dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 – Del 3

Problem ==> Reaction ==> Solution er en gammelkendt metode brugt af diktatorer. Problemet er bl.a. skabt gennem massiv test af raske mennesker + skræmmekampagner i pressen 24/7/365. Vidste du at der opponeres mod det der sker i hele verden? I artiklen beskrives nogle af de strategier magthaverne benytter for at imødegå kritikkerne!

Udgivet d.31 Juli 2021
af dissensMedia

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 (Del 1)

Afsløring af Statens strategiske bekæmpelse af frihedskæmpere under Covid-19 (Del 2)

“The welfare of the people in particular has always been the alibi of tyrants, and it provides the further advantage of giving the servants of tyranny a good conscience.” — Albert Camus: (1)

Vogtere af status quo vil altid se modstandere som en trussel — fordi de er en trussel. Deres modstand karakteriseres som “samfundsundergravende” og desværre er det koncept blevet tildelt en ensidigt negativ betydning. Hvorvidt “samfundsundergravende” virksomhed er negativ eller positiv afhænger af den type samfund, som man forsøger at “undergrave”. I det her tilfælde betyder samfundsundergravende virksomhed blot, at personer eller grupper afviser den eksisterende statsmagt, fordi de anser den for at handle uretfærdigt, bedragerisk, løgnagtigt og undertrykkende over for sin befolkning. Og hvis man forsøger at “undergrave” et samfund, der i stigende grad opfører sig diktatorisk og fascistisk, og som har vist sig at være korrupt og føre sin befolkningen bag lyset med løgne og censur, så burde den logiske og etiske konklusion være, at enhver er moralsk forpligtet til at gøre op med det statsstyre, der er ansvarlig for sådan et samfund.

Kliniske psykolog Dr. Bruce E. Levine (del 1) demonstrerer i sin bog Resisting Illegitimate Authorities, hvordan “ulydige” anti-autoritære personer udgør en trussel mod det etablerede statssystem, fordi de udfordrer og opponerer mod det system de anser det for at være korrupt og illegitimt; som konsekvens vil Staten gøre alt for at miskreditere, kriminalisere og på anden vis skille sig af med dem:

“Anti-authoritarians reject — for themselves and for others — an unquestioning obedience to authority, and they believe in challenging and resisting illegitimate authority.

Anti-authoritarians are a threat to authoritarians who demand unquestioning obedience. Thus, authoritarians attempt to marginalize anti-authoritarians.” — Bruce Levine (2)

Frihedskæmpere verden over, som er begyndt at danne foreninger og demonstrationer mod deres regeringers håndtering af Covid-19 og den øgede overvågning og kontrol med Covid-19 som alibi, er begyndt at blive et stort problem for de regeringer. Den politiske elite, ikke kun i Danmark men på globalt plan, er yderst bevidste om, at kritikken og skepsissen spreder sig og de ved, at disse personer står i vejen for gennemførslen af deres agendaer om radikale restrukturering af samfundets sociale og økonomiske systemer; derfor er det nødvendigt at skille sig af med dem, enten gennem censur eller indespærring.

A Social Contract to Transform Our World by 2030

Regeringen kan ikke gå ud og direkte forbyde demonstrationer mod håndteringen af Covid-19, fordi det vil konstituere Grundlovsbrud idet Grundloven sikrer forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og retten til at protestere. Selv de personer, som ikke deler demonstranternes holdninger, vil stejle, fordi det er en åbenlys krænkelse af også deres rettigheder. Derfor er de nødt til få de grupper, som organiserer og deltager i demonstrationerne, til at fremstå som voldelige og som en trussel mod befolkningen, så grupperne og deres demonstrationer kan gøres ulovlige af dén vej.

Problem → Reaction = Solution Strategi

Problem — Reaction — Solution er en moderne modificering af Hegels Dialektik, der flittigt bliver anvendt af politiske ledere. Dette gøres for at manipulere befolkningen, til at bevæge sig i den retning som de ønsker, alt imens befolkningen er overbeviste om, at det er den retning, de selv ønsker.

