Åbent brev til Sundhedsminister Sophie Løhde

Sophie Løhde

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør

Åbent brev til Sundhedsminister Sophie Løhde af speciallæge Jeanne Rungby 

 

Udgivet på dissensMEDIA den 6. november 2023
Opdateret den 24. december 2024 med svar fra Lægemiddelstyrelsen  

Af Jeanne A. Rungby, Speciallæge i Otorhinolaryngologi

 

Som svar på Jeanne A. Rungby’s åbne brev til Sophie Løhde, har Lægemiddelstyrelsen sendt brev som kan læses her: https://www.dropbox.com/scl/fi/sfixoynv9grwm3ugr7jdt/Svar-p-bent-brev.pdf?rlkey=281wcrknnfoitv0e6pbqjbir6&dl=0

_____

Det følgende er en gengivelse, i sin fulde form, af åbent brev til sundhedsminister Sophie Løhde skrevet af Jeanne A. Rungby, Speciallæge i Otorhinolaryngologi, sendt den 3. november 2023.

_____

Kære Sophie Løhde

Vi er nu inde i 3. år efter pandemien. Du har nu været Sundhedsminister snart trekvart år og må formodes at være blevet opdateret om Covid-19-vaccinernes bivirkningsprofiler og virkning fra dine embedsmænd. Jeg vil dog gerne sikre mig, at du har fået præsenteret nedenstående viden om disse vacciner, idet de endnu ikke er trukket tilbage. Derfor rejser følgende spørgsmål sig:

  1. Med den viden du her er givet, hvad er dine grunde til fortsat at tillade at disse vacciner tilbydes til den danske befolkning?
  2. Hvilke tiltag vil du gøre for, at lægerne får mulighed for at bestille de rigtige blodprøver og vævsprøver, som kan identificere 2P-spikeproteinet, så det bliver muligt at stille diagnosen ”vaccineskade efter Covid-19-vaccine”.
  3. Vil du træffe foranstaltninger for at muliggøre undersøgelse af al cancer væv for SV40?
  4. Vil du træffe foranstaltninger for at muliggøre, at vaccinerede, fertile unge danske mænd og kvinder kan få undersøgt deres kimceller for den genetiske sekvens af plasmid-DNA og SV40 i vaccinerne?
  5. Hvad vil du gøre for at anerkende og finde behandling til dem, der er blevet skadet af vaccinerne?
  6. Kan du garantere væv i offentlige og private laboratoriebiobanker, inklusiv retsmedicinsk institut, ikke bliver destrueret de næste 10-50 år, da det potentielt kan repræsentere værdifuldt materiale til at forstå følgerne af disse vacciner.
  7. Vil du træffe foranstaltninger for at undersøge om der er en sammenhæng mellem vaccinerne og såvel cancer som uventede dødsfald i måneder/år efter disse injektioner?

Plasmidgate

Om forurening af Pfizer og Modernas Covid-19-vacciner med plasmid DNA, som gør dem til genetisk modificerede organismer, GMO, med potentiale for at indbygges og nedarves i det menneskelige genom.

Og om indholdet af SV40 promotor fra et abevirus, kendt for at fremprovokere cancer. Indholdet af SV40 blev aldrig deklareret overfor EMA af Pfizer.

I løbet af det sidste halve år af 2023 er det kommet frem, at den fremstillingsproces, der blev anvendt til fremstilling af Covid-19-vaccinerne (proces 1.), som ligger til grund for den betingede godkendelse af disse mRNA-vacciner i EMA, blev ændret til proces 2, i forbindelse med massefremstillingen af mRNA-vaccinerne. Den metode, som blev anvendt i proces 2, blev aldrig gransket i henhold til reglerne for god fremstillingspraksis (GMP) af Den Europæiske Lægemiddelstyrelse (EMA) (1).

Der gælder strikte regler for godkendelse af medicinske produkter, idet de skal leve op til Good Manufactoring Practice, GMP. Dette indebærer at der skal være udført en række veldefinerede studier på produktet f. eks skal det undersøges hvor i kroppen produktet ender, hvilken effekt eller mulig skade det har på forskellige organer og om produktet kan ændre generne, påvirke evnen til at reproducere sig eller udløse cancer.

