøf’s jurapanel og et flertal i Folketinget nu overvejer at indføre krav om NemID login på de sociale medier for at skabe en mere “sober tone” og definitivt gøre det forbi med falske profiler:
“I dag er det et kendt problem, at det kan være mere end almindeligt svært at finde frem til personer bag anonyme profiler på sociale medier.
Derfor bør lovgivningen i fremtiden sikre, at digitale platforme kræver ID af deres brugere, så enhver kan stilles direkte til ansvar for deres ytringer og adfærd på nettet.”
Det vil betyde, at enhver mening, som borgerne udtrykker på de sociale medier, hurtigt vil kunne spores tilbage til vedkommende.
Argumentet lyder, at identifikationen af dem som debatterer på sociale medier, skal beskytte og sikre ytringsfriheden. fordi mange afholder sig fra at deltage i debatterne pga. den hadefulde tone. Og dét er sikkert korrekt.
Men argumentet om, at det sikrer ytringsfriheden at overvåge befolkningens holdninger, er fuldt i tråd med Justitsminister Nick Hækkerup’s påstand om, at “med overvågning stiger friheden”: dét er absurd og logisk usammenhængende, for hvis man tænker scenariet igennem, skal man være meget naiv for ikke at se den åbenlyse fare, og de meget sandsynlige bagvedliggende hensigter bag ønsket:
Det, at de fleste politikere ser det som en “fornuftig løsning” hænger jo nok sammen med, at dette tiltag vil gøre det betydeligt lettere, ikke kun at overvåge befolkningens holdninger til og evt. kritik af Staten, men også at blokere den, censurere den og straffe de mennesker som ytrer den.
Det er mildest talt iøjnefaldende og decideret suspekt, at dette forslag netop dukker op nu, hvor der er opstået et stort antal frihedsbevægelser, som bruger de sociale medier, heriblandt Facebook, til at fremlægge kritik af Statens udlægning og håndtering af “Coronakrisen” – en kritik som indebærer videnskabeligt funderet kritik af restriktionerne, nedlukningerne, krav om mundbind og Covid-19 vaccine-kampagnen.
Mange af kritikerne fra bevægelserne oplever, at deres profil bliver blokeret for en periode eller helt slettet som en direkte konsekvens af deres kritik, med den begrundelse at de lægger falske og “skadelige” oplysninger frem, og dét på trods af, at deres oplysninger er baseret på solide, peer-reviewed forskning og anden dokumentation. Facebook selv har erklæret, at opslag med oplysninger som ikke stemmer overens med WHO’s eller det pågældende lands sundhedsmyndigheder, vil blive betragtet som “misinformation” og vil derfor blive slettet eller markeret som “misinformation”. Men hvad nu hvis en person ligger inde med korrekte oplysninger, der modsiger WHO? Der må vel være en interesse i at få sandheden frem? Men hvordan skal dét ske, hvis det på forhånd er besluttet, at alt der er i strid med WHO, er forkert? Dét ligner mere hårdnakket ideologi end videnskab. Og dét ligner mere en søgen på at tjene egne interesser, end en søgen efter sandheden.
Resultatet er unægteligt, at befolkningen kommer til at blive holdt i meget kort snor, idet det netop sker samtidig med, at PET nu officielt har tilføjet “konspirationsteorier relateret til Covid-19” til listen over terrortrusler i Danmark. Det kan dermed betyde, at enhver kritik af Staten som bunder i Covid-19 og ikke falder i god jord hos Staten, kan ende i den kategori hvorfor det bliver en nødvendig sikkerhedsforanstaltning for disse kritikere og frihedskæmpere, at kunne komme med deres kritik anonymt for at undgå sigtelser og fængsel.
Tyskland sætter ind mod “Coronavirus benægtere”
PET har tilføjet “konspirationsteorier” specifikt relateret til Covid-19 på listen over terrortrusler og den 28. april 2021 bragte New York Times artiklen “German Intelligence Puts Coronavirus Deniers Under Surveillance”. Heri skriver de at det samme tiltag nu er indført i Berlin, hvor modstandere af den tyske regerings håndtering og udlægning af Covid-19 kriminaliseres, fordi de som “Coronavirus benægtere” anklages for at udgøre en trussel mod samfundet, beskyldt for at forsøge at undergrave og delegitimerer det tyske demokrati:
“Germany’s domestic intelligence service said on Wednesday that it would surveil members of the increasingly aggressive coronavirus denier movement because they posed a risk of undermining the state. (…)
Still, the Interior Ministry took pains to say that the danger from coronavirus deniers and conspiracy theorists does not fit the mold posed by the usual, politically driven groups, including those on the far left and right, or by Islamic extremists.
As a result, the authorities are setting up a new department specifically tasked with handling cases that seek to delegitimize the state.”
Det demonstrerer på skræmmende vis, både censureringen og kriminaliseringen af holdninger til Covid-19, som er modsiger Statens narrativ, som ikke kun medfører social udskamning, men derudover og mest alarmerende, kan medføre deciderede terrorsigtelser på et synkroniseret og globalt niveau:
“The national intelligence agency’s formal dissensMEDIAervation of the deniers’ group is the first step in a process that could lead to it being declared unconstitutional and ultimately banned.”
Det lyder banalt men hele scenariet kan faktisk bedst beskrives som et show, en iscenesættelse. Målet er at afskrække frihedsbevægelserne fra at fortsætte deres modstand, og samtidig forhindre at andre får lyst til at tilslutte sig modstanden. Det billede som Staten ønsker at vi skal have af situationen er, at den opgave som vi står over for, og de modstandere som vi står over for, er så meget stærkere end os at vi står over for en umulig og uoverkommelig opgave – at vi står over for en modstander, som sidder med alle kortene på hånden, så vi til sidst kaster håndklædet opgivende i ringen.
Men den øgede censur og kriminaliseringen af udtalelser, som afslører Statens løgne og bedrag om Covid-19 og afsløringen af, at Covid-19 bruges som et påskud for at indføre diktaturlignende tilstande, hvorved Staten kan tilrage sig endnu mere magt, er skræmmende … men det afslører, at de vitterligt ser os som en trussel og dét betyder, at vi er på rette spor.
Referencer
- Dr. Joost Meerloo. 1956. The Rape of the Mind — The Psychology of Thought Control. s.93
__________________________
>>Tilbage til artikel oversigten<<
__________________________
>>Hvad gør dissensMEDIA? <<
__________________________