Det er “løsningen”, der som regel kommer i form af politiske tiltag og ændret lovgivning, der er Statens egentlige mål. Staten skaber (illusionen om) et problem, der afføder den ønskede og planlagte reaktion fra befolkningen. Konsekvensen er, at befolkningen nu ikke kun er mere modtagelig for “løsningen”, de vil ligefrem ønske den ved at bede Staten om at indføre den. Metoden har den strategiske fordel, at Staten giver befolkningen indtrykket af, at indføre disse politiske tiltag for befolkningens skyld. Samtidig signalerer Staten at være lydhør over for befolkningen og iscenesætter sig selv som befolkningens beskytter, som indfører politiske tiltag der er i overensstemmelse med befolkningens ønsker og behov. Men i virkeligheden implementeres det udelukkende for at tjene Statens egne interesser.

Den mest effektive måde at gøre befolkningen modtagelig for radikale politiske tiltag, er ved at fremkalde en følelsesmæssig reaktion som frygt – for det første fordi det gør befolkningen reaktionære i stedet for kritisk tænkende, og for det andet fordi det skaber et afhængighedsforhold mellem Stat og befolkning, som får befolkningen til at kræve at Staten yder dem beskyttelse. Derved bliver magten direkte placeret i Statens hænder.

Bliv medlem for 2 kroner om dagen

Bliv medlem af FBF allerede i dag. Vi har brug for din opbakning til at fortsætte vores arbejde.

John B. Watsons behaviorisme og dets anvendelse i følelsesmæssig styring af befolkningen

Manden, som bærer en stor del af “æren” for Problem — Reaction — Solution strategien, er amerikanske adfærdspsykolog John B. Watson (1878–1958). Han prises af eftertiden som faderen af moderne adfærdskontrol, en psykologisk disciplin kaldet ‘behaviorisme’, og det er ikke nogen hemmelighed, at formålet med disciplinen var at kunne forudsige og styre menneskelig adfærd; det var Watsons erklærede målsætning (3).

Watson’s animal and baby experiments: ‘emotional conditioning’

Grundlaget for Watsons psykologi var, at folks handlinger og relationer til verden er baseret på følelser, og ikke fornuft og logik, hvilket er årsagen til den grundlæggende tanke om, at hvis man ønsker at forudsige og styre folks adfærd, skal det ske ved at vække specifikke følelser:

“The point, for Watson, was that fear-based conditioning … rather than love-based, was the most common and powerful force shaping a person’s social life.” — Rebecca Lemov (4)

Watsons behaviorisme blev først anvendt inden for reklamebranchen på Madison Avenue (New York), hvor firmaer brugte hans teori om adfærdskontrol og ‘følelsesmæssig conditioning’ til at sælge produkter, ved at skabe en følelsesmæssig tilknytning mellem kunde og produkt:

“To make your consumer react, it is only necessary to confront him with either fundamental or emotional stimuli.” — John B. Watson (5)

Watsons adfærdsregulering har været implementeret lige siden, som et uundværligt værktøj inden for overtalelsesstrategier for politiske ledere, til at styre en befolkning hen i en ønsket retning, samt for at kunne overtale dem til at bakke op om politiske tiltag. Opbakningen til at invadere lande som Irak, Afghanistan og Syrien er måske er de mest kendte eksempler.

I dag ser vi fx. dette scenarie udspille sig i Statens promovering af mundbind, overholdelse af restriktioner, fysisk afstand og Covid-19 vaccinen, ved, at der bliver konstrueret en tydelig følelsesmæssig association mellem handlinger/regler (i.e. produkterne) og befolkningens personlighed. Det der sælges, er ikke regler, men en moralsk status. Det er således lykkedes Staten at overtale størstedelen af befolkningen, til at udføre de handlinger som Staten ønsker, ved at appellere til det enkelte menneskes moralske samvittighed og ansvarsfølelse, og gøre det Staten anviser “for at passe på hinanden”, og yderligere med den tiltænkte signalering, at de som ikke retter ind, stigmatiseres som egoistiske outsidere.