Når selve fremstillingsprocessen for et produkt ændres, skal et medicinsk produkt gennemgå en ny granskning for GMP, som var det et helt nyt produkt, der herefter skal vurderes til eventuel godkendelse. Dette skete ikke for vaccinerne i proces 2. EMA, FDA og nationale sundhedsmyndigheder valgte at omgå denne proces, hvorefter produktet blev betinget godkendt og givet til størstedelen af klodens befolkning herunder børn og gravide. Specielt foreligger der nu beviser for at proces 2 indebærer indsprøjtning med en genmodificerende organisme (GMO) (16). GMP- kravene for godkendelse af GMO er endnu strengere og mere rigide. Disse krav blev ikke opfyldt ved godkendelse af vaccinerne.

En gruppe europaparlamentarikere har henvendt sig til EMA i et åbent brev, for at bede om EMA ́s forklaring på dette (1). I Australien er Pfizer og Moderna sagsøgt for ikke at have registreret produktet som GMO (2, 3). Både Den Europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, og Canadas Sundhedsmyndigheder, Health Canada, har for nyligt åbent indrømmet, at der er plasmid-DNA i vaccinerne. Health Canada har tillige udtrykt bekymring for indholdet af SV40. Health Canada erklærede samtidig, at Pfizer ikke havde informeret om indholdet af specifik SV40 i deres produktbeskrivelse. Ikke desto mindre har Health Canada fortsat anbefalingen af dette produkt helt ned til 6 måneders alderen.

Proces 1 baseredes på PCR-metoden, som blev anvendt i de kliniske forsøg, der som bekendt blev gjort u-blindede efter få måneder. Når forsøg gøres u-blindede ved vaccinering af kontrolgruppen, betyder det, at kontrolgruppen ikke længere er valid til sammenligning, hvorefter langtidsbivirkninger og effekter ikke kan – eller siden vil kunne vurderes. Der foreligger således ikke et korrekt udført præklinisk blindet randomiseret forsøg på mennesker baseret på disse mRNA-vacciner fra Pfizer. Proces 2 blev opdaget i april 2023 (4) ved et tilfælde af Kevin McKernan, som har en BS i Biologi fra Emory University med mangeårig erfaring indenfor Det Humane Genom Projekt, CSO og stifter af Medical Genomics med erfaring i sekventerings teknologi. Ved anvendelse af gensekventering opdagede McKernan, at der var en betydelig forurening af både Modernas og Pfizers bivalente booster Covid19- vacciner med Plasmid DNA, som hidrører fra selve produktionsprocessen (proces 2). Det fundne DNA udgør hele genomet fra en bestemt laboratorieskabt E-Coli bakterie, der var særligt sammensat af varierende gensekvenser (GMO), herunder med indhold af blandt andet Simian Virus 40 promotor (SV40), som er kendt for at fremme udviklingen af cancer (2, 3, 7). Plasmid DNA’et stammer desuden fra antibiotikaresistente e-coli bakterier, som anvendes i produktionsprocessen, idet de udmærker sig ved at dele sig meget hurtigt, og derfor er velegnede til massefremstilling.

SV40 har for år tilbage været tilsat til Poliovacciner og givet til småbørn, hvilket udløste en skandale.

Billedet nedenfor beskriver en tragisk historie om et barn, som døde af en hjernetumor 2 år efter en givet poliovaccine. SV40-genet var tilsat den givne poliovaccine. Efter barnets død fandt man i biopsi fra barnets hjernevæv SV40 sekvensen i hjernetumoren.

DNA-fundet i Pfizer og Modernas vacciner er siden efterprøvet og bekræftet af flere laboratorier i Verden. I denne forbindelse har Speicher og medforfattere publiceret undersøgelsen af både monovalente og bivalente Covid-19-mRNA-vacciner fra både Pfizer of Moderna. Forskerne fandt disse DNA-forureninger i samtlige (100%) analyserede vaccineglas fra begge producenter. (5)

En af de forskere, som efterprøvede Kevin McKernans fund var Ph.d., Phillip J. Buckhaults, Cancer-genom ekspert og professor på South Carolina Universitet. Professor Buckhaults gav vidneudsagn om sine fund ved en senatshøring i South Carolina, USA (6).

Professor Buckhaults, som selv var fuldt vaccineret, opfattede indledningsvist McKernans fund som konspiration og besluttede at tilbagevise hans opdagelser af DNA ved at efterprøve det i sit laboratorie. (2, 3, 6) Men Professor Buckhaults blev chokeret, for han måtte sande, at McKernan havde ret. Han fandt store mængder af Plasmid DNA og dele af SV40 genomet i disse vacciner. Mængderne overskred EMA ́s og FDA ́s grænseværdier for tilladeligt DNA-indhold.

