dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
Bill Gates finansierede forskning i genetisk modificerede kreaturtæger – Nu har 450.000 amerikanere rødt kød allergier på grund af ‘Alpha-Gal Syndrom’ forårsaget af tægebid.
Mens tilfælde af allergiske reaktioner forårsaget af tægebårne sygdomme, herunder det berygtede alpha-gal-syndrom (AGS), fortsat stiger, har opmærksomheden rettet sig mod Bill & Melinda Gates Foundations finansiering af forskning. Denne stigning har rejst spørgsmål om en potentiel forbindelse og behovet for større gennemsigtighed i en kompleks sammenhæng, der omfatter tægebestande, rødt kød, og medicinske interesser.
Udgivet den 22. august
Af dissensMEDIA
Tilfælde af AGS, som først blev opdaget i Virginia i 2008, har oplevet en bekymrende stigning de seneste år. Ifølge en nylig pressemeddelelse fra U.S. Centers for Disease Control and Prevention (CDC), er omkring 450.000 amerikanere blevet testet positive for alpha-gal siden 2010.
I 2021 steg antallet af positive testresultater for AGS med 41,3 % i forhold til 2017, og der blev udført 66.106 tests på personer dette år.
Samme år meddelte Bill & Melinda Gates Foundation, at de bevilgede en betydelig sum på 1.469.352 dollars til forskning i Rhipicephalus microplus (“Asian blue”) tæger. Disse tæger er kendt for at forårsage AGS, hvilket blev bekræftet af en publikation i tidsskriftet ImmunoTargets and Therapy, der findes i det amerikanske National Library of Medicine (NLM).
Bevillingen blev tildelt Oxitec Ltd., en bioteknologisk virksomhed, der genetisk modificerede han-tæger for at bære et “selvregulerende gen”. Formålet var at kontrollere tægebestanden ved at frigive disse modificerede tæger, så de kunne parre sig med vilde hunner i områder med mange tæger. Oxitecs projekt havde til hensigt at løse det globale problem med skadedyr, der påvirker kvæg, en vigtig kilde til rødt kød.
I juni 2023, efter at Oxitec rapporterede om høj effektivitet i deres tægeeksperimenter, ydede Bill & Melinda Gates Foundation yderligere 4,8 millioner dollars i finansiering.
Ikke desto mindre vokser bekymringen over sammenfletningen af Gates’ interesser og stigningen i AGS-tilfælde. Gates har investeringer i farmaceutiske virksomheder som Pfizer Inc., der producerer antibiotika som doxycycline, der ofte anvendes til behandling af tægebårne sygdomme som Lymes sygdom (Borreliose). Desuden tildelte hans fond over 1 million dollars i 2017 til Ceres Nanosciences, et diagnostikfirma specialiseret i påvisning af Lymes sygdom.
Inden for fødevareindustrien har Gates også betydelige investeringer i virksomheder, der arbejder med plantebaseret og laboratoriedyrket kød. Han har støttet virksomheder som Upside Foods, Good Meat, Beyond Meat og Impossible Foods, hvoraf flere er blevet godkendt af det amerikanske landbrugsministerium til produktion og salg af køderstatningsprodukter.
Selvom der ikke er klare beviser for en direkte sammenhæng mellem Gates’ finansiering af tægeforskning og stigningen i AGS-tilfælde, har tidspunktet og kompleksiteten af hans interesser ført til øgede krav om gennemsigtighed og ansvarlighed.
Dette er ikke første gang, at Gates’ involvering i forskning og forebyggelse af sygdomme har ført til kontrovers. Noget lignende skete, da Gates fokuserede på malaria, en sygdom der var udryddet i USA i årtier, indtil for nyligt.
Malaria blev sidst opdaget i USA i 2003, hvor syv personer i Palm Beach County blev smittet ifølge CDC. I 2007 rettede Bill & Melinda Gates Foundation opmærksomheden mod malariabekæmpelse og investerede efterfølgende hundredvis af millioner af dollars i forskningen, og de øgede deres budget til malariabekæmpelse med 30 % i 2014.
I juli 2018 lancerede GlaxoSmithKline (GSK) og Medicines for Malaria Venture (MMV) Krintafel (tafenoquine), en ny behandling mod Plasmodium vivax-malaria. Dette var den første nye behandling for sygdommen i over seks årtier, og Gates Foundationsfinansiering spillede en afgørende rolle i udviklingen af lægemidlet, som også blev bekræftet af Forbes. Fondet fortsatte med at investere i tafenoquine-forskning og støttede forskellige undersøgelser, herunder en artikel i Lancet, der roste lægemidlets ydeevne.
I 2019 støttede fonden også “Injectable Artesunate Assessment Report,” der dokumenterede effektiviteten af en ”injicerbar artesunate”, en malariavaccine.
I september 2020 tildelte Gates Foundation over 1,3 millioner dollars til Oxitec Ltd., det samme firma, der var involveret i den tidligere genetisk modificerede tægeforskning, til “myggeforsøg”. Disse forsøg omfattede frigivelsen af genetisk modificerede Aedes-aegypti-myggene, der er kendt som vektorer for sygdomme, herunder malaria, i Florida og Texas efter godkendelse fra EPA i marts 2022.
Dette skabte vrede blandt lokalbefolkningen, der udtrykte bekymring over at blive brugt som “prøvekaniner” i dette “kriminelle” eksperiment ifølge en indbygger i Florida, Meagan Hull. Rådsmedlem Mark Gregg sammenlignede GMO-myggene med “Frankenstein-insekter.”
I marts 2023 meddelte FFF Enterprises, en specialiseret vaccine-distributør, at de ville begynde at opbygge et lager af den Gates støttede artesunate-vaccine. Tre måneder senere, i juni 2023, udsendte CDC en advarsel om tilfælde af lokalt erhvervet malaria i Florida og Texas. Interessant nok anbefalede CDC, der er finansieret af Gates Foundation, hurtig adgang til artesunate-vaccinen.
I takt med at disse begivenheder omkring alpha-gal-syndrom og malaria udfolder sig, kan der drages paralleller mellem timingen af Gates Foundations finansiering og efterfølgende udbrud af sygdommene. Selvom der ikke er etableret en direkte årsagssammenhæng, har korrelationen ført til krav om mere dybtgående undersøgelser og øget ansvarlighed. Gennemsigtighed omkring disse forbindelser er afgørende for at mindske offentlige bekymringer og sikre etisk praksis inden for sygdomsforebyggelse og -behandling
Pingback: Dagens overblik - Frihedsbevægelsens Fællesråd