dissensMEDIA – systemkritikernes talerør
(Disclaimer: Denne blogpost er på ingen måde finansielle råd og udgør kun holdninger og meninger fra skribenten side)
De økonomiske udsigter ser mere og mere sorte ude for hver dag, der går. Verdensøkonomien er på bristepunktet af et kollaps. Lige meget hvor vi kigger hen, er det svært at se noget spire. Aktiemarkedet er rødt, obligationsmarkedet er i frit fald, og pensionskasserne er hårdt ramt. Centralbankerne og politikere gør kun ondt værre.
Udgivet den 18. oktober 2022
Af Stig V. Andersen
De seneste 14 dage har budt på en rutsjebanetur af usete proportioner. I en tid med utæmmet inflation valgte den nyudnævnte britiske premierminister Liz Truss i en politisk charmeoffensiv at foreslå skattelettelser til de mest velhavende. Dette udløste et ramaskrig, som fik det engelske pund til at styrte i værdi og renten på den 10-årige statsobligation til at peake. De engelske pensionskasser stod fra den ene dag til den anden i en likviditetskrise og Bank of England måtte kortvarigt genoptage QE for at stabilisere markedet. Dette er et eksempel på, hvor slemt det står til med økonomien på verdensplan. Kina, som ellers var spået at kunne blive verdens største økonomi så tidligt som i 2024, er dybt svækket på grund af deres fascistiske tilgang til Covid19-restriktioner og et boligmarked, der bløder. Kinas centralbank har stik imod alle andre centralbanker valgt ikke at hæve renten men derimod sænke for at redde markedet fra det totale kollaps. Så på dette punkt er de foran alle andre.
I USA bliver den ene hjælpepakke efter den anden sendt på gaden fra orkan-hjælpepakker til inflationshjælp, som kun vil bidrage til yderlige inflation, som alle dage har været USA’s hovedeksport. Der er snart midtvejsvalg og regeringen med Biden i spidsen har brugt løs af deres oliereserver i et forsøg på at holde benzinpriser nede, så deres oliebeholdning nu er på det laveste niveau siden 1986. Fejlslagen udlandspolitik og mangel på diplomatiske relationer samt en hovedløs tilgang til den grønne omstilling har også stillet USA i en snart håbløs energikrise.
Alle de store indekser er faldet med over 20 % det sidste år. Den 10-årige obligationsrente er ikke set højere siden 2007. DXY er steget med 18 % det sidste år, ikke fordi det går godt med den amerikanske doller, men fordi det går endnu dårligere for alle andre valutaer.
EU står i flammer og alle sejl er sat til for at holde sammen på butikken. Ursula von der Leyen bekræftede onsdag, at hun ville overlade formynderskabet af EU’s medlemslande til USA, for konflikten i Ukraine gør det muligt at overdrage nøglerne til de europæiske lande til Washington. Med en inflation på himmelflugt, en energikrise som IKKE er skabt på grund af krigen i Ukraine, men som er et politisk misfoster født i Bruxelles i form af restriktioner på russisk olie og gas, står EU over for en af de mørkeste vintre siden 2. verdenskrig. På EU-plan skal opbakningen til krigen i Ukraine findes på politisk plan, for ikke mange borgere kan se, hvordan det hjælper Ukraine, at EU dør af kulde. Endnu en gang skal resten af verden betale for at våbenindustrien i USA kan eksistere, og det er ved at gå op for folket. Som Trends Journal beskrev det i deres seneste economic update:
“All things are connected, like the blood which unites us all,” said Chief Seattle.
And when analyzing the socioeconomic and geopolitical connections to the current
events forming future trends, unless there is a major movement for peace, the blood
which unites us will flow across the planet.