Professor Buckhaults tilføjede at disse regulatoriske grænser er sat uden hensyn til at vaccinerne også indeholdt nanolipidpartikler (NLP). Nøgen DNA vil hurtigt blive nedbrudt af kroppens immunforsvar, men hvis det fremmede DNA er pakket i NLP vil noget af det med sikkerhed ende i cellekernerne og forårsage genændringer, der udløser vedvarende produktion af for eksempel det artsfremmede og toksiske spikeprotein til blodbanen og kroppens organer med sygdom til følge.

Nanolipider, NLP, er traditionelt udviklede til at levere deres indhold (mRNA/DNA) til cellekerner i målrettede organer oftest i forbindelse med behandling af cancer eller sjældne alvorlige sygdomme, hvor risikoen for at dø i forvejen er høj.

Kombinationen af NLP og DNA inklusiv SV40, vil sikre levering af DNA’et til cellekernerne i løbet af få timer (16). Grænseværdien for dette DNA-indhold burde derfor ligge på 0 for disse vacciner, idet indholdet af nanolipiderne, NLP, beskytter det artsfremmede DNA mod angreb fra immunforsvaret. NLP fungerer således som en trojansk hest. Kombinationen af DNA og NLP i vaccinerne gør derfor vaccinerne til GMO. Disse genændringer risikerer at nedarves til næste generation. Hertil kommer at spredningen af antibiotikaresistens i befolkningen via disse vacciner en væsentlig risikofaktor, hvilket gør det dybt problematisk, at man har valgt at give dem til børn, unge, fertile voksne og ikke mindst gravide. Den danske sundhedsstyrelse anbefaler fortsat disse Covid-19-vacciner og muligvis andre vacciner baseret på samme fejlslagne teknologi til gravide (7).

Disse forureninger med DNA kan få fatale konsekvenser for menneskeheden og vil indebære en risiko for en mere syg befolkning og øget dødelighed.
Efter at Professor Buckhaults havde vidnet for senatet i South Carolina, fulgte et vidneudsagn fra Janci Linsay, Ph.d., chef for forgiftninger og molekylær biologi på Toxicology Support services. Hun fokuserede i særdeleshed på den påviste gensekvens for abevirus SV40. Hun mente, at denne sekvens, SV40, ikke kunne være i vaccinerne ved et uheld (8).

SV40 sekvensen har traditionelt været anvendt til at fremme transporten af genetisk modificeret materiale ind i cellekernen, så de nye indbyggede gener nemmere kan oversættes til mRNA, som herved kidnapper cellen til at producere artsfremmede proteiner i hele cellens levetid – i dette tilfælde f.eks. Spikeprotein. Der var absolut ingen legitim grund til at sætte SV40 ind i vaccinen. Hun antydede hermed at der var tale om en forbrydelse med fortsæt. Pfizer har ikke anmeldt indholdet af SV40 gensekvensen til de regulatoriske myndigheder, hvilket er ulovligt.

Indholdet af DNA i nanolipider, som når de menneskelige cellekerner, eller optages i tarmens colibakterier, kan være forklaringen på, at man i et nyligt studie, har fundet det vaccinespecifikke 2P-spikeprotein i blodet hos ca. halvdelen af de vaccinerede op til 6 måneder efter sidste modtagne Covid-19-vaccine. (9).

Det kan også være forklaringen på danske Max Schmelings og medforfatteres fund af 3 forskellige grupper af batches baseret på bivirkningsgrader i Pfizers Covid-19- vacciner. Dette studie er i øvrigt et af verdens nu mest citerede videnskabelige studier (10). De statistiske beregninger i Max Schmellings undersøgelse er solide, hvilket er en forudsætning for optagelse i et uvildigt videnskabeligt tidsskrift. Disse fund bør efterprøves af uafhængige statistikere. Det er åbenlyst uacceptabelt, hvis den danske befolkning har været udsat for et medicinsk forsøg, uden informeret samtykke.

Figur 1, kilde nr. 10, Max Schmeling et al.

Det faktum, at det er muligt at identificere det vaccinespecifikke 2P-spikeprotein i blodbanen, åbner mulighed for at undersøge vaccinerede med uforklarlige symptomer, så det er muligt at stille diagnosen Covid-19-vaccineskade. Der mangler dog fortsat en specifik diagnosekode for komplikationer efter COVID-19 vaccine. Det vil ligeledes være oplagt at underkaste væv fra afdøde (Covid-19-vaccinerede) disse undersøgelser, så det kan blive klarlagt om dødsårsagen skyldes vaccinerne. Normalt gemmes væv i biobanker 10 – 50 år på de patologiske afdelinger og retsmedicinske institutter. Det bør sikres, at denne rutine bevares, så vi eftertiden kan få vigtig viden om patologien omkring disse Covid-19-mRNA-vacciner.