Der findes en enorm mængde videnskabelig evidens, der definitivt modbeviser Statens officielle narrativ om, at krav om mundbind er indført af hensyn til “folkesundheden”: Allerede i oktober 2020 konkluderede det amerikanske universitet Stanford og Palo Alto Health Care System, at mundbind ikke beskytter mod smitte eller transmission af virus:

“Due to the difference in sizes between SARS-CoV-2 diameter and facemasks thread diameter (the virus is 1000 times smaller), SARS-CoV-2 can easily pass through any facemask.” Konda A., Prakash A., Moss G.A., Schmoldt M., Grant G.D., Guha S. Aerosol Filtration Efficiency of Common Fabrics Used in Respiratory Cloth Masks. ACS Nano. 2020;14:6339–6347

Hvad værre er, så konkluderede det amerikanske universitet i sin rapport, at vedvarende brug af mundbind kan være decideret “katastrofalt for helbredet”, fordi det kan undertrykke immunforsvaret og forårsage hypoxemia og hypercapnia, hvilket kan føre til forhøjet boldtryk, hjerteproblemer, neurologiske problemer, forårsage cancer (fordi cancerceller lever i et oxygen-fattigt miljø) og derfor potentielt bidrager til at accelerer dødeligheden. (Facemasks in the COVID-19 era: A health hypothesis (nih.gov)

Men Regeringen kræver lydighed, og den kræver at vi ignorerer disse videnskabelige data for i stedet at rette retter ind, blot fordi Regeringen siger det. Regeringen ønsker, at vi stoler mere på dem end på vores egen sunde fornuft, vores egne øjne, vores egne ører og intellekt og at vi skal adlyde på trods af, at deres påbud tydeligvis ikke indføres for vores helbreds skyld.

Derfor bliver mundbind promoveret på en måde, der er tiltænkt at snige sig udenom intellektet; mundbindet “sælges” som et symbol på “det gode menneske”, og folk bliver forført til at gå med dem på baggrund af emotionelle salgstaler om, at de har hjertet på rette sted  og viser samfundssind — hvilket samtidig formidler det implicitte budskab om, at den, som ikke går med det, ikke har hjerte og samfundssind på rette sted, han/hun har slet ikke noget hjerte. Men ifølge Regeringen selv, er mundbindet ikke indført af sundhedsfaglige, videnskabelige årsager — men for dets adfærdsregulerende effekt.

“Et krav vil derudover kunne med medvirke til at skabe større opmærksomhed om alvorligheden af en smitsom sygdom blandt befolkningen, derved at et krav kan fungere som en påmindelse om, at man skal efterleve også øvrige smitteforebyggende tiltag, herunder afstand, reducere kontakt, opretholde et højt niveau af hygiejne, rengøring m.v.” (6)

Frygt bliver altså bevidst brugt som adfærdsregulerende tiltag, for at få befolkningen til at rette ind: Ved konstant at “påminde” folk om (den påståede) “alvorlighed” ved Covid-19, fastholder man automatisk folk i en tilstand af frygt, idet de konstant konfronteres med et direkte billede på en trussel mod deres liv, hvormed der automatisk sker en følelsesmæssig association mellem mundbind og (påstået) trussel.

Når det så lykkes at få størstedelen af befolkningen til at se sig selv som “de gode”, er det lettere at karakterisere “ulydige” nægtere som “de dårlige” og “de farlige”, fordi det at følge Regeringens anvisninger i sig selv bliver identitetskonstituerende i den forstand, at folk forbinder det at være gode mennesker med netop overholdelsen af de regler — og det tildeler de lydige en højere plads i det moralske hierarki — hvilket præcis er hensigten: Når først man anser sig selv for at have en plads højt i hierarkiet, så vil man automatisk anse de ulydige for at have en lavere plads i det moralske hierarki, og det er nok til at retfærdiggøre social udskamning og marginalisering.

Hvordan man markedsfører kriminalisering gennem frygt

“Authoritarians financially marginalize those who buck the system, they criminalize anti-authoritarianism, they psychopathologize anti-authoritarians, and they market drugs for their “cure”. — Dr. Bruce Levine (7)

Behaviorismen bruges strategisk imod befolkningen, til at fremkalde den ønskede adfærd og reaktion ved i bogstavelig forstand, at skabe ‘fjender’ gennem ‘dæmonisering’. Denne strategi slår som regel aldrig fejl, hvilket er årsagen til at den netop har været totalitære regimers “go-to strategi”: appeller til menneskets overlevelsesinstinkt ved at bilde dem ind, at “de andre” udgør en trussel mod deres liv. Ingen drivkraft i mennesket er stærkere end dets overlevelsesinstinkt, og når det aktiveres bliver mennesket overtaget af primitive (og nødvendige) impulser, der overtager kontrollen over ens adfærd, hvor første prioritet bliver at eliminere truslen — Det er irrelevant, om truslen er reelt eksisterende eller fabrikeret; det afgørende er, at den bliver opfattet som reelt eksisterende.