Alle de forkerte beslutninger bliver taget endnu en gang. Et gennemgående tema som har gennemsyret europæisk politik så lang tid, som jeg erindrer. Efter at EU drøfte at sætte loft over prisen på naturgas har OPEC+ givet til genmæle ved at sænke produktionen af olie med 2 millioner tønder om dagen for at holde prisen oppe på over 100 $ per tønde. Endnu et dødsstød til EU. Mange EU-lande har set sig nødsaget til at udstede inflations- og energihjælp til de hårdt ramte borgere, som kæmper med at få økonomien til at række. Resultatet af dette siger næsten sig selv.
ECB fortsætter deres QE-program men forventer at hæve renten 75 BSP i oktober. På sigt ønsker de at stoppe QE og starte QT, når renten er neutral, hvilket vil sige omkring 2 %. Det bliver hårrejsende at se, hvad der sker for Grækenland og Italien i det scenarie, for hvem skal så opkøbe deres statsobligationer?
Den tyske Bundesbank-formand, Joachim Nagel og den hollandske centralbankchef, Klaas Knot siger begge, at tiden for denne såkaldte kvantitative stramning nærmer sig, og sluttede sig til en stadig lille, men voksende gruppe, der går ind for salg af aktiver.
Klaas Knot sagde i sin tale i Washington:
“Once we will have reached neutral territory with our policy rate, it makes sense to consider the roll-off of asset purchases by limiting reinvestments. I do believe that we should move gradually here.”
I Danmark går vi ned sammen med resten af EU. På trods af, at vi ikke er en del af bankunionen, er vi stadig underlagt dens politik. På grund af vores faste renteforhold til Euroen bliver den danske Nationalbank nødt til at sælge eller opkøbe dansk valuta fra og til vores pengereserve. Hvis der er 10 % inflation i EU bliver Danmark nødt til at følge trop.
Hovmod står for fald. Dette gælder i den grad for EU! Vi kan løse den politisk skabte krise vi står i nu, men det ville kræve politisk selvindsigt og selverkendelse.
Den eneste måde vi kan løse problemet med inflationen, er at forøge udbuddet, ikke sænke efterspørgsel. At hæmme efterspørgslen vil kun lede til en økonomisk depression. Hvis vi skal øge udbuddet og derved væksten, kommer det til at kræve energi, masser af billig energi, og med vores nuværende forhold til Rusland er dette ikke muligt. Den politiske elite er total frakoblet virkeligheden, og endnu en gang må vi erkende, at man ikke kan drive politik igennem en lille gruppe fascistiske milliardærer i Davos. Centralbankerne bringer os heller ingen løsning. Deres rentestigninger er kun benzin på bålet, når det kommer til inflation og økonomisk vækst.
At det er blevet dyre for bankerne at låne penge har nødvendigvis ikke en hæmmende effekt på inflationen. Ser vi på boligmarkedet har rentestigningerne lagt pres på priserne på ejerboliger, men efterspørgslen på billige boliger vil stige, og sammen med større låneudgifter får det prisen på disse til at stige, hvilket vil ramme, dem der har mindst, specielt når vi ser på lejeboliger. Det bliver dyrere for firmaer at låne penge til deres drift, hvilket kun vil afspejle sig i prisen på deres produkter. Gransker man i centralbankernes strategi for rentestigningerne, handler det i bund og grund om at skabe arbejdsløse, for at sænke efterspørgslen, for derved at køle inflationen af med en frisk lille recession. Et projekt, der er dømt til at gå galt. Det er vildt at være vidne til, men det vi oplever, er en kontrolleret destruktion af verdensøkonomien, som på forunderlig vis henleder ens tanker på 9/11.
Right here іs the right blog for evеryone who hopes tߋ understand this topic.
You understand a whole lot its almost tough to argue witһ you
(not that I reallʏ will need to…HaHa). You certainly ρut
a fгeѕh spin on a suƄject that’s been written about fоr decades.
Great stuff, just wonderful!
Thanks my friend.. ;o)
Pingback: Det økonomiske overgreb på den danske befolkning - Frihedsbevægelsens Fællesråd