Professor Buckhaults foreslår at man undersøger stamceller, og kimceller hos de vaccinerede, idet undersøgelser fra Japan har vist, at vaccinernes indhold går med nanolipiderne til ovarierne og andre organer. Det ville være en oplagt mulighed for private fertilitetsklinikker at indføre denne undersøgelse, som et tilbud i udredningen af barnløshed.

Til dato bliver undersøgelser af 2P-spikeprotein ikke udført rutinemæssigt på nogen danske laboratorier, trods muligheden(9). Således går mange vaccineskadede under radaren, hvilket gør de vaccineskadede til unødvendige kastebolde i systemet. Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat Covid-19-vaccinen til gravide(8).

Overdødelighed, mulige årsagsforklaringer og sammenhængen med håndteringen af pandemien.

I september i år præsenterede Denis Rancourt og kolleger en rapport (3) om dødelighed af alle årsager (all-cause-mortality, ACM) på jordens sydlige halvkugle. Denis Rancourt er Ph.d. i fysik, epidemiolog og tidl. professor på Ottawa universitet. Han har publiceret mere end 100 videnskabelige artikler i ledende tidsskrifter. En stor del af disse studier vedrører sammenhængen mellem dødelighed og Covid-19- vaccinerne. Studiet viste, at den gennemsnitlige risiko for at dø af Covid-19- vaccinerne ligger på 1 ud af 800 stik for hver Covid-19 vaccine givet. Der er tale om et studie der omfatter 9,10% af verdens befolkning. Et så stort ”materiale” gør studiet statistisk solidt og således repræsentativt i forhold til risikoberegning på hele verdens befolkning.

Risikoen for at dø pr. stik stiger eksponentielt med alderen. Dvs. at for hver 4-5 år i alder fordobles risikoen for at dø af vaccinen. For aldersgruppen 90+ er risikoen for at dø af en Covid-19-vaccine 5%. Med andre ord en ud af 20 vil dø i denne aldersgruppe som følge af vaccinen.

Studiet blev udført i 17 ækvatoriale- og sydlig hemisfære lande. 10,3% af verdens Covid-19 injektioner er givet i disse lande. Der var klar tidsmæssig sammenhæng mellem udrulningen af booster vaccinen og all-cause-mortality. De mange peaks i all cause mortality og hurtig booster udrulning i disse 17 lande på 4 kontinenter skete synkront, med klar tidsmæssig sammenhæng, hvilket er en af de klassiske statistiske grundbeviser (Bradford Hill kriterierne) for kausalitet.

Rancourt og kolleger har tidligere foretaget lignende studier på dele af den nordlige halvkugle (USA, Australien, Indien og Israel) (13).

Ved en kvantificering af risikoen for at dø af disse injektioner anslås det, på basis af det givne antal injektioner, at 17 millioner mennesker (1 ud af 470 personer) er døde af disse vacciner på mindre end 3 år. Tallene er baseret på 13,5 billioner injektioner frem til 2. sept. 2023.
Denne risiko er en faktor 1000 højere end rapporteret i de kliniske undersøgelser, bivirkningsregistreringer og fra dødscertifikat-registreringer (11, 12, 13).

Rapporten fandt også en anden finurlig detalje. I tæt tidsmæssig sammenhæng med den annoncerede pandemi den 11. marts 2020 var der i 9 ud af 17 lande ingen overdødelighed i fra 11 marts 2020 frem til vaccineudrulningen trods den udråbte pandemi. I 8 ud af de 17 lande (og stater) fandtes en peak af overdødelighed, som ikke gik over landegrænser eller statsgrænser, hvilket er yderst usædvanligt for en virus. Spørgsmålet er derfor, hvad denne overdødelighed før vaccine udrulningen skyldes, idet den ikke kan tilskrives Covid-19-virus. Kan diverse politiske pandemi strategier (WHO’s guidelines), herunder nedlukninger, arbejdsløshed, behandling på sygehuse og plejehjem eller vedvarende maskebrug have udløst højere dødelighed? Denis Rancourt har en del forslag til forklaringer (12).