Neurovidenskabelig forskning har påvist, at frygt aktiverer en “fight or flight” respons, som kognitionsforskere kalder ‘arousal’. Under ‘arousal’ sættes menneskets evne til at reflektere ud af kraft, når det oplever en stærk følelsesmæssig påvirkning, fordi der sker en aktivering af helt andre neurale systemer, hvor ubevidste impulser overtager for at sikre vores overlevelse (8). Så Watson havde ret i én ting; Følelser trumfer logisk tankegang.

Som nævnt i del 2, påpeger sociologerne Peter Berger og Thomas Luckmann (9), at ethvert narrativ der udfordrer Statens, må blive mødt med et “kontra-narrativ”, som kan ødelægge troværdigheden af modstandernes påstande så de ikke bliver taget seriøst. Staten anser fx. frihedsbevægelserne i forbindelse med Covid-19 for at være fjender, men før de kan skride til juridiske handlinger imod dem, er de først nødt til at få resten af befolkningen med på vognen, ved at få dem til at se frihedskæmperne som deres egne fjender.

Derfor formulerer Staten en retorisk konstruktion af ‘fjenden’, ved at tildele frihedskæmpere specifikke negative egenskaber, så det narrativ bliver en realitet for befolkningen som til sidst kommer til at se deres egne medmennesker, som fjender. En af de mest effektive måder er ved at konstruere et narrativ, hvor frihedskæmpere karakteriseres som kriminelle og/eller voldelige, fordi dét gøder jorden for befolkningens accept af juridiske indsatser mod disse personer.

Fjendebilledet tjener tre formål for Staten:

1) det forhindrer, at resten af befolkningen tilslutter sig frihedsbevægelserne, fordi de opfattes nu som en konkret og håndgribelig trussel mod deres liv .

2) den destruerer frihedskæmpernes troværdighed og forhindrer dem i at formidle deres budskab, fordi fjendebilledet fungerer som en mur der blokerer for enhver interesse i at lytte til budskabet, som dermed afvises på forhånd .

3) det gør det muligt for Staten at legalisere forbud, retsforfølgelse og indespærring af frihedskæmpere.

Det er let nok at overbevise alle dem, som ikke selv har været tilstede under demonstrationerne, da deres eneste kilde til oplysninger om frihedsbevægelserne og demonstranterne, er Nyhedsstationerne og deres udlægning af ‘virkeligheden’. Men eftersom Pressen siden 1925 har ligget under Statsministeriet, betyder det at udlægningen af frihedsbevægelserne, er en udlægning som tjener Statens dagsorden.

Frihedskæmpere og demonstranter bliver skitseret som de nye fjender mod ‘folkesundheden’, fordi de modsætter sig påbud om mundbind, restriktioner, forsamlingsforbud, fysisk afstand og vaccinerne og det vækker dybe følelser af frygt og foragt for de personer. Staten bruger bevidst disse følelser til at mobilisere vrede og had mod dem. Konsekvensen er, at når (og vi befinder os i en situation, der hedder “når” og ikke “hvis”) foreningen Men in Black f.eks. ender med at blive gjort ulovlig og medlemmer og støttere sigtes og fængsles udelukkende på baggrund af deres tilknytning til MIB, så vil det ske til klapsalver og ros fra resten af befolkningen.

The 33 Strategies of War

Et tydeligt bevis på, at metoderne for at kontrollere og manipulere sig frem til samtykke fra en befolkning ikke er nye er, at den franske filosof Étienne de la Boétie i 1552, udgav bogen “Politics of Obedience — The Discourse of Volentary Servitude”, hvori han foretager en historisk anylsere af, hvilke retoriske strategier regenter anvender for at ynde sig ind på befolkningen, og derigennem opnå lydighed.

Ved at bruge “the common good”, salgstaler om “for folkets skyld” (som f.eks “folkesundhed”) som et alibi og begrundelse for frihedsindskrænkende politiske tiltag, kan regenter styre befolkningen i den retning, der tjener deres egne interesser:

“They never undertake an unjust policy, even one of some importance, without prefacing it with some pretty speech concerning public welfare and common good.” — Étienne de la Boétie — 1552 (10)

Staten er exceptionelt bevidste om, at implementeringen af alle agendaer står og falder med befolkningens opbakning og accept, så derfor er det ikke nok at Staten er imod frihedskæmpere; Staten er nødt til også at mobilisere resten af befolkningen til at tage del i modangrebet, og derved gøre deres egen befolkning til et våben.

Robert Greens “The 33 Strategies of War” er en opsamling af strategier inden for militær krigsførelse. Men man tager fejl hvis man tror, at “krigsførelse” udelukkende sker på slagmarken og kun kæmpes med våben. Den reelle krigsførelse går ud på at vende menneskets psykologi mod det selv og derved føre psykologisk krig mod ens egen befolkning.

De relevante strategier i dette tilfælde, er dem der anvendes til at sikre samtykke fra resten af befolkning til at føre krig mod frihedskæmpere og andre kritikere af Regeringen og dens Corona-politik og, som netop forsøger at afsløre og sætte en stopper for Regeringens reelle agendaer.

Stategierne indebærer, at bekæmpelsen af frihedskæmpere markedsføres som det moralsk rigtige og nødvendige, så Staten dermed kan etablere en alliance med befolkningen, hvorefter Staten kan mobilisere befolkningen mod frihedskæmperne. Derfor kalder Robert Green taktikken for en “falsk alliance” (11), fordi Staten udgiver sig for bekæmpe frihedskæmpere for befolkningens skyld, for deres sikkerheds skyld og indtager positionen som den store beskytter, som befolkningen ser som en hjælp mod dem som truer befolkningen.

Strategi nr. 25 “Indtag pladsen af moralsk overlegenhed” (14)

“In a political world, the cause you are fighting for must seem more just than the enemy’s. Think of this as moral terrain that you and the other side are fighting over; by questioning your enemies’ motives and making them appear evil, you can narrow their base of support and room to maneuver.” (15)

Denne strategi udspiller sig tydeligt i politikernes kontra-narrativ om frihedsbevægelsernes erklærede motiv om at bekæmpe regeringen: Regeringen skubber konstant befolkningens sikkerhed foran sig, som et alibi til at indføre alle frihedsindskrænkende tiltag: Regeringen hævder at indføre nødvendige indskrænkninger af befolkningens frihed for deres egen skyld, og for at beskytte dem mod den “fælles fjende”, Covid-19. Dette sker samtidig med, at Regeringen hævder at frihedsbevægelserne kompromitterer befolkningens sikkerhed ved at bringe deres liv i fare og fungere som en kanal, der giver ‘epidemien’ frit løb til at komme “ud af kontrol”. Regeringen “caster” sig selv i rollen som dem som kæmper den gode, retfærdige kamp for befolkningens skyld, mens frihedsbevægelserne “castes” i rollen som dem der handler ud fra egoistiske motiver, bruger voldelige metoder, skaber utryghed i gaderne, angriber politiet og er besat af et forvrænget virkelighedsbillede i form af “konspirationsteorier”. Regeringen placerer derved sig selv på den højeste plads i det uselviske moralske hierarki, mens frihedsbevægelserne bliver losset nederst i hierarkiet ved at blive karakteriseret som fuldkomment blottede for moral.