De klassiske Bradford Hill kriterierne dikterer, at jo tydeligere tidsmæssig sammenhæng der er mellem dødeligheden og en begivenhed jo større sandsynlighed for kausalitet. Hvis ydermere risikoen for at dø øges ved gentagelse af denne begivenhed, styrkes sandsynligheden for kausalitet. Det er i øvrigt også et klassisk mønster for farlige giftstoffer, at gentagelse øger risikoen for at dø (12).

I dette studie af Rancourt et al er kriterierne for kausalitet mellem Covid-19 injektionerne og overdødeligheden opfyldt.

Figuren nedenfor er lånt fra Rancourts studie (11). Den viser et eksempel på mortaliteten i 2 af de 17 lande. Den giver et klart indtryk af den tidsmæssige sammenhæng mellem injektioner og dødelighed. Læg mærke til den meget beskedne overdødelighed i 2020.

Et studie i Lancet af Watson og kolleger har – modsat Rancourts fund – fundet at vaccinerne har reddet 20 millioner menneskeliv (14). Dette studie blev støttet af WHO; UK Medical Research Council; Gavi, the Vaccine Alliance; Bill & Melinda Gates Foundation; National Institute for Health Research; og Community Jameel. Det er således ikke et uafhængigt studie i modsætning til Rancourts studie.

Problemet med dette studie er at forfatterne har antaget, at der ville komme den hidtil mest dødelige covid-19-variant/bølge netop samtidig med at vaccinationskampagnen startede. Derfor konkluderer de at den overdødelighed der ses efter vaccineudrulningen ville have været meget højere, havde man ikke vaccineret. Dette harmonerer ikke med at overdødeligheden udeblev i halvdelen af de vaccinerende lande i 2020, hvor den angivelige mest dødelige Wuhan-variant raserede (11). Der findes ikke epidemiologisk bevis for, at der skulle have raseret en så dødelig Covid variant præcis samtidig med at henholdsvis vacciner og boostere blev givet (15).

WHO; UK Medical Research Council; Gavi, the Vaccine Alliance; Bill & Melinda Gates

Foundation; National Institute for Health Research; og Community Jameel. Det er således ikke et uafhængigt studie i modsætning til Rancourts studie.

 

Resultaterne i artiklen af Watson tilbagevises i en separat artikel af Rancourt et al i en nylig artikel (15).

Konklusion.

  1. Pfizer og Moderna skiftede fra proces1 til proces2, efter den betingede godkendelse blev givet, uden at myndighederne sikrede tilsvarende ny GMP.
  2. Pfizer og Modernas Covid-19-vaccinerer forurenede med genmodificerede DNA fra antibiotikaresistente e-colibakterier. Der er tillige tilsat gensekvenser fra SV40, som kan fremme udviklingen af cancer. Dette vil potentielt medføre ændringer i det menneskelige genom, som nedarves til næste generation.
  3. De antibiotikaresistente Plasmid-DNA kan optages af tarmens e-coli, der deler sig hurtigt. Dette ændrer tarmens Micro biom. De udgør hermed en betydelig smittefare for resten af jordens levende væsener gennem afføringen.
  4. Pfizer har undladt at deklarere SV40 til de regulatoriske myndigheder.
  5. Det er muligt at identificere det vaccinespecifikke 2P-spikeprotein i blodbanen, hvilket åbner mulighed for at undersøge vaccinerede med uforklarlige symptomer, så det er muligt at stille diagnosen Covid-19-vaccineskade.
  6. Der er klar kausalitet mellem vaccinerne og overdødeligheden.

Referencer:

Tak fordi du deler dette ualmindelig vigtige brev, så vi sammen kan informere vores medmennesker.

Del artiklen

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Har du en interessant historie, du vil dele med os, så skriv til dissensMEDIA på dissensmedia@protonmail.com

Vi respekterer anonymitet

dissensMEDIA er medlem af

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

ER DET VELBEGRUNDET AT VACCINERE BØRN OG UNGE UNDER 40 ÅR?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør ER DET VELBEGRUNDET AT VACCINERE BØRN OG UNGE UNDER 40 ÅR? At myokarditis betragtes som mild er det helt nye sort. Jeg har aldrig før hørt om “mild myokarditis”. Før Covid-19 blev myokarditis ALTID betragtet som en alvorlig sygdom. Men nu har jeg efterhånden mange gange måtte ligge øre til, at …

ER DET VELBEGRUNDET AT VACCINERE BØRN OG UNGE UNDER 40 ÅR? Read More »