Strategi nr. 27 “Giv indtrykket af at føre krig for folkets skyld, mens du i virkeligheden bruger den til at tjene dine egne interesser” (16)

Denne teori er et supplement til den forudgående og kan bedst illustreres med et eks.:

Den 10. marts 2021 fremsatte Regeringen et nyt lovforslag, L 189, “Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven”. Den er blevet navngivet “Tryghedspakken”, fordi den officielle begrundelse for forslaget er, at skabe mere tryghed for danskerne og “sikre danskernes sikkerhed”. Formålet er at kunne indføre opholdsforbud mod personer som har udvist “utrygheds skabende adfærd” og derved forbyde dem at opholde sig specifikke steder i landet. Det er op til Politiet at foretage en vurdering af, hvad der konstituerer adfærd som er “utryghedsskabende” og som konsekvens heraf kan alle landets borgere få forbud mod at befinde sig i det pågældende område. Netop derfor har lovforslaget mødt meget kritik fra professor i menneskerettigheder, Jens Elo Rytter:

“Det er dybt problematisk, at lovforslaget lægger op til at begrænse vores allesammens bevægelsesfrihed — det vil sige vores ret til selv at kunne vælge, hvor vi opholder os.” — Arbejderen.

Lisa Blinkenberg, som er seniorrådgiver hos Amnesty, er især bekymret for at denne lov i praksis kan bruges til at indføre decideret forbud mod demonstrationer og fastholder, at “Det er et alvorligt indgreb i retten til at kunne demonstrere fredeligt.” Og netop dette er jo en heldig konsekvens, hvis man som Regering ønsker at kunne lukke ned for modstand mod Regeringen, fordi loven ikke eksplicit er rettet mod demonstrationer, men netop gemmer sig bag ved påstanden om, at ville skabe tryghed.

Da lovforslaget blev 1. behandlet 23. marts 2021, kritiserede flere politikere lovforslaget for at være friheds inskrænkende og i strid med retten til fri bevægelse, men Jeppe Brus (S) fastholdt, at det ikke handler om at indskrænke friheden, “det er faktisk et spørgsmål om at øge friheden for helt almindelige mennesker” (17). Det kom dog også frem, at Claus Oxfelt fra Politiforbundet har gjort det klart, at lovforslaget ikke er efterspurgt af Politiet, men at “Det her er et politisk ønske.” (18)

Strategi nr. 4 “Skab en stemning af påtrængende nødvendighed” (19)

PET behandler “konspirationsteoretikere” som en terrortrussel

PET har nu valgt at tilføje “konspirationsteorier” specifikt relateret til Covid-19, som en decideret terrortrussel. Spørgsmålet er bare, hvad der konstituerer en “konspirationsteori” og hvad vigtigere er, hvem der kommer til at stå for den vurdering og hvad kriterierne bliver? Bliver det bare alle udsagn om Covid-19, som er ikke er i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheder, WHO, og Regeringen?

Igen er det Problem — Reaction — Solution, der udspiller sig: Staten (via PET) skaber illusionen om, at frihedskæmpere som opponerer mod det officielle Covid-19 narrativ, udgør en terrortrussel (problem), hvilket afføder frygt, had og modstand fra befolkningen (reaktion), som kræver resolut juridisk handling fra Regeringen. Dermed kan Staten med befolkningens opbakning legalisere forbud, retsforfølgelse og indespærring af frihedskæmperne og derved skille sig af med deres trussel (solution).

Vores forvetning om, at frihedsbevægelser vil blive forsøgt ulovliggjort blev opfyldt: PET’s Center for Terror Analyse (CTA) skriver nu i en rapport, at “konspirationsteorier” specifikt relateret til Covid-19 og regeringens håndtering af det, samt personer fra “ekstremistiske grupper”, udgør en betydelig trussel mod dansk nationalsikker og danske politikere. Her gives “konspirationsteoretikerne” skylden for den stigende mistillid til danske myndigheder, hvilket er en forudsigelig teori. Men rækkefølgen er omvendt: Langt de fleste frihedsbevægelser, der er opstået i forbindelse med Covid-19, opstod som direkte konsekvens af, at folk hørte med deres egne ører, at politikerne gang på gang løj over for den danske befolkning, og at videnskabelige undersøgelser, læger og forskere, som udfordrer det officielle narrativ om Covid-19, konsekvent bliver censureret og skjult for danskerne.

USA kriminaliserer opposition til “mainstream videnskab” og kalder det en terrortrussel

Peter J. Hotez, M.D, Ph.d (børnelæge, professor i molekylær virologi, vaccineudvikler) udgav den 29. marts 2021 artiklen “The Antiscience Movement Is Escalating, Going Global and Killing Thousands” (20), hvori han sidestiller dét, han kategoriserer som “anti-videnskab”, som en trussel mod menneskeheden på lige fod med terrorisme og atomvåben:

“Antiscience has emerged as a dominant and highly lethal force, and one that threatens global security, as much as do terrorism and nuclear proliferation.

We must mount a counteroffensive and build new infrastructure to combat antiscience, just as we have for these other more widely recognized and established threats.” (20)

Hvad er Peter J. Hotez’ definition af en “anti-videnskabelig” position? Det er ganske enkelt en hvilken som helst videnskabelig position, der ikke er i overensstemmelse med mainstream videnskabelige positioner og narrativer som de fremlægges af WHO, CDC, FDA, NIH etc:

“Antiscience is the rejection of mainstream scientific views and methods or their replacement with unproven or deliberately misleading theories, often for nefarious and political gains. It targets prominent scientists and attempts to discredit them.” (20)

Man skulle tro, at “anti-videnskab” indebar en afvisning af videnskabelige resultater, men her er det altså videnskabsfolk som kategoriseres som “anti-videnskabelige”, hvilket i sig selv er en absurd påstand der annullerer sin egen sandhedsværdi. Man kan ikke have en videnskabelig tilgang til verden og samtidig være anti-videnskabelig; de to positioner ekskluderer hinanden. Derfor burde det også fremgå med al sin tydelighed, at Hotez’ artikel ikke handler om at forsvare videnskabens integritet, men tværtimod om at miskreditere og eliminere truslen fra dem, som opponerer mod det officielle narrativ.

På trods af, at Peter J. Hotez selv er forsker lader han til at have glemt, at selve definitionen på den videnskabelige tilgang er, at udfordre det der er “mainstream”,og at man altid udfordrer forskellig forskers synspunkter og resultater, fordi den videnskabelige attitude består af anerkendelsen af, at videnskab er en dynamisk proces som aldrig er afsluttet, fordi vores viden om verden aldrig er fuldendt; den udvikler sig konstant og vi får konstant ny viden om verden, netop fordi vi udfordrer “mainstream” og “status quo”. Hvis videnskaben besluttede sig for at følge Peter J. Hotez’ opfordring, ville dette blive afslutningen på videnskabelig fremgang, fordi det ville blive enden på nye undersøgelser — og  videnskaben ville dermed gå i stå.

Amerikanske videnskabsfolk opfordrer til krig mod vaccine-modstandere

Den 27. april 2021 udgav Peter Hotez en ny artikel i Nature, “COVID vaccines: time to confront anti-vax aggression” (21), hvor han bogstaveligt talt erklærer krig mod dem, som udfordrer narrativet om sikkerheden ved Covid-19 vacciner:

“anti-vaccine disinformation and targeted attacks on scientists are undermining progress. These threats must be confronted directly, and the authority and expertise of the health community alone aren’t enough to do this.” — Peter Hotez (21)

Hotez foretager en meget karikeret karakteristik af alle, som udtrykker skepsis og bekymring for de skadelige virkninger af Covid-19 vacciner, uanfægtet af om skepsis er videnskabeligt begrundet. Ifølge Hotez er vi “the bad guys” og “the bad guys are winning”, som taget direkte ud af Dirty Harry… Det var præcis samme krigsretorik, George Bush brugte i forbindelse med 9/11 og “krigen mod terror”: muslimske “ekstremister” var “bad guys” og nu er vi åbenbart “the bad guys”. Og hvad gør man med “bad guys”? Man går i krig mod dem. Og det er nøjagtigt, hvad Hotez foreslår som en samlet indsats fra samtlige FN lande:

“Efforts must expand into the realm of cyber security, law enforcement, public education and international relations. A high-level inter-agency task force reporting to the UN secretary-general could assess the full impact of anti-vaccine aggression” (21)

Skildringen af kritikere af Covid-19 vaccinerne er samtidig en retorisk strategi, der anvendes til at skabe konsensus omkring vacciner i befolkningen: når kritikere bliver karakteriseret som ”ekstremister”, så sås der tvivl om deres troværdighed, idet det får deres kritik til at virke irrationel. Man kan derigennem overbevise befolkningen om, at de ikke baserer deres kritik på reel videnskab og faglige kendsgerninger, men simpelthen bare nægter at lytte til videnskaben og som konsekvens bringer andres liv i fare.