Demonstration ved den Canadiske Ambassade 23. februar 2022 kl. 15.00 -18.00

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Kom til demonstration ved den Canadiske Ambassade og vær med til at forsvare de grundlæggende frihedsrettigheder og retssikkerheden i Canada, herunder retten til fredelige demonstrationer (2) Vaccinemandat til truckerne for at få lov til at passe deres arbejde var dråben, der fik bægeret til at løbe over i Canada. Det canadiske …

Demonstration ved den Canadiske Ambassade 23. februar 2022 kl. 15.00 -18.00 Read More »

Afsluttende dag i The Grand Jury proces ved Folkedomstolen for den offentlige mening + Optagelsen fra dag 1, 2, 3, 4 og 5

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør The Grand Jury processen ved Folkedomstolen for den offentlige mening afsluttes den 26. februar 18.00 CET Den offentlig proces, hvor beviser fremlægges for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med Covid-19, afsluttes den 26. februar. Navnet på processen er: The People’s Court of Public Opinion. Dvs. det er en folkedomstol. De tiltalte …

Afsluttende dag i The Grand Jury proces ved Folkedomstolen for den offentlige mening + Optagelsen fra dag 1, 2, 3, 4 og 5 Read More »

Sundhed i skyggen af et Covid-19 narrativ

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Sundhed i skyggen af et Covid-19 narrativ I en tid, hvor vores opfattelse af tilstanden sygdom har ændret sig fra at være noget man en gang imellem er, til noget man som udgangspunkt er, kan det være svært at skelne imellem de mange forskellige råd og vejledninger man mødes af som …

Sundhed i skyggen af et Covid-19 narrativ Read More »

Påvirkningsloven – et totalitært mesterstykke

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Påvirkningsloven – et totalitært mesterstykke De danske mediers dækning af krisen i Ukraine er en fuldstændig ensidig barrage af amerikansk propaganda. Udgivet den 17. februar 2022 Af Carl Henrik Rørbeck – journalist & bedrageri- specialist De danske mediers dækning af krisen i Ukraine er en fuldstændig ensidig barrage af amerikansk propaganda. …

Påvirkningsloven – et totalitært mesterstykke Read More »

Samtaler om Frihed #2 Er Danmark på vej ind i endnu en ulovlig krig?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Samtaler om Frihed #2 Er Danmark på vej ind i endnu en ulovlig krig? Udgivet den 17. februar 2022 Af dissensMEDIA   Carl Henrik Rørbeck og Malue Montclairre’s Samtaler om Frihed, omhandler denne gang de danske mediers fuldstændig ensidige pro-amerikanske dækning af krisen i Ukraine. Samtidig er danskerne qua den infame …

Samtaler om Frihed #2 Er Danmark på vej ind i endnu en ulovlig krig? Read More »

Interview med Lene Gammelgaard

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Lene Gammelgaard  er foredragsholder, bjergbestiger, forfatter,  jurist, journalist og psykoterapeut og har rigtig god indsigt og meget spændende at fortælle om hele corona lockdown og  da regeringen fjernede rettigheder i løbet af natten. Udgivet den februar 2022 af Thomas Bero   Lene lever af at rådgive virksomheder i hele verden, og …

Interview med Lene Gammelgaard Read More »

Syv kontante taler af Europaparlamentsmedlem Mislav Kolakusic til Macon, von der Leyen og folket

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Syv kontante taler af Europaparlamentsmedlem Mislav Kolakusic til Macon, von der Leyen og folket Mislav Kolakusic, der er fra Kroatien, støtter de fredelige demonstranter rundt omkring i verden. Han er selv tidligere dommer, uafhængig aktivist for retstatsprincippet og korruptionsbekæmper. Han støtter folk, der går på gaden for at forsvare demokrati, menneskerettigheder, …

Syv kontante taler af Europaparlamentsmedlem Mislav Kolakusic til Macon, von der Leyen og folket Read More »

Restriktionerne er væk, men kommer de tilbage igen?

dissensMEDIA – systemkritikernes talerør Corona er ikke længere samfundskritisk. Restriktionerne er væk, men i Danmark anbefales det stadig, at man bærer mundbind og fremviser coronapas ved besøg på plejehjem og på hospitaler. Restriktionerne forsvandt i efteråret 2021 men kom igen et par måneder efter. Er det sådan, vi fremover skal leve vores liv i Danmark? …

Restriktionerne er væk, men kommer de tilbage igen? Read More »