Det faktum at selv videnskabsfolk, som går imod “mainstreams” videnskabelige positioner, anses for at være en lige så stor trussel som terrorisme, indebærer en eksplicit kriminalisering af enhver som tilslutter sig en videnskabelig position, som ikke er i overensstemmelse med det videnskabelige narrativ, som præsenteres af Staten.

Det burde være åbenlyst, men i tilfælde af, at det ikke er åbenlyst, bøjer vi det nu i neon: Nu, hvor “konspirationsteorier” med relation til Covid-19 er blevet kategoriseret som en terrortrussel, så er forberedelserne i orden til at gå i gang med sigtelser, anholdelser og indespærring af frihedskæmpere, som selv MED videnskabelige og juridiske beviser i hånden, kan sigtes ud fra nogle meget hårde paragraffer og kan dømmes med meget høje fængselsstraffe.

Robert Greens 10. strategi, “hav en truende tilstedeværelse”, omfatter netop, hvordan straffeloven designes og bruges til at eliminere truslen fra frihedskæmpere hvilket netop derfor er emnet for del 4 af denne artikelserie.

Referencer

1. Camus, Albert. 1944. Resistance, Rebellion and Death.
2. Dr. Levine, Bruce E. 2018. Resisting Illegitimate Authority: A Thinking Person’s Guide to Being an Anti-Authoritarian — Strategies, Tools and Models. AK Press (s.1)
3. Watson, John B. i World as Laboratory — Experiments Mice, Mazes and Men af Rebecca Lemov. 2005. Hill & Wang (s.39)
4. Lemov, Rebecca. 2005. World as Laboratory — Experiments Mice, Mazes and Men Hill & Wang (s.42)
5. Watson, John B. i World as Laboratory — Experiments Mice, Mazes and Men af Rebecca Lemov. 2005. Hill & Wang (s.43)
6. Foreløbigt udkast Forslag til Lov om epidemier m.v. (epidemiloven) 4.11–2020 (s.69)
7. Dr. Levine, Bruce E. 2012. “Why Anti-Authoritarians are Diagnosed as Mentally Ill”. Mad in America. https://www.madinamerica.com/2012/02/why-anti-authoritarians-are-diagnosed-as-mentally-ill/
8. Fogtmann, Christina. 2014. Forståelsens Psykologi: Mentalisering i teori og praksis. 1. Udgave. Samfundslitteratur (s.17, 30)
9. Berger, Peter & Luckmann, Thomas. 1967. The Social Construction of Reality — A Treatise in the Sociology of Knowledge. Penguin
10. de la Boétie, Étienne. 1552. Politics of Obedience — The Discourse of Voluntary Servitude. Reprint 2015 Mises Institute (s.66)
11. Greene, Robert. 2007. The 33 Strategies of War. Penguin Group (s.359)
12. Greene, Robert. 2007. The 33 Strategies of War. Penguin Group (s.79)
13. Greene, Robert. 2007. The 33 Strategies of War. Penguin Group (s.79)
14. Greene, Robert. 2007. The 33 Strategies of War. Penguin Group (s.331)
15. Greene, Robert. 2007. The 33 Strategies of War. Penguin Group (s.331)
16. Greene, Robert. 2007. The 33 Strategies of War. Penguin Group. (s.355)
17. Referat af 1.Behandling af L189: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L189/BEH1-85/forhandling.htm (s.11)
18. Referat af 1.Behandling af L189: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L189/BEH1-85/forhandling.htm (s.12)
19. Greene, Robert. 2007. The 33 Strategies of War. Penguin Group (s.41)
20. Dr. Hotez, Peter J. Marts 2021. “The Antiscience Movement Is Escalating, Going Global and Killing Thousands” i Scientific American
21. Dr. Hotez, Peter J. April, 2021. Nature 592, 661. doi: https://doi.org/10.1038/d41586-021-01084-x

__________________________
>>Tilbage til artikel oversigten<<

__________________________
>>Hvad gør dissensMEDIA? <<
__________________________

>> FBF’s forside <<